søndag den 30. november 2014

1. søndag i advent

Det er efterhånden en tradition, at jeg blogger adventssøndagene og fortæller, hvad julesokken har indeholdt denne pågældende søndag. Det er sådan lidt hyggeligt, synes jeg :) Sædvanligvis laver jeg kun kalender til Christian, men i år har jeg også lavet til hans forældre. De er altid søde til at tænke på os og hjælper os gerne, når vi står og har brug for det, og jeg ved, at hans mor hvert år har lavet pakkekalender til både børn og voksne, men der er ingen, der laver en til hende, så nu skulle hun altså have en i år! Og Christians far kører i øst og vest med mig og kattene, når jeg ikke selv har en bil hjemme, så de fortjener lidt forkælelse.

Snuppede lige et billede af kurven med pakker, før de fik den i går. Vi havde dem oppe til en kop kaffe, og Christian havde bagt en helt fantastisk kringle med marcipan, som I får opskriften på her på bloggen på et senere tidspunkt. Sådan så pakkerne ud :)




Også i år var vi heldige at få en adventskalender af Christians forældre. Den var pakket fint ned i en lilla kasse (jeg elsker lilla, som man måske nok kan fornemme her på bloggens farvetema ;) ). Se, hvor fin den var:




Jeg kan ikke huske, om jeg skrev det på bloggen for nyligt, men i år har Christian også lavet en kalender til mig. Han syntes, jeg trængte til noget forkælelse i den her hårde tid, tror jeg. Det blev jeg virkelig glad og overrasket over. Da vi i fredags pyntede op til jul, hang der også lige pludseligt en julesok til mig til adventsgaverne. Han har en, så jeg skulle da også have en <3 En fin rød en i filt med hvide prikker. I dag er det så første søndag i advent, så der kunne jeg for første gang finde noget i sokken. I dag indeholdt den en skrabekalender (det får jeg som regel af han hvert år. Det er dejligt at kunne have en kalender, selvom jeg jo desværre ikke så godt tåler dem med spiseligt indhold) og så den her superfine lyskarrusel, som jeg har kastet lange blikke efter på amazon. Men bestemte mig for, at jeg altså ikke skulle købe mere nu, for jeg havde netop købt et englespil via eBay :-3

Jeg havde dog ikke glemt den. Vi så nogle, der lignede lidt i vores lokale havecenter sidste weekend, hvor jeg igen fortalte Christian om det der engelske englespil/lyskarrusel, jeg havde set. Men det vidste han naturligvis godt, for den var allerede klar til at putte i sokken :) Se, hvor fin den er! Den har masser af stjerner, som bliver kastet op på væg og borde som skygger, virkelig fin.


Og med lys i :)



I hans sok kunne han i dag finde en chokoladekalender, hvilket efterhånden er tradition. I år var det en fra Sv. Michelsen. Synes, den er ekstra flot i år. Der er også chokolade af forskellig størrelse i den indeni i år, hvilket er noget nyt. Nr. 24 er ekstra stor, hvilket Christian naturligvis opdagede ret hurtigt. Er sikker på, at han ser meget frem til den ;) Derudover fik han en jule-cd med Michael Bublé. Så har han lidt julemusik til bilen, og jeg er også sikker på, at den vil blive hørt herhjemme.




Der var i øvrigt også kalendere i pakkerne til Christians forældre. Hans far fik en chokoladekalender magen til Christians, og hans mor, der er en ivrig te-drikker, fik en tekalender. Jeg håber, det er noget, de kan bruge.
I kalenderen fra dem til os var der i dag en pakke med 2 små fine margretheskåle til mig og derudover de her fine nisser til deling, samt en plade rittersport til Christian. De syntes desuden, at vi skulle have en skrabekalender hver, så nu har jeg faktisk 3. Som I måske husker, fortalte jeg om, hvordan jeg havde fået en rigtig sød pakke med legetøj og guf til kattene og en skrabekalender som fællesgave til Christian og mig fra en, der læser med på bloggen og syntes, vi trængte til en opmuntring :) Så jeg føler mig da virkelig overvældet over alle de her gaver i dag :) Her er et billede af de søde nisser. Læg mærke til katten :)




Det var en ganske god høst, når jeg skal sige det selv :) Jeg bliver så glad for sådan en adventskalender, for det minder mig om, hvordan min mor lavede kalendergaver til mig som barn, og hvordan hun lavede adventspakker til mig, efter jeg flyttede hjemmefra, selvom hun selv var uhelbredeligt syg af kræft. Den første adventskalender, jeg fik efter det, var, da jeg gik igennem helvede med den galdestensoperation, der gik galt i 2011. Dengang havde Christians mor lavet en adventskalender til os. Det rørte mig rigtig meget. I det hele taget var jeg ret rørt over alle dem, der tænkte på mig i den tid. Det har jeg bestemt ikke glemt, skal I vide, hvis nogle af jer sidder og læser med derude!

Det bliver alt for mig i dag. Har haft en træls nat uden ret meget søvn. Er bekymret for Ozzy, for der er en risiko for, at hans krop ikke kan tåle den smertestillende medicin. Så vi holder skarpt øje med ham. Heldigvis er han en glad dreng, der har løbet og leget med Phoebe i dag og været fræk og tosset, som han oftest er, når han er i godt humør, så det tager vi som et godt tegn. Nu vil vi bruge resten af dagen på at slappe med med spil og serier, tror jeg. Jeg fik lavet en culottesteg (fandt en meget nedsat i Kvickly for nyligt) til os i går med lækkert tilbehør, så vi kan nøjes med at lave nogle kartofler og varme sovsen i dag, så er der mad. Perfekt på en træt dag som i dag. Rigtig god søndag til jer derude! :)

torsdag den 27. november 2014

Mis (endnu mere) tandløs

Ja, titlen har I set før, men den her gang er han seriøst blevet mis tandløs. Der er ikke meget tilbage i munden på ham efter den operation, han var igennem tidligere på ugen. Det her er et statusindlæg om Ozzy, da der er sket meget de sidste dage, og jeg har brug for at få tankerne sorteret lidt. Det fylder ret meget i hovedet og i dagene generelt, så jeg får ikke lavet så meget andet end at passe ham pt. Men vender tilbage med både nye opskrifter og endnu en jule-giveaway inden så længe.

Som jeg skrev i sidste uge, skulle vi i denne uge have Ozzy forbi Tanddyreklinikken i Måløv for at få ham set på af Jens Ruhnau, der er Danmarks førende ekspert i mund- og tandproblemer hos dyr. Vi vidste faktisk ikke, hvad der skulle ske, men der var afsat en operationstid til ham senere på dagen, hvis det blev vurderet nødvendigt.

Vi stod op ved 5-tiden, hvilket er ukristeligt tidligt, især når man som jeg ikke rigtigt kan sove om natten op til bekymrende aftaler dagen efter. Sov nok højst et par timer den nat. Men vi skulle jo afsted. Turen derind var hård. Den tog længere end forventet, da der var sket et uheld på motorvejen, så det tog i hvert fald 1½ time at køre derind.




Da vi nåede derind, sad vi i venteværelset og ventede sammen med andre patienter, der skulle ind her ved afleveringstiden om morgenen. Efter lidt tid kom vi ind og snakkede med Jens, der tog et kig på Ozzy. Han havde også læst den lange mail, jeg havde sendt om Ozzys sygdomsforløb, så han var godt forberedt. Derudover havde han fået info fra vores sædvanlige dyrlæge og fra Skovlunde, hvor Ozzy har været i behandling tidligere for sine mundproblemer. Jens vurderede hurtigt, at Ozzy skulle have opereret sine tænder ud. Uanset om det var calici, som er inde over langt de fleste tilfælde, eller andet, vil det i størstedelen af tilfældene hjælpe at operere tænderne ud. Også i forhold til hvis han skal have indsprøjtninger med interferon, der er et stof, som kan hjælpe på mundbetændelsen ved at blive sprøjtet direkte ind i problemet. Det har kun virkning, hvis man samtidig har fjernet alle tænderne. Så det var jo nødvendigt med operationen. Vi aftalte at få fjernet alle tænder undtaget hjørnetænderne (hugtænderne) i første omgang og håbe, at det er nok.

Tanken er, at nu, hvor tænderne, der holder på bakterierne ved at danne plak, er væk, burde mundbetændelsen også forsvinde af sig selv. Derfor er Ozzy i første omgang sat på antibiotika i kun 5 dage. Det er lidt nervepirrende, synes jeg, men jeg håber, at Jens har ret. Smertestillende skal han have i 10 dage. Men det er sådan, at operationen helst skulle hjælpe ham. Ozzy er ikke en kat, man kan børste tænder på, så det er umuligt at holde plak af hans tænder. Derfor var det nødvendigt at hive tænderne ud på ham.

Vi hentede ham midt på eftermiddagen. Der fik vi en masse information om forløbet, der var gået godt. Alle tænder er røget på nær altså hjørnetænderne. Selv de små bisser foran mellem hjørnetænderne er røget. Han var vågen, da vi hentede ham men smertedækket, og tog turen hjem pænt. Vi havde egentlig forventet, at han ville spise, da vi kom hjem, for det gjorde han sidst, efter han fik opereret tænder ud. Han var da også interesseret, da vi stillede maden frem (blendet vådkost), men kunne slet ikke få sig selv til at spise af det. Som aftenen skred frem og han stadig ikke ville have noget trods flere opfordringer, blev vi mere og mere bekymrede. Katte kan ikke tåle ikke at spise. Bare efter et par dage uden mad begynder de at danne fedtlever, så vi vidste, hvor vigtigt det er, at han spiser noget. Inden vi gik i seng, lagde vi dog mærke til, at han var begyndt at ville vaske sig lidt. Så han fik en klat vådkost sat på poten, som han vaskede af. Derefter gik vi i seng. Midt på natten var jeg oppe igen og prøve at tilbyde ham noget mad, som han igen afslog. Han fik dog spist lidt mere via potemetoden, heldigvis.

Phoebe, der tvangsvasker Ozzy i sommers. Han kan godt lide det, dog helst i små doser. Hun syntes, at hun var nødt til at holde
fast på ham, så han ikke skulle smutte, så hun har poten rundt om ham, som I kan se. Hun har været ret bange for ham, efter han
kom fra dyrlægen. Der gik et par dage, før hun sådan rigtigt turde gå hen til ham og snuse til ham igen.


 

Da Christian stod op, var Ozzy hundesulten (kan en kat være det?). Og han havde fået mod på at spise noget nu. Christian fodrede ham ved at tilbyde ham med på sin finger, sådan som vi altid fodrer ham med vådkost (den eneste måde at give ham det på, da han ikke elsker vådkost særligt højt). Her spiste han 2/3 af en bakke! Virkelig flot, må man sige. For at opretholde sin vægt skal han spise knap 2 bakker vådkost om dagen, så det var en stor lettelse, at han begyndte at spise igen. Hele dagen spiste han faktisk ret pænt, og jeg måtte også give ham vådkost.

Siden da er det desværre begyndt at gå ned ad bakke med hans lyst til vådkosten. Vi vidste, at det nok ville ske, men det er bare enormt frustrerende. Han har spist ret pænt om morgenen, når Christian har givet ham, men i løbet af dagen vil han nærmest ikke have noget af det, jeg tilbyder ham. Og han er ellers sulten nok, kan vi se. Han kommer en del gange om dagen og sætter sig foran tv'et, hvor han plejer at få sin kugle med tørkost. Det er tydeligvis også det, han beder om. Han sidder her faktisk nu og kigger på mig. Han er endda helt oppe i sofaen for at bede mig om den. Men der skal gå en del dage endnu, før vi kan prøve at give ham tørkost igen. Han er syet i munden, og hvis han tygger ned på en knas, risikerer stingene at springe op, hvilket virkelig ikke ville være godt.

De sidste dage har han "gemt sig" i klædeskabet i gangen. Han kan selv åbne døren, og lægger sig ind bag støvsugeren der for at få noget fred. Jeg ved ikke, om det er, fordi han bare er rigtig træt af at blive bedt om at spise, eller om det er, fordi han ikke har det så godt. Men der lå han så også, da jeg stod op i morges. Det er et rigtig svært sted at skulle fodre ham, men jeg måtte jo gøre et forsøg. Han var bare slet ikke til at få i gang med at spise. Måtte duppe lidt på poterne af ham igen, for han skal spise noget, før han får medicin. Især pga. den smertestillende, der er et NSAID-produkt ligesom f.eks. kodimagnyl eller gigtmedicin, som er hårdt for maven. Så det skal helst ikke derned, når den er tom. Han fik virkelig ikke spist ret meget, men han skulle jo have medicinen.

Tandklinikken ville gerne have, at han fik vådkost i 10 dage efter operationen, men det er totalt utopisk. Sidst bad Skovlunde om, at vi gav ham det i 6 dage, men efter 5 dage lå han og rystede af kraftesløshed, fordi vi bare ikke kunne få nok mad i ham, så vi måtte starte op der. I dag er det dag 3 efter operationen, så der er lang vej endnu bare til dag 5 :| Det er virkelig frustrerende, når det er så svært at få ham til at spise. Men vi vil helst ikke risikere, at hans syninger springer op. Så det holder virkelig hårdt med at få mad i ham de her dage. Han spiser stadig nogenlunde om morgenen, når Christian giver ham oven på ikke at have spist i 8 timer, men der skal jo helst ikke gå 8 timer mellem, at han spiser hver gang. Og han skal jo helst have mad, når jeg skal give ham medicinen omkring kl 11. Så lige nu står vi i en ret frustrerende situation.


En lille skattekiste, som vi fik med hjem fra tandklinikken. Den indeholder de tænder, Ozzy fik trukket ud. Som I måske kan se,
står der "tooth saver" oven på den.



Jeg glæder mig utroligt meget, til han kan få lov at spise tørkost igen. Det betyder meget både for ham og for os. Vi håber på at kunne give ham vådkost ugen ud, men det kommer meget an på, om vi overhovedet kan få nok vådkost i ham. Vi må se, hvad der sker. Ellers er planen, at han skal være på antibiotika de her 5 dage, og smertestillende i 10. 14 dage efter operationen skal vi tilbage til Måløv med ham for at få ham tjekket af Jens. Den mellemliggende tid og nok også den efterfølgende er meget nervepirrende. For han har ikke tidligere været af antibiotika uden at få et slemt tilbagefald :| Men vi håber jo, at Jens har ret, når han siger, at det med stor sandsynlighed vil gøre, at der ikke kommer den slags, når tænderne er væk, fordi kilden til irritationen er taget ud. I hvert fald hvis ikke hans hjørnetænder generer for meget i den retning. Hans mundbetændelse ligger kun bag i munden, så vi håber, at de ikke gør.

Vi er ved at øge hans dosis af aloe vera, nu hvor vi fra Jens ved, hvad den behandlende dosis er. Det er nemlig 2 ml pr kg kat pr. dag. Dvs. at Ozzy skal op på at have 5 ml to gange om dagen, da han vejer omkring 5 kg. I dag er han lige steget til 3½. Vi går langsomt fremad, da vi ved, at han risikerer dårlig mave ved for meget ad gangen, og det har han ikke lige brug for lige nu. Vi havde faktisk også startet ham op på immunocare nogle dage før operationen, men vi afventer lige, at det er nemmere at give ham vådkost, før han får det igen. Immunocare er noget pulver i kapsler, som man kan hælde over vådkosten. Det indeholder bl.a. gærekstrakt og skulle gerne oppe immunforsvaret. Pt. får Phoebe det, fordi vi har læst, at det kan hjælpe på den der "maine coon-ånde", som hun render rundt med. Hun har haft dårlig ånde, lige fra hun var en killing, selvom tænder og tandkød ser fint ud. Hun har været på det nogle dage efterhånden, og jeg synes, utroligt nok, at man allerede kan mærke en forskel på lugten. Den er ikke længere helt så fiskefrikadelle-agtig :D

Forløbet på Tanddyreklinikken har indtil nu været et behageligt og trygt forløb. Jens tog sig god tid til at snakke med os, da han nok kunne mærke min/vores bekymring, og lovede os, at han nok skulle holde os i hånden hele vejen. Det var rart at få at vide. Derudover har de den sødeste veterinærsygeplejerske, som jeg har snakket i telefon med længe, når jeg har skullet ringe derover, og hun har altid tid til det. Derudover ringede hun dagen efter operationen for at høre, hvordan det gik med Ozzy. Det var rart, for det første døgn var virkelig hårdt. Håber, at forløbet fortsætter lige så trygt, som det har gjort hidtil. Vi er i hvert fald endnu yderst tilfredse med vores kontakt med Tanddyreklinikken.

Det var status på vores forløb, som det er gået hidtil. Det efterlader ikke megen tid eller energi til ret meget andet end kattepasning. Derfor er det begrænset hvor meget nyt, jeg får lavet i køkkenet. Der er simpelthen ikke kræfter til det. Forsøgte ellers i går at lave en portion kartoffelrøsti til vores aftensmad, men endte med at blive så enormt udmattet, at jeg bogstaveligt talt var for træt til at løfte gaflen fra tallerkenen og ind i munden. Så jeg måtte opgive at spise ret meget aftensmad. Det kostede lidt tårer, må jeg indrømme, for det er så frustrerende ikke engang at kunne holde til at lave aftensmad uden at dræne mig selv fuldstændigt. Stress og en stressende periode, som vi er i nu, er en giftig blanding. Men jeg håber sådan på, at vi nu har fået afhjulpet Ozzys problem, så han "bare" skal hele nu og så ellers bliver helt rask bagefter. Så tror jeg, at det også vil hjælpe en del på min stress.

Han har stuearrest pt. sammen med Phoebe, mens vi skal give ham al hans mad. Det er vi nødt til for at kunne komme til ham, og for at forhindre at han ikke går ud og tygger på noget, der kan få syningerne til at springe op. Glæder mig utroligt meget til at kunne lukke ham ud igen. Haven betyder rigtig meget for Ozzy og gør ham til en meget mere glad kat med en større appetit. Sådan her så han ud, da han kom ud første gang efter sin sidste operation. Stor glæde :)



Mens jeg har skrevet indlægget, han har været og bede om noget at spise. Det gør han faktisk nogle gange i løbet af dagen, men det betyder ikke, at han så vil spise noget, når vi stiller med vådkosten. Denne gang var jeg dog heldig, så jeg fik ham til at spise en lille portion, yay! Nu ligger han så i vinduet og kigger ud på havens fugle, der nyder den kattefri have, så længe det nu varer :)

lørdag den 22. november 2014

Bloggen er nu også at finde på Facebook

Jeg har overvejet noget tid, om jeg ville lave en Facebookside til bloggen, så man kunne følge med den vej. For nogle mennesker er det nemmere end via Blogger eller Bloglovin, da de alligevel er på Facebook dagligt, men ikke så ofte ser de andre medier. I går tog jeg så springet og brugte eftermiddagen på at sætte det op. Det er faktisk ikke helt ukompliceret, for man skal nørkle med html-koder og andet ret teknisk, så det tog lidt tid, men jeg er en stædig person, som gerne vil gøre tingene selv og det gjorde jeg! Og er ærlig talt lidt stolt af resultatet. Synes, det er blevet en fin side :) Man kan like' bloggens Facebookside både direkte på Facebook, men også ved at trykke på "synes godt om"-knappen her på bloggen. Du finder boksen med linket til Facebooksiden ude i højre side af bloggen. Sådan her kom bloggens Facebookside til at se ud  (i hvert fald øverste del af den). Den er set fra min egen profil. Derfor er der de der redigeringsknapper på billederne, men det kan I nok godt tåle at se ;)




Det, der egentlig har holdt mig lidt tilbage, er, at jeg jo på min blog ikke kun skriver om mad og fotografi, som er ret neutrale emner, men også om ret personlige ting, som f.eks. hvordan det er at leve med kronisk sygdom, og i perioder skriver jeg også en del om vores desværre lidt for mange sygdomsforløb med kattene. Jeg håber selvfølgelig på, at vi snart har to raske katte, så jeg kan komme tilbage til at skrive lidt mere hyggelige historier om dem.

Men det er med lidt forsigtighed, jeg opretter den pga. ovenstående tanker. Fordi det jo går noget tæt på. Men bloggen er jo allerede helt offentlig, så alle kan læse med, så jeg tog springet. Og så må vi se, hvordan det går. Derudover har jeg fået nogle dejlige tilbagemeldinger fra nogle af jer derude, at I faktisk synes, det er befriende at læse, når jeg sætter ord på, hvordan det er at leve med kronisk sygdom. Det overraskede mig faktisk en del, og gjorde mig egentlig også glad, for jeg sætter pris på, at der er nogen, der rent faktisk kan bruge det til noget, når jeg lukker mine tanker ud omkring det emne herinde.

Bloggen er dog stadig primært en madblog, og det er mit håb, at flere vil få glæde af mine opskrifter, når de nu bliver mere tilgængelige ved at være tilknyttet et medie, som mange bruger rigtig meget i deres dagligdag. Jeg vil i fremtiden poste et opslag, når der er kommet nye indlæg, så hvis du endnu ikke følger bloggen via Bloglovin eller Blogger, eller bare har lyst til at følge bloggen på en nemmere måde, kan jeg anbefale at du liker bloggens Facebookside :) Tak i øvrigt til alle jer, der allerede har liket og følger. Det sætter jeg rigtig stor pris på!
---------------

Selvom jeg er stressramt pt., får jeg som bekendt stadig lavet lidt nyt i køkkenet ind imellem, og jeg har da heldigvis også lidt opskrifter på lager, som jeg mangler at blogge. Der er flere, jeg glæder mig rigtig meget til at skrive om :)

Weekenden her går med at lade op og forberede os på turen til Tanddyreklinikken i næste uge. Vi er spændte (på den ængstelige måde) på, hvad Jens Ruhnau kan foreslå af behandling til Ozzy. Vi håber, at han er lidt af en mirakelmager, for det her forløb må gerne snart være ovre - hvor resultatet bliver en rask kat vel at mærke! Så I må meget gerne sende nogle krydsede fingre vores vej.

Jeg har været lidt i haven med kattene de sidste dage for at få Ozzys humør lidt i vejret igen, og jeg fangede bl.a. det her billede af ham i hans kæmpe vinterpels :D Den ser betydeligt større ud, end den egentlig er, skal jeg hilse at sige. Den falder bare flot, når han sidder sådan ;) Reelt er han lidt bar flere steder, fordi han har måttet af med nogle knuder, som han altid får, når det er tid til at få vinterpels. Så kratter han lidt knuder sammen. Men han er en supersmuk dreng :) Han har lige været oppe hos mig og få en kæletur. <3

torsdag den 20. november 2014

Vinderen af adventskalenderen er fundet!

Hvor er det dejligt at se, hvor mange der har har haft lyst til at lege med i min jule-giveaway om katte-adventskalenderen.. Har nydt at læse om jeres katte, så er glad for, at I har haft lyst til at fortælle lidt om de kære kattebørn :) Jeg har glædet mig rigtig meget til at trække en vinder, så jeg kan få sendt kalenderen afsted til den heldige kat. I dag er så dagen, så jeg har været forbi random-generatoren og trække et tal. Resultatet kan I se nedenfor.




Vinderen er: Line A N!



Vil du hurtigst muligt sende mig en mail med din adresse, så jeg ved, hvor kalenderen skal sendes hen? Hvis jeg ikke hører fra dig senest på søndag, udtrækker jeg en ny vinder, så adventskalenderen kan nå at komme frem inden 1. søndag i advent.

Stort tillykke, Line og til Rita, der er den heldige kat, som skal have glæde af adventskalenderen :) Jeg håber, hun bliver rigtig glad for den.

Tak til alle jer, der har haft lyst til at lege med. Det har været rigtig hyggeligt at læse om jeres katte. Det var superhyggeligt med en katte-giveaway, så det er ret sikkert ikke sidste gang, der kommer sådan en på bloggen.

Der kommer i øvrigt inden længe endnu en jule-giveaway. Den er dog ikke med kattetema, men med en rigtig hyggelig præmie. Så kig forbi bloggen og deltag, hvis I har lyst :)


Nu, hvor vinderen er fundet, vil jeg vende tilbage og kommentere jeres indlæg :)

onsdag den 19. november 2014

Sprøde kartoffelrøsti

I dag er absolut sidste chance for at deltage i jule-konkurrencen om at vinde en lækker adventskalender til en kat, du holder af. Så tag et kig forbi min giveaway, hvis du ikke allerede har gjort det :)

Selvom jeg er stressramt pt. og har meget lidt overskud til at stå i køkkenet, får jeg stadig lavet lidt ny mad ind imellem. I sidste uge lavede jeg en utrolig lækker lakseplatte med dildcreme og sprøde kartoffelrøsti. Jeg havde en seriøs crawing efter røget laks, og eftersom det gik ok at spise lakserouladen, turde jeg godt kaste mig ud i at spise røget laks igen, selvom det ellers er noget, der kan risikere at irritere maven. Men sådan er det jo tit. Nogle gange tåler jeg noget, andre gange ikke.

Anyway.. Jeg har længe haft lyst til at prøve at lave kartoffelrøsti. Jeg elsker kartofler, for det er en enorm alsidig grøntsag, som man kan lave utroligt meget lækkert med. Og så tåler jeg det meste, hvilket jo er et stort plus. Så vi får ret tit kartofler herhjemme i alverdens afskygninger. Men jeg har ikke før prøvet at lave kartoffelrøsti. Syntes, det kunne passe fint til den røgede laks. Vi fik en kartoffeltortilla samt lakseroulade med spinat og mange andre lækre ting, da vi var til fødselsdag hos noget familie tidligere på året, og jeg syntes faktisk, at kartoffeltortillaen passede fint sammen med laksen. Så det var med det in mente, at jeg tænkte på at lave kartoffelrøstierne til vores lakseplatte.

Jeg kan kun sige, at det har været en gigantisk succes! De smagte simpelthen så godt, og det passede perfekt til laksen. Vi er begge ikke store fans af at få meget røget laks i hver mundfuld, så det passede fint at spise lidt laks oven på sådan en røsti, mums!

Ofte laver man røsti med groftrevede kartofler, men eftersom min grove rivetromle på Kitchenaid'ens rivejern er meget grov, valgte jeg den lidt finere, der nok svarer den den fine på et almindeligt rivejern. På den måde får man også lidt pænere røsti, da de er nemmere at forme, når der ikke stikker så meget ud til højre og venstre af røstien. Ulempen er dog, at der er sværere at få tørret vandet af de revne kartofler, end hvis de er grove. Men det klarede jeg fint ved at bruge samme metode, som når jeg før i tiden har lavet julekål, hvor væden skal vrides ud af kålen. Først tørres de revne kartofler i et rent viskestykke, så meget som man nu kan, og derefter pakkes viskestykket om kartoflerne og man vrider fra begge ender, så der klemmes så meget væde ud som muligt. Voila. Det er faktisk ret nemt :)

Jeg lavede dem med hvidløg, hvilket passede rigtig godt til laksen. Jeg har jo mit KA-rivejern, som klarer arbejdet (dejligt, når man ofte har revet noget af fingrene på et manuelt!), så hvidløg ryger bare ned sammen med kartoflerne. Nemmere bliver det ikke :) Har man ikke sådan en, kan hvidløget presses, naturligvis. Der blev 6 røsti ud af min portion, hvilket passede okay til vores platte. Skal vi have det som mere primært tilbehør en anden gang, vil jeg nok lave lidt flere. Jeg vender tilbage med opskriften på den lækre lakseplatte på et senere tidspunkt.





Kartoffelrøsti (ca. 6 mindre røsti - 1-2 personer)

4-5 store kartofler (gerne nogle, der er lidt melede i det)
1 fed hvidløg

½ tsk salt
Friskkværnet peber
1 æg
Olie til stegning

Skræl kartoflerne. Riv dem fint. Riv også hvidløget fint (eller pres det). Bruger du løg, så riv også det fint. Put kartoflerne (og løg, hvis du bruger det) i en si og tryk med en grydeske mod kartoflerne, så du får så meget væde som muligt ud af dem. Hæld dem derefter i et rent viskestykke og tør eller vrid resten af væden ud af kartoflerne. Put de vredne kartofler og det pressede hvidløg i en skål sammen med salt, peber og æg. Rør det hele sammen.

Varm en pande op med olie. Form små kugler af kartoffelmassen og mas dem til flade cirkler, ca. 1 cm høje. Steg dem på panden på hver side ved jævn varme, til de er sprøde og gyldne på begge sider. Det er vigtigt, at de ikke får for kort tid på panden, for indholdet af røstien skal gerne blive blødt og mos-agtigt. Lad røstierne dryppe af på fedtsugende papir, før de serveres.

Så fine blev røstierne. De holdt faconen rigtig godt.

Close-up.


I går fik jeg Ozzys blodprøvesvar på de prøver, som vi fik taget på ham i mandags. Vi kan desværre se, at hans nyretal igen er på vej op, men det havde vi nok også forventet, eftersom hans mundbetændelse i den grad er vendt tilbage. Endnu er de ikke så højt oppe, men de stiger jo også, når vi giver ham smertestillende, som han får i disse dage, så vi holder skarpt øje med tallene.

Uheldigvis var det ikke nogen særlig god prøve, som blev sendt afsted, for blodet klumpede, så hans røde- og hvide blodlegeme-tal er desværre ikke noget, vi bruge til ret meget. Der er dog noget, der tyder på, at han har en eller anden form for allergisk reaktion. Heldigvis var blodprøven, der viser hans nyreværdier og andre organværdier, i et andet glas, så den kan vi regne med. Det var også den, der var vigtigst for os at have, før vi startede ham op på smertestillende medicin. Så ved vi, hvad udgangspunktet for hans nyrerværdier er, nemlig.

Nu er der bare tilbage at vente på, at det bliver næste uge, så vi kan komme afsted til Tanddyreklinikken. Hvis nogen kan stille den rigtige diagnose og hjælpe Ozzy, er det Jens Ruhnau. Han har stor erfaring med mundbetændelse hos kat, så vi håber, at han lige ved, hvad der skal gøres. Vi forventer, at der skal tages en biopsi, som de forhåbentlig hurtigt kan få svaret på. Vi har også afsat en operationstid til ham senere på dagen, så vi håber for Ozzys og vores skyld, at vi kan få ordnet, hvad der skal, på den dag.

Han får nu smertestillende, hvilket virkelig er nødvendigt. Før lå han og gemte sig under sengen rigtig meget af dagen og havde ikke mod på at spise. Nu er han fremme (der er så også lukket til soveværelset, for jeg skal kunne give ham vådkost, hvis han ikke spiser) og spiser med besvær sin tørkost. Han når ikke op på sin daglige ration, men bare han spiser så meget, han kan, er vi tilfredse. Det er farligt for katte ikke at spise, da deres organer hurtigt tager skade, så det er noget, vi holder øje med.
Jeg afventer et opkald fra tandklinikken på fredag, hvor jeg skal høre, om han skal af antibiotika og evt. smertestillende weekenden over i forhold til de prøver og andet, der måske skal laves i næste uge. Ellers er vi bare i vente-mode. Vi prøver at gøre dagene så gode for Ozzy som muligt. Hjælper ham med at spise, når han ikke selv har så stor lyst til at gå i gang, og giver ham megen opmærksomhed og leg. Det hjælper lidt på hans humør, hvilket også påvirker appetitten positivt.

Han har lige været inde og spise efter en lang tur i haven, men gav et hop her nu og nogle mundlyde, så jeg vil tro, at han har fået gabt eller fået en knas ned og røre det meget ømme område :( Stakkels dreng. Så nu er han lusket ud på sit værelse. Forhåbentlig får han mod på at spise igen inden alt for længe.

Ozzy i sofaen. Billedet er taget sidste år.



Jeg har forsøgt at få lavet ugens madplan, men det er svært. Har ingen energi eller lyst til at lave mad, og heller ikke den store lyst til at spise den. Så jeg prøver at sætte så mange hurtige løsninger på som muligt og håber, at min mave er med mig. I dag står den f.eks. på hotdogs (uden fyld dog til mig, jeg spiser kun lidt sennep og ketchup til pga. maven) med gulerødder ved siden af til mig, fredag er det lasagne fra fryseren til mig og lørdag kommer endnu en dag med toasts (også med gulerødder til). Så længe jeg kan tåle det, kommer det på madplanen i den her tid, for alt nemt er meget velkomment. Desværre havde vi ikke så stor succes med at handle ind i går, da vi måtte gå forgæves efter mange ting i Rema. Sådan er det altså tit, og vi er ret trætte af det! Men vi orkede ikke at køre ud og handle flere steder, så Christian må tage noget med hjem en af dagene. Jeg kunne ikke finde på noget at sætte på madplanen i morgen, så jeg aner ikke, hvad vi skal spise der :| Det er lidt noget møg. Forhåbentlig finder vi en løsning. Nu vil jeg i første omgang have noget at spise. Har lige fået overstået samtalen med vores dyrlæge om blodprøverne, så nu kan jeg slappe lidt mere af resten af dagen, når jeg ikke skal gå og vente på et opkald. Det fylder meget, så det er rart, at det er overstået.

mandag den 17. november 2014

Dårligt nyt

Som jeg har skrevet om i de sidste måneder, har vi været igennem et længere forløb med Ozzy, da han pludseligt holdt op med at spise. Han fik trukket tænder ud og kom på antibiotika, som han reagerede positivt på. Efter at være stoppet med det, kom hans mundbetændelse desværre tilbage, og siden da har vi haft ham på endnu en antibiotikakur. Desværre ser det ud til, at kuren denne gang ikke virker, som den skal. Til at starte med var der en god respons på den, men i fredags opdagede vi pludseligt, at Ozzy begyndte at få rigtig ondt, når han gaber. Sådan har han faktisk ikke haft det før i hele forløbet, så det er noget rigtig møg :(

Hen over weekenden er det blevet værre. Vi tog et kig i munden på ham i lørdags, og det ser desværre ikke godt ud. Han er blevet meget rød i munden igen. Irritationen sidder inde bagved i bukket i mundhulen. I går gik det kraftigt ned ad bakke med hans spisning, så han langt fra fik spist, hvad han skulle den dag.
Hver gang han gaber lidt for højt, gør det virkelig ondt på ham. Det er jo, fordi det hiver i det betændte område. Er vi i nærheden, kigger han bebrejdende på os, som om det er os, der gør ham ondt :( Det er ærlig talt noget, jeg bliver lidt ked af, men han kan jo ikke gøre for det. Og så skynder han sig ind under sengen og kommer ikke frem længe. Han har i øvrigt heller ikke rigtigt mod på at spise, selvom det går nogenlunde, når han prøver.

Vi har derfor i weekenden været nødt til at finde ud af, hvordan vi kommer videre herfra. Det er ret tydeligt, at han har behov for at starte på smertestillende, men da han tidligere har haft nyretal, der blev ved med at stige, ville vi gerne have en blodprøve på ham, før vi starter op. Derfor stod jeg tidligt op i dag for at få fat i vores sædvanlige dyrlæge. Fik en tid tidligt på formiddagen, og vi har været afsted med ham til at få taget en blodprøve og blive kigget lidt på. Christian arbejder hjemme, så jeg kunne sidde bag i bilen med Ozzy og nusse ham på turen derover. Vi fik taget blodprøvet, og Ozzy var meget tålmodig. Vi fik også et nyt kig i munden på ham, og vi kan se en betydelig forværring af hans mundbetændelse siden i lørdags. Det er utroligt, hvad der er sket på bare to dage :( Ja, egentlig bare den sidste uge. For en uge siden gik det så fint med ham.




Efter en snak med dyrlægen blev vi enige om at starte ham op på de smertestillende piller, som han har fået tidligere i forløbet, da de skulle være lidt mildere mod nyrerne end det andet præparat, vi brugte til Phoebe sidste år, da hun havde tungesår. Vi har antibiotika til et par dage endnu, men jeg ved ikke, hvor længe vi skal blive ved at give ham det. Det virker jo ikke efter hensigten mere, desværre.

I morges snakkede jeg også med Tanddyreklinikken, der er specialisterne på området. Jeg fik den første tid, de havde, hvilket desværre først er i næste uge. Der skal vi ind med ham og snakke med Jens Ruhnau, og så beholder de ham til tests og evt. operation af tænderne.
Jeg er dog noget ængstelig for, hvad han siger om Ozzys mund. Vores egen dyrlæge sagde, at hun ikke syntes, det lignede den der kroniske mundhulebetændelse, hvor kattene er allergisk over for plak. Det samme har vores tanddyrlæge på Skovlunde dyreklinik sagt, og hende, jeg snakkede med i telefonen fra Tanddyreklinikken. Det efterlader desværre nogle andre ubehagelige muligheder åbne, f.eks. calici, der er en kronisk virus, som jeg er 99 % sikker på, at han er bærer af. Er det calici, der giver ham den betændelse, er der desværre meget lidt, man kan gøre. Håber virkelig, at det ikke er det, der er skyld i hans problemer. For så aner jeg ikke, hvad vi skal gøre :( Han skal bare blive rask igen, den mis!

Vi må se, hvad de siger til ham i næste uge. Lige nu sidder jeg og venter på at kunne komme til at ringe til Skovlunde for at snakke med Ozzys nuværende tanddyrlæge. Jeg skal sætte hende ind i situationen og spørge hende om et par ting, og så skal hun sende en mail til Tanddyreklinikken med Ozzys sygdomshistorie. Vi skal ind til tandklinikken kl 8 om morgenen, så vi skal herfra meget tidligt, da turen tager 1 time og et kvarter, og det er midt i myldretidstrafikken, vi skal køre. Jeg forestiller mig, at vi kører hjem, når vi har snakket med dyrlægen. For vi ved ikke, hvor længe det tager for dem at lave det, der skal laves. Jeg håber bare sådan, at han kan gøre noget for Ozzy. Det skal han bare kunne!

Nu skal jeg så have fundet ud af, om og hvornår vi skal stoppe med hans medicin. Vores dyrlæge mente, at det var en god ide at stoppe med antibiotika lidt før, så der kunne testes for evt. resistente bakterier ved en swab. Og stoppe med de smertestillende, så man kan få et reelt billede af problemet, da de smertestillende virker antiinflammatorisk og også skjuler, hvor ondt han egentlig har pga. problemet. De her ting er noget, jeg også skal snakke med Skovlunde om inden så længe, når jeg ringer. De er vant til at arbejde med munden modsat vores egen dyrlæge, så jeg vil gerne lige vende det med dem også.
Den her uge skal bare gå hurtigt, så vi kan få turen til tandklinikken overstået. Det er rigtig ubehageligt at gå og være bange for, at han lider af noget, der ikke kan helbredes :(

Den smukke dreng i haven tidligere på året.



Det har været en lidt hård weekend. Vi har været noget bekymrede for ham, og efter vi fik syn for sagen i lørdags, har vi bare begge to været ramt af en følelse af håbløshed. Det har ikke været til at koncentrere sig om noget som helst, og jeg har ikke haft lyst til at stå i køkkenet og heller ikke haft den store lyst til at spise. Havde ellers en kylling i ovnen til langtidsstegning, men den blev smidt i køleskabet og gemt til i går. I stedet spiste Christian en pizza, og jeg spiste et par toasts.

På den positive side har min mave det en del bedre end i sidste uge. Det er jeg rigtig glad for. Det har stressen derimod ikke. Jeg er virkelig meget påvirket af det her, og måtte køre stortudende ud i byen for at få fat på noget andet fyld til mine toasts, da Christian var kommet hjem med noget, jeg ikke kunne tåle, og en anden slags, der bare var kedelig. Det lyder virkelig banalt, men jeg kunne bare ikke rumme at sidde der og spise smagløs mad oven i al den anden elendighed. Så jeg måtte afsted. Burde selvfølgelig have sendt Christian, men syntes, det var synd, at hans mad skulle blive kold.
Det er virkelig svært at skulle i gang med et nyt afklaringsforløb med Ozzy. Kan ikke se, hvor jeg skal finde kræfterne til at komme igennem sådan et forløb igen. Og jeg er så bange for, hvad vi får at vide. Det er en virkelig dårlig kombination med min stress. I går måtte jeg springe over at komme i bad, fordi jeg bare ikke kunne overskue det. Nåede så langt at jeg havde sat håret op og måtte så opgive. Endte med at sidde og græde på gulvet derude, og så blev vi enige om, at jeg vist bare skulle springe over. Øv, hvor jeg hader stress. Det er noget rigtig møg. Man finder jo nok kræfterne på en eller anden måde til at komme igennem endnu et forløb, for det skal man jo. Jeg vil gøre hvad som helst for, at han får det godt igen. Så må jeg tage mig af stressen, når der kommer lidt mere ro på.

Det luner dog, at der er nogen, der tænker på mig. Christian måtte indrømme i går, da jeg havde min tudetur, at han faktisk også havde lavet en pakkekalender til mig i år. Det er virkelig sødt af ham. Og i fredags modtog jeg en flot pakke fra en læser af bloggen, som jeg også kender fra andre sammenhænge. Hun ville sende misserne og os en opmuntring, så der kom en pakke med legetøj og guf til misserne og en skrabekalender til os,, samt et kort med et sødt og rigtigt varmende indhold. Det er simpelthen så sødt af hende at tænke på os. Det betyder faktisk rigtig meget lige nu. Legetøj og guf blev taget vel imod. Her er et par billeder af Phoebe, der prøvesmager de store, lækre og bløde bidder, vi fik tilsendt:





Nu må jeg hellere stoppe, for jeg skal have fat i Skovlunde, nu der er telefontid. Må se, hvad hun siger til det hele. Har mailet i weekenden, men tvivler på, at hun har nået at læse den. Derudover er det jo også blevet betydeligt værre med mundbetændelsen siden vores billeder i lørdags, så jeg ved ikke, hvor meget hun kan bruge billederne til. Men nu skal vi i hvert fald lige have en snak om tingenes tilstand. Så det bliver alt for mig lige nu.

fredag den 14. november 2014

Efterår

Har du været forbi min jule-giveaway? Ellers kan du nå det endnu. Vinderen bliver udtrukket på torsdag :) 

Tilbage til emnet for det her indlæg: efterår. Ja, det burde egentlig være vinter nu, men det er der ikke nogen, der har fortalt vejret >:-( Jeg vil have sne og masser af det! Men siden det nu stadig insisterer på at være efterår, vil jeg vise lidt billeder frem af mit efterår, som det har set ud den sidste måneds tid.

Jeg var ude med kameraet i slutningen af oktober, lige omkring Ozzys fødselsdag tror jeg. Kattene synes, det er vildt hyggeligt, når jeg tilbringer en masse tid i haven, men der er ikke så meget at lave, som jeg kan klare med min ryg, så jeg har ofte kameraet med ud. Sad på græsset med kattene omkring mig den dag og så de fine farver af blade i græsset. Kan rigtig godt lide farverne i det her billede:



Græsset gror endnu, fordi det er så varmt i vejret, så det er ikke længe siden, Christian var ude og slå det sidst. Der er meget, der burde være gået i dvale for længst, der stadig gror. Vi har f.eks. en dahlia, der indtil for ganske nylig stadig stod med fine blomster. Og da vi var i skoven i søndags, var der nye knopper på træerne 0.o Naturen er virkelig forvirret efterhånden. Husker også en gåtur sidste år i november, hvor vejret også var lidt for lunt, hvor jeg så et japansk kirsebærtræ, der troede, at det var forår igen, så det begyndte at sætte blomster. Det er så sært. I år har de vist fældet træerne, så måske kunne de bare ikke klare den her mangel på vinter?

Vi var som sagt i skoven i søndags. Jeg havde tænkt, at det ville være dejligt at komme i skoven, men ikke rigtigt kunnet overskue det, fordi jeg bare har virkelig lidt energi pga. stressen for tiden. Men da Christian foreslog det, og søndag var en virkelig smuk solskinsdag, kunne jeg alligevel ikke lade være med at sige ja. Og det gik helt okay, selvom jeg var meget træt og kold, da vi kom hjem. Men vi havde en dejlig tur. Jeg havde tasken fuld af objektiver til kameraet, for jeg anede ærlig talt ikke, hvad jeg ville få brug for, men jeg endte faktisk med at tage et på, der ikke engang var et af dem, jeg selv havde med, nemlig Christians vidvinkelobjektiv. Det er helt nyt for mig, så jeg er virkelig ikke rutineret i at bruge det. Skal lære noget om det og den måde at tage billeder på, der på visse områder er 100% omvendt af de indstillinger, jeg sædvanligvis bruger, når jeg tager billeder. Så resultatet kunne have været bedre, men jeg synes nu alligevel, I skal se, hvad jeg fangede:


 



Vi var i skoven på Asnæs, så for enden af skoven er havet. Vi kom lidt sent afsted, så det var faktisk allerede ret mørkt, da vi nåede derned. Vi kom ned ved "sortensten", som de lokale kalder en kæmpemæssig mørk sten, der ligger i vandet her. Jeg tog lidt billeder ind mod byen (Kalundborg), da solen var ved at gå ned, og fik også taget et par af Christian. Dog er portrætter i mørke ikke min store force, så jeg kan godt se, efter jeg kom hjem, at jeg skulle have haft en lille smule blitz på ham for at lyse ham bedre op. Det må jeg huske til næste gang :)






Christian tog også billeder af mig, da vi var afsted. Det første er taget ved vandet ligesom mine ovenfor. De andre er taget inde i skoven, da vi gik derned. Har lånt de bedste, han lavede, for mine øjne havde et udtryk af håbløshed og enorm træthed på ret mange af de andre billeder. Var egentlig lidt chokeret over at se det, for jeg havde det nogenlunde den dag, men det stråler vist ud af mig, at jeg ikke har det ret godt for tiden. Men det lykkedes da heldigvis også at fange nogle billeder af mig, hvor jeg har lidt mere smil i øjnene :)




Med på selfie-bølgen, hehe :D Mit billede blev dog ikke til noget godt, men det her kan jeg godt lide :)



Jeg har naturligvis også fanget lidt efterårsbilleder af kattene. Nogle af dem har I allerede set i mit sidste indlæg, hvor jeg fangede Phoebe med efterårsfarver i baggrunden. Jeg har dog et par skud mere i den serie, som I må se. Og så et enkelt af Ozzy fra sidste måned mellem havens æbler og blade :)






Så får I ikke mere for den 25-øre (mon egentlig ikke, det er et begreb, der vil dø ud med tiden? Tror ikke, at mange yngre mennesker i dag ved, hvor det stammer fra. Vi har ikke 25-ører mere, men bliver det mon stadig vist efter tegnefilm, som da jeg var barn?).

Havde egentlig ikke tænkt, jeg ville skrive så meget mere, men jeg trænger til at læsse lidt tanker af. Synes, livet er lidt hårdt ved mig for tiden. Oven i stressen og de tilbagevendte mundsmerter har jeg været så "heldig" igen at få aktiveret mine maveproblemer sådan for alvor. I et stykke tid har maven været træls, så jeg har prøvet at spise pænt og ikke spise snacks og andet lækkert, som af og til får maven til at slå slemt ud med smerter mv. Alligevel sidder jeg nu med en mavesæk, der gør problemer. Det svier og gør ondt. Jeg har de sidste dage oplevet, at maven er blevet irriteret, efter jeg har spist morgenmad, og jeg ved, at det er pga. mælken. Jeg hælder så meget fra mine havregryn, som jeg kan, uden de bliver uspiselige, men alligevel har det irriteret maven.

I går aftes spiste jeg lidt af den dressing/dip til min mad, som vi lavede i forgårs. Den består af et par forskellige mælkeprodukter. Jeg tålte den uden at blive dårlig i forgårs, så jeg tænkte, at det nok gik, men i går efter maden fik jeg bare en hæslig brænden i maven og op i spiserøret. Og det til trods for, at eksperterne ikke mener, at jeg har problemer med tilbageløb af mavesyre og heller ikke skulle have problemer med mælkeprodukter 0.o Var jo igennem et langt forløb på Hvidovre hospital i 2012 med flere ubehagelige tests for at få en afklaring på de problemer. Det gav det jo desværre ikke :(

Så nu sidder jeg her igen. Aner ikke, hvad vi skal spise i dag, for alt indeholder nærmest mælk, krydderier, fedt eller en af de andre utallige ting, der ofte generer min mave. Synes, det er lidt håbløst. Maven bliver som regel bedre med tiden, men kun hvis jeg virkelig passer på. Det passer ikke godt ind i min stress, at jeg nu skal kæmpe meget med at få lavet en madplan, der indeholder mad, jeg kan tåle, for hvad er det? Overskuddet rækker desværre ikke så langt pga. stressen, og det bliver ikke bedre af, at jeg virkelig sover dårligt for tiden. Har nogle rigtig ubehagelige mareridt næsten hver nat, og det påvirker også om dagen.

Har fået bestilt årets julekort nu og fået dem hjem. Men aner ikke rigtigt, hvad jeg skal skrive i dem. Som regel skriver jeg noget om, hvad vi har lavet i løbet af året, men jeg er ærlig talt træt af, at jeg hvert år skal skrive om en masse triste og negative ting. Men de sidste år har været fyldt af en masse sygdom og sorg. Det overskygger langt det gode, der også har været som f.eks. vores ture væk hjemmefra til Jylland, som I har set billeder af her. Har også prøvet at nedtone det lidt her på bloggen den sidste tid, for jeg synes, det fyldte så meget, det triste og negative. Men sådan er livet bare for tiden. Har bare ikke lyst til, at det skal overtage alt. Men I må springe det over, hvis I ikke orker at læse om det, når jeg som nu virkelig har brug for at få lidt luft for frustrationerne og tankerne. Og så nøjes med at læse opskrifter og se billeder, og hvad I ellers finder interessant.

Vi er jo stadig i gang med behandlingen af Ozzy med antibiotika. Jeg synes egentlig, at han spiser helt fornuftigt, men jeg er dog bekymret for, om behandlingen denne gang ikke virker lige så godt som den sidste. For jeg har lige oplevet at se ham stå og gabe her foran mig og ende med at hvæse :( Han gaber ikke ret højt, for jeg tror, det trækker i betændelsesområdet, der sidder, lige hvor munden bøjer inde bagved. Men i dag gjorde det åbenbart så ondt for ham at åbne munden, at han måtte hvæse. Det er virkelig ikke gode tegn. Vi synes ellers, han spiser så pænt, så det var faktisk meget overraskende at se, det her. Jeg sidder og er ved at bestille nogle kapsler hjem med gærekstrakt, der skal være med til at styrke hans immunforsvar, for det skal altså slås ned, det her problem. Det bliver bare svært at få det i ham, for det er pulver, der skal over maden. Han spiser ikke meget vådkost om dagen og kun det, han kan spiser af min finger. Vi kan ikke putte det på tørkosten, for han spiser af kuglen. Så jeg aner ikke helt, om det overhovedet er til at få i ham, men vi kommer til at prøve i hvert fald. Det er virkelig et frustrerende forløb, for det virker til ingen ende at have :( Må bare prøve at holde hovedet oppe og håbe det bedste. Han og vi kan bruge alle de krydsede fingre, I har overskud til at sende os. Han skal bare blive rask og gerne snart!

onsdag den 12. november 2014

Uhyggelige kransekagespøgelser

Nu må det være tid til en ny opskrift. Men før jeg begynder at skrive om den, vil jeg lige sige, at jeg er rigtig glad for at se, at der er så megen interesse for at deltage i min jule-giveaway af  katte-adventskalenderen. Den kører til og med næste onsdag, så du kan sagtens nå at være med. (Og til dig, der smed en kommentar i går aftes: der er gået et eller andet galt, for indholdet var volapyk. Men du kan prøve igen, hvis du har lyst). Husk i øvrigt at tilmelde jer som faste læsere på bloggen eller som læsere af bloggen på bloglovin, for jeg trækker lod mellem mine (synligt) tilmeldte læsere, der har lagt en kommentar.

Tilbage til opskriften. Halloween er en god undskyldning for at lave lidt ekstra sjove ting i køkkenet, og jeg havde i år lyst til at prøve noget nyt. For et par år siden, tror jeg, købte jeg en lille spøgelsesudstikker uden rigtigt at vide, hvad den skulle bruges til, da jeg alligevel købte kageudstyr. Kunne ikke lade være, for den var bare så nuttet! Den er ca. 5.5 cm i størrelsen, så den er ret lille. Men jeg har ikke prøvet at bruge den endnu, for der har været så meget de sidste år, men tanken faldt på den i år, da jeg sad og overvejede at lave noget "uhyggeligt" til halloween.

Der er jo meget, man kan vælge at lave med en udstikker, f.eks. småkager eller pynt til kager, men Christian elsker kransekage, og jeg fik den lidt skøre ide, at man da måtte kunne udstikke kransekage! Nogle gange, når man sidder og får en fantastisk ide, viser det sig, at det faktisk er noget anderledes, når man kommer i gang med projektet. Også i dette tilfælde. For jeg havde ikke lige overvejet, hvor klistret sådan en kransekagedej egentlig er! Så det var utroligt svært at få det ud af formen, når jeg havde udstukket :| Men jeg fandt en rigtig god løsning, der gjorde, at jeg sagtens ville turde kaste mig ud i at udstikke kransekage igen :) Jeg fugtede formen en smule, og så gled spøgelserne meget nemmere ud af den, når jeg forsigtigt trykkede kransekage dejen ud med fingrene. Vand opløser sukker, så man skal være forsigtig med at have for meget vand på formen, men det virker!

Jeg lavede kransekagedej/masse af 1/4 kg marcipan efter samme opskrift, som når jeg laver kransekage til nytår. Spøgelserne blev bagt i ovnen på en dobbeltplade (for at undgå brændt bund), til de var gyldne i kanterne. Efter afkøling blev bagsiden af spøgelserne dyppet i chokolade. Da den var stivnet, puttede jeg æggehvideglasur på forsiden, så spøgelserne blev hvide :) Når man bruger æggehvide i stedet for vand til glasuren, bliver det en meget mere stiv og mindre skrøbelig glasur. Til sidst fik spøgelserne øjne og munde malet med en tandstik med lidt smeltet chokolade.

Spøgelserne gjorde stor glæde herhjemme. Christian har spist langt de fleste, men hans forældre fik også lov at smage, da de var oppe og spise hos os et par dage efter. De var også ret henrykte over, hvor nuttede de små spøgelser var :)





Kransekagespøgelser (ca. 17 stk)

250 g marcipan (min. 60% mandler)
½ bæger past. æggehvide (hvert bæger indeholder 1½ æggehvide)
Ca. 16 g flormelis

Derudover:
Flormelis og past. æggehvide til glasur
Mørk chokolade

Ælt marcipanen med æggehviden til en klistret masse. Ælt flormelis ind i marcipanmassen lidt ad gangen og smag til. Jeg brugte 16 g til min kransekagedej, men smag kan jo variere, så vurder selv, hvor sød du ønsker din kransekage. Form dejen til en kugle.

Put kransekagedejen i en frysepose og slå knude på. Tryk dejen flad, så den er et par cm. høj. Læg posen med dejen i køleskabet i 3 timer, til dejen er mere fast og til at arbejde med.

Rul kransekagedejen ud mellem to stykker bagepapir, så den er på højde med eller lidt højere end din udstikker. Smid den udrullede dej i køleskabet med begge stykker bagepapir hængende på et stykke tid igen eller lidt kortere tid i fryseren (læg den evt. på et fad eller lignende, så den holder faconen), så bliver den lidt nemmere at udstikke.

Tag dejen ud af køleskabet. Løsn det øverste stykke bagepapir og læg det hen over dejen igen. Vend hurtigt dejen rundt, så det løsnede papir nu ligger i bunden. Løsn nu det andet stykke papir (der nu er øverst) og fjern det.

Skyl udstikkeren med vand og ryst den let en enkelt gang for at få det meste af. Tør dine fingre og brug den fugtige form til at udstikke et spøgelse. Tryk forsigtigt spøgelset ud af formen over på et stykke bagepapir på en bageplade. Dejen er meget blød, så du kan justere forsigtigt på spøgelset, hvis det skulle have mistet formen. Rens udstikkeren for overskydende kransekagedej under rindende vand, før du igen med den fugtede form udstikker endnu et spøgelse. Fortsæt sådan, til der ikke er mere kransekagedej tilbage. Du kan samle dejen undervejs, når du ikke kan stikke mere ud af dejen (der bliver noget til overs, når man stikker ud), og rulle den ud til samme tykkelse som før.

Bag de udstukne spøgelser i ovnen ca. 6-7 minutter ved 225 grader. Du skal sætte to plader under spøgelserne, for ellers brænder de på i bunden pga. sukkeret i dejen. Jeg brugte den midterste ribbe, hvor jeg satte begge plader oven i hinanden oven på ribben, dvs. ikke ind i det der indhak, som man kan skubbe pladerne ind i. Det vigtigste er, at pladerne rører hinanden, for ellers virker det ikke.

Afkøl spøgelserne på en rist. Herefter kan de fryses ned, hvis du ønsker det.

Pyntning:
Efter afkøling smeltes lidt mørk chokolade, som spøgelsernes bagside dyppes i. Gem lidt chokolade til at male øjne og munde på spøgelserne. Når chokoladen er stivnet (hvis du ikke tempererer, kan du smide dem i køleskabet kort for at chokke chokoladen til at stivne), røres en tyk(!) glasur af flormelis og æggehvide. Fordel den på oversiden af spøgelserne. Jeg lavede et lille kræmmerhus af bagepapir for at få så lille en spids som muligt at sprøjte ud af, da spøgelserne var ret små. Jeg brugte derudover en tandstik til at fordele glasuren jævnt. Når glasuren er stivnet en smule kan du bruge den spidse ende af en tandstik til at tegne øjne og mund på spøgelserne med smeltet chokolade.

Nogle af de færdige spøgelser. Uhyggeligt nuttede!



Det er ellers ikke så meget nyt, jeg får lavet i køkkenet herhjemme for tiden. Jeg er desværre blevet ramt af stress igen, så energien og lysten til at stå i køkkenet er minimalt pt. Det kommer oven på alt det, vi har været igennem med Ozzy siden i sommers, ikke mindst hans tilbagefald i sidste måned, og så har jeg generelt været for dårlig til at tage hensyn til mig selv og lytte til min krop. Så nu sidder jeg her igen. Sidste år udviklede jeg også stress oven på vores hårde forløb med Putte, hvor vi endte med at miste ham. Kombineret med svær mangel på d-vitamin gav det mig brændende mund-syndrom, som nogle af jer måske har læst med om dengang, så det er ikke noget, man skal tage let på, stress. Derfor ved jeg også denne gang, at jeg virkelig er nødt til at passe på.

Jeg har også mærket lidt til munden allerede, hvor jeg ellers har været sluppet for mundsmerterne i mange måneder, bare jeg ikke spiser noget, der provokerer. Men jeg satser på at kunne holde det nede ved at gøre mit bedste for at få stressen under kontrol. Desværre kommer det nok igen til at tage lang tid, før jeg kommer ovenpå igen, for jeg kender jo turen. Munden er nu ikke det, der generer mest. Faktisk er jeg mest træt af at have så lidt overskud til at lave noget, primært i køkkenet. Det er lidt af en kamp bare at få lavet mad hver dag. Og så er det virkelig ubehageligt med den hjertebanken, svimmelhed og angstfølelse i kroppen, som jeg også har i forbindelse med stressen. Så jeg ved, at jeg skal have gjort noget ved det nu.

På den positive side går det rigtig godt med Ozzy, synes vi. Pillerne virker rigtig godt for ham, og han har de sidste dage haft en virkelig god appetit. Især efter Christian kom hjem fra England i sidste uge, hvor han var ovre for firmaet i nogle dage og udføre noget arbejde. Man kunne i hvert fald mærke tydeligt på Ozzy, hvor glad han var for, at Christian var kommet hjem :) Jeg har ikke kigget ham i munden et stykke tid for at se status, men jeg forventer, at det er noget pænere efterhånden. Vi fortsætter kuren, til det ser rigtig pænt ud derinde, gerne helt normalt i farve og overflade, og så fortsætter vi lidt til derudover, siger dyrlægen. Så det er jo en plan. Det bliver vildt skræmmende at skulle stoppe med pillerne igen, når vi ved, hvordan det gik sidst, men vi kan jo kun håbe, at der ikke kommer tilbagefald denne gang. Desværre er han meget imod pillegivningen efterhånden, så vi har nogle kampe, vi begge godt kunne undvære, Ozzy og jeg. Jeg er lidt bekymret for, hvordan den stress påvirker hans helbred, for han er ret stresspåvirkelig. Men han kan jo ikke undvære medicinen. Håber bare sådan, at han er helt rask, når vi stopper med pillerne igen.




Phoebe har det også godt. Hun er ovre den periode nu, hvor han har haft mistet stemmen og haft lidt maveproblemer. På trods af problemerne har hun heldigvis været en rigtig glad kat, og det er hun jo så stadigvæk :) Hun er fræk og fræser rundt sammen med Ozzy, når de tager nogle jage-ture gennem huset. Og så er hun rigtig glad for en ny pelstot, som hun har fået for nyligt. Den bliver båret rundt over alt og "straffet" med bagdelen, som hun parkerer på den, som hun gerne gjorde det med Putte, da han var her og de legede sammen. I dag har hun haft lidt svært ved at spise i morges, så der er ikke kommet så meget mad ned, efter Christian stod op. Det er sket før, så vi holder øje med det. Måske skal vi have kigget på hendes tænder ved lejlighed. Som de andre dage har hun det helt normalt, når jeg står op og hun får vådkost, og hun har også fint spist tørkost efterfølgende. Så vi ved ikke helt, hvad det er, der driller. Men det er ikke noget, der skal fortsætte, så jeg holder øje.

I går var vi lige en tur i haven, kattene og jeg, da jeg skulle hænge mere fuglemad op til havens fugle. Derefter tog jeg kameraet med ud. Billedet af Ozzy ovenfor er taget der. Han var dog ikke så tålmodig, så fik kun det ene billede af ham. Af Phoebe fik jeg dog flere, hvor hun sad på toppen af klatretræet med skovens efterårsfarvede træer i baggrunden. Det blev helt fine billeder, synes jeg :) Her kan du se et par af dem:


Snif! Selvom hun ser ret selvfed ud her, var det faktisk bare, fordi der var en
interessant duft :D


Nu vil jeg gå i køkkenet. Jeg skal have bagt nogle hvedebaguetter, hvilket jeg vist lige kan svinge mig op til. Har heldigvis Kitchenaid'en til det grove arbejde med æltningen, og jeg ved, at Christian gerne hjælper med oprydningen, når han kommer hjem, hvis jeg ikke skulle kunne klare det. Vi skal måske have en lækker lakseplatte med røget laks, salat, dildcreme og friskbagt brød i aften, såfremt min mave og appetit har lyst til det, men jeg kan jo godt gøre forarbejdet, for brødene kan fryses :)

lørdag den 8. november 2014

Jule-giveaway: Vind en lækker adventskalender til din kat!

Nu må det være på tide at afsløre, hvad det hemmelige er, jeg har gået og forberedt til jer :) Jeg er af den type, der elsker at give gaver, og jeg kan næsten ikke vente med at give dem, så snart de er købt ind :-3 Så går jeg sådan og glæder mig. Jeg har haft planlagt den her giveaway længe og rigtig glædet mig til at slå den op på bloggen, så nu kan jeg altså ikke vente længere ;)

Dette er den første af to giveaways, der kommer på bloggen inden for den næste måneds tid. Denne er henvendt til mine katteelskende læsere, men som jeg skrev i mit forrige indlæg, kommer der senere også en hyggelig giveaway, som man kan være med på, selvom man ikke er katte-fan :)

I denne giveaway kan du vinde en lækker adventskalender til din kat (eller en kat, du holder af)
. Jeg har været i gang med at lave adventskalender herhjemme og synes, det kunne være så hyggeligt som en giveaway her på bloggen også. Julen er jo hjerternes fest, så det må være passende med lidt forkælelse til vores hjerte"børn".

Adventskalenderen består af fire lækre pakker, en til hver søndag i advent, og en fin christmas stocking/julesok at putte dem i. Indholdet er en blanding af lækkerier og legetøj, som jeg håber, kan bringe glæde hos vinderen. Her kan du se et billede af den fine sok med indhold.

Nedenfor kan du se, hvordan du vinder den :)

Meowy Christmas <3




Sådan vinder du adventskalenderen:

For at vinde adventskalenderen skal du 2 ting:

- Være tilmeldt som fast læser her på bloggen (hvis du endnu ikke er tilmeldt, så tryk på "tilmeld dig dette website" ude til højre ved de faste læsere, og følg anvisningerne. Jeg skal kunne se dig i oversigten over faste læsere eller som læser af bloggen på bloglovin).

- Skrive en kommentar i kommentarfeltet herunder, hvor du fortæller mig navnet på katten, der skal vinde adventskalenderen. Du må også meget gerne fortælle lidt om katten, men det er ikke et krav. Kunne bare være lidt hyggeligt :)


Konkurrencen løber til og med onsdag den 19. november kl 23.59. Vinderen findes ved lodtrækning og vil blive offentliggjort her på bloggen torsdag 20. november. Vinderen skal sende mig en mail: tryk her med sin adresse senest søndag 23. november, så jeg ved, hvor adventskalenderen skal sendes hen, så husk at tjekke, om du har vundet :). Melder vinderen sig ikke, vil der blive trukket en ny.

Håber, at I har lyst til at lege med i min jule-giveaway :) 

torsdag den 6. november 2014

Der sker snart noget spændende på bloggen!


Hermed en lille teaser for, hvad der kommer til at ske på bloggen i den nærmeste fremtid :) Julen nærmer sig og jeg har i den anledning haft travlt med at forberedelser til ekstra decemberhygge. I år har jeg også haft jer, mine læsere, for øje, så hold endelig ekstra godt øje med bloggen den næste tid.




Jeg vil ikke afsløre for meget, men jeg kan sige, at der kommer til at være noget både for de katteinteresserede og for dem, der ikke nødvendigvis er store katte-fans. Håber, at I har lyst til at kigge forbi og deltage i hyggen :)

/teaser slut. :)



Den seneste uge har været noget atypisk i det lille hjem, for Christian har været i England for sit arbejde fra mandag til i går, så jeg har været helt alene hjemme med misserne. Han tog afsted mandag formiddag, så der så jeg ham kun lige, da han vækkede mig for at sige farvel, og så kom han hjem sent i går aftes.

Det er den længste tid, vi har været væk fra hinanden, mens vi har boet sammen, så det var da lidt sært. Jeg kan godt mærke, at jeg ikke længere er vant til at være alene i lang tid ad gangen, for jeg har glemt, hvordan man slapper af i sit eget selskab 0.o Så jeg har haft gang i en million projekter, selvom energien faktisk er ret knap for tiden. Først startede jeg med at sortere i de flyttekasser, vi har stående med alle mine ting, der ikke er pakket ud. Det måtte jeg dog opgive på dag 1, da det blev totalt uoverskueligt og ryggen sagde kraftigt fra efter de tunge løft. Men jeg fik da sorteret lidt i det.

På dag to gav jeg huset en ordentlig overhaling. Fik ryddet grundigt op og støvsuget, så her var pænt, når Christian kom hjem. Og fik vasket sengetøjet. Og gøre badeværelserne rene. Den tredje dag brugte jeg på at få handlet lidt ind og gøre klar til, at Christian skulle komme hjem. Jeg bagte nogle gulerodsboller, så der var noget lækkert for ham at komme hjem til. Det var vist også lige, hvad han trængte til, for han elsker gulerodsbollerne og var sulten, da han landede her i byen efter mange timers transport.

I dag har han arbejdet hjemme. Imens har jeg været ude og handle ind til de næste dage og hente en pakke til julens adventsgaver. Jeg har købt ind til, at vi skal have andesteg med det hele på lørdag (og søndag), nu hvor det snart er Mortens aften. Havde egentlig ikke troet, at vi skulle have det i år, for vi fik langtidsstegt flæskesteg med hele pivtøjet, da Christians forældre var oppe og spise i søndags, men oven på Englandsturen tror jeg, at både han og jeg trænger til noget gedigen dansk kost. Det er lidt kedeligt at spise selv, så det er dejligt at have en at spise aftensmad med igen, synes jeg. I dag har det dog været ham, der har kastet en lasagne med salat sammen til os, for jeg er totalt nedslidt fysisk og psykisk oven på de sidste dage. Satser på, at der kommer lidt ro over feltet igen nu, hvor Christian er hjemme.

Jeg fik også lavet de sidste af de billeder, jeg havde liggende som hængeparti, og det var jo dejligt at få overstået. Så nu er der ikke noget at have dårlig samvittighed over. Det var billeder fra et besøg i Christians familie, hvor vi var inviteret til kaffe for at se familiens nye familiemedlem. Det var ikke det typiske barselsbesøg, for "barnet" har pels ;) De havde nemlig fået ny kat. De er ligesom os et par uden børn, men med en stor kærlighed til katte. Så det er ret typisk, at nye familiemedlemmer bliver fremvist :) "Drengen" er en ragdoll ved navn Banjie og mægtigt sød. Kattene, de har i forvejen, har vist taget ret god imod ham. Jeg havde kameraet med, da vi var på besøg dengang og fik taget en bunke billeder. Det blev dog primært af deres ene hunkat Hot 'n Tot, der for en sjælden gangs skyld var fremme og var social, for deres anden hunkat, Bianca, sov det meste af dagen, og Banjie havde for meget krudt i måsen til at fange rigtig gode billeder af. Men I kan da få lov at se et par af de billeder, jeg tog den dag :)

Hot 'n Tot


Klumpedumpe :D Banjie.



Desværre ikke helt skarpt, for han bevægede sig meget, og der var ikke ret meget lys i stuen
på det tidspunkt. Men syntes, det var for sjovt ikke at vise frem :D



Ikke mere herfra, for nu vil jeg nyde, at jeg igen har selskab :) Håber på et meget rolig weekend, for det trænger vi vist begge til. Men som sagt: holde øje med bloggen, for der vil i den nærmeste fremtid ske noget sjovt og hyggeligt :)

tirsdag den 4. november 2014

Jyllandsferie august 2014: Ree Park - del 2

Så er det tid til anden del af billederne fra vores tur i Ree Park i sommerferien. Den her gang vil du kunne se billeder af to slags dyr, nemlig halvaberne, der er mine absolutte favoritter, når jeg er i zoo, og de store kattedyr. Jeg er ellers ikke meget til aber, men halvaberne er bare noget særligt, synes jeg. De ligner egentlig ikke aber, som man tænker sig dem, men har en flot pels og de mest fantastiske øjne. Og så er der det helt særlige, at man kan komme ret tæt på dem, for oftest vil man kunne gå inde i et indelukke hos dem, og de er meget fotogene, synes jeg :)

Efter vores "safaritur" i Afrika-delen af Ree Park blev vi sat af lige uden for halvabernes område. Til vores held skulle de fodres inden ret længe, hvilket vi rigtig gerne ville se. Inden da gik vi lidt rundt i området udenfor, hvor vi bl.a. så en leopard og en gulstrubet mår. Den sidste var svær at for øje på, for den havde meget travlt i sin i øvrigt enorme indhegning. Men vi fik da et kig.

Herefter gik vi ind i området til halvaberne, og som sædvanligt var det en stor oplevelse for mig, især som fotograf, fordi de er så smukke og sjove, og man kommer helt tæt på. Især da når de skal fodres. Det var katta-lemurerne, der skulle fodres i denne omgang, og de fik mange forskellige slags grøntsager, bl.a. gulerødder og bladselleri, som det ses på billederne. Der var også unger, i hvert fald en, som kan ses hængende på sin mors ryg :)


Mor med unge.


Der guffes selleri. Ser næsten ud, som om den spiller på fløjte, haha :D

Det var svært at få halerne med på billederne, men i baggrunden bag denne lemur
kan man ane de stribede haler.



Katta-lemurerne var ikke de eneste halvaber i området. Efter vi var færdige med at se fodringen af katta-lemurerne, gik vi en tur rundt i halvabernes indhegning. Over os susede pludseligt en rød halvabe forbi på nogle reb i en høj klatrebane. Den er lavet rigtig flot, den bane, og giver aberne muligheder for at få stimuleret deres klatrebehov. Halvaben, vi så over os, var en rød varilemur. Da vi nåede ned i deres område, sad en af dem og slappede af ved en stor træstamme. Den var rigtig tålmodig og lod mig fotografere den længe. Den røde varilemur er helt sikkert også et supersmukt dyr. Synes simpelthen, de er så søde, de lemurer.

Just chillin'






Det er egentlig sjovt, at de er aber, for de ligner mere nogle små nuttede pelsdyr, sådan lidt hunde- eller katteagtige. Men man kan godt se, at de tilhører abefamilien, når man ser på deres fingre, der minder om vores. De har endda små negle på fingrene, som du kan se på det ovenstående billede. Lyset var desværre lidt hårdt, da jeg skulle fotografere varilemuren, fordi solen bankede ned, men jeg synes alligevel, det lykkedes meget godt at fange deres smukke øjne. De er noget helt særligt, synes jeg.


Da vi var færdige med at se lemurer, var min energi virkelig ved at være brugt op. Men vi ville lige ned og se løverne og tigrene, for vi elsker jo begge katte, og det er spændende at se deres store familiemedlemmer :) Vi gik oven for deres områder, hvor der er en bro rundt, så man kan kigge ned. I første omgang kunne vi slet ikke se nogen tigre, så vi fortsatte om til løverne. Lige da vi kom til dem, var der et par små løveunger, der havde gang i en ordentlig "slåskamp". Det så rigtig sjovt ud, og det havde de vist meget fornøjelse af.



Inden ret længe kom "mormis" hen til dem og holdt øje med, at de nu opførte sig ordentligt ;) De fortsatte dog legen lidt tid endnu. Da de løb op i skoven, gik løvinden med. På vej derop samlede hun en enorm kæp op i munden, som hun bar med op til ungerne. Måske var det en slags legetøj? Det var i hvert fald ret sjovt at se, og jeg nåede akkurat at fange det med kameraet.

Mor-mis holder øje med sine unger.

Løvinden med en stor gren i munden.


Der var mere end to unger i løveflokken, for der var også nogle lidt ældre løveunger. Fangede et billede af en af dem, der legede med de små. Den er ved at mule en af de små unger, mens den lilles bror/søster forsvarer den ved at hoppe på den store :)



Der var naturligvis også en hanløve i flokken. Han havde en utrolig stor og flok manke. Vi fandt ham oppe i skoven liggende dovent og snorksove. Her har jeg fanget et billede af ham, efter han vågnede:




På vej tilbage til udgangen fandt vi ud af, at man faktisk kunne komme i øjenhøjde med tigerindhegningen. Vi havde ellers kun set løve- og tigerindhegningerne ovenfra (på nær oppe i løveskoven). Da vi kom derned, lå der en tiger lige foran hegnet og kiggede på os. Derudover gik der en rundt inde i indhegningen. Det var vildt at være så tæt på så stort og smukt et dyr.



Øjenkontakt! Billedet her får et lidt blåt skær i uploaded, hvilket er noget træls, synes jeg. Desværre er det ofte sådan med Blogger,
at der ryger en del på kvaliteten af billederne, man uploader :( Men forhåbentlig kan I nyde dem alligevel.



Vi, der har katte, ved godt, at når katten lægger ørerne tilbage, så er den ikke glad. Tigrene var faktisk dem, der havde den mest kritisable indhegning, synes jeg. For det første ligger den lige ud til børnenes legeplads, så de står ansigt til ansigt med dem. Det er meget stressende for tigrene, og vi kunne se tigrene gå uroligt frem og tilbage ved synet af sådan en lille lækkerbisken! For det andet ligger deres indhegning lige op ad løvernes, og tigrene virkede forstyrrede og forundrede over larmen derindefra, når der var løvebrøl og larm. Jeg synes, det er rigtigt ærgerligt, for langt de fleste dyr i Ree Park virker til at have et rigtig dejligt miljø at færdes i. Leopardernes virkede også noget trist, men det var dog mere i fred en tigrenes. Synes, det er forkert at lægge det lige ud til børns legeplads.

Tigeren her har fået øje på løverne ovre i naboindhegningen.

Gab!

Et sidste billede, hvor jeg igen får øjenkontakt med det smukke dyr.



Vi ville gerne have været lidt mere rundt i parken, men min energi svigtede lidt og det var ved at være lukketid, så vi gik mod udgangen efter at have kigget tigre. På vej ud fandt vi en enorm stor og flot fjer, som jeg skyndte mig at snuppe med hjem til Phoebe. Hun elsker fjer, og jeg vidste, at denne ville gøre lykke. Den kom fra en påfugl, der gik løst rundt inde i parken (ikke en halefjer). Den gjorde da også rigtig stor lykke, da vi kom hjem. Jeg var meget påpasselig med at sørge for, at der ikke skete noget med den på vej hjem.

Det var en dejlig tur i Ree Park, og det er helt sikkert et sted, jeg rigtig gerne kommer igen, når vi engang er på de kanter.


Dagen efter tog vi en tur i Djurs Sommerland. Jeg har længe gerne villet derop igen, men jeg er også tosset med forlystelsesparker. Christian "overgav sig" og sagde ja, og jeg tror også, han havde en rigtig dejlig dag deroppe. Vi fik prøvet en del forskellige forlystelser og nåede også at blive godt og grundigt våde i nogle af dem, der indeholder vand. Han havde kameraet med den dag og fik taget nogle fine billeder af de våde forlystelser. Det giver en sjov effekt, vandet, når man tager billeder af det. Jeg havde ikke mit kamera med, for jeg ville bare gerne prøve noget og ikke bruge kræfter på at fotografere også, så der får I ingen billeder fra. Men i mit næste og sidste indlæg fra vores ferie kan I se de mindre heldige billeder af dyrene fra Ree Park, eller "når dyr ser dumme ud", som jeg også fangede med kameraet, samt billeder fra vores tur i Mols bjerge, som vi nåede en tur op i, før vi kørte hjemad igen.