onsdag den 9. marts 2016

Phoebes giveaway del 2: Vind lækkerier og legetøj til din kat


I går fandt jeg vinderen af den første kattehyggepakke, og som lovet kommer der i dag endnu en chance for at vinde lækkerier og legetøj til en kat, du holder af :) Phoebe har nemlig doneret endnu en pose græstabletter (da hun jo er sat på slankekur), og resten af præmien har jeg været ude at købe. Præmien består denne gang af:
  • Græstabletter (fra Phoebes lager med udløb 5/2016, dvs. at de kan holde sig frem til 1/6)
  • Cat yums - bløde, lækre bidder med leversmag
  • Cat sticks-pakke - 3 lækre kødstænger med smag af fjerkræ og lever
  • Katnippude - hjemmesyet; de er ultra populære hos kattene
  • Let skumbold
  • Kitty boinks (se introduktion til kitty boinks nederst i indlægget)

Her kan du se et billede af den lækre præmie :) Se nedenfor, hvordan din kat får poterne i den.




Sådan deltager du:

For at deltage skal du:

  1. Like/synes godt om bloggens Facebookside. Det kan gøres direkte her på bloggen i højre side eller via bloggens side på Facebook. (Er du ikke på Facebook, så se nedenfor).

  2. Skriv en kommentar til indlægget her, hvor du fortæller lidt om katten, der skal modtage præmien (navn, personlighed eller andet, du har lyst til at fortælle).

Konkurrencen kører til og med onsdag 16. marts 2016. Vinderen bliver offentliggjort dagen efter og skal sende mig en mail senest mandag 21. marts med sin adresse, så jeg ved, hvor præmien skal sendes hen. Hvis jeg ikke hører fra vinderen, trækkes der en ny.



Er du ikke på Facebook, så fortvivl ikke. I så fald kan du nøjes med at følge bloggen via Bloglovin eller være tilmeldt som fast læser direkte på bloggen - tilmelding til begge dele findes også i bloggens højre sidepanel.

Obs: dette gælder naturligvis kun, hvis du ikke har en Facebookprofil.


----------------------------------
Kitty boinks'en er den blå dims midt i billedet ovenfor. Man kan presse enderne ind, som jeg har gjort på billedet ovenfor, så ruller den lidt lettere på gulvet, når katten selv skal lege med den (det er dog slet ikke nødvendigt; den kan fint leges med, som den er), eller man kan bruge den, som den er (som det ses på billedet nedenfor af kitty boinks'en fra sidste giveaway) og bliver tilsendt vinderen. Den er formet som et sugerør, og når man presser enderne sammen og giver slip, springer den afsted, hvilket mange katte er helt vilde med. Her kan du se, hvordan den ser ud uden at have fået stoppet enderne ind, og nedenunder kan du se en video af en kat, der har gang i et par kitty boinks :D 

 

27 kommentarer:

  1. Majbritt Studsgaard9. marts 2016 kl. 21.54

    Jeg er sikker på at Maja og gamle laban vil elske sådan en gevinst.
    Gamle laban er ved at være så gammel at han er begyndt at lege igen, så den der kitty boing vil sikkert være et stort hit :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bare så dejligt, når der er gang i de gamle misser :) Nu vandt Laban og Maja ikke, men boinks'ne kan købes i f.eks. Maxi Zoo og er ikke frygteligt dyre, så hvis I tror, det er noget for dem, er det værd at prøve :)

      Slet
  2. Nu er der så fire misser i huset :)
    Og det er klart, at Manse, som kom til i lørags, skal have fornøjelsen af at være førstevælger af guf og legetøj, så må de tre andre samle smulerne op ;)
    Det er gået forbavsende godt med at familiesammenføre Manse, som faktisk er kommet tilbage til sit barndomshjem, da vi har overtaget ham fra vores udlejers søn, som boede på gården for fire år siden. Manse er mindst tre gange så stor som de to små piger, vi har (Plet og Mizzi) - og gammelmor Witte på snart tolv (i næste uge) giver ham jævnligt lidt opdragelse af den bestemte slags, uanset at hun under al sin angorapels ikke er større end en stor killing... Her er det ikke størrelsen, men gørelsen...
    Summa summarum vil Phoebes gaver gøre stor lykke hos hele flokken!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så dejligt, at I har hjerterum til endnu et kattebarn. Det glæder mit kattehjerte :) Godt, at sammenføringen går så fint. Det er ikke altid lige nemt at føre katte sammen. Vi har jo efterhånden prøvet det nogle gange :)

      Slet
  3. Vores gamle dejlige hunkat Trico elsker godbider i den grad, at hun miauer i galskab, indtil vi giver fortabt og finder noget i skuffen. (vi er vel godt opdraget...)
    Og legetøjet vil være en god mulighed for at aktivere os endnu mere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder til, at Trico styrer huset med hård pote ;) Lige som det skal være! :) Vi er også ret godt opdraget af kattene herhjemme.

      Slet
  4. Vores kat Chili er super sjov. Hun elsker at lege med vores drenge og deres venner. Nogle gange tror hun vist hun selv er den dreng :-) Som mange andre katte er hun vild med katteguf og det kan være svært at nærme sig køkkenet uden at være ved at falde over en kat der plager

    (følger dig på Bloglovin)

    SvarSlet
    Svar
    1. Katte og børn kan have de bedste venskaber <3 Jeg har selv haft kat, siden jeg var barn og kunne ikke forestille mig livet uden. Phoebe er også ret god til at råbe os op, når vi går i nærheden af køkkenet herhjemme ;)

      Slet
  5. Jeg har to vanvittige katte, der er blevet lidt forsømte efter der er kommet en baby til, så de ville have godt af lidt godbidder :-) Jeg har en lille fin hunkat, der hedder Nokia, og en stor hankat, der hedder Wilcox.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fine navne :) Håber, du finder på noget andet rart til dem, nu de ikke var de heldige vindere. Tillykke med baby'en, i øvrigt :)

      Slet
  6. jeg har 2 norske skovkatte og 2 bengalere så der er lv i huset hos mig:)
    coubak@yahoo.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må man sige. Kan lige forestille mig, hvordan de kan sætte huset på den anden ende ;) Pt. har vi kun to, men de kan også fræse huset rundt i fuld galop og lave narrestreger ;)

      Slet
  7. Det skulle min lille øjesten Charlie! Han er snart 2 år gammel, men lige så legesyg som da vi først fik ham, de mærkeligste ting såsom sugerør han henter i køkkenskuffer er et hit og hvilke katte elsker ikke godbidder? Når han opfører sig pænt skal han nemlig også forkæles!
    majaholm94@gmail.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Når han er vild med sugerør, må kitty boinks være perfekt til ham! Nu vandt han jo desværre ikke en her, men de kan købes i Maxi Zoo og hos jekas.dk og koster ikke mange kroner. Nogle gange er det mest simple legetøj det allerbedste. :)

      Slet
  8. Det ser så fint ud :D Jeg har to katte, Coco og Luna, begge hankatte (Da vi fik dem, troede vi, at det var to hunkatte - derfor navnene. Vi blev dog klogere efter en tur hos dyrelægen haha). Begge er så dejlige, og jeg kan ikke forestille mig at være foruden dem, eller at sidde i en stue uden et besøg af en varm kat på sit skød.

    mvh Emma
    /emmalarsen95@hotmail.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe, ja, vi har også prøvet at købe en kat, der skulle være en hunkat, hvor vi senere fandt ud af, at det var "hun" altså ikke! Men han blev ved med at hedde Putte resten af sit liv, og det vil altid være et hankattenavn for os :)
      Jeg håber, at dine to kattebørn er blevet glade for præmien :) Tillykke igen!

      Slet
  9. Putte & Pips, 2 sort/hvide drenge på snart 2 år.
    De er verdens bedste lykkepiller. Bringer smil & grin, ligegyldigt hvor sur/trist, man måtte være. :) <3

    VH
    Gitte
    gitte.seloy [a] hotmail.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, en Putte <3 Sådan en har vi også haft. Ja, de gør virkelig en stor forskel i ens liv. Jeg fik Putte, lige efter jeg havde mistet min mor, og han betød rigtig meget for mig i helingsprocessen. Det er nogle smukke drenge, du har. Tak, fordi du delte billeder af dem med mig på bloggens Facebookside :)

      Slet
  10. Jeg har 4 katte, snehvide på 13 år, pjuske på 7 år, pølle på 5 år, og pan på 4 år, snehvide og pan er meget stille og rolige sover meget, mens pølle og pjuske er nogle vildbasser og er meget udendørs. :)
    piastulle@hotmail.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Katte er lige så forskellige, som vi er, tror jeg. De er i hvert fald store personligheder :) Det er også fint, at der er både hyggemisser og fræser-katte, der kan sætte gang i hele huset! :)

      Slet
  11. Min gamle kat sofus, der har en stor kærlighed for alt der kan spises, ville blive så glad hvis jeg er så heldig at vinde. Han er meget rolig, men når man først giver ham det helt rigtige legetøj, så bliver han vild i varmen.;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Han lyder dejlig, din Sofus :) Vi har det på samme måde med vores to bavianer. Når man lige finder det helt rigtige legetøj, går den vilde jagt. Phoebe elsker ting med fjer (som vi betjener), og Ozzy, der i år bliver 10, elsker græsstrå fra haven. Det gør han totalt skør i bolden, når man kører sådan et hen ad gulvet :D

      Slet
  12. Min 8 årlige kat Filur er en skøn hankat han er lidt sin egen herre og også meget doven men det er kun når de kolde årstider er her

    SvarSlet
    Svar
    1. Vores er også mere inaktive, når det er koldt. Der bliver sovet meget lange middagslure i de kolde måneder, mens de er i haven næsten til midnat (når det bliver mørkt) på de lyseste aftener om sommeren. Så får de rendt lidt vinterflæsk af :) Herligt navn han har, i øvrigt :)

      Slet
  13. Min lille tino, kunne godt bruge dette!

    SvarSlet
    Svar
    1. Desværre var Tino ikke heldig i denne omgang, men du kan forhåbentlig finde andet at hygge om ham med her i påsken :) God påske til dig og Tino :)

      Slet
  14. Tak for fortællingen om de to banditter :) Det er sjovt, hvor meget personlighed sådan nogle katte kan have. De er virkelig meget forskellige og helt deres egne. Phoebe er også en mormis, selvom det ikke skulle ligge til maine coons at vælge det ene menneske frem for det andet. Hun, kæmpekatten, ligger på min mave helt op i fjæset på mig og sover om natten <3

    SvarSlet