Nyt liv i huset - mød Frigga og Liva

De seneste år har været meget hårde for os herhjemme, hvilket også er årsagen til, at der kun sjældent er kommet nye indlæg her på bloggen i den periode. Jeg håber på, at livet på et tidspunkt vender og giver mig mere overskud, for jeg har opskrifter, som gerne vil finde vej herind på et tidspunkt, både mad- og bageopskrifter. Men lige nu må det desværre tage den tid, det tager.

I opslaget her vil jeg dog dele den glæde med jer, som har fyldt vores liv de sidste fire måneder, for vi har fået lidt nyt liv i huset, efter Frigga og Liva er flyttet ind. Herunder kan I læse historien om, hvordan de fandt vej til os og se billeder af dem både fra nu, men også fra vores besøg hos dem, før de flyttede ind her. Vi starter lige med et nyt billede af pigerne herunder, som jeg tog i weekenden.

Frigga

Liva

Som jeg tidligere har skrevet, mistede vi min far sidste år, og det har været en kæmpe opgave at afvikle hans liv i Jylland samtidig med, at vi selvfølgelig har været ramt af sorg. Og midt i forløbet blev Phoebe meget syg og døende af, hvad vi først troede, var hjertesygdom, men som senere viste sig at være kræft. Det har været en frygtelig tid, hvor vi har kæmpet for at give hende så god en sidste tid som muligt, og vi fik mere tid sammen, end vi havde frygtet, heldigvis, men det var frygteligt at skulle sige farvel i marts til en af de bedste misser nogensinde. Hun er savnet og har efterladt et stort hul i hjertet på os. 

I hele forløbet med Phoebe vidste vi jo desværre godt, hvad det ville ende med, det var uundgåeligt. Julius har været utrolig knyttet til Phoebe, og vi har før oplevet, når en kat herhjemme har mistet sin bedste ven, så vi vidste, at det ville blive utrolig svært for ham, når hun ikke var her mere. Vi vidste, at Ozzy ikke kunne opfylde hans kontaktbehov, så vi vidste, at vi ville blive nødt til at finde en ny ven til Julius, når hun var væk. Så vi havde en del samtaler i løbet af Phoebes sygdomstid for at finde ud af, hvad vi skulle gøre. Ozzy var en gammel dreng allerede, 17 år, og vi foretrækker at have tre katte, da der på den måde aldrig vil være en kat, som kommer til at sidde alene tilbage, hvis vi mister en, så vi bestemte os for, at vi gerne ville have to killinger pga. Ozzys alder. Det har desværre vist sig at være en god ide, for i starten af efteråret blev Ozzy pludseligt syg og vi måtte sige farvel til ham i starten af september 😪 Det havde vi virkelig ikke forventet, så vi var glade for vores beslutning om to killinger, også for Julius' skyld. Jeg vender tilbage og skriver om Ozzy på et senere tidspunkt. Lige nu prøver jeg at fortælle tingene i rette rækkefølge og give mig selv lidt tid til at finde overskud og mod på at skrive endnu et "farvelopslag". Øv, nogle dumme år det har været 😔

Vi kender Julius' opdrættere rigtig godt og vidste, at de havde planer for deres opdræt for første gang i over to år sidste efterår, så vi spurgte, om vi kunne komme i betragtning til at par killinger, hvis det blev muligt med det kuld. Det måtte vi heldigvis gerne, men man kan jo aldrig være sikker på hvor mange katte, der er i et kuld, så vi måtte se, hvad der kom ud af planerne. Desværre gik det ikke, som de havde håbet, og så der var ikke udsigt til killinger sidste efterår. 
I februar var de på besøg her hos os og Julius og kunne fortælle, at der faktisk var sket noget, for de havde opdaget, at Bella alligevel var blevet drægtig og faktisk havde termin ret snart. Det var jo noget af en overraskelse. I hele forløbet i forhold til killinger og Phoebe vidste vi, at vi ikke skulle have killinger i huset, så længe hun var her, men vi vidste også, at der går ca. 4 måneder, fra de er født, til de kan flytte ind, så vi måtte lige se tiden an. Desværre gik det jo meget hurtigt med Phoebe til sidst, og 8. marts måtte vi sige på gensyn til vores fantastiske kattepige. 

Dagen efter skrev jeg til vores venner for at opdatere om situationen, som de har fulgt på sidelinjen. Jeg var ved at skrive en besked på messenger, da jeg, før jeg havde sendt min, modtog en fra Dorte med billeder af et lille kuld på 4 små kattebabyer, som hun kunne fortælle, var født 8. marts, dagen før, hvor vi mistede Phoebe. Det kostede ærlig talt lidt tårer (ligesom det gør nu, hvor jeg skriver om det), for det må helt sikkert være skæbnen, der har sørget for, at de skulle fødes den dag, hun tog herfra. Især fordi det kuld skulle have været født før efter planen, da man havde håbet på en parring i efteråret, og det er første kuld i 2-3 år for Dorte og Jesper, som vi også har Julius fra. Så det har en ret stor symbolsk betydning for os, at de så blev født den dag, vi tog afsked med Phoebe.
Det passede heldigvis så fint, at vi kunne få lov at vælge to killinger ud af de fire, da kun en på forhånd var reserveret til anden side, og da de lige var født, havde vi tid til at trække vejret oven på den værste dag, hvor vi måtte sige farvel, da killingerne var et par måneder, før vi besøgte dem første gang. Så det hele endte med at passe sammen i sidste ende. 

Liva på vores første besøg 9. maj, hvor killingerne var 2 måneder

Frigga på vores første besøg 9. maj - 2 måneder gammel

Liva på vores første besøg - 2 måneder gammel

Frigga på vores første besøg - 2 måneder gammel

Vi havde et par hyggelige besøg hos killingerne, hvor vi skulle se dem lidt an og overveje, hvem der skulle flytte ind her, og vi valgte to hunkatte, som flyttede ind 28. juni. Vi havde god tid til at overveje navne i mellemtiden, hvilket har været en rar proces, også at have noget at se frem tid, for tiden efter tabet af Phoebe var frygtelig. Vi ville gerne have, at navnene skulle have betydning for os, så vi valgte navnene Frigga (fra Frigg, Odins kone, betyder den, der er elsket og elsker) og Liva (fra Liv, kvinden, som overlever Ragnarok i nordisk mytologi - meget symbolsk for, at hun er født på dagen, vi mistede Phoebe). Pudsigt nok minder Liva virkelig meget om Phoebe. Hun lyder meget som hende, når hun "snakker", hvilket hun gør meget, ligesom Phoebe gjorde, og hun er meget min kat, ligesom Phoebe var. 

Liva på vores andet besøg 26. maj - 2½ måned gammel

Liva 2½ måned gammel

Liva 2½ måned gammel

Frigga 26. maj - 2½ måned gammel 

Frigga 2½ måned gammel

Frigga 2½ måned gammel

Vi havde store forventninger til, at pigerne og Julius skulle få et godt forhold, men ved også, at det kan være ret skræmmende for voksne kastrater, når der flytter killinger ind. Julius er ikke ligefrem verdens mest modige kat, så han var rædselsslagen, da de flyttede ind. I en grad så han faktisk mistede appetitten næsten helt. Det hjalp vi ham dog med ved at give en enkelt dosis appetitstimulerende medicin, som han før har fået pga. maven, og så var det heldigvis overstået. Han synes stadig her fire måneder senere, at de er lidt rigeligt gang i pigerne, der tonser rundt i huset og slås og laver ballade, men han er blevet rigtig glad for dem, heldigvis, og er også med til at lege ind imellem. Han har heldigvis også fået et par slik i panden af især Liva, og det håber vi, der bliver mere af i fremtiden, når hun bliver lidt mere rolig. Begge piger elsker deres Julius, og han får rigtig meget kontakt ved spisetid, som han har savnet, så det er rigtig dejligt 💓 Og nu, hvor vi desværre også har mistet Ozzy, er det bare så godt, at han har de to. Pigerne har også rigtig meget glæde af hinanden, da de har leget meget sammen og tumlet og brændt energi af, som så ikke er gået ud over Julius eller Ozzy. Det har skånet de to gamle for meget.

Frigga i hængekøjen hos Julius. Hun jagter en flue, og han nød kontakten

Nogle dage senere måtte Liva også lige prøve. Hun har dog mere svært ved at ligge stille, hvilket nok er årsagen til hans lidt bekymrede udtryk. Men han finder sig i meget og er glad for pigerne

    

Video af Julius og Frigga fra fluejagten ovenfor

Julius og Liva leger 16. juli

Frigga og Liva er et par piger med 200% fart på 😅 Hvis vi syntes, at Julius var en killingetornado, er det ingenting sammenlignet med de her to, nok fordi de er to også. De tonser rundt og slås og leger, så der ligger hvid mavepels alle steder. Begge elsker deres kaninpelse (små totter lavet af overskudpels fra kødproduktionen af kaniner), og de er meget frække begge to. Piller i alt og skal være med i alt. Snakker meget begge to også, hvilket de vist har arvet fra deres mor, Bella, som også snakker meget. Der er dog en del forskel på de to piger. Liva er mere forsigtig og lidt nervøst anlagt, mens Frigga ikke er bange for noget som helst. Hun er endda med rundt, når jeg støvsuger for at se, hvad der sker, og dasker også gerne støvsugeren en, hvis hun lige synes, det er sjovt 😂 Frigga er bygget som sin far, så hun er meget bred med store knogler og ikke så lang. Liva er lidt længere, men også bred. Det er det tungeste kuld, de nogensinde har haft hos Dorte og Jesper, og det fortsætter hos os, for de har en virkelig god appetit, så de er kommet på voksenfoder, selvom de endnu ikke er så gamle. For de er meget tunge allerede. Det er vist generelt for hele kuldet, at det er tunge katte med en kæmpe appetit, for Dorte og Jesper har beholdt den sidste killing, og han er også en ordentlig kleppert 😅 En flot fyr. 

Pigerne sammen med deres bror, Nori, som blev boende hos Dorte og Jesper

Killingernes far, Jeremy

Killingernes mor, Bella, med deres anden bror, Nobu

Begge piger er meget opsøgende og vil helst være, hvor vi er. De er gerne i stuen om aftenen, og Liva foretrækker at ligge under vores ben, evt. under et tæppe, jeg sidder med, eller ligger gerne i min arm og "patter" på min armhud. Det er en sær sjov vane, hun har der, for hun var 16 uger, da hun flyttede hjemmefra og har ikke været for tidligt fra sin mor. Men hun finder tryghed i at "patte arm" hos mig, så det får hun lov til indtil videre. Det er kun min arm, der dur, ikke Christians, og heldigvis sutter hun ikke på tøj og den slags, så det er rimelig begrænset. Det koster dog lidt søvn, da hun ofte kommer op i sengen om natten og vil have kontakt og ligge i min arm, men det tager vi så med. Hendes kontakt i sengen om natten kurerede dog min søvnløshed, som jeg har haft meget af, siden vi mistede Phoebe. Christian mener, at det er et "kattemor-gen", der slår igennem, når jeg kan sove, efter hun har været oppe i min arm om natten 😄 og det kan da godt være. Sover dog tungest, når de lidt senere lukkes ud af soveværelset, så der er helt ro derinde, og der ikke er nogen, som kan finde på at fange tæerne i fodenden, som de begge to godt kan finde på. 

Lille video af Liva, der "patter arm". Hun har også lige været oppe og "få lidt arm", 

mens jeg skriver indlægget her 😄

Frigga, den frygtløse, er den største jæger af de to. Der er sjældent en levende flue herinde, da hun hurtigt fanger dem, endda i luften, og æder dem. De jager begge to, men Frigga er bedst til at fange sit bytte. De vil begge to gerne være med i alt, og Frigga kaster sig frygtløst ud i at deltage i alt, selv støvsugningen, som jeg skrev ovenfor. Hun er også en kæmpe kælepotte, og kommer selv op, når hun vil have kontakt. Hun minder meget i temperament om Ozzy, spinder meget nemt og siger også hurtigt fra, når hun ikke gider mere. Hun nutter og er sød og fjollet som ham. Så vi ser de savnede to en del i pigerne. 

Vi har haft "sprællefisken" en del år, men det er først Frigga, der har haft mod på at lege med den. Hun er en meget modig pige og kaster sig gerne ud i nye udfordringer

Frigga hjælper med at støvsuge. Her får maskinen nogle tæsk 😅

Vi har jo en indhegnet have, og alle killinger, der er flyttet ind her, er først blevet luftet i snor i en periode, før de er blevet sluppet fri, så vi kunne se, hvordan de opfører sig udenfor og sikre os, at de ikke er interesserede i at klatre i hegnet. Selvom vi også har skråhegn og strøm i toppen, er det desværre ikke helt umuligt at komme over, hvis de virkelig vil, ved vi fra fremmede katte, som har været klatret ind i haven. De fleste kan ikke komme ud igen, men dem med adrenalin nok tager rappet fra strømmen med for at komme ud. 
Men pigerne kom så ud i snor den første tid. Det krævede nogen tilvænning, som det ofte gør, når man giver en kat snor på, og krævede også noget af os, da vi var nødt til at være ude med dem begge to for at have en killing hver at gå med, men de vænnede sig hurtigt til haven og er også ret hurtigt kommet uden om at skulle tygge i alt, så efter nogle uger fik de lov at komme ud uden snor men under opsyn. Det er gået så fint, og de kan nu fint gå i haven selv. De har dog endnu ikke lært at bruge kattelemmen, så det skal vi arbejde noget med i den her tid, da det ikke går at have døren åben, når det er koldt. 
Frigga kan godt lide at sidde og trække luft på terrassen, mens Liva helst vil med i haven, når vi er der. Ellers foretrækker hun at være inde. De har begge indtaget havens store klatretræ, som Christian og min svigerfar byggede for 11 år siden, og Liva har hurtigt indtaget Phoebes gamle plads i "fuglekassen", som er en udkigskasse, der hænger under den ene platform. Vi ser virkelig meget af Phoebe i hende. 

To på tur i haven i sele

Liva og Julius på øverste platform af klatretræet

Julius nød virkelig kontakten. Især når hun lå stille og var artig 😅

Begge piger elsker Julius meget højt, og Liva holder ham med selskab, hver gang han spiser, så hun kan støvsuge, hvis han taber noget ud af madskålen. Han synes ind imellem, det er lidt irriterende, men har affundet sig med, at det ikke kan være anderledes. Heldigvis ligger hun for det meste stille og roligt og venter på, at han er færdig. Men hun kan høre på tværs af huset, når han åbner sin madskål (de har automatiske chipmadskåle fra Surefeed, så de kun kan spise deres egen mad), og så kommer hun styrtende 😁 Når de skal spise vådkost sammen, er hun helt overgearet, når hun skal møde ham derude og går frem og tilbage og gnider sig op ad ham. Han bliver dog hurtigt træt af det, fordi hendes høje, glade hale pisker ham i øjnene, hver gang hun gør det 😅 Så får hun ind imellem et blødt potedask i bagenden "stop lige". Så holder hun en lille pause, og så går det i gang igen. Frigga vil også gerne hilse på Julius ved maden, men er mere forsigtig, måske også fordi hun kan se, at han bliver lidt træt af Livas voldsomme stil. 

Liva plejer at ligge for foden af skufferne for at holde øje med, at Julius spiser, men oppefra har hun et bedre overblik, åbenbart 😁

Oftest foregår det dog sådan her (minus Frigga, hun gider sjældent vente på Julius' "skraldeknaser" 😅)

Han er dog meget glad for pigerne og er glad for, at de er der og har vænnet sig til, at de er sammen, når de spiser i køkkenet, hvilket altid har været det vigtigste sted for kontakt med andre katte for ham. Den seneste tid, når jeg er oppe tidligt om morgenen for at tage medicin, går han ofte med i køkkenet og sidder og venter på, at pigerne skal komme derud. Det er tydeligt, at det er det, han venter på. At de kommer og hilser, og så kan han gå i gang med sin mad 💗

Julius og pigerne 14. juli

Pigerne har lært hjemmefra, at det er sjovt at plaske med vandet i vandskålene, hvilket ikke er så heldigt her, da vores automatiske vandskål, som er den eneste, Julius drikker af, står i køkkenet, hvor der er trægulv (den kan ikke stå andre steder pga. adgangen til et strømstik), så vi havde forberedt os på dem ved at købe en kæmpe bakke med kant, som egentlig er bunden af et xxl størrelse hundebur, som maskinen nu står i 😅 Det er dog primært gået ud over den almindelige vandskål i gangen, at de ville plaske, så i de første mange uger tømte de den nærmest for vand flere gange om dagen. Heldigvis er der fliser derude, men det var dog træls at skulle gå og tørre op og fylde skålen flere gange dagligt. Den i køkkenet har de heldigvis ikke plasket så meget i, men vi beholder lige bakken lidt endnu for en sikkerheds skyld. Med tiden er de dog blevet mindre slemme til at grave i vandet, så det er sjældent, at vi skal tørre op efterhånden. Så det er dejligt. 

De er et par smukke, dejlige piger begge to, som vi er meget glade for. Jeg valgte Liva første gang, jeg så hende, og Christian fik lov at vælge killing nr. to og valgte så Frigga. De er begge nogle "drengepiger", dvs. at de leger slåsse- og tonselege og ikke kun fangeleg, som hunkatte ellers ofte leger, så de passe godt sammen. Pudsigt nok er de også lidt to katte af ét stykke, da de deler en hvid blis i ansigtet. Sætter man deres hvide sammen, har man én stor hvid blis med hvidt ved knurhårene, som sådan en aftegning ofte ser ud. Men Liva har lige fået en lille plet af Friggas hvide 😄 Frigga har også fået røde pletter fra sin bror måske, som er helt rød, da hun er tortie. Hun er makrelstribet med hvidt og røde pletter. Rødt forben og rød/hvid halekvast og røde pletter i panden, på ryggen og på bagbenene. Hun har en kæmpe ulden pels og ser større ud, end hun egentlig er, da Liva er den tungeste af dem. Liva har dog "slankende" tøj på i sin stribede smoking med hvid "skjorte", og en lidt mindre kraftig pels, så hun skjuler sin kampvægt godt. 

Christian med Frigga på armen, da hun var 5½ måned

Liva - billedet er taget på et besøg, da hun var ca. 2½ måned

Starten med pigerne har selvfølgelig været lidt hård, som det ofte er, når man "bliver forældre", da der er meget, de skulle lære, og vi har måttet lave en del tilpasninger i huset, da de har været noget mere fremme i skoene i forhold til at pille og bide i ting, mens de skiftede tænder, men de er faldet så godt til hos os og de andre katte, og de er glade for os og Julius (og Ozzy) og vi for dem. At vi har fået Frigga og Liva har været den største og bedste ting i vores liv de seneste år, der har været fyldt af så meget sorg og modgang. 

Jeg slutter af med en kæmpe omgang spam af de bedste billeder, jeg har taget af pigerne i de fire måneder, de i dag her boet hos os 💗

Frigga elsker et fad, vi har arvet efter min far. Det har været hendes faste seng, siden hun flyttede ind, og hun ligger der faktisk nu, mens jeg skriver indlægget her

Christian får "hjælp" til havearbejdet af pigerne

Pigerne på klatretræet. Liva hygger i "fuglekassen"

Pigerne har virkelig meget møg fra haven med ind hver dag, så vi har fra starten vænnet dem til at blive friseret hver aften. Det er nødvendigt, så de ikke får knuder, da deres pels allerede tidligt var meget lang

Julius og Frigga hilser på hinanden