Den første præmie består af Phoebes donerede græstabletter (udløb 04/16, dvs. skal spises inden 1/5) og derudover har jeg været ude og shoppe lidt sjov og andre lækkerier til pakken, så den i alt indeholder:
- Græstabletter (gærtabletter med græs, der hjælper fordøjelsen)
- Cat stick pakke - 3 lækre kødstænger med smag af fjerkræ og lever
- Cat stick pakke - 3 lækre kødstænger med smag af and og kanin
- Katnippude (hjemmesyet - de er ultra populære hos kattene)
- Let skumbold
- Kitty boinks (se en introduktion til kitty boinks sidst i indlægget)
Sådan deltager du:
For at deltage skal du:
- Like/synes godt om bloggens Facebookside. Det kan gøres direkte her på bloggen i højre side eller via bloggens side på Facebook. (Er du ikke på Facebook, så se nedenfor).
- Skriv en kommentar til indlægget her, hvor du fortæller lidt om katten, der skal modtage præmien (navn, personlighed eller andet, du har lyst til at fortælle).
Konkurrencen kører til og med mandag 7. marts 2016. Vinderen bliver offentliggjort dagen efter og skal sende mig en mail senest fredag 11. marts med sin adresse, så jeg ved, hvor præmien skal sendes hen. Hvis jeg ikke hører fra vinderen, trækkes der en ny.
Er du ikke på Facebook, så fortvivl ikke. I så fald kan du nøjes med at følge bloggen via Bloglovin eller være tilmeldt som fast læser direkte på bloggen - tilmelding til begge dele findes også i bloggens højre sidepanel.
----------------------------------------------------------
Til sidst vil jeg lige fortælle om kitty boinks'en, som er en del af præmien, da jeg kan forestille mig, at ikke alle kender sådan en. Kitty boinks'en er den grønne dims ude i højre side af billedet ovenfor. Man kan presse enderne ind, som jeg har gjort på billedet ovenfor, så ruller den lidt lettere på gulvet, når katten selv skal lege med den (det er dog slet ikke nødvendigt; den kan fint leges med, som den er), eller man kan bruge den, som den er og bliver tilsendt vinderen. Den er formet som et sugerør, og når man presser enderne sammen og giver slip, springer den afsted, hvilket mange katte er helt vilde med. Her kan du se, hvordan den ser ud uden at have fået stoppet enderne ind, og nedenunder kan du se en video af en kat, der har gang i et par kitty boinks :D