Nye billeder fra haven og en katte-update

Det har været nogle fantastisk skønne dage den sidste tid med fuld sol på det meste af dagen, hvilket kattene og jeg virkelig har nydt. Jeg har flere dage været med kattene ude i løbet af formiddagen for at nyde solen, hvor den er bedst, og hvor haven er helt badet i sol. Jeg har haft kameraet med ude, da der efterhånden er en del liv i haven. Mariehønsene er vågnet, og jeg frygter ærlig talt lidt for endnu en epidemi i år, som vi havde sidste år, hvor det væltede ind med mariehøns i sommers. Det var altså lidt uhyggeligt, og jeg er ellers glad for mariehøns. Men der kan også blive for mange.

Til gengæld er der også begyndt at komme bier frem. Jeg har set både humlebier og honningbier, samt fluer, der prøver at forklæde sig som bier ;) Jeg har fanget nogle af dem med kameraet, og resultatet kan du se herunder. I forhold til senere på året er bierne stadig lidt sløve, da de lige er vågnet, så der er større chance for at fange dem med kameraet nu. Til gengæld er de kun fremme i skarp solskin, så jeg er nødt til at udelade blitzen og lade solen lyse dem op. Det fordeler lyset på en lidt anden måde og nogle gange lidt anderledes, end jeg kunne ønske mig, men synes alligevel, jeg er sluppet meget godt fra det under omstændighederne. Så kig med :)

Humlebi i krokus - makro.

Honningbi i krokus - makro.

Her kan du se, hvad jeg mener, når jeg snakker om det naturlige lys, der ikke altid gør, som man gerne vil have. Bien er her belyst
bagfra, hvilket betyder, at den er ret mørk på den side, jeg tager billeder af den. Derfor må jeg skrue op for lyset i billedet for at kunne
se bien ordentligt.

Wannabe-bi-flue. Den ligner meget godt, men øjnene afslører den.

Et enkelt billede af de smukke krokus uden insekter i, men oplyst smukt af solen.

Det er også på tide med endnu en katte-update. Ozzy har været til dyrlægen i tirsdags for at blive vaccineret. Vi havde bestilt en anden vaccine hjem til ham denne gang, da han fik meget ondt efter vaccinationen sidste år. Vi har været noget bekymrede for, om han ville reagere på samme måde i år, men det er gudskelov ikke sket! Vi håber, at hans mund ikke bliver påvirket af det dyk, som hans immunforsvar tager, før vaccinen er optaget, men det må fremtiden vise. I hvert fald har han det stadig godt og har ikke ondt, så det er jo dejligt.

Desværre har vi observeret, at Phoebe den sidste uges tid har gået og små-haltet. Det er næsten usynligt, men man kan lige ane det. Overvejede at tage hende med til dyrlægen i tirsdags, men da det er så lidt, ville vi lige se tiden an. I går indså vi dog, at der måtte ske noget. Hun er i det hele taget ret dårlig til at passe på sig selv, så hun tager overhovedet ikke hensyn til, at hun er øm et eller andet sted. Hun hvæsser kløer, som hun plejer, hopper op, som hun plejer og tonser rundt med Ozzy i haven. I går var hun også oppe øverst i æbletræet! Der endte hun med at hoppe ned fra ca. 1.2 meters højde, og jeg tror, at det var dråben. Senere på aftenen haltede hun nemlig synligt nu, men støttede stadig fint og ville også gerne hoppe op. Men det så ud til at genere hende mere, så jeg skrev en mail til dyrlægen om situationen, og at jeg ville ringe i dag og snakke med hende om det. Hvis det så slemt ud fra morgenen, ville vi prøve at få en akuttid til hende.

I morges observerede Christian så Phoebe lidt, efter han stod op. Det så ikke så slemt ud som i går aftes, hvilket jeg også kunne se, da jeg stod op. Det er svært at vide, om det er lige så mildt som de andre dage, men det er i hvert fald langt bedre end i går aftes. Jeg har snakket med dyrlægen omkring middag, og vi aftalte at prøve at sætte hende på noget smertestillende nogle dage og se, om det gør en effekt. Gør det det, skal hun være på det en 5-6 dage, og så skal vi stoppe med medicinen og se, om det kommer igen. Hvis medicinen ikke virker, skal vi have hende til tjek i næste uge. Det skulle gerne gå i sig selv i løbet af 14 dage, ellers skal hun måske have taget røntgen. Dyrlægen har fået sendt en recept til apoteket på noget smertestillende, som Christian tager med på vejen hjem. Så må vi se, hvordan hun reagerer på det.

Vi håber, at det "kun" er en forvridning et sted, så det går over inden alt for længe og afhjælpes af den smertestillende medicin. Jeg er lidt bekymret, fordi hun overhovedet ikke reagerer på, at jeg trykker på og bevæger skulder, albue og pote, hvilket man skulle synes, hun ville gøre, når det gør ondt et sted. Jeg håber, at det bare er, fordi jeg ikke gør det "rigtigt". Det må tiden vise. Hun er heldigvis glad og kontaktsøgende, som hun plejer. I nat har hun været oppe og ligge på min mave en times tid, hvor jeg lå vågen og nussede hende, og hun skulle også have lidt ekstra nus, da jeg stod op. Så jeg måtte lige gå i seng igen, for hun ville gerne op og ligge på min mave igen. Dyrlægen siger, at vi skal prøve at holde hende i ro, men det er altså svært, for hun er lidt af en racerbil. Hun tager overhovedet ikke hensyn til sig selv. Men vi undlader at lege voldsomt med hende de næste dage, så hun i hvert fald får ro den vej. Nu må vi se, hvordan det går med medicinen. Vil slutte af med et par billeder af den lille (store) patient :) Hun holder siesta lige nu i sin bløde seng ved havedøren, hvor hun kan ligge og hvile og stadig kigge ud i haven og få lidt frisk luft.