tag:blogger.com,1999:blog-2018981779542328979.post2282558098288731066..comments2023-12-17T11:35:09.724+01:00Comments on The Big Meowski: På gensyn min fantastiske kattedrengChristina / TheBigMeowskihttp://www.blogger.com/profile/12912504671018958242noreply@blogger.comBlogger8125tag:blogger.com,1999:blog-2018981779542328979.post-41166921216241604102013-11-29T18:38:12.497+01:002013-11-29T18:38:12.497+01:00Tak. Ja det gjorde han helt sikkert. Mindre kunne ...Tak. Ja det gjorde han helt sikkert. Mindre kunne ikke gøre det. Jo tak, vi håber også, at Phoebes tunge snart ville vokse helt sammen, så hun selv kan få lov at spise, når hun har lyst, og vi kan få lidt ro. Vi må vist bare være lidt tålmodige, lyder det til på dyrlægen. Det kan tage nogle uger endnu. Men vi glæder os, til det er overstået, så vi kan koncentrere os om selv at få det lidt bedre.Christina / TheBigMeowskihttps://www.blogger.com/profile/12912504671018958242noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2018981779542328979.post-80648557394933306652013-11-29T18:35:30.348+01:002013-11-29T18:35:30.348+01:00Tak skal du have. Ja, han var virkelig noget helt ...Tak skal du have. Ja, han var virkelig noget helt særligt. Det synes vi nok alle, at vores egne katte er, men han havde virkelig den største personlighed, så her føles meget tomt nu.Christina / TheBigMeowskihttps://www.blogger.com/profile/12912504671018958242noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2018981779542328979.post-69010809514653292422013-11-29T18:15:55.225+01:002013-11-29T18:15:55.225+01:00Hvor er det smukt! Han fortjente også de smukke or...Hvor er det smukt! Han fortjente også de smukke ord med på vej. <br />Håber snart Phoebe bliver frisk igen så i også kan komme oven på! :)<br />Varme knus herfra!Anonymoushttps://www.blogger.com/profile/10925992692385826418noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2018981779542328979.post-39542652697080073862013-11-29T17:13:38.782+01:002013-11-29T17:13:38.782+01:00Det var et rørende indlæg at læse, jeg sidder fakt...Det var et rørende indlæg at læse, jeg sidder faktisk med en klump i halsen... Fine billeder af Putte, især mange af nærbillederne til sidst. Det er tydeligt han var en særlig kat... <br /><br />venlig hilsen en anden "katte-mor", TrunteAnonymousnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2018981779542328979.post-26189333874623453932013-11-29T12:25:17.753+01:002013-11-29T12:25:17.753+01:00Ja, det var svært at begrænse det, ikke mindst med...Ja, det var svært at begrænse det, ikke mindst med billederne. Der er vist et sted mellem 80 og 90 billeder i indlægget, og det blev langt, men mindre kunne ikke gøre det. Jeg kommer også hele tiden i tanke om flere ting, som jeg kunne have fortalt om ham, for han var bare sådan en stor og dejlig personlighed. F.eks. når han satte sig pænt og passede poterne pænt sammen, så vi kunne se, hvor dygtig og fin han var, og der måske faldt en godbid af. Eller at han var så meget min babymis, at jeg faktisk har Puttes første mælketand liggende i et fotoalbum. Han var bare noget særligt, og jeg tror aldrig, jeg får så tæt et forhold til en kat igen. Christian mener, at det måske er, fordi jeg har haft ham som enekat engang, og det kan han nok have ret i. Men jeg tror også, det havde meget at gøre med hans store personlighed. Han var min babykat.<br /><br />Jeg er ked af at høre om Pjårs :( Uanset om man ved, at det er den rigtige beslutning, kan den bare ikke føles helt rigtig indeni. Fordi det er så forkert at skulle sige farvel, ikke mindst når de er så unge. Men det er desværre nødvendigt for at være en ansvarlig katteejer. Men det bliver ved med at gøre ondt længe. Jeg kan også stadig blive ked af det ved at tænke på Mille, som vi mistede sidste år, selvom hun var 15 år. Vi savner hende også rigtig meget. Hun var bare en skøn kat.<br /><br />Nej, nogle mennesker forstår ikke rigtigt, hvor tæt man kan være knyttet til et kæledyr. De bliver jo en del af familien. Derfor gør det også så ondt, når de skal herfra. Desværre lever katte ikke så længe som os, og vi ved, når vi får dem, at de skal herfra igen på et tidspunkt, men man må prøve at glædes over al den gode tid, man har sammen med dem. Den betyder så meget, at man vælger at få kat igen, selvom smerten ved at miste dem er fuldstændig ulidelig. Her må kattene også gerne være i sengen, når de gider, og bliver i det hele taget møgforkælede. Men mindre kan jo ikke gøre det, når man holder så meget af dem :)<br /><br />Tak for kommentaren om indlægget. Jeg er glad for at høre, at du synes om det, selvom det er hård læsning. Jeg er selv godt tilfreds med det, selvom der som sagt altid vil være mere, man kan fylde på. Men det er også for vores skyld, jeg har skrevet det, så vi holder fast i alle de ting, der gjorde ham til den, han var. På et tidspunkt bliver det rart at kunne gå tilbage og læse. Når det ikke gør helt så ondt.Christina / TheBigMeowskihttps://www.blogger.com/profile/12912504671018958242noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2018981779542328979.post-55803052871758428122013-11-29T12:12:58.747+01:002013-11-29T12:12:58.747+01:00Tak for din kommentar, den gjorde mig virkelig rør...Tak for din kommentar, den gjorde mig virkelig rørt og glad, da jeg læste den i går aftes, inden jeg gik i seng. Jeg håber netop, at folk får et indblik i, hvor fantastisk og dejlig en kat, han var, ved at læse mit indlæg, så det var dejligt at læse, at nogen fik en følelse af kende ham efter at have læst om ham.Christina / TheBigMeowskihttps://www.blogger.com/profile/12912504671018958242noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2018981779542328979.post-23500944347442540682013-11-29T11:44:56.823+01:002013-11-29T11:44:56.823+01:00Kære Christina -
Det gør mig uendeligt ondt at h...Kære Christina - <br /><br />Det gør mig uendeligt ondt at høre, at I har måttet sige farvel til Putte. Hele dit indlæg bærer tydeligt præg af, hvor elsket han var og hvor speciel, han var.<br />Det er en hård, hård tid, man skal igennem efter at have mistet sin kattebaby - min lille Pjårs måtte aflives i en alder af kun 4 pga. balanceproblemer i forb. med øregangssygdom (hun kunne ikke rigtigt styre bagkroppen længere og den sidste dag ikke længere hoppe op på en stol) og den dag i dag tænker jeg stadig på hende flere gange om dagen og kommer tit til at hyle. Nogle mennesker har meget svært ved at forstå, at man kan knytte sig så meget til en kat, men Pjårs var virkelig vores babymis, og det tog lang tid, før vi eller de andre misser kom over hendes alt for tidlige død.<br />Det er vel prisen, vi må betale for at knytte os så meget til vores dyr - jeg kunne aldrig lade kattene gå ude hele natten eller lade hunden sove i hundehuset (eller køkkenet, næ, den skal da op i smørhullet mellem far og mor og sove) - vi har vores kæledyr for at være sammen med dem, og hvis nogen mener, at det er et usundt forhold til dyr... bare ærgerligt, Sonny boy, det er sådan det foregår hos os.<br />Det er et rigtigt skønt indlæg, du har skrevet om Putte - selv om det kostede mere end én Kleenex at komme til bunds i.<br />Håber virkeligt, at tiden vil mildne sorgen for jer. <br /><br />*knus* LisaLisahttps://www.blogger.com/profile/15711748387135572352noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2018981779542328979.post-58678623411584707672013-11-28T22:22:13.252+01:002013-11-28T22:22:13.252+01:00Tak fordi du delte, sikke et smukt eftermæle. Han ...Tak fordi du delte, sikke et smukt eftermæle. Han var en fantastisk smuk kat og på grund af dit skriv, føler jeg næsten jeg kender ham.<br /><br />KramDibsnoreply@blogger.com