mandag den 30. januar 2012

Indlagt

Nu er jeg blevet indlagt igen. Og har endelig fået min seng. Vi var herinde lidt i 10, for jeg skulle gerne nå at få en kode til nettet herinde, så jeg har lidt underholdningen fra computeren, mens jeg ligger her. Men vi kunne godt have kommet senere, for der har virkelig været meget ventetid.

Christians forældre kørte mig herind og sad og ventede sammen med mig frem til omkring middag, hvor jeg havde siddet ude i forhallen og ventet, da der ikke var en seng klar til mig. Men der havde jeg fået taget blodprøver og fik også snakket med en læge.
Jeg fik at vide, at hvis jeg havde lyst til at komme hjem til i morgen, måtte jeg gerne det, hvis jeg ville. Jeg skulle bare huske at faste fra midnat. Jeg skulle have svar på blodprøver og snakke med en narkoselæge, før jeg kunne tage hjem, og det kunne godt tage noget tid, så jeg sendte Christians forældre hjem. Det var lidt tosset, at de skulle sidde der og vente sammen med mig så længe.

Selvfølgelig havde jeg lyst til at komme hjem og overnatte.. Jeg sad og ventede i næsten 4 timer i alt i ventesalen, før der var plads til mig på gangen. Det kunne jeg godt have undværet :s
Det var jo meningen, at jeg skulle snakke med en narkoselæge, før jeg måtte tage hjem, for det er bestemt, at jeg skal have lavet ERCP'en i fuld narkose i morgen, men der er sket et eller andet, så jeg først skal snakke med narkoselægen i morgen tidlig, før jeg skal have den lavet.

Da jeg åbenbart er først på programmet i morgen, skal vi være i Slagelse kl 7. Puha det er godt nok tidligt! Især fordi det jo altså tager en times tid at køre herned, så skal op kl 5 i morgen, vil jeg tro. Men jeg vil helst være herinde så lidt som muligt, og Christian vil gerne køre mig herind så tidligt, så sådan bliver det. Glæder mig allerede til at komme hjem. Det kommer jeg dog først om nogle timer, når Christian har fri.

Jeg har prøvet at snakke med lægen her om mine problemer med mavesyren, men hun mente, at vi skulle se tiden an, lød det til, og så vil lægerne i morgen måske også kigge lidt ekstra godt efter, når de alligevel er nede og rode rundt i maven.
Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg kan bruge det til.. Jeg havde håbet, de ville have de vises sten her omkring sådan noget med mavesyren også, men jeg må vist bare være lidt tålmodig og håbe på, at jeg får snakket med en anden læge, der ved mere næste gang.

Jeg tror, jeg er glad for, at ERCP'en skal foregå under narkose. Så kommer jeg ikke til at være mentalt til stede, når de skal ind og rode, og det kan jeg godt undvære. Jeg håber så, at det kommer til at gå godt, når jeg nu skal være under, og at jeg ikke har de slemme smerter efterfølgende. Men jeg må vist bare tage det, som det kommer. Der er jo ikke så meget andet, man kan gøre.

Der er ikke så meget mere nyt i dag. Nu skal jeg bare vente på, at Christian får fri, så jeg kan komme hjem til i morgen. Og så krydser vi fingre for, at det går godt i morgen.

søndag den 29. januar 2012

Så kom sneen endelig

Vi vågnede i dag op til en have helt klædt i sne. På havebordet ligger der vel omkring 5 cm sne. I resten af haven lidt mindre. Det har vi ventet længe på, og vi har også været rigtig misundelige, når vi har hørt hvor meget sne, der var faldet i Jylland de sidste dage.
Men det ville være hyggeligt med en rigtig snestorm, når jeg har fået sygehusbesøget og de efterfølgende smerter og mine nuværende problemer med maven overstået. Det er så rart at sidde herinde og kigge ud, mens sneen bare vælter ned.

Kattene var også ude i sneen ret hurtigt, efter vi var stået op. Mille luskede langs husmuren, og skulle bestemt ikke ud og få kolde poter i sneen, men Ozzy og Putte var da ude og hoppe rundt i det. Ozzy syntes også, det var sjovt at "fange" noget usynligt under sneen, den tosse ;)
Her er et par billeder af drengene i sneen:







Et eller andet sted tror jeg, at de synes, sneen er lidt sjov, men for det meste er de vist bare trætte af, at den er så kold og ligger i hele deres have! Ozzy har det også med at gå i vindueskarmene på ydersiden af vinduerne og kigge ind, og han har været ved at skvatte ned af dem mere end en gang, hehe. Der er glat i dag.

I går havde vi besøg af Christians forældre. Det var ellers meningen, at vi gerne ville have haft dem oppe i fredags, men der havde jeg det møgelendigt pga. mavesyren. I går var det lidt bedre, så der kunne vi godt klare et lille besøg.

Jeg bagte et fletbrød igen, og vi havde købt en ny ost nede i Ostehuset, så der var godt pålæg. Brødet blev noget pænere end sidst, for den her gang kunne man noget bedre se fletningen af brødet. Jeg lod det hæve på bagespaden, så det ikke skulle flyttes for meget på, da det skulle i ovnen, og det hjalp på faconen :)



Min mave er rigtig dum igen i dag. Min mavesyre gør virkelig livet til et helvede for mig pt. I dag har det stået på i 14 dage. Tvivler på, at lægerne på Slagelse sygehus kan hjælpe mig, men jeg må se, hvad de har at sige, når jeg snakker med dem om det.

I morgen skal jeg jo indlægges. Puha hvor har jeg bare ikke lyst. Skal have pakket en taske klar i dag, men er ikke gået i gang med det endnu. Har lyst til at glemme alt om det, men det forsvinder jo ikke af den grund...
Det hele bliver bare så besværligt, når jeg har de her problemer med min mave oven i det hele. Jeg har svært ved at spise normal mad for tiden, og der bliver jo ikke taget hensyn til den slags, når man er indlagt. Der må man spise det, der er, eller lade være med at spise noget. Vi har købt nogle bananer, jeg skal have med, men det kan man ikke leve af ret længe. Jeg håber bare, at jeg ikke skal være indlagt så længe, så jeg kan komme hurtigt hjem igen. Tanken om at skulle være indlagt igen er bare ikke særlig rar.

Nu vil jeg lukke ned her lidt og forsøge at lave noget, der kan aflede tankerne fra i morgen og hvordan jeg i det hele taget har det i dag. Hvis det da er muligt. Jeg håber på at få computeren med i morgen og få et login til sygehusets internet, hvis jeg kan komme til at snakke med receptionen, før jeg kommer ind på afdelingen.

fredag den 27. januar 2012

Koldhævet hvedebrød

Jeg lovede at komme tilbage med resultet af mit seneste bageprojekt, som var et koldhævet hvedebrød, og nu har jeg fået tømt kortet for billeder, så here goes:

Jeg havde igen fat i Meyers Bageri, og nu var min surdej endelig klar til at blive brugt. Det har jeg glædet mig rigtig meget til og også passet den godt i de 10 dage, den ca. skal stå, før den er klar til brug. Eftersom der skal surdej i dejen til det her brød, smider jeg lige opskriften på Meyers surdej som det første. Jeg lavede kun ½ portion af den, da jeg ikke bruger ret meget surdej ad gangen.


Grundsurdej

9 dl vand
150 g mel
75 g grahamsmel
75 g rugmel

Rør alle ingredienserne godt sammen og hæld det i en skål eller et glas (jeg brugte et patentglas). Dæk skålen eller glasset til med husholdningsfilm, så det næsten dækker. Jeg lod en sprække på 1-1½ cm være fri på tværs af glasset.
Stil den lyst og ikke for varmt.

Rør i den en gang om dagen (jeg rørte i den to gange dagligt), og rør godt i bund, for surdejen bundfælder, og man kan risikere, at bundfaldet rådner, hvis man ikke sørger for at røre i den.

Surdejen skal begynde at gære (boble en smule). Når den lugter af mørk øl, er den klar til brug. Det tager ca. 10 dage. Hvis den bliver meget sur i lugten, kan den stadig godt bruges, men vil så ikke få dejen til at hæve lige så meget.

Når du har taget af surdejen, skal du fylde op med samme mængde mel og vand, som du har taget. Jeg har tilsat 2 dl vand og 1 dl mel, da jeg tog af min sidst (da forholdet vand/mel i opskriften på surdejen er ca 2:1). Så må vi se, om det fungerer :) Den er da begyndt at boble lidt igen.
Hvis du ikke har brugt af den og opfrisket den i en uge, skal du tage lidt surdej fra og friske op med nyt vand og mel. Så den ikke står og bliver dårlig.

Og nu til selve brødet.


Koldhævet hvedebrød 3 stk (Claus Meyer)

8 dl koldt vand
10 g gær
1 dl grundsurdej (kan udskiftes med 1 dl yoghurt naturel)
30 g havsalt
200 g grahamsmel
1 kg hvedemel (jeg brugte Økologisk Bornholmsk Hvedemel med højt proteinindhold)

Jeg delte opskriften med tre, da jeg kun ville bage ét brød. Det er rigeligt til os.

Dag 1: Rør gæren ud i det kolde vand, og rør salt i. Tilsæt surdej, grahamsmel og hvedemel, og ælt dejen godt sammen. På en røremaskine vil det tage ca 10 minutter (4 minutter på langsom og 6 minutter på hurtig hastighed), og i hånden ca 12-15 minutter. Dejen skal være glat og smidig og slippe skålens kanter.

Smør en plastikskål med rapsolie (eller anden smagsneutral olie) og læg dejen heri. Dæk til med husholdningsfilm, så dejen kan holde på fugten, mens den står i køleskabet.
Sæt dejen i køleskabet til næste dag (min dej stod i køleskabet i ca 24 timer).

Dag 2: Vend dejen ud på et meldrysset bord og del den i tre (hvis du laver fuld portion, ellers ikke). Slå dejen op og form som brød.

Jeg fulgte Meyers anvisning fra bogen for at se, hvordan det resultat blev. Det er lidt anderledes, end jeg plejer. Han banker dejen flad i aflang facon og folder langsiden ind mod hinanden. Så enderne ind mod midten, så de lige overlapper, og derefter siderne igen, så de lige overlapper. Derefter strammes dejen op ved at ligesom rulle/presse dejen/brødet ind under sig selv. Jeg synes, at enderne blev mærkelige, fordi de ikke var rundet af, som når jeg selv former brød, så jeg klemte dem lidt sammen. Muligvis har det gjort, at brødet blev lidt "ujævnt" ved bagningen (det fik en "køllefacon", haha), så jeg overvejer bare at bruge min egen metode, næste gang jeg bager det.

Læg brødene til efterhævning lunt og tildækket i to timer. Jeg lod mit brød hæve på bagespaden godt drysset med mel, så den nemt kunne flyttes ind i ovnen fra spaden senere.

Sæt bagestenen i ovnen, og varm op til 250 grader. Et kvarter efter, ovnen er varm, er den klar til at bage brød på. Jeg satte stenen ind i den nederste halvdel af ovnen, så brødet ikke fik for meget farve ovenpå, før det var færdigt. Brødet skal have 20-25 minutter, står der i opskriften. Mit fik knap 20 minutter, før det var færdigt.

Det er svært at bruge en bageplade i stedet, da brødet nemt brænder på i bunden pga. den høje varme. Så hvis man bruger en bageplade, ville jeg ikke bage det ved højere end 225 grader. Og så i længere tid, selvfølgelig.
Fordelen ved bagestenen er, at bunden ikke brænder på, og brødet vil hæve ekstra, fordi det får et chok af at komme ind på den brandvarme sten.

Lad brødene køle af på en rist.

Her er billeder af resultatet. Som sagt fik det en lidt skør facon, men det gjorde ikke noget, for det var helt fantastisk indeni! Sikke en smag, og sikke en krumme! Jeg er virkelig positivt overrasket over de brød, der er at finde i Meyers bog. De er ganske enkelt fantastiske. De her brød er sprødt og med en blød og let sej krumme. Og saftigt.

Brødet indeholder lidt grahamsmel, der giver brødet en "grov" smag. Det klædte brødet ret godt, synes jeg.

Dejen efter at have hævet et døgns tid i køleskabet.

Brødet formes.

Brødet bliver lagt til efterhævning på bagespaden.

Det færdige brød.

Lækker, luftig krumme.













Klar til at guffe!














Det må siges at have været en succes med det brød. Der blev også spist godt af det i går, så det er jo dejligt. :)

Jeg hænger noget i bremsen i dag. Har mange gener af min mavesyre, og har sovet rigtig dårligt i nat. Så det er lidt en off-dag. Men sådan her reagerer min krop og psyke bare på stress, og det vidste jeg godt i forvejen. Jeg har det ikke godt med at skulle på sygehuset på mandag, og det er ret sikkert det, jeg reagerer på. Og så at jeg skulle være superwoman de sidste dage og vaske så meget tøj og forberede mad til fryseren mv., så det ikke er så besværligt, mens jeg er indlagt. Det kan jeg godt mærke i dag.

Jeg må vist bare tage det lidt roligt og så prøve at holde styr på nerverne de her dage op til sygehusopholdet. Om en uge er det hele forhåbentligt overstået, og jeg kan komme mig og komme videre oven på alt det her møg, jeg har været igennem de sidste måneder.

torsdag den 26. januar 2012

Superdeller!

Der er stadig nogle dage, til jeg skal indlægges, og jeg prøvet at forberede mig lidt den her gang, inden jeg skal ind. Sidst røg jeg jo ind akut, så der havde jeg ikke mulighed for at nå at lave nogle ting herhjemme, før jeg skulle være hjemmefra. Men det har nu :)

Derfor har jeg de sidste dage været i gang med at få vasket en masse tøj, så Christian ikke skal tænke på det, mens jeg er indlagt. Han kommer jo nok og besøger mig og har måske ikke så meget tid herhjemme, så det skal helst være så nemt som muligt.

Jeg har derudover også i eftermiddag været i gang med at lave en ordentlig omgang frikadeller, som ryger i fryseren, så han har nem mad en dag eller to i næste uge, hvis han skulle få lyst til det. Ellers kan de jo holde et stykke tid i fryseren.

Jeg har altid haft sådan et lidt ambivalent forhold til frikadeller. Synes, de lugter lidt af prut, når de bliver stegt, og har aldrig været vild med store stykker løg. Derudover synes jeg heller aldrig, jeg kunne få dem til at smage af noget, når jeg lavede dem før i tiden, så jeg har helt gået fra frikadellen i mange år.

Men da jeg var indlagt, fik jeg de bedste frikadeller, jeg nogensinde har smagt! De var simpelthen fantastiske. De smagte af noget, og var derudover saftige og spændstige. Det gav mig blod på tanden med at prøve at lave frikadeller igen. Men jeg kunne godt se, at jeg måtte prøve at ændre noget ved min grundopskrift for at få de har spændstige frikadeller. Og jeg var så heldig, at det rent faktisk lykkedes i første forsøg.

Jeg kunne regne ud, at jeg måtte tilføje noget til farsen, der holdt på fugten, så i stedet for mel putter jeg nu havregryn og kartoffelmel i. Jeg har egentlig bare sjusset mig frem til, hvor meget der skulle i, men denne gang har jeg målt tingene af, så jeg kunne skrive opskriften lidt mere præcist herinde :)
Jeg er jo så heldig, at vi har købt den her køkkenmaskine, og den gør virkelig livet meget nemmere, når jeg skulle lave dem. Det var første gang, jeg prøvede at lave frikadeller på den i dag. Og det var fantastisk nemt! Den kunne stå og køre farsen, mens jeg vaskede ting af, og med mit nye råkostjern til den var det absolut intet problem at rive løget. Og helt uden at miste fingre ;) (jeg er ret fummelfingret med et almindeligt rivejern :s).

Nok snak. Her er opskriften på de bedste hjemmelavede frikadeller, jeg nogensinde har smagt:





Frikadeller (ca. 20 mindre frikadeller)

500 g hakket kalv og flæsk
1 stor tsk salt
2 æg
1 lille løg eller det halve af et mellemstort
Rigeligt friskkværnet peber
Evt. 1 tsk allehånde
1 dl havregryn
1½ spsk kartoffelmel
Mælk

Rør kødet sejt med salten (skal røres rigtigt længe, hvis det er i hånden. Man kan også bruge en elpisker med dejkroge, hvis man ikke har en køkkenmaskine. Det letter arbejdet lidt).

Riv løget helt fint og rør det i. Tilsæt æggene og rør godt. Tilsæt derefter peber. Der skal mere til, end man lidt regner med. Jeg bruger også gerne en tsk allehånde, da jeg synes, det giver god smag til frikadellerne. Det kan du undlade, hvis du ikke kan lide allehånde :)

Tilsæt havregryn og kartoffelmel og rør det hele godt sammen, så havregrynene er godt fordelt i farsen.

Rør mælk i lidt ad gangen, til farsen er lind, men stadig kan formes til frikadeller, uden de flyder ret meget ud (prøv med en ske).

Lad farsen hvile i køleskabet i ½ time.

Varm en pande op med smør eller margarine. Steg frikadellerne på panden i ca. 12 minutter i alt, til de er spændstige, men ikke meget bløde at trykke på. Sørg for, at der hele tiden er fedtstof på panden, så den ikke bliver tør undervejs.

Frikadellerne er yderst fryseegnede. Vi får ofte pastasalat til de her frikadeller. Vi fik faktisk frikadeller i går, nogle vi havde i fryseren fra sidst, jeg lavede frikadeller. Der fik vi kartofler og persillesovs til. Lyder måske mærkeligt (det er ikke lige noget, jeg er vokset op med), men det smagte rigtig godt, faktisk :)

Billedet af dagens arbejde :)

onsdag den 25. januar 2012

Frostvejr og nye projekter

Så kom jeg endelig ud med kameraet! Skulle lige tage mig lidt sammen for at gå ud i frostvejret i formiddag, for det er virkelig hundekoldt udenfor. Men jeg ville gerne have noget ud af det, nu alt var frosset til derude, så jeg tog mit macroobjektiv på kameraet og gik en tur i haven.
Det er svært at få superspændende billeder af frost, for naturen om vinteren er ret farveløs. Så man skal have lidt fantasi til at finde motiver, der giver frosten lidt kontrast. Jeg fandt en dims til vores tørrestativ udenfor, der var frosset helt til, og det gav en udmærket farvekontrast til iskrystallerne. Her er resultatet af min tur i haven i dag :) Tryk på billeder, og de kommer op i stor størrelse.





Jeg er selv ret godt tilfreds med resultatet. Men jeg var ikke den eneste, der nød at være i haven i dag. Kattene elsker, når vi giver dem selskab derude, og selv gamle Mille kunne selv finde gennem kattelemmen og komme ud til mig, da jeg gik rundt i haven. Hun er dog ikke meget for frostvejret, så hun var hurtigt inde igen. Men drengene "hjalp" da til derude længe :) Fangede også lige et par billeder af dem:







Jeg fik også ringet ind til sygehuset igen. Damen, jeg skulle snakke med, var heller ikke til stede i dag, men jeg fik snakket med en sygeplejerske fra den afdeling, jeg skal indlægges på, der kunne svare lidt på mine spørgsmål. Og så alligevel ikke fordi alting ikke er planlagt endnu. Jeg skal have taget blodprøver på mandag, når jeg bliver indlagt og snakke med en læge efterfølgende. Og så skal jeg sandsynligvis også snakke med en anæstesilæge den dag omkring bedøvelsen, jeg skal have under ERCP'en (fjernelsen af røret i galdevejene). De regnet med, at jeg kommer til ERCP'en dagen efter, men kunne ikke sige, hvornår jeg vil blive udskrevet igen. Det kommer nok også an på, hvordan jeg har det, når jeg har fået lavet den.

Det var rart at få på plads, så nu vil jeg prøve at lade være med at tænke alt for meget på det indtil da. Så jeg kan slappe af herhjemme.
Jeg skal i dag have gang i et nyt bageprojekt: et koldhævet hvedebrød, igen fra Meyers Bageri. Det er jeg spændt på, for det er første gang, jeg skal bruge min surdej. Den er klar til brug nu, og jeg frisker den op med nyt vand og mel, når jeg har slået den dej op, som skal i køleskabet til i morgen. I morgen skal vi bare have risengrød til aftensmad, så vi skal smovse i lidt lækkert, friskbagt brød i morgen aften :)
Jeg er meget spændt på det brød. Især fordi jeg endnu ikke er blevet skuffet over noget, jeg har prøvet at bage fra den bog. Jeg vil poste billeder og opskrift i morgen, når jeg har fået bagt brødet og vi har fået smagt på det.

Hvordan det skal gå med min surdej, når jeg er indlagt, ved jeg ikke endnu. Men hvis den ikke overlever, kan jeg jo altid lave en ny. Det er jo slet ikke sikkert, at jeg kan klare eller overhovedet har lyst til at bage, når jeg lige har været igennem det sygehusophold i næste uge. Men det må tiden vise. Jeg håber bare, at jeg kommer ovenpå hurtigt igen.

tirsdag den 24. januar 2012

Nedtælling...

Nedtællingen til mit næste sygehusbesøg er i den grad i gang. Jeg skal indlægges på mandag. Hvad der ellers skal ske, ved jeg ikke, og det var derfor, jeg ringede derind til den sygeplejerske, der står anført i det brev, jeg har fået fra sygehuset.
Der er telefontid til hende én time hver dag, men selvom jeg ringede derind, var hun ikke at træffe. Hun var til et møde, men ville være tilbage over middag (stadig i telefontiden). Jeg skulle lægge mit nummer og personnummer og hvad det drejede sig om, og så ville hun ringe, når hun kom tilbage, fik jeg at vide.

Men det gjorde hun ikke. Jeg hader at sidde og vente på den slags opkald, man ikke ved, hvornår kommer. Og eftersom det, jeg skal snakke med hende om, er noget, jeg er rigtig bange for og skidt tilpas omkring, er ventetiden rigtig slem for mig.
Jeg har været meget bange for at være for langt fra telefonen, hvis hun nu skulle ringe, og ikke engang turdet gå i bad, så min dag har været fuldstændig sat i stå for at vente på det opkald, der aldrig kom. Og samtidig siddet med rigtig meget angst og stress over at skulle have den samtale. Det krævede en del at ringe op til nummeret i første omgang, så det har bare været en rigtig hård dag for mig.

Halv fem opgav jeg at sidde og vente mere og kom endelig i bad. Hun har naturligvis heller ikke ringet i mellemtiden. Hvis jeg havde vidst, at hun ikke ville ringe i dag, kunne jeg ret faktisk have fået noget ud af dagen i stedet for det her.

Jeg er ikke særlig glad for at skulle have lavet den operation/procedure i næste uge. Jeg ved, at det bliver ubehageligt i en voldsom grad, og at det kommer til at gøre rigtig ondt.
Det var meningen, at vi skulle have været ude at spise på min fødselsdag og også ude og hygge os i den her uge op til det på mandag, for jeg kan godt ske at have det rigtig skidt et stykke tid efter. Men det bliver der intet af, fordi jeg stadig har så utroligt meget mavesyre, selvom jeg tager højeste dosis af noget, der skal hæmme udskillelsen af det. Min læge ved ikke, hvad han skal gøre. Men siger, at jeg skal snakke med lægerne på mave-tarmafdelingen om det. når jeg skal derind på mandag. Håber, de kan sige et eller andet klogt. Man kan godt blive opereret for det, men det vil forværre mine tarmproblemer, og det ønsker jeg virkelig ikke. Så jeg må bare vente og se, hvad de siger.

Det kunne have været rart med de hyggedage ude, for jeg er noget bange for det, der skal ske. Der er altid en risiko for sådan en procedure, fordi man er stærkt bedøvet, enten med meget stærk beroligende medicin eller i fuld narkose. Jeg aner ikke, hvilken de vil bruge på mig endnu, men det er nok den første. Jeg var kun i fuld narkose sidst, fordi jeg ikke kunne ligge på siden pga. ekstreme smerter fra lækagen.
Det er nok, fordi jeg er bange for, at jeg ikke overlever det, tror jeg. Så jeg ville gerne have haft det rart op til, og ikke som jeg har det lige nu. Jeg ved godt, at det sikkert er min angst, der snakker her. Men jeg er møgbange for at skulle ind og have det lavet.

Forhåbentlig kommer det hele til at gå, som det skal, og jeg vil ikke have lige så ondt som sidste gang, de var nede og rode rundt i mine galdegange (da de lagde stenten). Så jeg hurtigt kan komme ovenpå igen. Og forhåbentlig også snart slippe for mavesyreproblemerne.

For der er jo ting, jeg glæder mig til. Jeg glæder mig meget til at skulle have familie på besøg, når vi skal holde fødselsdag. Det skal vi, når jeg har det godt igen efter det i næste uge. Hvornår det bliver, er svært at sige nu. Men vi har allerede købt noget superlækkert kød, som jeg vil lave, når de allesammen kommer. Det er det, der ligger i den nærmeste fremtid.

Vi havde egentlig planlagt at skulle til London her i foråret, men det regner vi med at udskyde, for jeg tror, det er mere, end jeg kan klare, når jeg skal komme mig oven på det her forløb. Det er rigtig ærgerligt, men jeg vil gerne have det godt, når vi skal sådan noget, fordi det kræver en del kræfter at være væk hjemmefra. Hvornår vi så skal afsted, er svært at sige endnu. Det er nok ikke så nemt at få noget senere på sommeren pga. OL (vil tro, at der så er booket og dyrt over alt), men vi må se, hvad der sker, når jeg er ovre alt det her.

Det var egentlig meningen, at jeg ville have været ude med kameraet i dag og fanget nogle billeder af frosten, som dækkede alt, da jeg stod op i formiddag, men det blev ikke til noget pga. det med hende, der skulle ringe tilbage. Jeg håber, jeg får chancen igen i morgen til at gå ud. Så må jeg evt. gøre det, før der er telefontid. For jeg skulle gerne have fat i dem i morgen.
Er spændt på, om jeg kan få noget godt ud af det. Eller noget interessant altså. Om sommeren vrimler det jo med motiver i haven og udenfor i det hele taget. Om vinteren skal man have lidt mere fantasi til at finde de gode motiver. Må se, hvad det bliver til :)

Her er et par enkelte fra i sommers, hvor der virkelig var knald på farverne. Glæder mig til at kunne tage den slags billeder igen om en 5 måneders tid. Gør dig selv den tjeneste at klikke på billederne herunder. Så kommer de op i en størrelse, hvor man bedre kan se dem :)



mandag den 23. januar 2012

Restemad behøver ikke være kedeligt

Vi købte jo som bekendt en cuvettesteg, som vi lavede i lørdags. I går fik vi rester af den, nemt og lækkert. Men da der stadig var noget kød i overskud, bestemte jeg mig for, at jeg i dag skulle prøve at bage Claus Meyers burgerboller. Og så var planen, at vi skulle spise dem med resterne af kødet i. Eller dvs. Christian skulle, for min mave er stadig for sart til, at jeg tør spise remoulade og ristede løg, så jeg brugte et par færdige bøffer til at putte i min.

Jeg har absolut ikke fortrudt, at jeg kastede mig ud i at bage de burgerboller. For det første var det rigtig nemt, selvom det selvfølgelig tog lang tid (pga. lang for- og efterhævning. Selve arbejdstiden var meget kort), og for det andet var resultatet simpelthen bare SÅ godt. Det var så utroligt luftige og lækre i konsistens og smag. Så det er ikke sidste gang, jeg bager dem! :)

Jeg lavede kun en halv portion af bollerne, da vi ikke får spist 14 burgerboller sådan lige. Men opskriften herunder er den oprindelige på 14 stk. Her kommer opskrift og billeder.





Burgerboller (Claus Meyer) 14 stk.

5 dl lunkent vand
25 g gær
900 g hvedemel
75 g sukker
15 g havsalt
75 g blødt smør (jeg brugte margarine)
Sesamfrø

Rør gæren ud i vand og tilsæt sukker og salt. Rør lidt, så det næsten er opløst. Rør melet i og ælt dejen lidt. Ælt til sidst det bløde smør ind i dejen og ælt det hele godt sammen, gerne på en røremaskine. Den fik 8-10 minutter på maskinen herhjemme.

Stil dejen til forhævning tildækket og lunt i 1 time.

Del dejen i to og rul hver del ud til en pølse. Del hver pølse i 7 stykker (det giver boller på størrelse med de små fra supermarkedet) og rul hver stykke dej til en bolle.

Dejen var godt mættet af mel, og var derfor svær at rulle til en pæn bolle, synes jeg. Det er noget nemmere at rulle boller, hvis de er lidt fedtede (det er de, der indeholder en del smør/margarine) eller klistrede (som en dej med durum, f.eks. gulerodsboller). Derfor fugtede jeg hver lille klump dej, før jeg rullede den. På den måde tog den fat i bordet og var til at trille. Jeg triller bollerne i en hul hånd mod bordet, hvor jeg ligesom presser den ind under sig selv, mens jeg kører i ring. Håber, det giver mening. På den måde får man flotte, ensartede boller.
Dyp hver bolle i sesamfrø og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Jeg havde 4 på den ene plade, og vil ikke anbefale, at man har mere end 5 pr. plade (Claus Meyer skriver 7), afhængigt af hvor fladt man presser dem senere.

Lad bollerne hæve tildækket i 30 minutter.

Tryk en bageplade ned oven på bollerne, så de får den størrelse, du ønsker. Det kan lade sig gøre, uden de hænger fast i bagepladen, fordi bollerne har sesam på toppen.

Lad de flade boller hæve endnu 1 time tildækket.

Bag bollerne ved 220 grader. Claus Meyer skriver 12-14 minutter, men det er forskelligt fra ovn til ovn. Vores varmer godt, og bollerne skulle have omkring 10 minutter i vores ovn.
Afkøl dem på en rist.

Så lidt billeder :)


Bollerne er formede og dyppet i sesam.


Så blev bollerne trykket flade.


De færdige boller.

Spisetid!


lørdag den 21. januar 2012

Det si'r muh!

Det er vist ingen hemmelighed, at vi herhjemme elsker rødt kød. Det er noget, vi rigtigt nyder, og vi er også så kedelige, at det oftest er det, vi spiser, når vi er ude at spise. Vi havde da også planer om at skulle på Bones i mandags på min fødselsdag, fordi vi også begge elsker en lækker salatbar, men det blev jo som bekendt ikke til noget.

Det meste af ugen har jeg levet af havregryn og brød, så jeg trængte til noget kød. Jeg vil bestemt ikke egne mig til at blive vegetar, for selvom jeg elsker grøntsager og ikke spiser kæmpemængder kød normalt, så elsker jeg det nu alligevel ;)
Vi var en tur i Kvickly i går, hvor vi fik en stor pakke friskhakket oksekød, der giver de bedste hakkebøffer nogensinde, fordi det er af god kvalitet, og så den her cuvettesteg, vi har spist i aften. Vi har ellers de sidste gange, vi har lavet rød oksesteg, fået culotte, og det er helt sikkert også vores favoritkød, da den er mere mør, men eftersom min mave har været dum hele ugen, vidste vi ikke, hvad jeg kunne klare at spise. Så vi slog til, da Kvickly havde en cuvettesteg til 30 kr pr. ½kg. Så ville der ikke være så meget spild, hvis jeg ikke kunne klare at spise det. I morgen har Kvickly tilbud på culottesteg, så det var endnu en god grund til ikke at købe det i går :)

Vi er lige blevet færdige med at nyde cuvetten. Tilbehøret var noget af det sædvanlige; en god blandet salat, K-salats bearnaise og de gode ovnbagte kartoffelbåde, som vi elsker. Rigtig nemt at gå til, og det smagte fantastisk!

Det kan virke ret skræmmende at skulle gå i kast med, hvis man ikke har prøvet at lave culotte/cuvette før. Især pga. hvordan den skal skæres ud. Det er nemlig ikke sådan en, man bare skærer ud fra den ene ende til den anden. Man skal skære på tværs af kødfibrene, og de vender sig ca. halvvejs nede af kødet.
Men det er faktisk slet ikke så svært. Her vil jeg beskrive, hvordan man laver en rigtig lækker culotte/cuvette :)






Culotte/cuvettesteg

1 culottesteg (eller cuvette. Man beregner ca. 250 g kød pr. person. Måske lidt mere, hvis det er til meget kødglade mennesker).
Salt
Friskkværnet peber
Stegetermometer

Start med at fjerne eventuelle hinder, der måtte sidde på fedtlaget oven på stegen. Lad endelig fedtet sidde på, det giver rigtig meget smag.

Vend stegen om og se, om der er hinder der, som skal fjernes. Kødet skal være synligt over alt, så fjern hinder og evt. fedt, der måtte sidde på bagsiden. Studer i øvrigt også, hvordan kødfibrene ligger. Det kan være nemmest at se, før den bliver stegt. Når den skal skæres ud, skal du skære på tværs af kødfibrene.

Rids stegen på oversiden gennem fedtlaget på kryds og tværs, så der dannes tern på overfladen, dog uden at skære ned i selve kødet. Drys med salt og rigeligt friskkværnet peber ud over stegen. Sæt stegetermometret ind i kødet på langs, hvor det er tykkest.

Læg kødet i et ovnfast fad (evt. med bagepapir i, hvis du ikke vil bruge kødkraften til sovs, for så brænder det ikke på) og sæt fadet ind i en 250 grader varm ovn. Når fedtet har et brunligt og sprødt udseende, skal du skrue ned til 160 grader. Lad stegen stå og hygge sig, til den er 57-58 grader varm (hvis det er kort tid siden, ovnen stod på 250 grader, tager jeg den som regel ud ved 57 grader. Du kan også tage den ud ved 55 grader, hvis du vil have dit kød meget rødt, men så er den også meget rød. Ved 57-58 grader er den medium-rød.

Tag stegen og og læg den på et spækbræt, utildækket. Lad stegen ligge og hvile ca. 20 minutter. En lille steg kan nøjes med 15 minutter, og en stor steg har godt at af ligge 20-30 minutter. Hvis man skærer den for tidligt, vil al kødsaften vælte ud af den og efterlade stegen bleg og kedelig. Kernetemperaturen, når stegen er færdig med at trække, vil være omkring 62 grader +/-. Så er stegen medium-rød. En større steg vil generelt stige mere i temperatur end en lille, og jo varmere ovnen har været, da stegen blev taget ud, desto hurtigere vil temperaturen stige. Jeg slukker gerne for stegetermometret, når stegen trækker, for jeg får lidt dårlige nerver af at se den passere 62 grader, som den nogle gange gør, haha. Men resultatet bliver i sidste ende alligevel, som jeg ønsker det :) Serverer man for folk, der ikke er til så rød steg, er det også en udmærket sluttemperatur, da de ydre skiver vil være mere gennemstegt, hvor stegen ikke er så høj. I midten er den perfekt rød (sådan som vi elsker det :)). Når jeg laver culotte, steger vi gerne et stykke på 1500-1800 g, så er der mad til nogle dage. Et stykke på den størrelse steger jeg til ca. 58 grader og lader hvile i mindst 20 minutter. Det giver det bedste resultat, synes jeg.

Efter hviletiden skæres stegen ud. Det gøres nemmest ved at vende stegen om. Her kan man se strukturen i kødet tydeligere. Der vil gå nogle linier i kødet, kødfibrene. Dem skal du skære på tværs af for at få det mest møre og bedste resultat. Det er dog ikke så stort et problem i forhold til en culotte, der generelt er mere mør end en cuvette, men det er alligevel en god ide at gøre det sådan. En mindre mør udskæring, som en cuvette er, skal skæres ret præcist tværs over fibrene og gerne i tynde skiver. Så får man det bedste resultat. Det lyder svært, men er det egentlig ikke, så lad dig endelig ikke skræmme væk af den grund :)

Her er aftenens tallerken :) Vores steg faldt ud lidt rødere, end den normalt gør, for den var ikke lige helt oppe at vende 62 grader efter trækketiden, så lad dig ikke slå ud af rødheden på stegen ;) Den er lidt mindre rød ved 62 grader.

fredag den 20. januar 2012

At blive 30 - og gulerodskage med cream cheese frosting

Det har været en hård uge, og ikke kun fordi jeg blev 30 ;) Jeg synes egentlig ikke, det var særligt skræmmende at skulle blive 30. Måske fordi jeg ikke føler, jeg er så bagud i livet, som jeg engang gjorde. For en 3-4 år siden var det noget helt andet. Folk omkring mig var lige pludselig så voksne, og de købte hus, bil og fik børn. Og var færdige med deres uddannelser og sad i jobs, de fleste var glade for. Jeg selv var dog i ret stor krise rent personligt, fordi jeg endegyldigt måtte indse, at kampen for at få et normalt liv med job og karriere var tabt. Og i øvrigt alt det, der følge med at have et job. Jeg følte nok, at livet stod stille for mig, mens alle andres gik videre og de "blev voksne".

I dag er livet noget anderledes. Der er sket så meget siden dengang. Jeg syntes, det var rigtig svært og hårdt at skulle sige farvel til arbejdslivet, men pensionen har været noget af det bedste, der er sket for mig. Den gør, at jeg har fået så meget mere livskvalitet, når jeg ikke længere er i en konstant tilstand af stress.
Og så har jeg jo mødt Christian. Vi har det rigtig godt sammen, og det betyder også rigtig meget for, hvordan jeg har det. Heldigvis var han jo lige så kattetosset som mig, så han syntes, det lød som en god ide med en katteindhegning af haven, hvilket var en af mine største drømme overhovedet. Og den fik vi jo realiseret for 1½ år siden nu. Vi er begge superglade for den, for det giver noget ro i sjælen og giver kattene en højere livskvalitet, når de kan komme ud.
Jeg føler ikke længere, at jeg halter bagud i livet. Jeg er blevet rigtig glad for livet som pensionist, selvom det ikke er noget, man bliver rig af. Men vi mangler ikke noget, og bor i Christians dejlige hus, som vi har flere fremtidige projekter med. Men vi tager det lidt ad gangen :)

Men det har været en hård uges tid. Ikke pga. fødselsdagen, men pga helbredet. Min mave valgte lige netop på min fødselsdag at give mig de første problemer med mavesyre, jeg har haft rigtigt længe. Så jeg havde det rigtig skidt hele den dag. Vi skulle have været ude at spise, men det kom vi ikke. Jeg måtte leve af havregryn med rosiner og mælk hele dagen :( Det var en ret kedelig aftensmad på min 30års fødselsdag.
Jeg får ellers medicin mod det, men det har ikke kunnet kontrollere det. Jeg har haft det skidt hele ugen. I dag er jeg steget i dosis, og så håber jeg, at det kan gøre en forskel. Har levet af havregryn og brød de sidste dage. Det er ret kedelig kost i længden. Jeg håber, at der snart kommer styr på det. Jeg skal jo snart ind og have fjernet stenten i galdevejene, og så har jeg ikke lyst til at have en i forvejen dum mave.

Nu til noget helt andet :) Jeg var så heldig at få et råkostjern til køkkenmaskinen i fødselsdagsgave fra Christian, og jeg har endnu kun prøvet at bage brød på KA'en (Kitchenaid'en), så jeg fik en skør ide i går om, at jeg ville prøve at bage en gulerodskage, fordi der jo skal revede gulerødder i. Så kunne Christian få den med på arbejde i dag. Det blev dog til en helaftensforestilling, fordi vi havde springformene i ovnen en ad gangen og bage, og der også skulle cream cheese frosting på, inden den skulle på køl. Men hans kollegaer var vist ret begejstrede for den, så det var jo dejligt. Vi var også lige forbi hans forældre i aften og sætte et stort stykke af.

Det er en af mine absolutte favoritkager. Og den dufter helt vidunderligt, når man har den i ovnen. Gulerødderne holder den fugtig og svampet, og giver den sødme. Opskriften er Birthes (newyorkerbyheart), som jeg har justeret en lille smule på.
Jeg har ikke nogen egentlig mængdeangivelse på, hvor meget flormelis og vanillesukker, der skal i glasuren/frostingen, for det er forskelligt, hvordan man ønsker den. Jeg kan godt lide, den er syrlig i det, så jeg putter ikke vildt meget i. Så prøv jer frem med lidt ad gangen. Opskriften her giver en stor kage (i springform). Ønsker man at lave kagen som muffins i stedet, kan det sagtens lade sig gøre. Halver opskriften, så har du til 12 muffins. Frostingen passer til den store kage. Hvis man vil have et tykkere lag på eller sprøjte det ud i facon, skal man nok lave en lidt større portion. Laver man muffins, skal man naturligvis heller ikke bage dem så længe. Stik en gaffel eller kødnål i og tjek, om der hænger dej ved. Vil tro, de skal have et sted mellem 20 og 30 minutter alt efter ovnen.
Men her kommer den egentlige opskrift på den store kage :)


Gulerodskage med cream cheese frosting

325 g sukker
3 dl olie (brug smagløs olie som raps-, solsikke- eller vindruekerneolie)
4 æg
300 g mel
1 spsk kanel
1 tsk fint salt
2 tsk natron
350 g groft revne gulerødder

Frosting:
200 g flødeost naturel (jeg bruger en fra Lidl, der hedder Pic-frisch classic, og den er lige så god som Philadelphia, synes jeg. Det skal ikke være en slanke-udgave)
80 g blødt smør (rigtig smør som Lurpak eller lignende)
Vanillesukker
Flormelis

Pisk olie og sukker, til det skummer. Pisk æggene i et ad gangen.
Bland mel, kanel, salt og natron og sigt det i dejen. Vend det forsigtigt i. Vend derefter gulerødderne i.
Fyld dejen i en springform foret med bagepapir eller en silikonespringform og bag den midt i ovnen ved 175 grader i ca. 60 minutter. Tjek, at den er gennembagt i midten, før du tager den ud. Lad kagen køle helt af.

Pisk flødeosten og det bløde smør godt sammen, til det er ensartet. Rør vanillesukker og flormelis i lidt ad gangen. Smag på frostingen! Hvis du synes, den er for syrlig, så tilsæt lidt mere flormelis. Smør det til sidst over den kolde kage.
Opbevar kagen i køleskabet. Frostingen bliver noget blødere af at stå fremme, og holder sig også bedst i køleskabet, og kagen smager bedst, når frostingen er kold, synes jeg.

Her er et billede af gårsdagens kage :)




Og her et billede af kagen som muffins. Det bliver altså også rigtig godt, synes jeg. Jeg har pyntet de her med rigelig frosting, for det ser jo fint ud. Hvor meget man kan lide oven på sin muffin, er en smagssag. Jeg synes i hvert fald, at der var nok på de her ;)

søndag den 15. januar 2012

Julen varer lige til påske - og et bageprojekt

Det er der i hvert fald nogen, der siger. I hvert fald stod aftensmaden i aften på risengrød. Vi havde noget mælk, der skulle bruges inden for de næste dage, og risengrød er en forholdsvis nem aftensmad at lave.

Risengrød (2 pers.)

2 dl vand
2 dl grødris
1 1/4 liter mælk
1/4 tsk salt

Hæld vandet i en tykbundet gryde og tænd for kogepladen. Når vandet koger, puttes risen i og der skal røres rundt, til vandet er næsten forsvundet.
Tilsæt mælken lidt efter lidt og lad det varme langsomt op til kogepunktet. Hvis der er for meget knald på varmen, kan den brænde på.
Lad det simre i ca. 45 minutter, fra mælken småkoger. Rør ofte, så der bliver holdt øje med, at mælken ikke tager bunden.
Tilsæt salten lige inden risengrøden serveres.




Til gengæld har jeg så brugt kræfter på noget andet i dag: at afprøve vores nye køkkenmaskine. Jeg har drømt om at kunne bage brød, der var endnu saftigere, seje og sprøde længe, men det er jo begrænset, hvor mange kræfter jeg har til at ælte dej med. Jeg kan sagtens stå og ælte en dej i kortere tid, men skal dejen være rigtig god, skal man jo stå i måske et kvarter eller mere, og det orker jeg altså ærlig talt ikke.

Lysten til at bage den slags brød blev heller ikke mindre af, at Christian sidste år engang forærede mig bogen Meyers Bageri. Der er så utroligt mange lækre opskrifter i den bog, men jeg har ikke haft mod på at bage noget af det før nu, hvor jeg har køkkenmaskinen. Derfor gik jeg også all in og var en tur i Superbest for at købe noget kvalitetsmel. For at lave et ekstragodt brød er det ikke nok kun at have en maskine, der kan ælte det længe. Det handler også om, hvad man putter i det. Mel med et højt glutenproteinindhold giver et bedre brød, da glutenproteinet danner det netværk i sammenhængen på brødet indeni, der er med til at holde på luften og fugten i brødet.
Kom hjem med Økologisk bornholmsk hvedemel ekstra. Er overhovedet ikke økofanatiker, men det så ud til at være et godt mærke og indeholdt mest protein af de meltyper, jeg kiggede på. Jeg købte også rug-, fuldkorns- og grahamsmel til fremtidige bageprojekter.

Jeg kastede mig over en opskrift på fletbrød, da den som en af de få i bogen ikke behøvede surdej. Sådan en surdej skal jo stå længe, før den er klar til brug. Men sådan en havde jeg ikke lige. Jeg har dog sat en over efter opskrift fra bogen, men jeg er meget skeptisk, om den vil ende med at virke, for jeg har læst om rigtig mange, der har prøvet, hvor den bare ikke kommer til at fungere. Bliver dårlig. Men nu må vi se. Man har jo lov at være heldig.

Nåh men jeg gik i gang med dejen i eftermiddags. Det var et heldagsprojekt, da det er en dej, der skal hæve rigtigt længe. Og af den grund er det også en god ide at bruge noget mel, der giver et ordentligt resultat. Og det skal jeg da lige love for, at det gav! Fletningen blev desværre ikke så tydelig, som jeg havde håbet, for det var svært at flytte det forsigtigt over på spaden til bagestenen og få det til at være der, men brødet blev virkelig lækkert. Det har en sej og saftig krumme og en lækker, sprød skorpe. Så det er absolut ikke sidste gang, jeg bager det brød.
Det tager lang tid at lave det, men det er helt sikkert hele tiden værd. Vi har lige siddet og guffet noget af det for nogle timer siden, og vi er begge meget begejstrede.


Fletbrød (Meyers bageri)

3 dl lunkent vand
5 g gær
10 g havsalt
450 g hvedemel (jeg brugte Økologisk bornholmsk hvedemel)
Sammenpisket æg til pensling.

Rør gæren ud i vandet og rør salten i. Tilsæt halvdelen af melet og kør det på lav hastighed på køkkenmaskinen (eller rør det ind i væsken med en grydeske). Tilsæt resten af melet og lad maskinen ælte dejen i 10-15 minutter (eller ælt dejen i hånden så længe, som du overhovedet orker).

Sæt dejen til at hæve tildækket i 2 timer.

Hæld dejen forsigtigt ud af skålen på et let melet bord. Del den i tre og tril hver del til en 30 cm lang pølse. Lad pølserne hvile på bordet i 10 minutter.

Flet dejpølserne sammen til en fletning. Start fra midten og arbejd ud mod hver ende. Saml enderne let og vend samlingen ind under brødet. Læg brødet på et stykke bagepapir, du har melet godt, så det ikke hænger i.
Lad dejen hæve tildækket til dobbelt størrelse, 2-3 timer.

Sæt bagestenen i ovnen og tænd på 220 grader. Når ovnen er godt varm (har været varm nok i 5-10 minutter), flyttes brødet meget forsigtigt over på en melet pizzaspade og over på den brandvarme bagesten. Bag i ca. 20 minutter (vores fik omkring 15). Jeg er sikker på, at det også kan bages uden bagesten. Bagestenen hjælper på brødets hæveevne i ovnen og giver en sprødere skorpe. Men en bageplade kan sagtens bruges i stedet.

Afkøl brødet på en rist.





fredag den 13. januar 2012

Fredagsmad - og en overraskelse

Som jeg skrev tidligere i dag, skulle vi i aften rigtig guffe. Jeg lavede helstegt, hickorymarineret svinemørbrad med små ristede kartofler med groft salt og rosmarin med bearnaise og salat, og det har vi lige siddet og nydt :)
I skal ikke snydes for hverken billeder eller opskrift. Overraskelsen kommer jeg tilbage til ;)

Hickorymarineret svinemørbrad med små ristede kartofler, bearnaise og salat

1 svinemørbrad (400-500 g)
1 flaske hickorysauce

Kartoflerne
1 bakke små kartofler (ca. 600 g)
Olie til stegning (jeg brugte rapsolie)
Groft salt
Tørret rosmarin

Dagen før, maden skal spises, pudses mørbraden af for sener og fedt. Put den i en frysepose sammen med så meget hickorysauce, så den er godt smurt ind. Jeg brugte Rema1000's "barbecuesauce med røgsmag", som indeholder det samme. Føtex har en, der decideret hedder hickorysauce. Slå en knude på posen og læg den i køleskabet, til den skal tilberedes.
Når den tilberedes, så stik et stegetermometer ind på langs på det tykkeste sted. Læg den i et ovnfast fad på et stykke bagepapir og bag den midt i ovnen, til temperaturen har nået 72-73 grader. Det tager måske 30-40 minutter alt efter tykkelsen på mørbraden. Tag den ud og lad den hvile utildækket i mindst 5 minutter, til temperaturen er 74-76 grader. Så er den klar til at skæres og ud serveres.

Skyl kartoflerne og kog dem næsten møre i vand tilsat salt. Hæld vandet fra og lad dem tørre lidt, evt. i en si, så de ikke er fugtige, da det ikke er en god blanding med olien, de skal steges i ;)
Varm en pande godt op og tilsæt en god slat olie. Rist kartoflerne ved middelvarme, til de er sprøde og gyldne udenpå. Tag derefter panden af og drys med groft salt og tørret rosmarin. Vend lidt rundt, og så er de klar til at servere.

Salaten i da bestod af agurk, peberfrugt, gulerødder, rå broccoli, salat og lidt brødcroutoner. Dressingen er Heinz' garlic sauce, som vi er tossede med her i huset :D
Bearnaisen er K-salats, man kan købe færdig i supermarkedet, fordi det bare er den bedste. Her er aftenens billede:




Overraskelsen: hjemmelavede flødeboller

Til nytår lavede jeg jo kransekage, hvor der skulle past. æggehvider i, men jeg fik ikke brugt dem allesammen. Derfor fik jeg i dag lyst til at lave hjemmelavede flødeboller, så der var en lækker dessert til Christian i aften. Jeg tåler ikke selv chokolade ret godt, så det er begrænset, hvor meget jeg selv får spist af dem. Derfor lavede jeg kun en halv portion. Opskriften er fundet hos Anarkistens (ægte) kogebog, og er en, jeg har haft lyst til at afprøve længe.

Her er, hvordan jeg gjorde:

Hjemmelavede flødeboller (7 stk)

100 g marcipan til bundene

1 bæger past. æggehvider (1 1/4 hvide)
63 g sukker
1 tsk vanillesukker

100 g mørk chokolade
Mandler, kokosmel eller hvad man nu ønsker som drys på sine flødeboller

Rul marcipanen ud i ½ cms tykkelse og stik den ud med glas til runde bunde. Jeg brugte et glas, der var ca. 4,5 cm i diameter. Jeg fik 8 bunde ud af marcipanen, men der var kun fyld til 7.
Bag bundene på bagepapir i ovnen ved 200 grader i ca. 3 minutter. Hold øje hele tiden. Bagsiden af bunden skal have fået farve og være gyldne. De brænder hurtigt på, så hold øje konstant. Lad dem køle af på en rist.

Tag en skål frem, der kan tåle at være over vandbad og indeholde mindst 1 liter. Bland æggehvide, sukker og vanillesukker. Sæt en gryde, der har en mindre diameter end skålen over med vand i bunden. Når de småkoger, skruer du lidt ned, så det kun småbobler lidt, ikke koger helt vildt. Sæt skålen oven på gryden og pisk med en håndmikser konstant i mindst 7 minutter på middel hastighed, til marengsen er blevet noget stivere og danner toppe, der falder let over, når man trækker en ske op af skålen.

Tag skålen af og pisk nu ved højeste hastighed i mindst 5 minutter, mens marengsen køler af. Når den danner oppe, der bliver stående, er den færdig. Den bliver meget stiv, når man har pisket i mindst 5 minutter.

Put den færdig marengsmasse i en sprøjtepose med en stor tyl og sprøjt den ud på bundene. Jeg havde marengs nok til 7 flødeboller. Den sidste blev ikke så høj, så det er testeren ;)
Sæt flødebollerne ind i ovnen ved 150 grader med en ekstra bageplade under, som jeg beskrev det til kransekagen, så bundene ikke brænder på. Lad dem stå et par minutter, til marengsen er blevet tør udenpå. Pas på med ikke at lade dem stå for længe, for så bliver det til kyskager ;)

Når de er kølet ned, kan de dyppes i chokolade. Marengsen sidder godt fast på bunden, så man kan godt dyppe i chokolade. Jeg valgte at hælde chokoladen over flødebollerne med en ske og fordele det rundt på dem forsigtigt med skeen.
Derefter blev de sat til tørring og nogle af dem fik lidt drys ovenpå. Ristede lidt mandler og hakkede dem fint. Det blev til pynt på 3, og så var der to med kokosmel og to uden pynt.

Det var rigtig nemt at lave flødebollerne, og Christian har godkendt dem. Han fik lov at smage en, da han kom fra arbejde. Resten kommer på bordet inden så længe.

Opbevar flødebollerne køligt. Vores står i vores meget kolde vindfang, men ellers er opbevaring i køleskabet en god ide af hensyn til holdbarheden på marengsen.



Bundene stikkes ud
 
















De færdigbagte bunde. Bunden nederst til høre vender med
bagsiden opad. Sådan skal de se ud under bunden,
når de er færdige














Ingredienserne til fyldet vejes af
 
Det færdige fyld efter en tur over vandbad og konstant piskning


Flødebollerne efter tørring i ovnen
 

Så blev flødebollerne overtrukke med chokolade
 
De færdige flødeboller
 
Christian prøvesmager :)
 

Vores nye familiemedlem

Ja hun flyttede hjem til os i går. Hun er sort med smukke, runde former og bor i køkkenet, hvor hun skal hjælpe mig med at lave mad i fremtiden :D
Det er "hende her", jeg snakker om:



Jeg har i længere tid gået og haft et godt øje med køkkenmaskinen KitchenAid Artisan. Især fordi maskinen bare er SÅ smuk! Og den findes i tusind smukke farver. Men der blev ikke rigtigt gjort noget ved det, for jeg har tænkt, om det var spild af penge at købe sådan en, for jeg har jo arme til at ælte med og en elpisker og sådan. 
Men mad er virkelig en af mine helt store interesser, især bagning, og med hjælp fra sådan en maskine kan jeg gøre arbejdet lidt nemmere for mig selv, da den kan ælte i meget længere tid, end jeg selv kan klare, hvilket giver luftigere og bedre brød. Og med det ekstraudstyr, man kan købe til den, kan jeg slippe for at skære fingrene af på rivejernet, når der skal rives gulerødder og skæres kartoffelskiver og den slags. Det er jeg desværre ret god til, så det bliver en kæmpe hjælp for mig.

Vi har snakket om et stykke tid at købe den, men det har været svært for mig at vælge en farve. Jeg elsker de pastelfarvede, men de passer bare ikke ind farvemæssigt i vores køkken. Den sorte passer til gengæld perfekt ind, da vi i forvejen har sort/metalfarvede ting i køkkenet. Og jeg kunne se, fra da vi pakkede den ud i går, at den er helt perfekt! Den er bare så smuk. Jeg kan slet ikke vente med at komme i gang med at bruge den. Jeg vil naturligvis poste resultatet af mit bageri med den herinde i fremtiden :)

Jeg var også en tur hos frisøren i går. Det var bare skønt, selvom det er en dyr affære. Det var meningen, jeg skulle have været afsted i efteråret, men så kom alle problemerne med galdesten og det efterfølgende forløb på sygehuset, så håret har trængt længe. Der røg da også et ordentligt stykke af i går. Men ikke mere end der skulle. Så nu er jeg helt klar til at blive 30 på mandag :)

Jeg fik desværre en dårlig nyhed i går. Marianne, som jeg har været indlagt med, skulle opereres for galdesten i går, og hun havde lovet at ringe, når hun var lidt ovenpå igen. Hendes operation var heldigvis gået godt, men hun havde en dårlig nyhed. Hun kunne fortælle, at Annemarie, vi var indlagt med, desværre var død. Det var ærlig talt lidt af et chok, for hun var bare så åndsfrisk. Og jeg havde lige haft kontakt med hende få dage inden jul, hvor hendes behandling var gået godt. Vi vidste godt, at det gik den vej, men det er godt nok sket hurtigt. Jeg håber bare, at hun havde muligheden for at holde jul hjemme, som hun allermest ønskede sig.

Jeg vender tilbage senere i dag eller i morgen med billeder og opskrift på den mad, vi skal have i aften. Det er en helstegt, hickorymarineret svinemørbrad med små ristede kartofler med groft salt og rosmarin med bearnaise og salat til. Superlækker mad, som vi glæder os til at spise i aften :)

tirsdag den 10. januar 2012

Hvidløgskylling med græske kartofler og salat

I sidste uge fik jeg afprøvet en ny opskrift, der helt sikkert kommer til at være fast. Det var simpelthen SÅ godt!
Jeg fandt inspirationen i Føtexreklamen, hvor de har en madplan med nu, og der var en opskrift på kylling med græske kartofler, som jeg har brugt som inspiration til den opskrift, jeg selv endte ud med. Kyllingen blev hele kyllingelår (over- og underlår), da Rema1000 havde dem på tilbud i sidste uge.

Hvidløgskylling med græske kartofler og salat

1-1½ hele kyllingelår pr. person (jeg lavede 3 til os og det var rigeligt)
1 bakke "nemme kartofler" (små kartofler med skræl, ca. 600 g.)
1 bøtte feta
½ potte friskhakket persille
1 dl rapsolie (eller anden smagløs olie)
4 fed hvidløg
2 spsk. tørret oregano

Rør olien sammen med de 4 pressede fed hvidløg og oreganoen. Put de optøede kyllingelår i en pose med halvdelen af marinade og slå en knude på. Lade det trække så længe i køleskabet, du overhovedet har tid til. Jo længere desto bedre.

Læg kyllingestykkerne i et ovnfast fad, gerne med bagepapir og drys dem med salt. Bag dem i ovnen ved 200 grader, og steg den en times tid.

Vask kartoflerne rene og del dem i halve (større kartofler skal deles i både). Put dem i en pose sammen med resten af marinaden og vend rundt. Hæld dem i et ovnfast fad med bagepapir og fordel dem, så de ikke ligger for tæt. Drys med lidt salt. Bag dem på en plade under kyllingen i ca. ½ time (sæt ovnen på 180-190 grader varmluft, da der nu er to plader i ovnen).
Tag kartoflerne ud. Fordel så meget feta oven på kartoflerne, som du har lyst til, og sæt dem ind i ovnen, hvor de nu skal stå øverst (sæt kyllingen længere ned). Lad det stå i ca. 15 minutter, til fetaen er smeltet. Pas på, at kartoflerne ikke bliver for mørke.
Inden de bliver sat på bordet, fordeles hakket persille over kartoflerne.

Vores salat er bare standardsalaten, der består af gulerødder i skiver og tern af agurk og rød peber, i dagens anledning tilføjet nogle sprøde salatblade.

Back on track - kransekage

Jeg er glad for, at jeg i går fik opdateret min blog med, hvad der er sket siden sidst. Det giver mig også mulighed for at se fremad, føler jeg. For selvom jeg stadig har lidt vej endnu, før jeg er helt rask, er det allerværste overstået (7-9-13), og jeg kan nu forhåbentlig koncentrere mig lidt mere om andre ting også her på bloggen end bare sygdom.

Med det in mente vil jeg vende tilbage til min store passion for madlavning. Det har været hårdt at skulle i gang igen, og Christian har hjulpet rigtig meget, især i starten. Men jeg er efterhånden kommet godt efter det, og laver det meste mad selv nu. Får også bagt lidt. Bagte franskbrød i går, og til nytårsaften bagte jeg kransekage. Det blev til to mindre kransekager, så Christians forældre også fik en hjemmebagt. Christian tog så fine billeder af den nytårsaften, som jeg synes, I skal se. Jeg smider også lige opskriften.

Kransekage (til 2x 5 små ringe og en top eller omkring 8 til en kransekage + top)

500 g ren rå marcipan (jeg foretrækker Anton Berg)
1-2 past. æggehvider
Flormelis

Glasuren:
1 past. æggehvide
Flormelis

Ca 100 g mørk chokolade

Ælt marcipanen med en æggehvide, til det er en klistret, ensartet masse. Den skal ikke være alt for våd, men jeg brugte et bæger past. æggehvider her til nytår, og det indeholder 1½ æggehvide. Ælt lidt flormelis i lidt ad gangen. Smag på det jævnligt. Det skal være ret sødt, men ikke så meget at man får ondt i tænderne ;)

Stil dejen i køleskab i 3-4 timer. Det gør, at den bliver mere fast og nemmere at arbejde med.

Jeg er så heldig at have et sæt kransekageforme, så jeg skal ikke tænke så meget over længden på ringene, når jeg ruller ud. De skal bare passe i hullerne. Laver dem fra de mindste og udefter. Hvis man ikke er så heldig at have sådan en form, skal man starte med at lave en pølse, der er 14 cm lang og forme den til en ring. Den næste skal være 16, så 18 osv. derudaf. Diameteren på ringene er ca. 1½ cm.
Lav en top, der passer til den mindste ring. Form en kugle marcipan og tryk den flad. Den skal have samme højde som ringene.

Når man så skal bage dem, skal man, hvis man ikke ejer et sæt kransekageforme, sørge for at have en ekstra bageplade under den, hvor ringene ligger på. På den måde bliver de ikke brændt på i bunden.
Bag dem 8-10 minutter ved 225 grader. Hold øje! De må ikke blive for mørke.

Når ringene er kølet af, kan man vælge at fryse dem ned. Så tør man dem bare op, inden de skal bruges. Skal de bruges hurtigt, røres en glasur af æggehvide og flormelis, så den er godt tyk og sprøjtes på i zigzagmønster på kransekagen. Lad kransekageringene ligge, til glasuren er helt stivnet. Smelt derefter chokoladen og pensl ringene under bunden. Start med den største. Sæt næststørste ovenpå, når den er penslet osv., så chokoladen kommer til at fungere som lim mellem ringene, når det stivner.

mandag den 9. januar 2012

Et meget langt forløb - part 4: tiden efter indlæggelsen, tanker og reflektioner

Nu er det snart en måned siden, jeg blev udskrevet, hvis man ikke medregner den dag, jeg var indlagt lige inden jul. Og det går da fremad. Smerterne er der heldigvis ikke så tit, som de var tidligere, og er oftest også noget mildere. Jeg mærker ikke meget til de muskelsmerter, jeg kom ind på sygehuset med sidst, og jeg er i behandling for mine problemer med mavesækken.
Jeg kan desværre stadig kun sove på ryggen, men forsøger at ligge på siden ind imellem, når jeg er vågen, så jeg "øver mig" og mærker efter, hvordan det føles. Det gør stadig for ondt, til det er muligt at ligge anderledes end på ryggen, men forhåbentlig kommer jeg til at ligge på siden og maven igen inden alt for længe. Sådan sover jeg noget bedre.

Jeg har fået en tid til at få stenten fjernet i slutningen af måneden. Eller. Jeg har fået brev om indkaldelse til indlæggelse 30. januar, men hvad der skal ske og hvornår, ved jeg ikke. Jeg ved ikke, om jeg igen skal i fuld narkose, eller hvad de har tænkt sig, så jeg skal have kontaktet dem inden så længe. Så jeg ved, hvad der skal foregå.

På mandag fylder jeg 30, men jeg regner ikke med at holde noget, før efter jeg har overstået proceduren med at få stenten ud og de smerter, det måtte give. Det har været meget smertefuldt for mig at få lagt stenten ned i galdevejen, så jeg frygter, at der kommer et forløb efterfølgende, hvor jeg har smerter, efter de har fjernet den. Men nu må vi se.
Jeg havde egentlig overvejet at invitere familien til det sædvanlige, inden jeg skulle ind, men jeg er fuldstændig smadret oven på julen, så jeg har brug for at komme mig, før jeg går i gang med mere. Det forstår folk heldigvis godt.

Efter jeg har været hjemme noget tid og ikke har det samme omfang af smerter, kan jeg mærke, at psyken begynder at "brænde igennem". Jeg har ikke været i kontakt med den de sidste tre måneder, fordi der simpelthen ikke har været plads til at mærke, hvordan jeg havde det, pga. smerterne.
Det begynder efterhånden at gå op for mig, hvad det egentlig er, jeg har været igennem. Og hvor slemt det har været. Og det er ærlig talt ret skræmmende.

Lægen (mave-tarmkirurgen), jeg snakkede med på skadestuen den 21., sagde, at det er den mest smertefulde komplikation, man kan få. Og det kan jeg ikke andet end give ham ret i. Det har virkelig været forfærdeligt, og når jeg sidder her bagefter, kan jeg slet ikke forstå, hvordan jeg kunne gå igennem det. Men man har jo ikke noget valg, når man står midt i det.

Jeg tænker også på, hvor farligt det egentlig er, det jeg har været igennem. Med den komplikation er der risiko for organsvigt (pga. betændelse i bughulen, så vidt jeg har forstået), hvilket man jo dør af. Og der er også en risiko ved den ERCP (proceduren, hvor de lægger en stent i galdevejen), hvilket jeg helst ikke vil tænke for meget på, da jeg skal have foretaget den om ca. 3 uger.

Jeg lå og tænkte på det i nat, efter vi slukkede lyset. Forløbet. Det har virkelig været en traumatisk oplevelse for mig. Ikke mindst den første gang på Slagelse sygehus, hvor jeg ikke blev ordentligt smertedækket. Men også sådan bare i det hele taget. Turene i ambulancen, hvordan jeg ikke selv kunne bevæge mig ud af stedet, da jeg blev indlagt anden gang og bare ja. Det hele.
Men jeg er her heldigvis endnu. Og jeg håber, at livet snart bliver normalt, efter jeg får fjernet stenten. Så jeg kan komme videre. Det her forløb har varet længe nok.

Jeg har mødt utrolig meget omsorg under mit dumme forløb. Christian har som sagt været der hele tiden og jeg har fået blomster fra mine gode veninder, der også har været søde at skrive sms'er jævnligt for at høre, hvordan det gik. Og Søren har haft ringet, mens jeg var indlagt. Christian skrev til dem alle, da jeg blev indlagt.

Min far var som sagt på besøg og havde en kæmpe buket blomster og en bamse med fra ham og Marianne, og de har også jævnligt sendt sms'er for at høre, hvordan det nu gik.
Christians forældre har også været en uvurderlig hjælp. Jeg er, som jeg måske tidligere har skrevet, meget ked af, at kattene skal være alene hjemme, især fordi jeg er bange for indbrud, og de har siddet her hver eneste dag, jeg var indlagt, hos kattene og hold dem med selskab og fodret dem. For Christian var jo hos mig det meste af dagen, han ikke var på arbejde. Det var bare rart at vide, at de ikke var alene herhjemme hele tiden. Og de har kørt i øst og vest med mig under det her forløb. Mange gange til lægen og en gang til privathospitalet, og de kørte mig på sygehuset, da jeg skulle indlægges 3. gang. Og hans mor har hjulpet rigtig meget med julemaden og andre ting har de hjulpet med, så det blev muligt at holde jul herhjemme, selvom jeg lige var blevet udskrevet og ikke havde det godt. Så Christian og jeg ikke skulle stå for det hele.

Da Christians forældre havde været her med anden (som de havde vundet i et bankospil og vi skulle lave til jul), nogle dage efter jeg kom hjem, lå der også en pakke til mig. Den var fra Christians faster og var ikke en julegave. Det var en gave, hun havde købt til mig, fordi hun syntes, det var så synd for mig med det her forløb og hun havde tænkt på mig. Det var et sæt med dag/natcreme og øjengel fra Matas.

Jeg blev bare så rørt over det. Og jeg er blevet virkelig rørt over al den omsorg, jeg er blevet mødt med i de her måneder. Tænk, at så mange går og tænker på mig. Nogle af jer læser nok med her, og jeg kan kun sige TAK! Det betyder så meget mere for mig, end jeg kan finde ord for. I er fantastiske!

Et meget langt forløb - part 3: livet på stue 14

Som det nok fremgår af mine to tidligere indlæg, var der ret meget udskiftning på den stue, jeg lå på. Ud over de to, jeg vil fortælle nærmere om, var der tre andre, som kom på stuen, inden jeg blev udskrevet. Og der var tre forskellige hold sygeplejersker og sosu'er i døgnet, så der var en masse mennesker at skulle forholde sig til hele tiden.

Nu vil jeg vende tilbage til de to stuekammerater, jeg har fortalt om undervejs. Den første, som var en kvinde lidt ældre end mig selv, hedder Marianne. Selvom jeg var lidt træt af, at der nu blev fyldt op på stuen igen, efter de andre var taget hjem, blev jeg hurtigt glad for hende. Hun lå lige ved siden af mig, og efter kort tid begyndte vi at snakke sammen. Det var ikke altid de store samtaler. Tit var det bare lidt støtte og for at høre, hvordan det gik. Det samme skete, da Annemarie ankom. Hun er en kvinde, der lige er fyldt 70 og rigtig sød. At de har været der på min stue, har virkelig betydet meget for min indlæggelse. Det har hjulpet mig til at beholde forstanden, at der har været nogle at snakke med, og jeg har sat så meget pris på deres selskab.

Marianne har tit hentet saft og vand til mig på gangen, da jeg ikke selv har kunnet gå derud, og hun har også fået sagt ting til sygeplejerskerne om, hvordan jeg havde det og hvis der var noget, jeg havde været ked af, som jeg ikke selv rigtigt ville sige. Men hun fik det sagt og støttede mig i at sige fra i en dum sag om en uempatisk natsygeplejerske, vi havde derinde en nat, som ikke ville hjælpe mig med smertestillende stikpiller, selvom jeg var i store smerter, og bare stod og kiggede på mig, mens jeg græd og med store smerter måtte kæmpe for selv at tage medicinen. Det var en rigtig dum oplevelse.

Annemarie var altid sød til at spørge, hvordan det gik, og har selv været ude på gangen og snuppe bananer til mig, så de lå klar til mig, når jeg kom tilbage fra mine undersøgelser og måtte spise igen efter at have fastet. Fordi bananerne altid forsvandt rigtig hurtigt, og det var noget af det eneste, jeg kunne få ned rigtig tit. Det var bare så sødt af hende at tænke på mig.

Da jeg begyndte at kunne komme op af sengen og ud på gangen - det kunne jeg ikke rigtig mange af de første dage, jeg var der pga. smerter - fulgtes vi alle tre ad ned i kantinen og spiste sammen. Jeg var ikke særlig mobil, da jeg gik med mit dræn, så de var rigtig søde til at hjælpe mig med at få maden med over til bordet og tage servietter og den slags til mig.
Selskabet betød bare så meget. Det havde været noget helt andet, hvis jeg havde ligget og ikke snakket med nogen som helst derinde. Jeg var indlagt samlet 14 dage, og hvis man skulle ligge der selv og kigge op i loftet, havde jeg nok fået pip.
Samtidig kunne vi alle tre have lidt humor og se på tingene med de briller, og der blev også joket lidt rundt med nogle af de sygeplejersker, vi havde et godt forhold til.

Men det var ikke det eneste selskab, jeg havde derinde. Christian var der hver eneste dag, så længe han overhovedet orkede (eller nok længere end det) og kunne. Han kom lige fra arbejde hver dag og sad der, helt til besøgstiden sluttede kl 21, hvorefter han så skulle hjem og lave aftensmad til sig selv og lige falde lidt ned, inden han skulle i seng. Da vi jo bor i Kalundborg, var han først hjemme 21.45-22.00 hver dag, og næste dag gjorde han så det samme igen.
Det har virkelig betydet alt at kunne se frem til at få besøg af ham hver aften. Vi er ikke vant til at være væk fra hinanden, og det ville have gjort opholdet på sygehuset meget værre, hvis jeg ikke kunne have set ham hver dag. Det var en stor støtte for mig, at han var der, selvom jeg tit ikke selv har haft det særligt godt og nok var kedeligt selskab, men bare det, at han var der, gjorde det hele nemmere for mig.

Der var også rigtig mange søde sygeplejersker og sosu'er på A2. Heldigvis flere end de sure og ubehagelige. De var virkelig guld værd. De hjalp mig med at komme ud af sengen, da jeg ikke selv kunne komme op og komme på toilettet og prøvede deres bedste for at få mig til at spise, da jeg ikke kunne få noget ned. Tilbød mig alt muligt, og selvom jeg fik kvalme af bare at høre det, var det bare så sødt af dem. Og de kom med smertestillende og kvalmestillende medicin, når jeg havde behov for det, og nogle af dem tog sig også tid til at sidde ned og snakke lidt med os.
De havde humor og hjalp os med at holde hovedet oppe. Og en af de sygeplejersker, jeg havde kontakt med sidst i forløbet, gjorde en masse for, at jeg kunne komme hjem den lørdag (hvor jeg måtte overnatte hjemme) og om søndagen. Hun forstod, hvor meget det betød for mig, og gjorde alt, hun kunne, for at jeg kunne komme hjem. Og det lykkedes heldigvis. Det er jeg meget taknemmelig for, for jeg var rigtig ked af at sidde derinde weekenden over, hvor der bare ikke sker noget. For efter smerterne blev mindre, begyndte jeg at få sygehuskuller. Så ville jeg bare gerne hjem.
Alle de mennesker, jeg skriver om her, har gjort mit ophold på sygehuset mere udholdeligt. Det har ikke været lutter lagkage at være indlagt, så jeg sætter virkelig pris på dem alle.