Det handler naturligvis om Putte, og jeg ved godt, at jeg har skrevet en del om ham herinde på det sidste, men det er en virkelig hård og angstfyldt periode, vi er i lige nu med ham, og jeg har brug for at få lidt tanker ud om det ind imellem.
Som jeg har skrevet herinde, tager han narkose dårligt, så det var skræmmende at skulle have ham i narkose for at få renset tænder på ham og få lavet blodprøver. Men jeg var mest bekymret for, at han ville dø under narkosen, da han nærmest stopper med at trække vejret under den og er mange timer om at vågne op igen. Sådan har det i hvert fald været tidligere. Denne gang gik det dog anderledes, for han kom ret hurtigt til bevidsthed, og det var jo meget godt. Vi regnede med, at han hurtigt ville være sig selv, og vi fik også at vide, at han ikke ville have nogen symptomer på nyresvigt, selvom hans nyretal var forhøjede, fordi det var så relativt marginalt forhøjet. Så vi troede, at alt ville blive godt nu.
Men Putte har som tidligere skrevet haft svært ved at komme i gang med at spise igen. Og ikke pga. tænderne. I starten var det sikkert en reaktion på vaccinen, som han også fik, men han er faktisk ikke kommet tilbage til normal spisning igen :( Og der er snart gået to uger siden operationen. Han spiser da, men der er langt op til den portion, han plejer at spise, hvilket i forvejen er sat lavt, da han er på slankekur. Den får han ikke spist. Og han drikker meget. De to ting er tegn på nyresygdom, så vi er bange for, at narkosen har påvirket ham rigtig meget. Blodprøven blev jo taget før narkosen, så det tal kan vi ikke regne helt med.
Det går lidt op og ned med, hvor meget han spiser i løbet af en dag. Men han kommer som sagt aldrig op på sin normale ration, hvilket han plejede nemt at kunne spise og mere til. I forgårs havde han en god appetit, og man begynder at ånde lettet op, for nu må det da vende, men i går var appetitten betydeligt mindre. I dag starter pænt, men nu ved vi efterhånden, at vi ikke kan regne med, at det er en permanent bedring.
 |
| Putte på klatretræet i haven tidligere denne uge. |
I går fik vi endelig nyrekosten hjem, så den er han startet langsomt op på. Han får det gradvist indført i sit normale foder, så maven ikke står af. Vi havde været noget bekymrede for, om han nu ville spise det, for nyrekost er blottet for mange af de smagsstoffer, som er det, der får katten til at gide spise foderet, men heldigvis har han længe fået Royal Canin som slik, så formen ligner jo det, han plejer at få som godbidder, og måske lugter det også lidt sådan, så det glider ret nemt ned. Endnu da. Så det er jo rigtig dejligt.
Vi håber, det går fremad, når han får det her foder, selvom det tager noget tid, før han er kørt helt ind i det. Hvis han stadig er småtspisende i næste uge, ringer vi nok lige ned og snakker med dyrlægen. Der er jo ikke så meget, man kan gøre ved det ud over at tjekke blodprøver og i øvrigt fodre med nyrediæt, men det kan jo være rart med en snak.
I går tog jeg den lange togtur til Roskilde med bumletoget for at møde Christian efter arbejde. Det gjorde jeg, for at vi kunne nå i Designer Zoo og kigge på et nyt sofabord. Jeg har nemlig forelsket mig i deres bønneborde, fordi de gør det nemmere at tilpasse bordpladsen pga. faconen og sammensætningen af borde, og det er jo ret nyttigt i vores stue, fordi vi har chaiselongen og en puf, som der bliver rykket rundt på, så pladsen til et sofabord er ret minimal. Vi fik en supergod betjening i butikken af en sød og meget tålmodig medarbejder, og kom til sidst frem til, hvilke farver vi gerne vil have bordene i. Glæder mig så meget til at få dem hjem! De skal dog først lige bestilles, hvilket vi nok gør i løbet af weekenden, og der er fire ugers leveringstid. Men så har vi noget at glæde os til :)
Vi havde snakket om, at vi vil en tur i Tivoli og gå en hyggetur for at se deres halloweenudstilling og efterfølgende spise i Roskilde på vej hjem, måske i næste uge, men jeg ved ikke, om det bliver til noget. I går, hvor der så ud til at være et tilbagefald med Puttes appetit, efterlod det mig i en ret nedtrykt tilstand, for jeg er så bange for, at han ender med at dø fra os :( Han betyder alt for mig, den dejlige kattedreng, og jeg går totalt i stykker, den dag han ikke er her mere. Og det er frustrerende ikke at vide, om det bliver bedre eller noget er alvorligt galt med ham.
Men det var virkelig ubehageligt og angstfyldt at skulle tage væk fra ham så mange timer i går. Ikke mindst fordi jeg ved, at han sikkert ikke spiser noget, mens jeg er væk, for man skal ligesom hjælpe ham lidt på vej til at se, at han rent faktisk har lyst til at spise. Og jeg er bare ikke glad for at være væk fra ham, når han er syg. Havde slem angst på togturen over det, hvilket var virkelig ubehageligt, for man er jo fanget der i den metalkasse, og der er fremmede mennesker omkring en. Den følelse understregede for mig, at jeg nok ikke skal være væk en hel dag for at tage i Tivoli og ud og spise i næste uge, hvis Putte ikke har det betydeligt bedre og vi har en kattesitter på heroppe, til vi kommer hjem, måske, for jeg vil være et totalt nervevrag ved at være væk fra ham så længe. Jeg håber, han får det betydeligt bedre inden for de næste dage, så det konstant forhøjede angst- og stressniveau snart kan falde lidt. For det er en hård tilstand at være i hele tiden. Vi trænger til noget ro og at bruge lidt tid på hinanden igen, når Putte får det bedre.
På den positive side virker det til, at hans humør ikke er så påvirket af den manglende appetit og øgede drikkelyst. Han står op med Christian de fleste dage og spiser morgenmad, og spiser også, når jeg står op, hvorefter han går en tur i haven og nyder livet derude. Og så sover han til middag mange timer i løbet af eftermiddagen efter adskillige haveture, ligesom han plejer. Han vil også gerne snakke/kæle, og kommer løbende, hvis han kan høre, at Phoebe skal have "slik" (hun får suppleret sin kost af større stykker tørkost, så hun får brugt sine tænder godt), og han spiser gerne et par stykker slik. Nogle gange ligger han dog under sengen, hvilket han næsten kun gør, hvis der er noget galt, men det er svært at vide, hvor meget man skal lægge i det. Forhåbentlig ikke så meget, når man ser på det store billede af hans opførsel.
Her til formiddag jagtede han også en solsort i haven, da han kom ud. Det var rart at se, for det viser da også, at han ikke er helt ved siden af sig selv. Han fanger naturligvis ikke noget, så det er jo noget, man kun kan glæde sig over at se. Han har også været mange ture på klatretræet den sidste uge, siden Christian fjernede havebordet. Bordet havde ellers været hans faste plads her i efteråret, hvorfra han kunne se ind, men også ud i haven. Men nu, hvor det er væk, må han bruge klatretræet for at kunne komme lidt op i højden. Og det må man sige, at han gør, for han har indtaget den øverste platform som kongen de sidste mange dage. Der sidder han og holder øje med verden, og kan lige smugkigge ind i stuen, selvom klatretræet står på den anden side af et krat, vi har foran stuevinduerne. Det er dejligt at se, at han er blevet så glad for at bruge det :)
I går fangede jeg et hurtigt billede af ham på den øverste platform, taget gennem krattet og inde fra stuen, et rigtigt spion-stalker-billede :D Han ser betydeligt større ud på det billede, end han er, skal jeg lige hilse at sige. Han puster sig op pga. kulden, og vinklen er måske ikke så heldig. Jeg har ikke haft ham på vægten endnu, men han må virkelig have tabt sig i det her forløb :( Alligevel er han er flot dreng, synes jeg. Min smukke kattedreng, den klogeste og mest hengivne kat. Håber, vi har ham mange år endnu.
 |
| Hvad glor du på, makker? Må man ikke have lov at sidde og spionere på dig i fred? |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar