lørdag den 8. november 2014

Jule-giveaway: Vind en lækker adventskalender til din kat!

Nu må det være på tide at afsløre, hvad det hemmelige er, jeg har gået og forberedt til jer :) Jeg er af den type, der elsker at give gaver, og jeg kan næsten ikke vente med at give dem, så snart de er købt ind :-3 Så går jeg sådan og glæder mig. Jeg har haft planlagt den her giveaway længe og rigtig glædet mig til at slå den op på bloggen, så nu kan jeg altså ikke vente længere ;)

Dette er den første af to giveaways, der kommer på bloggen inden for den næste måneds tid. Denne er henvendt til mine katteelskende læsere, men som jeg skrev i mit forrige indlæg, kommer der senere også en hyggelig giveaway, som man kan være med på, selvom man ikke er katte-fan :)

I denne giveaway kan du vinde en lækker adventskalender til din kat (eller en kat, du holder af)
. Jeg har været i gang med at lave adventskalender herhjemme og synes, det kunne være så hyggeligt som en giveaway her på bloggen også. Julen er jo hjerternes fest, så det må være passende med lidt forkælelse til vores hjerte"børn".

Adventskalenderen består af fire lækre pakker, en til hver søndag i advent, og en fin christmas stocking/julesok at putte dem i. Indholdet er en blanding af lækkerier og legetøj, som jeg håber, kan bringe glæde hos vinderen. Her kan du se et billede af den fine sok med indhold.

Nedenfor kan du se, hvordan du vinder den :)

Meowy Christmas <3




Sådan vinder du adventskalenderen:

For at vinde adventskalenderen skal du 2 ting:

- Være tilmeldt som fast læser her på bloggen (hvis du endnu ikke er tilmeldt, så tryk på "tilmeld dig dette website" ude til højre ved de faste læsere, og følg anvisningerne. Jeg skal kunne se dig i oversigten over faste læsere eller som læser af bloggen på bloglovin).

- Skrive en kommentar i kommentarfeltet herunder, hvor du fortæller mig navnet på katten, der skal vinde adventskalenderen. Du må også meget gerne fortælle lidt om katten, men det er ikke et krav. Kunne bare være lidt hyggeligt :)


Konkurrencen løber til og med onsdag den 19. november kl 23.59. Vinderen findes ved lodtrækning og vil blive offentliggjort her på bloggen torsdag 20. november. Vinderen skal sende mig en mail: tryk her med sin adresse senest søndag 23. november, så jeg ved, hvor adventskalenderen skal sendes hen, så husk at tjekke, om du har vundet :). Melder vinderen sig ikke, vil der blive trukket en ny.

Håber, at I har lyst til at lege med i min jule-giveaway :) 

30 kommentarer:

  1. Hvis jeg vinder, skal min venindes kat, Mussi have den. Den er rigtig sød, men også lidt særlig. Den kommer fra et internat, hvor den har været længe fordi den ikke kan med andre dyr, børn og så bider den. Min veninde faldt dog for den med det samme og hjemme hos hende, kan den få lov til at være sur og speciel, hun elsker den alligevel ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det dejligt, at der er mennesker som din veninde, der åbner sit hjerte for katte, der ellers ikke er så nemme for internaterne at få afsat. Det lyder til, at den har fået et rigtig dejligt liv hos din veninde. Og dejligt, at du tænker på den :)

      Slet
  2. Tara på 12 år, som har skrantet en del, er begyndt at blomstre op igen.
    Hun har ramt et senior-killingestadie, og det er helt fantastisk at se, hvordan hun trods begyndende gigt, er interesseret i at lege.

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at høre, at en ældre dame sådan får humøret tilbage. Vores Mille, som vi mistede i 2012, da hun var 15 år gammel, var også en ren ungkat, når hun kom i haven. Der var det hende, der var dronningen. Inde var hun mere en gammel kone. Men nogle gange skal der bare det rigtige til, for at katten får modet og humøret tilbage :)

      Slet
  3. Jeg har to katte, Mivmiv aka Luna fra Bamses billede bog. Det kom hun til at hedde efter hun var blevet steriliseret og fik en blå kappe på, for ikke at kunne nå såret. Den lignede simpelthen Lunas frakke :-D
    Hun er meget lille og meget sky. Hun bestemmer om vi må røre hende og kommer kun snigende for at putte når lyset er slukket. Og så fanger hun mus, muldvarper og rotter. Kan hun snige sig til det kommer de osse med ind...Adddrrr

    Og så har jeg Micki aka Den Norske Idiot. Det navn går han under fordi han er norske skovkat og har simpelthen lavet SÅ meget ballade siden vi fik ham om killing for 1 års tid siden.
    Micki er indekat og kommer ud i snor når det er varmt og dørene kan stå åbent. Han er mors dreng og elsker, hvis han kan få lov, at putte under dynen eller min cardigan. Han har noget med vand - altså det vand han skal drikke. Det skal helst lige være frisk lige fra hanene, så jeg tager ham ofte i at så nede i køkkenvasken og drikke deraf....det passer meget godt det navn Idioten :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Mivmiv lyder som en bestemt dame :D Sådan var vores Putte også. Han bestemte 100%, hvornår han gad have kontakt. Mivmiv er da en rigtig dygtig kat, som hun kan fange alle de lækkerier. I skulle sætte mere pris på, hvordan hun prøver at sørge for, at familien får noget at spise, hihi ;)

      Det er da lidt af et grumt kælenavn, han har, den kære Micki ;) Skovkatte er ellers en af de klogeste katteracer. At han laver spilopper og drikker frisk vand er da bare et tegn på intelligens ;) Putte, der var delvis skovkat men med udpræget skovkattesind, var den klogeste kat, jeg nogensinde har kendt. Intelligensniveauet er faldet drastisk herhjemme, siden vi mistede ham. Derfor skal vi også have en skovkat igen, når vi engang har friske katte igen herhjemme. Pt. er der ikke lige overskud til at få sådan et lille nyt liv ind. Har luret Micki på FB, han er en virkelig smuk dreng :)

      Slet
    2. Tak - jeg vidste faktisk ikke at de var så intelligente. Men det er en fantasitsk race og skal vi have kat igen, skal det helt sikkert være en NS igen

      Slet
    3. Du kan læse mere om racen her :) Norsk Skovkattering Maine coons derimod.. hosthost :D

      Slet
    4. Ja, det er rart at få lidt baggrundsviden :)

      Slet
  4. Hvis jeg vinder, så går adventskalenderen til en af mine venners kat, som hedder Plum. Hun bliver dog også nogle gange kaldt Øffe, fordi den laver gryntelyde :D
    Hun elsker både snacks og legetøj (fjer er også en favorit her, ligesom det er hos Phoebe!). Min ven har endda lært hende at high-five for at få en godbid! Og så siger hun en fantastisk sød lyd, når man aer hende på ryggen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejlig historie om Plum :) Hun lyder som en skøn kat! Vores Ozzy grynter også jævnligt, især når han spiser eller vasker sig. Det lyder rigtig sjovt. Nærmest som en grynten eller rappen :D Og ja, fjer er helt sikkert noget af det, Phoebe elsker højest. Vi tager jævnligt fjer med hjem til hende, som vi finder i naturen (ikke nogle, der har ligget i nærheden af veje osv., men f.eks. fra skoven eller andet naturområde). De bringer stor lykke. Hendes favorit er en fiskestang med fjer på. Den kan virkelig få hende i bevægelse :D

      Det er dejligt, at du tænker på Plum, selvom hun ikke er din kat. Hun ville sikkert have været glad for sådan en kalender. Desværre blev det ikke hende denne gang, men hun får forhåbentlig masser af forkælelse og lækkerier alligevel :)

      Slet
  5. Nu har jeg jo tre styks skønne misser at vælge imellem, så jeg synes, at Kat og hendes teens Vida og Fabian skal deles om den, hvis de er så heldige.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nogle fine navne, "børnene" endte med at få :) Har jo fulgt lidt med i deres opvækst, og de er blevet nogle smukke katte. Men udgangspunktet (Kat) er jo også en fin dame :) I finder nok på noget julehyggeforkælelse til dem, selvom de ikke var de heldige vindere i denne omgang :)

      Slet
  6. Ej, hvor hyggeligt. :) Så kan der rigtig komme noget julestemning. Min kat Rita ville garanteret være rigtig glad for denne adventskalender.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg synes også, det er superhyggeligt :) Vi skal jo også tænke på de kære pelsbørn, når det er jul. Stort tillykke til dig og Rita, for I var jo de heldige, der blev trukket ud i konkurrencen. Håber, at Rita bliver rigtig glad for kalenderen :)

      Slet
  7. Hejsa!
    Fast læser - selvfølgelig :-)
    Synes da at vores lille Pelle skal have en adventskalender. Fik det lille sorte kræ i sommers, så vores første jul sammen. Uha, bør jeg egentlig grue for dette? Legesyg kat med nykker og julepynt!!! Gad vide, hvorledes udfaldet bliver af denne kombination :-)
    Mange hilsner fra
    Lene

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt med lidt liv i hjemmet :) Ja, det er lidt en udfordring at have en killing(?) i huset, når det er jul. Ja, faktisk også voksne katte, for Phoebe og Ozzy vil stadig gerne plyndre juletræet (især Phoebe), og vi havde en kat, da jeg boede hjemme, Plet, der var Milles mor, som heller ikke kunne stå for at skulle dappe nisser ned af bordene eller pille ved juletræet :D
      Vi er efterhånden forberedt, eftersom vi altid holder jul her hos os, så vi har en krog i loftet, som træet bliver bundet til, så det ikke vælter, hvis de skulle finde på at klatre i det. Og så hænger vi ikke pynten så lavt på træet. Det hjælper noget. :) Håber, I får en rigtig dejlig jul med jeres nye kat :)

      Slet
  8. Jeg synes min dejlige kat, Chika, skal have chancen for at vinde den fine adventskalender...Chika kommer nemlig tit med "gaver" til mig.... favorit-gaven er ROCKWOOL-totter som den med stor ihærdighed opsøger, indfanger og stolt hjembringer....ofte mange, mange små totter i løbet af en sommer, hvis den er heldig at finde noget ;)

    (tror det lykkedes mig at tilmelde mig på bloglovin....)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sikke en dygtig kat, din Chika :) Sådan at komme med gaver. Det er ellers oftest levende gaver, katte kommer med, men hun må have lidt af en ting for det der Rockwool :) Forhåbentlig spiser hun det ikke, for det er nok ikke så godt. Hvis du engang skal give hende noget legetøj, kunne du måske prøve sådan en pelstot, som jeg før har udloddet her på bloggen? Måske føles det på nogenlunde samme måde i munden. Phoebe elsker dem! Vi køber dem hos Jekas, der i øvrigt også har mange andre sjove ting til katte. Måske kunne det være en god julegave, nu hun ikke var så heldig at vinde i denne omgang? :)

      Du er tilmeldt :) Tak for det.

      Slet
  9. Hvor er det rart med de her katte-give-aways! Min kære Mons skal selvfølgelig have den! Han vandt for lidt tid siden et katnippude og det har været hans kæreste eje og bedste legetøj (udover vatpinde) Han blev 1 år i lørdags og er kæmpe, dog en vældig slank én af slagsen! Han fangede en fugl på fødselsdagen og en mus bagefter, så man kan sige at fødselsdagen var en succes!
    I hvert fald ville han nok blive rigtig glad for at vinde, især når han skal undvære os juleaften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det dejligt at høre, at Mons blev glad for katnippuden. Det er også et af de største hits herhjemme. Tillykke med fødselsdagen til ham i øvrigt. Og så dygtig en dreng. Han havde nok lyst til noget ekstra lækkert, nu det var hans fødselsdag ;) Han var ikke heldig denne gang, men I finder nok på noget dejligt at forkæle ham med alligevel, nu han skal være alene juleaften :)

      Slet
  10. Jeg vil så gerne give min søde "Medsvigermor" (datters svigermor ) en adventskalender til TRUNTE
    Hun giver mig så meget og hun fortjener også en gevinst fra mig

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det dejligt, at du tænker på din medsvigermor og hendes kat :) Måske kan du finde på en lille ting til Trunte, når hun nu ikke var den heldige vinder i dag. Det ville både Trunte og "kattemoren" sikkert blive glade for :)

      Slet
  11. Hvis jeg vinder, er det Witte, der skal have den.
    Hun er 10 år gammel og kvart tyrkisk angora/resten huskat, men hun ligner en ren angora og hoster også præmie-hårboller op! Der er ingen pelspleje på hende - bortset fra at fjerne alle de løse hår, vi kan, for at minimere hårbollerne - hendes smukke hvide pels filtrer så godt som aldrig. Til gengæld er hårene belagt med en slags superlim, for det er helt umuligt at fjerne dem fra tøj og møbler :)
    Witte er for nylig blevet alenekat . og er blomstret vældigt op! Hun snakker meget, elsker at ligge ved siden af tastaturet og kan godt finde på at småbide, når kæleriet bliver rigtigt godt. Hun elsker catnip og de små sticks fra Vitakraft - og de orange Dreamies :)
    Hun er definitivt Mors Trøst, både da jeg fik hende som "erstatning" for min første kat Flemming, der måtte aflives i utide, og nu hvor min "lille" babymis, Gråtte, har fået fred.
    Jeg kunne slet ikke tænke mig at leve uden kat!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er trist, at I måtte af med Gråtte. Det er altid virkelig svært, selvom man ved, at det er det rigtige at gøre. Jeg kunne heller ikke forestille mig ikke at leve med en kat (eller flere). Jeg tænker, at jeres Witte måske er blevet mere opmærksomhedsønskende, nu hun ikke længere har en katteven. Så bliver I erstatningen. Så er det godt med lidt ekstra forkælelse. Det lyder til, at hun bliver forkælet allerede ;) Hun var ikke den heldige vinder denne gang, men måske finder I alligevel på lidt ekstra dejligt til hende her i julen?

      Vi kender alt for godt det med hårene. Det må man leve med, når man har kat. Det meste kan dog støvsuges af. Kender du kattemalt? Det har vi før givet til vores (pt. sætter det dog lidt for meget gang i kattenes maver til, at de kan tåle det), og hvis de får det et par gange om ugen, kan man helt slippe for, at hårbollerne kommer ovenud. Herhjemme er Gimpet kattemalt klart det foretrukne mærke (vi køber det på zooplus, men det fås også i Maxizoo, ved jeg).

      Slet
  12. Det er altså SÅ hyggeligt at du laver de her giveaways, jeg har dog ikke deltaget i dem før. Men jeg vil rigtig gerne vinde en adventskalender til min grå nullermand Pjuske. Hun er en ældre dame, 14 år, men still going strong :)

    (har lige tilmeldt mig som fast læser, håber jeg fik gjort det rigtigt! Jeg har dog læst med herinde læænge vidste faktisk bare slet ikke at man kunne tilmelde sig før nu)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes også, det er superhyggeligt :) Der kommer snart en igen, der dog ikke er med kattetema, men med tiden vil der sikkert komme flere katterelaterede giveaways :)
      Hun er en smuk nullerdame, hende Pjuske :) Hun holder sig utrolig godt på trods af alderen. Også dejligt, at hun er faldet så godt til det nye sted, I bor. Nogle gange går det nemmere, end man frygter. Heldigvis. Vi har jo også selv flyttet et par gange med en ældre dame (Mille), og hun tilpassede sig fint det nye sted med tiden. Ikke mindst efter hun kom et sted hen, hvor hun igen kunne få i haven og være dronningen :)

      Du er tilmeldt :) Dejligt at høre, at du følger med. Både Bloglovin og via Blogger er udmærkede måder at følge de blogs, man er tilmeldt. Så kan man se nye indlæg fra de tilmeldte blogs i sin feed. På den måde er det nemt at følge med :)

      Slet
  13. Hos os kommer Mormis og Frede til at dele. De er mine to guldklumper.
    Begge kommer og henter mig ved bilen når jeg kommer hjem fra arbejde. Frede hopper endda ind i bilen, op på mine lår, poterne på mine skuldre og kigger mig dybt i øjnene (jeg har ham dog mest mistænkt for at hypnotisere mig til at give ham mere mad). Og Mormis der er så god som dagen er lang, hun tog Frede til sig da hans egen mor ikke gad ham.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det dejligt at høre, at Mormis sådan har taget sig kærligt af Frede. Det har han sikkert også haft brug for, for han har været igennem ikke så lidt den sidste tid med øjenproblemet. Det er dejligt, at han igen er ovenpå. De lyder som nogle skønne katte. Frede prøver da bare på at hypnotisere dig til at udlevere mere guf :D Smart kat ;)

      Slet