mandag den 2. juni 2014

Forårsferie i Jylland - del 2

Nu er det vist på tide at få afsluttet min fremvisning af billeder fra vores forårsferie i Jylland, eftersom kalenderen nu skriver 2. juni og vi dermed officielt er trådt ind i sommermånederne.

Fortællingen sluttede sidstDen Gamle By foran den gamle bager, hvor jeg altid lige skal forbi, når jeg er på besøg. Elsker at se det gamle håndværk og historiske kager, og som sagt fik jeg denne gang også et lille hæfte med opskrifter med hjem. Har en plan om at skulle prøve linserne en dag, når jeg får købt nogle linseforme hjem, men der er også andre spændende opskrifter i hæftet.

Vi var ikke de eneste, der var interesserede i bageren og dens lækkerier. Der var et par gæs, der holdt til omkring bageren, ikke mindst fordi bagerjomfruen jævnligt kom ud med lækkerier til dem. Fangede det her sjove billede af en af gæssene, der stod og kiggede op på udstillingsvinduet med kager, som om den liiige skulle udse hvilken kage, den godt kunne tænke sig, mens den er på vej ind i butikken. Elsker det her billede :)

Hmm.. skal det være hindbærbrød eller citrondrøm? Eller måske en sukkerkringle?

Close-up af den lækkersultne gås.



Der var da også mange lækkerier i bageren. Nogle af dem så I i mit sidste indlæg, men der var også andre lækre kager:





Jeg havde mit relativt nye zoomobjektiv med på vores ferie, og skiftede mest mellem det og min 50 mm f/1.4, som jeg kan tage fine, slørede billeder med og også bruge i mørke omgivelser. Mit zoomobjektiv giver mig mulighed for at komme tæt på ting, der er lidt længere væk og også lidt mere sky motiver, så jeg fik også fanget nogle andre fugle end gæssene med mit kamera. Der var også en del småfugle, der holdt til omkring bageren, hvor der var krummer, de kunne spise.

Bogfinke.

Musvit.


Det var superspændende og sjovt at være fotografere fugle, for herhjemme foregår det mest gennem ruden, hvilket påvirker kvaliteten ret så meget. Jeg fangede på vores vej ud også lige et par måger. Syntes, det så sjovt ud, hvordan den ene hang i luften på den der måde. Sådan lidt engle-agtigt, dog på en mere klodset måde :) De har et kæmpe vingefang.




Efter turen i Den Gamle By var vi noget trætte og flade. Vi kørte tilbage til Skanderborg og handlede lidt og tog så tilbage i hytten for at spise og hygge. Vi fik også gået nogle korte ture i området, der er rigtig dejligt. Ellers stod den på en masse spil, lige sådan som jeg elsker det. Fangede Christian med hovedet i hånden i et tænksomt øjeblik, mens vi spillede et trivia-spil i hyttens mørke en aften. Kan rigtig godt lide det her billede af ham :)




Den sidste dag gjorde vi klar til at skulle forlade campingpladsen. Der skulle gøres rent og vaskes lidt af, så hytten var klar til næste indryk, og derefter gik turen mod min hjemegn, hvor vi skulle forbi min mors gravsted med blomster. Vi stoppede på vejen i Horsens for at gå lidt rundt og lure i butikker og se byen. Jeg fik købt et par sko og Christian noget tøj. Og så fik jeg lavet en flot dekoration til min mors grav hos en blomsterhandler. Den var noget af det flotteste, jeg har set lavet, og det satte jeg stor pris på. Den var så fin. Et lille hjerte af grene med oasis i midten, hvor det blev pyntet rigtig flot med blomster. Vi kørte derefter mod kirken, hvor vi fik lagt blomsterne. Jeg får desværre ikke så tit muligheden for at besøge min mors gravsted, da vi jo bor langt væk derfra, så det var rart at kunne komme forbi igen. Ikke mindst fordi det snart var mors dag, og det er en særlig hård dag for mig, så det var dejligt at kunne give hende noget i år, på en måde.

Efter turen på kirkegården kørte vi til Palsgaard Slot, som vi har en særlig tilknytning til. Det var et af de steder, vi besøgte sammen, da jeg lærte Christian at kende, så det var et godt gensyn. Slotsparken er supersmuk i alle årstider, og der var allerede ret dejligt i parken den dag, selvom det kun var april. Og vejret var rigtig flot den dag. Det var en dejlig afslutning på vores ferie at besøge parken.

Blomsterhav med raps i baggrunden og udsigt til Juelsminde på den anden side af vandet.

Kæmpestor japansk kirsebærtræ. Supersmukt!

Rapænder i luften på vej mod deres sø for enden af bakken.



Lille lysthus i nyklassisk stil.

Sølvglimt på slottets voldgrav.


 

På vej hjem stoppede vi i Vejle og spiste på Bones. Det var sådan en lidt.. meh-oplevelse, for det var et ret kaotisk sted, og servicen, da vi blev modtaget, var ikke ligefrem i top. Men maden var god og vi blev mætte. Savnede dog "vores egen" Bones i Roskilde, for det er et større og mere behageligt sted at spise. Derefter var det hjem til kattene, som vi havde savnet. Vi fik så fortalt, da vi kom hjem, at Ozzy havde mødt Christians forældre i haven, da de kom op første gang og skulle kigge til dem! Han havde fjernet en stol og et sivhus, der stod foran havedøren, og åbnet fire låse på kattelemmen for at komme ud i haven! Dumme Ozzy. Heldigvis havde Christians forældre kunnet få dem ind, og de ventede med at fortælle os om det, til vi kom hjem, så vi ikke skulle få og bekymre os for kattene, mens vi var væk. Det var nok meget godt. Så nu afprøver vi at sætte endnu en stol for og et bord i klemme også og håber, at det er nok til at holde ham inde. Dumme kat. Der skal jo helst ikke ske ham noget.

Vi havde en superdejlig ferie. Det er virkelig noget, jeg har nydt. Det er jo begrænset, hvor meget jeg/vi kommer ud, fordi jeg er syg og ikke mindst pga. mine madproblemer, så det var bare skønt at kunne tage afsted og være væk flere dage. Og at Christians forældre ville passe kattene. De sov også oppe hos dem, så de havde mere selskab. Det sætter vi stor pris på.


Vil lige afslutte med at fortælle et par ord om vores seneste weekend. Christian havde fri i torsdags og arbejdede hjemmefra fredag, så vi har haft ekstra tid sammen, hvilket har været rart. Jeg har dog været uheldig (eller klodset) igen i torsdags, hvilket kostede en tur på skadestuen, da jeg i mødet med en brødkniv fik skåret en dyb flænge i min venstre pegefinger! Var først sådan lidt ih! omkring, jeg igen var kommet til skade og peb lidt over det, men da jeg så det gabende sår, blev jeg virkelig chokeret og skreg som en stukken gris! Christian kom flyvende ind og prøvede at hjælpe. Jeg endte med at få det klemt sammen med plaster, mens vi spiste (ikke nemt med én hånd!), for så at ville kigge til det bagefter for at se, om jeg skulle have kigget på det. Det ville ikke stoppe med at bløde, og jeg havde fat i en sygeplejerske over akuttelefonen, som man nu skal ringe til, før man tager på skadestuen. Hun mente, at jeg skulle have kigget på det, og derfor kørte vi så på skadestuen i Holbæk. Jeg var nervøs for at skulle have det syet, men det kunne heldigvis klares med nogle strips og et plaster, så det blev holdt sammen på den måde, fordi det ikke var så bredt. Jeg kan takke min negl for at stoppe kniven, så det ikke blev dybere! Det har også efterladt en god ridse på neglen, så man kan se, hvor kniven ramte.

De sidste dage har så været noget besværlige, fordi jeg ikke må få det gjort vådt og beskidt. Så det er ikke nemt at lave noget med venstre hånd eller være i bad. Christian har hjulpet med maden, så det har været meget rart. I går tog jeg plaster og strips af, som jeg havde fået at vide, at jeg måtte, og det blødte heldigvis heller ikke mere. Men det gaber stadig en del, så jeg har valgt at tage plaster på igen, fordi jeg er bange for at hænge fast i noget med det. Så det må lige få ro nogle flere dage.

Nysgerrig Phoebe undersøger den mærkelige dims, jeg har på fingeren.

Ozzy vil også se nærmere på plasteret.


 

I fredags havde vi Christians veninde på besøg til lidt aftenhygge. Det har gerne villet længe, men livet har været fyldt ret meget op af andre sociale ting og trælse oplevelser de sidste år, så det er ikke blevet til noget. Vi har generelt ikke særlig tit besøg, fordi der ofte er andre ting, der fylder, så der hverken er tid eller overskud til at have gæster. Det er ærgerligt, fordi vi begge godt kan lide det, men det koster så meget energi for mig, at jeg skal have en vis portion overskud for at kunne gennemføre det, da jeg altid er dårlig efterfølgende. Vi havde en rigtig hyggelig aften, hvor vi så en film, og jeg havde bagt en jordbærtærte med fyld af danske jordbær, som Christian og hans veninde hyggede med.

Dagen efter var en virkelig øv-dag. Jeg havde det simpelthen bare så dårligt. Jeg kunne godt mærke, at det var kulminationen på en måned med alt for meget at se til. Og var bare så trist over, at det skal være sådan, når jeg har været social, selvom jeg har haft en god oplevelse med besøget. Var bare rigtig trist over at mærke, hvor meget sygdommen påvirker mit liv og begrænser mig. Sad og så billeder et sted af en, der var på rejse i et land med masser af blomstrende lyserøde japanske kirsebærtræer, som jeg elsker, og blev ret ked af det, for det ville jeg jo også gerne opleve, men jeg har ikke engang energi til at gå den lille tur i skoven, som jeg ellers godt kunne tænke mig i lørdags. Vi endte med at køre en tur ud gennem skoven til vandet, hvor vi bare sad og kiggede ud, for jeg havde ikke overskud til at stige ud af bilen. Det kostede også nogle tårer, for det er bare så uretfærdigt, at livet skal være sådan :( Jeg ville også gerne kunne det, alle andre kan.

Søndag var heldigvis noget bedre. Jeg havde det bedre, da jeg stod op, og vi lavede ikke så meget i går. Vi hjalp hinanden med at lave mad, der bestod af en culotte med salatbar, ovnkartofler og favoritsovs, ligesom vi elsker det allerhøjest. Vi nød maden og havde en rolig dag. Christian lavede lidt i haven. Jeg kan også sagtens sidde og tænke, når jeg laver madplanen og der er flere fridage, at det kunne være hyggeligt at få folk op og grille, men det er nødt til at blive udsat til en anden gang, for vi har også flere sociale arrangementer i juni, og oven på vores seneste besøg kan jeg mærke, at jeg virkelig skal passe på. Så vores pinse bliver bare stille og rolig i vores eget selskab, så jeg kan lade op til at skulle noget senere på måneden.

Nu er det igen hverdag, men heldigvis igen kun en tredagesuge, for Christian har fri torsdag og nok også fredag. Det ser jeg frem til. Jeg er så småt i gang med madplanen, der indeholder de lækre nye råvarer, som f.eks. nye danske kartofler og grønne asparges. Vi elsker asparges herhjemme, så jeg forudser, at der bliver spist mange af dem hen over sommeren. Derudover står den på tøjvask i dag og ellers ikke så meget. Afventer svar fra en Canon-reparatør omkring mit kamera, som jeg måske skal have til reparation, da det har problemer med et af hjulene. Er spændt på, hvad det skal koste at få det repareret. Håber ikke, det bliver for dyrt, for ellers kan det måske bedre betale sig at købe et nyt kamerahus. Det håber jeg ikke, for jeg er ret glad for mit 50D og synes ikke, at Christians 7D ligger lige så godt i hånden. Det bliver ellers nok det, jeg skifter til, så jeg ville gerne have lidt flere billeder ud over 50'eren. Må se, hvad det ender med.

4 kommentarer:

  1. Hej
    Dejlige billeder, især dem fra min egen by, Aarhus :-) Holder selv meget af Den Gamle By, og skal også altid indenom bageren, for at få en sukkerkringle eller hindbærsnitte. Lyder som om I har haft en dejlig ferie, og det er vigtig at værdsætte de gode oplevelser. Kender kun alt for godt det med ikke at kunne gøre alt, hvad man har lyst til. Jeg har ikke været uden for DKs grænser i 14 år, p.g.a sygdom, og har p.t. opgivet at komme det igen. Så jeg er ved at prøve at arrangere nogle mindre ture, til både kendte og ukendte steder i DK. Og så må vi jo se, hvad tiden bringer.
    Jeg har ikke læst din blog så meget i den senere tid, så jeg havde ikke set dit indlæg om Newyorkerbyheart. Jeg begyndte selv at følge hendes blog for et års tid siden, og da jeg selv lider af uhelbredelig kræft (brystkræft, som har spredt sig), så læste jeg hele hendes kræft-dagbog, selvom det tit fik mig til at tude. Jeg var meget imponeret af hende og hendes livsvilje, derfor blev jeg meget overrasket over, hvor hurtigt det gik til sidst. Især fordi jeg jo også havde læst hendes sidste indlæg få dage før. Jeg fik aldrig kommenteret hendes blog, og det er jeg ked af nu. Hun har ofte været i mine tanker det sidste år. Men jeg håber på, at hun har det godt nu, hvor end hun er <3
    Nå, du må undskylde for den lange kommentar.
    Knus og tanker fra Nete

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nete.
      Jeg er også selv rigtig glad for Den Gamle By. Det er så hyggeligt at være midt i historien, når det er ens store interesse.
      Ja, det kan virkelig være kompliceret det med ferie, når man har sygdom, der spænder ben. Vi har heller ikke været i udlandet, og det virker ret uoverskueligt at skulle på sådan en tur. Jeg tror godt, det kan lade sig gøre, men så bliver det noget med at leje en lejlighed i vedkommende by og selv stå for maden. Måske bliver det til noget engang, men ellers gør vi som dig med små ture ud, primært med at køre hjemmefra og være hjemme igen om aftenen. Jeg kunne dog godt tænke mig endnu en ferie som den, vi holdt i april. det var faktisk rart at være hjemmefra, selvom det er også er skræmmende pga. min angst. Så jeg ville gerne igen engang, hvis vi kan få kattepassere på igen.

      Jeg er rigtig ked af at høre, at du lider af uhelbredelig kræft :( Kræft er en forfærdelig sygdom. I år er det 10 år siden, jeg mistede min mor til kræft, hun blev kun 45 år. Forstår ikke, hvor tiden er blevet af. Jeg synes også, at NYBH har klaret sit sygdomsforløb flot, trods alle smerter og hvad hun ellers har måttet kæmpe med. Det har været dejligt at læse, at de har haft mulighed for at få alle deres små ture ud, så hun har haft nogle lyspunkter i en ellers hård og trist tid. Men ja, det har været hård læsning. Ikke mindst her til sidst. Jeg håber også, hun har det godt, hvor hun er nu. Nu er hun i det mindste ikke i smerter mere.

      Du skal ikke undskylde for at efterlade en lang kommentar (så lang var den nu heller ikke :) ). Jeg sætter pris på hver eneste kommentar, jeg får her på bloggen, og læser dem med stor interesse. Jeg blev ret berørt af din kommentar. Er virkelig ked af at høre, at du har uhelbredelig kræft. Jeg ved intet om dit sygdomsforløb, men jeg krydser mine fingre for, at kræften kan holdes i skak, selvom den ikke kan helbredes.

      Kram
      Christina

      Slet
  2. Hej igen
    Jeg håber virkelig for jer, at det kan lade sig gøre, at komme på ferie udenlands, men det er helt sikkert en større udfordring, når man har alvorlig sygdom at kæmpe med. Og jeg forstår godt at din angst, slet ikke gør det nemmere for dig. Men jeg krydser fingre for dig :-)
    Jeg ved udmærket, hvordan det er at miste sin mor til kræften. I år er det 11 år siden, at min mor døde efter 4 års kamp mod kræften. Hun var dog 70 år, men det er jo heller ikke nogen særlig høj alder i dag. Og jeg tænker på hende hver eneste dag, og sorgen og savnet vil altid være der. Men hvor jeg dog hader den sygdom! Og mine onkologer er ret sikre på, at jeg har arvet det efter min mor. Det ville ha' ødelagt hende, hvis hun havde været vidst det. Og jeg er lettet over, at hun ikke nåede at få den besked.
    M.h.t. ferie, så er jeg også temmelig udfordret. For udover kræften, har jeg haft problemer med nyrerne siden 1995, og de sidste 10 år har jeg været i dialyse, 3 gange ugentligt. Før det var jeg nyretransplanteret i 5 år, men mistede min nyre året efter min mors død. Jeg fik en depression, som bl.a. medførte at jeg i en måneds tid, ikke tog min medicin rigtigt, og det kunne nyren ikke klare. Det har jeg det stadig svært med, men man kan jo ikke holde for, hvad der kan ske under en depression. Men nu kan jeg aldrig mere få en nyre igen, og dét har været rigtigt svært at vænne sig til. Men nu prøver jeg, for det meste i hvert fald, at få det bedste ud af, og tænke positivt. Jeg er dog noget nervøs for i morgen. Da skal jeg ind og ha' kemokur nr. 7. Og i fredags blev jeg scannet for at se, om kemoen virker eller ej. Men sidst var lægen meget positiv, så det satser jeg da på at det fortsætter. Men puha, det er hårdt at vente på.
    Men nu skal jeg snart i seng. Kemoen gør mig træt, men nogle gange kan jeg slet ikke finde ud af, at gå tidligt i seng. Kan forstå at det kender I godt :-)
    Men godnat. Håber du får en god onsdag :-)

    Knus Nete

    P.S. Håber din finger har det bedre!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror, det kan lade sig gøre. Det er bare meget besværligt. Jeg kan godt forstå, at du er noget udfordret mht. ferie. Det er svært at være så bundet til ét sted, fordi man skal have behandling, eller fordi man har andre udfordringer, der gør, at man er nødt til at være hjemme jævnligt.

      Jeg er ked af at høre om din mor. Nej, 70 år er ingen alder i dag. Min mor oplevede heller ikke mig som syg (med det, jeg nu kæmper med i dag). Jeg tror også, det vil have påvirket hende meget. Det er jo svært at se sine nærmeste være så påvirkede af sygdom, ikke mindst når det er noget, de selv har været igennem.

      Nej, en depression kan virkelig påvirke meget, så man ikke er i stand til at tage vare på sig selv. Og det fører nogle gange nogle trælse ting med sig. Er ked af at høre om din nyre. Nogle mister også deres familie under den slags sygdom. Konsekvenserne kan være meget større end "bare" at skulle leve med symptomerne :|

      Jeg kan godt forstå, at du er nervøs for at skulle ind i dag. Jeg håber, at lægen har ret i, at kemoen har virket. Det er en svær ventetid. Jeg var også igennem den med min mor, og det er bare rigtig hårdt. Håber det bedste for dig.

      Håber, du har fået en god nats søvn, så du har lidt overskud i dag. Jo tak, vi er begge udprægede b-mennesker, og det hører bare slet ikke sammen med naboer, der skal larme alt for tidligt altid. I dag har de haft gang i en motorsav fra meget tidligt, så min søvn er også blevet afbrudt. Phoebe har været noget bange pga. larmen, så hun har været ret mor-syg og ikke villet spise i morges. Nu har hun heldigvis fået spist noget og er lidt mere tryg, nu jeg er stået op og larmen holder pause, så forhåbentlig går det fremad.

      Tak, jeg håber, at du også får en god dag i dag. Og ja, min finger er snart vokset sammen. Har ikke plaster på mere, så jeg satser på at kunne bage burgerboller senere i dag, hvor vi skal have pulled chicken til aften. Om ikke andet kan jeg i hvert fald bruge min ene hånd :)

      Vil du ikke sende mig en mail? Du kan gøre det ved at trykke her email
      Så skulle den gerne åbne en mailmeddelelse, du kan skrive i :)

      Knus
      Christina

      Slet