mandag den 17. juni 2013

Fantastisk katte-dreng (skovkatteblanding) søger akut nyt hjem

 Tot har fået nyt hjem, yay!
 
Min veninde står i den helt forfærdelige situation, at hun er nødt til at skille sig af med sine to katte, efter hendes søn har fået konstateret katteallergi. Den ene kat, Gizmo, flytter ind hos Christians fætter og kæreste, men Tot mangler stadig nyt hjem, så nu prøver jeg at smide ham her på bloggen, for det smerter mit hjerte, at der ikke er noget hjem til ham :(

Marianne er en stor katteelsker som mig selv, og det var også katte, der gjorde, at vi lærte hinanden at kende i sin tid. Det er en forfærdelig ting for hende at skulle skille sig af med sine kattedrenge, men hun er nødt til at gøre det bedste for sin søn. Men det er bestemt ikke nogen nem ting for hende, eller noget hun tager let på.

Nu skal I høre om Tot. Da jeg lærte Marianne at kende, havde hun Gizmo og hans bror, men Gizmos bror blev syg og måtte aflives, og derfor ville hun have en ny ven til Gizmo. Jeg var med rundt og se killinger sammen med hende og også Tot, da hun faldt for ham. Han var en fantastisk sød og aktiv killing, som I kan se på videoen af ham længere nede i indlægget.

Smukke Tot.


Han er vokset op til en rigtig dejlig og flot dreng. Han har skovkattegener, så han er stor og langpelset. På trods af sin størrelse er han en god og mild kat, der er glad for børn og gerne selv opsøger en for at kæle, f.eks. når man sidder i sofaen. Han kan være ret dominerende over for andre katte, men Marianne mener, at han godt ville kunne lære at bo sammen med andre katte. Hun havde egentlig troet, at han ikke kunne acceptere andre end Gizmo, men for nylig har der været en ungkat i deres område, der er kommet ind gennem kattelemmen i kælderen og spiser deres mad, og ham har han fuldt ud accepteret. De har endda ligget sammen i kælderen.

Tot er neutraliseret, øremærket og en sund og rask kat :) Han er født i august 2006. Han er rigtig glad for at komme ud, hvilket han har været vant til i mange år, så det skal han også gerne kunne komme i sit nye hjem. Helst i ikke alt for farlige omgivelser.
Han spiser Royal Canin Maine Coon-foder, hvilket er et tørkostfoder med store knaser, der passer til en stor kat som ham, det har han det bedst på. Det kan købes ret billigt i Tyskland f.eks. hos Zooplus, hvor vi også selv køber legetøj og mange andre ting til vores katte.

Han bor pt. hos Marianne i Horsens, men skal hurtigst muligt have et nyt, godt hjem. Kan du give ham det, så smid mig en mail på limelight1982@hotmail.com. Jeg håber sådan, at der er nogen derude, der har plads i deres hjem og hjerte til "lille" Tot. Han er en skøn kat, der fortjener et godt nyt hjem.

Nu til alle billederne! :D Jeg har boet som nabo til Marianne og Tot i nogle år, så jeg har efterhånden fået en lille samling af billeder af ham, inden jeg flyttede (nogle af billederne er dog Mariannes). Han er en usædvanlig smuk kat.








Tot og Ozzy på hver sin side af havedøren.






Og så den lovede video :)




Det er virkelig noget, der skærer mig i hjertet, den her situation. Ikke mindst fordi jeg kender Tot godt og har kendt ham, siden han kom ind i Mariannes liv. Så jeg kan godt følge hendes smerte i at skulle af med dem. Jeg kan slet ikke holde ud at tænke på, hvor ondt det ville gøre for mig at skulle af med mine egne. Derfor prøver jeg alt det, jeg kan, at hjælpe med at finde et godt, nyt hjem til ham. Jeg håber sådan, at der sidder en af jer, der læser med derude, der lige er den rette nye ejer for Tot.

Jeg har også skrevet om ham på Facebook et par gange, og regner med at dele det her indlæg der også. I må meget gerne dele det her indlæg om Tot på Facebook. Nu krydser vi bare fingre. Der være et godt, nyt hjem til ham derude!

4 kommentarer:

  1. øj... Det er så ærgeligt at man må af med sine elskede katte!! :( Hvis jeg måtte have mere end en kat havde jeg gladeligt taget i mod ham - men desværre! Jeg håber i snart finder en dejligt hjem til ham!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Vi håber også, at det rigtige hjem melder sig på banen til ham snart. Han er en fantastisk kat.

      Slet
  2. Åhhr hvor er han dog dejlig, er han kærestereret, så kunne jeg godt været fristet, skal bare lige overtale min mand, da vi i forvejen har fire katte :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din besked, Sally. Ærgerligt, at det ikke kunne blive til noget med Tot. Kan godt forstå, at du er forelsket i ham. Han er en skøn kattedreng.

      (Har lige redigeret min tidligere kommentar til dig, hvis du undrer dig, for Tot ser ud til at trives med Mariannes kælderkattegæst, så hun tror på, at det vil kunne lykkes med at sætte ham sammen med andre katte :)).

      Slet