tirsdag den 31. marts 2015

Nem blomme i madeira

Puh, det har været et hårdt døgn, synes jeg. Oven på den triste besked i går valgte jeg alligevel at gå i køkkenet for at lave påskeæg, for jeg syntes ikke rigtigt, at jeg kunne holde ud bare at sidde og glo med hovedet fyldt af tanker. Jeg burde nok have ladet være, for jeg havde ikke rigtigt hovedet med i det, og det drillede urimeligt meget, synes jeg. Alligevel endte jeg ud med et færdigt produkt, som blev ret lækkert, så det var jo heldigt nok trods alt.

Jeg ved, at Christian elsker mine påskeæg højere end dem, man kan købe (han har fået mange gennem årene fra forskellige producenter, når jeg ikke selv har kunnet holde til at lave påskeæg), så jeg ville gerne glæde ham med noget hjemmelavet i år. Han elsker dem med rom og nougat, som jeg sædvanligvis laver, men jeg havde i år også lyst til at lave noget andet. Jeg har tidligere selv lavet en "blomme i madeira"-variant med kræger i muskatvin, som var virkelig lækker. Det er dog ikke sæson for kræger, og jeg havde ikke lyst til at stå og lave blommemarmelade som base for blomme i madeira denne gang, da jeg skulle bruge så relativt lidt til påskeæggene, så jeg valgte at gøre et forsøg med at lave blomme i madeira med svesker. Svesker er jo tørrede blommer, så jeg tænkte, at det kunne lade sig gøre. Jeg havde ikke nogen opskrift at gå ud efter, så det er helt min egen kreation.

Resultatet blev simpelthen så lækkert, og smager ret autentisk af blommer i madeira, synes vi begge herhjemme. Sveskerne har generelt en lidt kraftig smag, da den jo er koncentreret ved tørringen, så måske smager de lidt mere igennem, end hvis man havde kogt marmelade af friske blommer, men det smager ret skønt, og tager ingen tid at lave, hvilket helt klart er et plus. Ud af min portion på 200 g svesker blev der et lille glas svarende til ca. 2½-3 dl færdig blomme i madeira. Jeg lavede det dagen før påskeæggene, så det kunne køle af og sætte sig lidt i køleskabet inden brug. Jeg brugte kun en smule til påskeæggene, så der er en del tilbage til fremtidige lækkerier. Det kan spises som tilbehør til pandekager, bruges til hjemmelavede minitærter a la Anthon Berg-tærterne (som jeg lavede med mine kræger i muskatvin) og meget andet, så mon ikke det får ben at gå på? :)

I indlægget her får I opskriften på blomme i madeira. Opskriften på påskeæggene følger en af de kommende dage inden påske.






Nem blomme i madeira (1 lille glas)

200 g svesker uden sten
Vand
35 g rørsukker
1,25 (1 1/4) dl madeira
Evt. ½ tsk atamon

Put sveskerne i en lille gryde eller kasserolle, der lige passer til mængden af svesker, og hæld vand ved, så sveskerne netop er dækket. Bring gryden i kog og lad sveskerne simre i vandet, til de har suget det meste og kan moses med bagsiden af grydeskeen, måske 10-15 minutter.

Tag gryden af blusset og blend sveskerne sammen med den smule vand, der er tilbage, med en stavblender. Du kan også nøjes med at mose sveskerne med en ske eller gaffel, så bliver det dog ikke helt så ensartet.

Rør rørsukkeret i. Smag til. Rør godt rundt i gryden, så sukkeret bliver opløst. Lad de purerede svesker køle en smule af, før du rører madeiraen i. Jeg brugte 1.25 dl, men du kan tilsætte lidt ad gangen og stoppe, når du synes, det er passende. Hæld blomme i madeiraen på et skoldet glas. Skal det holde over længere tid, kan der tilsættes ½ tsk atamon, inden du hælder marmeladen på glas. Opbevar den færdige blomme i madeira i køleskabet.

Den færdige blomme i madeira. den har en rigtig skøn farve, synes jeg.




Jeg tror nok, at jeg vidste, at jeg burde have ladet være med at gå i køkkenet i går, efter jeg havde fået den triste besked, men jeg valgte at ignorere det og gik i køkkenet, efter jeg havde bestilt en bårebuket til Netes begravelse. Det resulterede dog i, at jeg endte med at stå i køkkenet og kæmpe med påskeæggene i over 5 timer, og at vi ingen aftensmad fik. Jeg havde ingen appetit, og kunne nærmest ikke mærke mig selv. Christian kom hjem til en super stresset kæreste og et kaotisk køkken. Som den fantastiske mand, han er, brugte han to timer på at få styr på det hele igen og spiste en portion havregryn til aftensmad :| Det har jeg ærlig talt noget dårlig samvittighed over, men jeg kunne simpelthen ikke hænge sammen i hovedet i går oven på beskeden om min venindes død. I stedet valgte jeg at knokle mig halvt ihjel i køkkenet. Var først færdig til at sætte mig ned kl 21 i går.

Det har været en urolig nat. Kunne ikke sove og lå bare og gloede op i loftet. Har også ligget søvnløs et par timer i morges, efter vi blev vækket af kattene, der skulle have mad. I dag har jeg så været afsted hjemmefra, da jeg skulle på kommunen og have lavet mit pas om, fordi nogle idioter ikke kunne finde ud af at sætte fingeraftryk på det, jeg fik lavet i sidste uge! Det er jeg noget stram over, for jeg havde lige fået det hjem, og jeg skal måske bruge det inden så længe. Og nu er det ikke sikkert, jeg når at få det. De ville ikke engang tage nye (bedre!) billeder til passet, det skulle man betale for. Så meget for service, men det er der ikke meget af i den branche, tror jeg. Synes, det var det mindste, de kunne gøre, når de selv havde kludret så meget op i det, men man skal åbenbart bare være glad for ikke at skulle betale for at få lavet passet igen :|

Havde jeg vidst, de ikke ville tage et nyt billede, havde jeg nok brugt tid på at spise morgenmad, før jeg skulle afsted, i stedet for at kæmpe med at komme til at se præsentabel ud. Det drillede også, så jeg fik ikke tid til at spise noget, inden Christians far kom og hentede mig. Ud over kommunen var vi på posthuset (eller postbutikken) med en pakke, som vi sender hjem til min far og Marianne med lidt påskelækkerier, og jeg var en tur på apoteket samt i Ostehuset for at få ost til Christian. Hjemme igen har jeg fået fodret fuglene udenfor, for vi får jævnligt besøg af "haltepip", en due med en dårlig fod, som har holdt til her det sidste år, så der skal være mad, når "han" kommer forbi igen. Og jeg har fået smidt en svinekam i ovnen til langtidsstegning, for vi trænger til noget ordenligt at spise. Dårlig eller ingen mad er dårligt for moralen, og vi har begge brug for noget at stå imod med de her dage.

Christian har heldigvis snart ferie. Det glæder jeg mig meget til. Kan mærke, at det påvirker humøret positivt. Føler i hvert fald, at det triste humør, jeg har hængt fast i den sidste måned, er ved at vende lidt. Det er dog svært ikke at lade sig påvirke af tabet af en god veninde, men det skal der være plads til. Det er naturligt at være ked af det og trist, når man har mistet nogen, man holder af.
Vi ved ikke endnu, om vi kommer nogen steder i ferien, men jeg vil alligevel gerne have mit pas, så vi har mulighed for at køre over grænsen, hvis det er det, vi vil. Vi afventer lige og ser, hvordan det går med Ozzy, når han ikke får aloe vera. Han fik sidste gang i torsdags, og endnu ser vi ingen negativ effekt af at stoppe, men der skal gå mere end en uge, før vi ved, om han får et tilbagefald med munden efter stoppet. Klarer han sig fint, tager vi måske afsted hjemmefra et par dage. Christians forældre har lovet at flytte ind heroppe og passe kattene imens, så det er jo dejligt. :)

I søndags kørte vi en tur på Røsnæs for at få lidt frisk luft. Vi gik en lille tur, og det var dejligt, selvom det var meget koldt. Der blæste en halv pelikan derude, så det var ikke ligefrem behageligt vejr. Vi havde begge kamera med, men jeg følte mig ikke så inspireret. Fandt dog kameraet frem, da vi kom om til Edderfuglen, der er en café derude, som har høns til at gå frit rundt og får og geder i en lækker indhegning, som man må gå ind i. Hanefar stillede sig an for fotografen, og fårene og gederne var meget kælne. Mange af dem kom hen for at blive kløet. Et får havde særlig stor kærlighed til mig. Så meget at jeg til sidst syntes, at det var lige ved at blive for meget, hehe. Var lidt nervøs for, om den ville tage en bid af min jakke. Men hun ville vist kun kløes på hovedet :) Her kan du se de billeder, jeg tog i søndags:

Strike a pose :D Han var virkelig flot, ham hanefar.


Det er godt med en stor, varm pels i kulden.

Genert får, der vendte røven til, så snart jeg tog kameraet frem, og hun ville heller
ikke nusses. Nåede dog at fange det her billede af hendes flotte, brune pels.

Det ville hende her til gengæld. Hun var helt syg for at blive kløet på hovedet
og var ret nærgående :D

Der var også en ged, der kastede sin store kærlighed på Christian. Måske følte den, at de havde noget tilfælles? (De har i hvert
fald samme farve overfrakke på ;) ).


Det bliver alt herfra i dag. Nu vil jeg hvile mig lidt, for dagen har været ret fyldt for mig. Husk at kigge forbi bloggen senere på ugen, hvor du får opskriften på mine påskeæg med blomme i madeira :)

mandag den 30. marts 2015

Et sidste farvel

Jeg havde egentlig ikke troet, jeg ville blogge i dag, for planen er, at jeg skal i gang med at lave påskeæg, men jeg har netop fået en nyhed, der har slået mig helt ud af kurs. Sidder og føler mig næsten ude af stand til at trække vejret, mens tårerne springer ud af øjnene på mig :(

Jeg har gennem knap et år haft kontakt med en dejlig kvinde, som jeg har lært at kende her gennem bloggen, hvor hun gennem nogle år har været en læser. Vi har skrevet en masse mails frem og tilbage om livet, små hverdagsting og om at være syg, som vi begge er/var, og jeg har været utrolig glad for vores venskab. Hun var ligesom jeg ramt af en del sygdom, men hendes var dog noget mere alvorlig end min. Hun var bl.a. ramt af kræft, dog har behandlingen kunnet holde den i skak, selvom den var uhelbredelig. Hun kæmpede også med anden sygdom, og var den sidste tid en del ude og inde af sygehuset for at blive behandlet for det. Den seneste tid har hun opholdt sig på et hospice, men ikke fordi hun var døende, men fordi hun trængte til lidt ekstra omsorg oven på et særligt hårdt forløb. Men det var jo meningen, at hun skulle hjem igen, og det var også på vej i den rigtige retning, for hun skrev til mig for lige over 14 dage siden, at det gik bedre, og hun var begyndt at få mere livsvilje og appetit igen efter at være blevet forkælet (som hun udtrykte det) af de dejlige mennesker på det hospice, hun pt. boede på.

I dag havde jeg planer om at skulle i gang med at lave påskeæg, og jeg har siddet og samlet lidt energi og fået lidt at spise, før jeg skulle i gang. Har så bladret Facebook igennem, som jeg ofte gør, mens jeg spiser, og falder over et opslag, hvor hun er tagget i. Kan læse, at hun nu ikke er her længere. Jeg kunne næsten ikke tro mine egne øjne, for jeg vidste, at kræften var i bero, og hun følte selv, at hun var ved at få det bedre med anden sygdom, så det var virkelig et chok. Forstår det slet ikke. At hun ikke er her mere. At der ikke pludseligt dumper en mail ind fra hende, som hun ofte skrev, når hun sad i dialysen, eller når hun sad sent oppe og skrev til mig. Det efterlader et stort tomrum i mit hjerte. Vores skriverier har betydet rigtig meget for mig.

Nu er verden pludseligt en hel anden. Mærkelig. Tom på en måde. Jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde kommer til at forstå, hvorfor livet er, som det er. Hvordan det kan være, at nogle mennesker skal være ramt af alverdens ulykker hele deres liv, selvom de er gode og dejlige mennesker. Og hvorfor nogle skal herfra alt for tidligt. Det er virkelig svært at se nogen mening med, at livet er sådan.

Tak for alt, kære Nete. Vores kontakt har betydet rigtig meget for mig, og jeg vil savne dig utroligt meget. Jeg håber bare, at du nu er et sted, hvor du har fred for alt det, du har måttet kæmpe med. Mine tanker er hos dine efterladte, for jeg ved, at du efterlader et stort hul i hjertet på alle os, som holder af dig.

mandag den 23. marts 2015

Hindbærtærte med marcipan - kaffebordsversion

Nu er det efterhånden længe siden, jeg holdt fødselsdag, så det må være på tide at dele den sidste opskrift med jer :) Som jeg har skrevet tidligere, bagte jeg hindbærtærte med marcipan til min fødselsdag. Jeg har tidligere lavet en virkelig lækker hindbærtærte, som dog er en desserttærte og skal spises sammen med en god, sød vaniljeis, da den har en let syrlighed, og jeg fik lyst til at lave en kaffebordsversion af tærten, som kan spises, som den er, uden tilbehør. Altså en lidt sødere model.

Jeg har derfor justeret lidt på ingredienserne, og resultatet blev suverænt, når jeg skal sige det selv. Tærten var en stor succes. Den blev rost af flere rundt om bordet og blev meget hurtigt spist op. Der var knap nok en rest tilovers, så Christian kunne nyde et stykke dagen efter, hvor vi slappede af oven på at have haft gæster. Derudover er det jo en virkelig smuk kage med sit gyldne gitter, som står i smuk kontrast til det røde bærfyld.

Jeg har ikke været i gang med kameraet for at tage nye billeder af tærten, for den ligner jo på en prik tærten i dessertudgaven, så de billeder har jeg genbrugt. Jeg synes nemlig, at de virkelig fanger hvor smuk, tærten er.
Så skal du imponere dine gæster, kan jeg varmt anbefale tærten her. Det er betydeligt nemmere at lave gitteret, end det måske kan se ud til. Det kræver bare lidt tålmodighed at flette det, men det er ikke svært :)





Hindbærtærte med marcipan

Tærtebund:
225 g hvedemel
125 g margarine (eller smør)
1 nip salt
½ tsk bagepulver
3 spsk sukker
1 æg
2 spsk koldt vand
1 stang vanilje

Fyld:
450 g hindbær (jeg brugte fra frost, som jeg tøede let op)
190 g sukker

2 spsk maizena med top + ½ spsk
120 g revet marcipan

Derudover:
1 æggeblomme til pensling


Smuldr margarinen ud i melet eller kør det på en køkkenmaskine med k-spaden. Tilsæt salt, bagepulver, sukker og vaniljekorn, og vend det hele lidt sammen. Tilsæt herefter æg og vand og ælt dejen godt sammen. Lad dejen hvile i køleskabet i en frysepose eller lignende, til den er blevet mere fast, mindst ½ time.

Smør en tærteform med lidt margarine eller smør og drys den med lidt mel. Vend formen lidt rundt, så melet er godt fordelt, og bank derefter det overskydende mel ud af den ved at holde den på hovedet over håndvasken. Tag lidt mere end 1/3 af dejen fra. Rul resten ud til en cirkel, lidt større end formens diameter, og beklæd formen med dejen. Den skal nå helt op til toppen af din tærteform. Klem den lidt til i formen.

Prik bunden med en gaffel og forbag den ca. 15 minutter ved 200 grader i nederste halvdel af ovnen. Dette gøres, fordi fyldet er vådt. På den måde undgår man en gennemblødt og snasket bund.

Rør bærrene med sukker og maizena. Riv marcipanen groft. Fordel marcipanen i et jævnt lag over bunden, og fordel derefter bærfyldet ovenpå, så det dækker hele bunden.

Rul den resterende dej tyndt ud og skær strimler på ca. 1 cm i bredden. Læg dem over tærten i et fletmønster. Start med et lægge et smalt kryds på midten. Flet derefter flere strimler ind. Det ser pænest ud, hvis man fletter ud og ind, som når man fletter et julehjerte :) Slut af med at lægge en lidt bredere strimmel af dej rundt langs kanten. Klem den lidt sammen, hvor enderne mødes. Pensl gitter og kant med sammenpisket æggeblomme. Bag tærten midt i ovnen ca 25 minutter ved 200 grader, til gitteret er flot gyldent. Lad den køle lidt af, før du tager den ud af formen (såfremt du har en tærteform med løs bund som min, eller bruger en springform til at bage tærten i).


Server tærten lun. Serveres den ikke direkte efter bagning og let afkøling, kan den lunes i ca. 10 minutter ved 180 grader. 

Tærten, før den kommer i ovnen. Jeg starter med at lægge det smalle kryds, som ses i midten, og fletter derefter flere dejstrimler
ind i mønsteret.

Den færdige tærte.

Et kig til fyldet i tærten. Den får en helt særlig, smuk farve pga. hindbærrene.



Det er helt sikkert en tærte, der vil komme på kaffebordet igen herhjemme :) Tærten - både i dessert- og kaffebordsversionen - er helt klart en af de opskrifter, jeg er mest stolt af. Ikke mindst fordi den er så smuk. Og så smager den jo også skønt. Så jeg var rigtig glad for at kunne lave en ny udgave af den, så den også kunne nydes til kaffen og ikke kun være en del af desserten.

Der er igen mandag, og en ny uge er startet. Synes, at weekenden flyver forbi, og ugerne snegler sig fremad. De sidste uger har været lidt hårde, synes jeg, fordi jeg ikke har haft det så godt i løbet af dagene. Synes, at livet føles meget ensomt og tomt for tiden, og jeg er efterhånden nok blevet klar over hvor få mennesker, jeg har i mit liv, og er ret påvirket af at indse, at mit forhold til de få nære venner, jeg har haft i mit liv, næsten er løbet ud i sandet. I hvert fald kan der gå måneder mellem, jeg har kontakt til dem. Af forskellige årsager. De har travlt med deres liv og har også deres ting at bokse med i hverdagen. Der er derfor ikke så meget tid til at skrive sammen, og samtidig har jeg mine begrænsninger pga. min sygdom, så det er besværligt, hver gang jeg skal hjemmefra, og i øvrigt også bliver voldsomt udmattet af kontakt, især sådan noget som besøg og telefonsamtaler og den slags. Det, jeg bedst kan, er at kommunikere over sms og computer, for det er ikke lige så udmattende for mig. Derudover bor de i Jylland, så det begrænser også, hvor ofte vi kan ses. 

Jeg har dog planer om at skulle besøge min gode veninde og navnesøster i Århus, når vi lige får Ozzys nye behandling på plads, så nok engang til sommer, hvis hun har tid, og det går godt med Ozzys behandling. Hun var på besøg hos os sidste sommer, og selvom vi ikke ses så tit, synes jeg, at vi er gode til at tage tråden op, hvor vi slap sidst. Jeg er i hvert fald glad for, at hun stadig har lyst til at være min veninde, selvom vi kun ses ca. en gang om året, og jeg ikke kan alt det, jeg kunne, da vi gik i gymnasiet sammen for over ti år siden.

Det var et sidespring, men jeg føler mig ret ensom for tiden, og det er en næsten uudholdelig følelse. Følelsen af, at man ikke rigtigt betyder ret meget for nogen :( Jeg har jo heldigvis Christian og hans forældre, og de er gode til at fortælle mig, hvor glade de er for mig. Så jeg er da ikke helt alene. Var jo også så heldig at få et gækkebrev, som jeg skrev om i fredags. Det var fra min far og Marianne, og det er rart at vide, at de tænker på os, selvom vi snakker sammen ret sjældent. Jeg glæder mig til at se dem og resten af den side af familien, når vi senere på foråret skal til en familiedag i Jylland. Så folk tænker da på mig. Savner bare at have det der tætte og fortrolige forhold, jeg tidligere har haft med veninder. 

Livet som førtidspensionist kan godt blive ret ensomt, når man ofte er nødt til at holde sig helt i ro pga. smerter eller ekstrem træthed, og ikke kan foretage sig noget. Derudover kommer jeg heller ikke rigtigt ud, fordi Christian tager bilen på arbejde, og busserne her er blevet nedlagt. Så det kræver noget af en kraftanstrengelse at komme hjemmefra i hverdagene, hvis jeg skulle have lyst til det. Derfor sidder jeg herhjemme 99% af tiden. Vi har snakket om at købe en lille, billig bil, så jeg har mulighed for at komme lidt ud, og også selv kan køre til dyrlægen, lægen og andre ting uden at skulle have fat i Christians forældre og have det til at passe med dem. Det ville jeg blive glad for, selvom jeg nok har det lidt dårlig samvittighed over at skulle have en bil stående, som jeg ikke bruger så tit. Men friheden ved at kunne komme hjemmefra er undervurderet. Jeg savner min gamle potte, min sorte 80'er-Golf, som jeg havde, før jeg flyttede herover. Den måtte desværre skrottes til sidst. Der er et eller andet trist over, at ugens mest spændende oplevelse er at komme en tur i Fakta og handle ind :| 

Anyway.. det var et langt sidespring. Men det forklarer lidt, hvorfor jeg synes, ugerne er så lange pt. og weekenderne så korte. Generelt er jeg jo glad for at gå herhjemme (især når jeg nu ikke kan arbejde) og gøre tingene i mit eget tempo, og jeg har også meget glæde af bloggen her og at fotografere og den slags. Humøret er bare ikke så højt for tiden. Glæder mig altid, til Christian kommer hjem, så jeg har lidt selskab, og til vores weekender sammen. Han er på mange punkter min mandlige spejling, og vi har det rigtig godt sammen. Han er min bedste ven, og vi elsker at lave mange af de samme ting. Inden så længe holder han nok noget ferie, og det glæder jeg mig til. At få mere tid sammen med ham. Hvis vi kan få Ozzy af aloe vera'en, tager vi måske et par dage hjemmefra. Det, håber jeg, vi kan, for når Ozzy skal have interferon i ½ år, kommer vi i hvert fald ingen steder hen sammen. Endnu afventer vi, at Ozzys hvide blodlegemer kommer op efter hans vaccination, så han kan tåle at starte for interferon.

Må jeg lige se den pind der?


Jeg er stadig en faarlig vildkat, selvom jeg kun har fire tænder tilbage!



Denne weekend har vi brugt på at få lavet lidt herhjemme, og derudover har jeg været i gang med at forberede, at Christians forældre kommer og spiser på fredag. Jeg vil ikke afsløre her, hvad vi skal have, da de læser med, men jeg har været i gang med at bage noget, som nu ligger i fryseren, så jeg letter arbejdsbyrden senere på ugen. På fredag er det ti år siden, de mistede Christians bror, og vi ses altid den dato. Det er hårdt med den slags mindedage, det kender jeg jo fra mig selv. Så det er godt, at man kan være der lidt for hinanden. Jeg glæder mig til at se dem på trods af årsagen.

Kattene og jeg nyder det gode vejr herhjemme, så længe det varer. Jeg kan se på vejrudsigten, at dagen i dag er den sidste inden på fredag, hvor solen kommer frem, så vi prøver at nyde det lidt ekstra. I sidste uge, hvor solen skinnede en masse, var kattene og jeg i haven flere gange. De bliver så utroligt glade, når jeg går med ud, og Ozzy elsker, når jeg er ude og fotografere. Så sidder jeg på græsplænen sammen med ham, og det kan han rigtig godt lide :) Billederne ovenfor er fra sidste uge, hvor jeg legede lidt med ham derude. Han elsker at løbe efter et græsstrå eller en pind, meget mere end at lege med "rigtigt" kattelegetøj, så han var rigtigt i sit es. Det går i øvrigt okay med langsomt at føre ham over på allergikosten. Endnu tåler hans mave det, hvor ca 1/6 af hans mad består af Hill's z/d (allergikosten). Vi går forsigtigt frem, fordi han har en meget sart mave. Heldigvis elsker han endnu det nye foder, så det er jo dejligt :)

Nu vil jeg slutte igen, for jeg skal i gang med noget. Mangler at få afklaret et par dage i ugens madplan, og skal vist også have kigget på noget vasketøj. Har i hvert fald en pletrenset t-shirt, der gerne vil have "et bad" snart. Den fik en lidt hård medfart, da jeg stegte bacon til vores æggekage i fredags. Det vil nok glæde den og resten af mit tøj, at vi i fremtiden mest holder os til pølser til æggekagen, da min mave absolut ikke var glad for (rigelig :-3 ) bacon som tilbehør til æggekagen. Men det smagte nu godt :)

fredag den 20. marts 2015

Solformørkelse og en hemmelig påskehilsen

Har du været ude og opleve solformørkelsen i formiddag? Eller har du været en af de uheldige, der ikke kunne se noget som helst pga. skyer? Så kig med her :)

Det er utroligt, at det skulle blive skyet og gråt lige netop i dag, hvor der er solformørkelse, når det er været sol og næsten skyfrit så længe. Men det er vel skæbnens ironi. Alligevel lykkedes det dog at se lidt her. Der var også meget skyet i starten her, så jeg ikke kunne se noget ud over en lysende plet bag skyerne, og solen kom da heller aldrig rigtigt frem, ærgerligt nok. Men den brændte så meget igennem skyerne, at jeg tydeligt kunne se den formørket :) Dog fik jeg ikke ligefrem brug for de solformørkelsesbriller, som Christians forældre kom op med i går til os, for skyerne var et udmærket filter.

Christian er amatørastronom og har haft sit kæmpe skrummel af et teleskop med på arbejde i dag, så han kunne se den rigtigt, hvis han var så heldig, at solen kom lidt igennem skyerne. Han har dog også været plaget af skyer, hvor han har været, men det har da lykkedes ham at tage et par billeder af det alligevel :) Jeg har fået lov at låne dem til bloggen, og du kan se dem herunder (tryk på billederne for at få dem op i en større størrelse):

Solformørkelsen tiltager. Man kan tydeligt se, hvordan skyerne lægger et slør over solen.

Så aftager formørkelsen igen. Her har Christian også fanget en fugl på billedet, hvilket er en meget fin detalje, synes jeg :)



Havde omstændighederne været lidt anderledes, havde vi måske været på Færøerne for at se den. Christian har oplevet totale solformørkelser før, og det skulle være helt fantastisk. Så det vil han meget gerne igen. Der kommer en igen om nogle år i USA, og så må vi se, om vi kan få det til at passe sammen med det hele. Jeg har aldrig set en total solformørkelse, kun de delvise, så det kunne da være spændende.

Nu var ingen af os på Færøerne for at se den totale formørkelse, og det er der nok også mange af jer derude, der heller ikke har været. Men I skal alligevel have et lille indblik i, hvor smuk sådan en total solformørkelse kan være. Jeg har nemlig også fået lov at låne nogle af de billeder, Christian tog i Tyrkiet i 2006, da han og hans forældre var dernede for at se den totale solformørkelse. Det er et fantastisk syn. Ikke mindst når formørkelsen bliver total og coronaen fremtræder omkring den formørkede sol. Her kan du se de fantastiske billeder:

Solformørkelsen tiltager og er næsten total.

"Diamantringen", det sidste lys får formørkelsen til at fremtræde som en diamantring med lyset som diamanten.


Super smuk corona.

Totalt mørke. Man kan ane solformørkelsen i toppen og se på billedet, hvordan dag bliver til nat.




Det er dog ikke det eneste interessante, der er sket i dag. Mens jeg stadig sad og vågnede, bankede det pludseligt på døren. Det var posten med en pakke. Det var dog ikke noget, vi selv havde bestilt, for vi får det altid sendt til pakkeboksen eller Christians arbejde, fordi jeg ikke gider bankes op af posten kl. kvart i kvalme om morgenen og vælte ud til døren med pandaøjne og et forvirret udtryk i ansigtet. Det skete så mere eller mindre i dag, for jeg var ikke lige kommet i omdrejninger endnu, da posten bankede på. Men det må de sgu leve med, når de kommer med pakker på det tidspunkt. Jeg er nok ikke den eneste, de ser, der ser sådan ud :-3

Nåh, men det var altså lidt af en overraskelse. Det første, jeg ser, da jeg åbner pakken, er en KÆMPEstor kat med solbriller og bowlerhat :D Har siden fundet ud af, at den også kan danse og spille musik, men har dog ikke hørt melodien helt endnu, da Ozzy fik et kæmpe chok, da jeg tændte den. Så det må vente lidt. Det lød dog lidt som footloose, og den dansede også fint vrikkende :D




Derudover lå der et kort med en slags saml-selv 3D-kort i. Det er virkelig superfint. Det er et gækkebrev, og der er da heller ingen afsender på hverken pakken eller kortet, men bare prikker :) Tror, det er første gang, jeg modtager et gækkebrev :D Dog kan vi vist godt gætte, hvem der har sendt os pakken, men det kan være, at der alligevel bliver sendt lidt påskelækkeri den vej. Jeg har en ambition om at ville lave påskeæg selv igen i år, men jeg ved ikke helt, hvor meget jeg kan holde til. Jeg plejer at give Christian påskeæg, så hvis jeg selv kommer i gang, kan det være, jeg laver lidt ekstra. Vi må se :) Her kan du se det fine kort. Det er virkelig detaljeret og sødt.







Det var en dejlig overraskelse :) Det er ellers en lidt hård dag i dag, da jeg sover dårligt for tiden, og også har været ret tidligt oppe i dag, så det var rart at få sådan en uventet pakke.

Jeg kan også tydeligt mærke i kroppen i dag, at jeg har fotograferet meget af dagen i går. I går formiddag var jeg med kattene i haven og havde taget kameraet med. Om eftermiddagen fik jeg endelig taget mig sammen til at få fotograferet alt det crazy catlady-gear, jeg/vi har fået købt sidste år. Jeg har længe lovet jer at vise det frem, men jeg har ikke haft overskud til at få taget billeder af det hele. Men nu ligger billederne så klar, så nu kan jeg snart vise det frem :)

Jeg har heldigvis ikke så meget, jeg skal nå i dag, så jeg kan tage den med ro. Aftensmaden står enten på rugbrød (med æggekage og flæsk samt forskelligt pålæg) eller noget fra fryseren (lasagne til mig og sikkert frikadeller til Christian - nok med kartofler og persillesovs, kunne jeg forestille mig), begge dele med relativ lille forberedelse. Tror også, at Christian er godt mør, når han kommer fra arbejde. Der er vist meget at se til lige nu, og han er så utrolig udmattet, når han kommer hjem. Han må faktisk jævnligt droppe sin hobbyaften, fordi han bare er for træt og skidt tilpas, når han kommer hjem fra arbejde. Det er synd, at det er sådan, men livet har været lidt hårdt ved os ret længe efterhånden, og det kan man ærlig talt godt mærke.

Men nu er det heldigvis snart weekend. Hvis jeg kan svinge mig op til det, kan det være, at jeg laver lidt lækkert til Christians aftenkaffe. Tror, han trænger til lidt forkælelse. Nu vil jeg i hvert fald i gang med et eller andet. I må have en dejlig weekend :)

lørdag den 14. marts 2015

Pi(e) Day - tærtedagen

I dag, 14/3 - eller 3/14 (March 14th), er det Pi Day :) Det er en dag, hvor man fejrer den matematiske konstant, Pi, eftersom dagen repræsenterer de tre første tal i Pi (især på engelsk pga. rækkefølgen i datoskrivningen), nemlig 3, 1 og 4 (marts = 3 og 14 = dagstallet).

Eftersom Pi ligger meget tæt op ad ordet "pie", der betyder tærte på engelsk, har tærter været en del af fejringen, siden den første store fejring af Pi Day fandt sted i 1988 i San Francisco. Det var bare logisk på en eller anden måde, og jeg elsker det! :D Alle undskyldninger for at bage eller lave en særlig slags mad er jeg vild med. I februar fejrede vi pandekagedagen i forbindelsen med fasten (som vi dog hoppede pænt hen over ;) ), og der har også for nyligt været en Nutelladag.

Så hvorfor ikke gribe muligheden og fejre pi day med en rigtig lækker tærte? Jeg har efterhånden ret mange tærter liggende her på bloggen, så herunder kan du se nogle forslag til lækre tærter, du kan bage :)


Hindbærtærte med marcipan

Hindbærtærten her er en let syrlig tærte med masser af smag af hindbær, som skal serveres sammen med en klat god vanilleis. Skulle du i stedet have lyst til at servere den til kaffen, har jeg lavet en kaffebordsversion af tærten, som er lidt sødere i smagen og passer bedre som lækkeri til eftermiddagskaffen :)




Mazarintærte med nougat

Er du vild med marcipan og nougat, er det her klart tærten for dig. Den er superskøn og konfektagtig i smagen, og skal ikke bages helt tør. Så giv den ikke længere i den sidste bagning, end opskriften foreskriver.





Æbletærte

Tærten her er den tærte, der er blevet bagt længst tilbage her i huset. Faktisk havde Christian bagt den en gang, jeg skulle komme på besøg hos ham en af de første gange. Den er rigtig lækker og relativt simpel at lave, og så smager den superskønt. Server den med creme fraice rørt med vanillesukker.





Æbletærte med gitterlåg

Hvis man vil imponere lidt, når der laves tærte, er et gitterlåg altid godt. Jeg har også en opskrift på en æbletærte med revneæbler og gitterlåg liggende her på bloggen. Den blev superflot, selvom fyldt jo ikke er helt lige så farverigt som hindbærtærten, og den smagte dejligt. Undgå at klemme al saften ud af æblerne, da den så nemt bliver lidt tør. Nøjes med at hælde den ekstra saft fra, som ligger omkring æblerne efter rivningen. Server, som den er, eller med creme fraice med vanillesukker.




Tærte med kylling, grønne asparges og champignon

Det er jo også oplagt at lave tærte til aftensmad, så sådan en vil jeg slutte af med. Den her tærte er min aller-yndlings. Den smager simpelthen så godt! Bunden er virkelig lækker og næsten tarteletagtig i smagen, og fyldet komplementerer hinanden virkelig godt.




Jeg har faktisk flere tærter liggende her på bloggen, men de resterende er primært sæsonbetonede mht. fyldet af frugt og grøntsager, så dem, synes jeg, man skal vente med at lave, til det kommer i sæson. Det er noget kedeligt at stå og lave en superlækker jordbærtærte med flødecreme og det hele, og så lægge jordbær på, der i bedste fald smager som at række tungen ud af vinduet :| Så vent med at lave den slags, til der kommer sødere og bedre bær på markedet.

Jeg ved ikke endnu, om jeg selv kommer til at bage tærte i dag. Vi må se. Er meget træt i hovedet oven på de sidste dage, der har været noget hektiske for mig, så jeg kunne godt forestille mig, jeg nok desværre må vente til en anden gang. Men derfor skulle I jo ikke snydes for opskrifter til Pi Day :) Vil ønske jer god bagelyst derude og en rigtig god weekend.

torsdag den 12. marts 2015

Nye billeder fra haven og en katte-update

Det har været nogle fantastisk skønne dage den sidste tid med fuld sol på det meste af dagen, hvilket kattene og jeg virkelig har nydt. Jeg har flere dage været med kattene ude i løbet af formiddagen for at nyde solen, hvor den er bedst, og hvor haven er helt badet i sol. Jeg har haft kameraet med ude, da der efterhånden er en del liv i haven. Mariehønsene er vågnet, og jeg frygter ærlig talt lidt for endnu en epidemi i år, som vi havde sidste år, hvor det væltede ind med mariehøns i sommers. Det var altså lidt uhyggeligt, og jeg er ellers glad for mariehøns. Men der kan også blive for mange.

Til gengæld er der også begyndt at komme bier frem. Jeg har set både humlebier og honningbier, samt fluer, der prøver at forklæde sig som bier ;) Jeg har fanget nogle af dem med kameraet, og resultatet kan du se herunder. I forhold til senere på året er bierne stadig lidt sløve, da de lige er vågnet, så der er større chance for at fange dem med kameraet nu. Til gengæld er de kun fremme i skarp solskin, så jeg er nødt til at udelade blitzen og lade solen lyse dem op. Det fordeler lyset på en lidt anden måde og nogle gange lidt anderledes, end jeg kunne ønske mig, men synes alligevel, jeg er sluppet meget godt fra det under omstændighederne. Så kig med :)

Humlebi i krokus - makro.

Honningbi i krokus - makro.


Her kan du se, hvad jeg mener, når jeg snakker om det naturlige lys, der ikke altid gør, som man gerne vil have. Bien er her belyst
bagfra, hvilket betyder, at den er ret mørk på den side, jeg tager billeder af den. Derfor må jeg skrue op for lyset i billedet for at kunne
se bien ordentligt.




Wannabe-bi-flue. Den ligner meget godt, men øjnene afslører den.

Et enkelt billede af de smukke krokus uden insekter i, men oplyst smukt af solen.



Det er også på tide med endnu en katte-update. Ozzy har været til dyrlægen i tirsdags for at blive vaccineret. Vi havde bestilt en anden vaccine hjem til ham denne gang, da han fik meget ondt efter vaccinationen sidste år. Vi har været noget bekymrede for, om han ville reagere på samme måde i år, men det er gudskelov ikke sket! Vi håber, at hans mund ikke bliver påvirket af det dyk, som hans immunforsvar tager, før vaccinen er optaget, men det må fremtiden vise. I hvert fald har han det stadig godt og har ikke ondt, så det er jo dejligt.

Desværre har vi observeret, at Phoebe den sidste uges tid har gået og små-haltet. Det er næsten usynligt, men man kan lige ane det. Overvejede at tage hende med til dyrlægen i tirsdags, men da det er så lidt, ville vi lige se tiden an. I går indså vi dog, at der måtte ske noget. Hun er i det hele taget ret dårlig til at passe på sig selv, så hun tager overhovedet ikke hensyn til, at hun er øm et eller andet sted. Hun hvæsser kløer, som hun plejer, hopper op, som hun plejer og tonser rundt med Ozzy i haven. I går var hun også oppe øverst i æbletræet! Der endte hun med at hoppe ned fra ca. 1.2 meters højde, og jeg tror, at det var dråben. Senere på aftenen haltede hun nemlig synligt nu, men støttede stadig fint og ville også gerne hoppe op. Men det så ud til at genere hende mere, så jeg skrev en mail til dyrlægen om situationen, og at jeg ville ringe i dag og snakke med hende om det. Hvis det så slemt ud fra morgenen, ville vi prøve at få en akuttid til hende.

I morges observerede Christian så Phoebe lidt, efter han stod op. Det så ikke så slemt ud som i går aftes, hvilket jeg også kunne se, da jeg stod op. Det er svært at vide, om det er lige så mildt som de andre dage, men det er i hvert fald langt bedre end i går aftes. Jeg har snakket med dyrlægen omkring middag, og vi aftalte at prøve at sætte hende på noget smertestillende nogle dage og se, om det gør en effekt. Gør det det, skal hun være på det en 5-6 dage, og så skal vi stoppe med medicinen og se, om det kommer igen. Hvis medicinen ikke virker, skal vi have hende til tjek i næste uge. Det skulle gerne gå i sig selv i løbet af 14 dage, ellers skal hun måske have taget røntgen. Dyrlægen har fået sendt en recept til apoteket på noget smertestillende, som Christian tager med på vejen hjem. Så må vi se, hvordan hun reagerer på det.

Vi håber, at det "kun" er en forvridning et sted, så det går over inden alt for længe og afhjælpes af den smertestillende medicin. Jeg er lidt bekymret, fordi hun overhovedet ikke reagerer på, at jeg trykker på og bevæger skulder, albue og pote, hvilket man skulle synes, hun ville gøre, når det gør ondt et sted. Jeg håber, at det bare er, fordi jeg ikke gør det "rigtigt". Det må tiden vise. Hun er heldigvis glad og kontaktsøgende, som hun plejer. I nat har hun været oppe og ligge på min mave en times tid, hvor jeg lå vågen og nussede hende, og hun skulle også have lidt ekstra nus, da jeg stod op. Så jeg måtte lige gå i seng igen, for hun ville gerne op og ligge på min mave igen. Dyrlægen siger, at vi skal prøve at holde hende i ro, men det er altså svært, for hun er lidt af en racerbil. Hun tager overhovedet ikke hensyn til sig selv. Men vi undlader at lege voldsomt med hende de næste dage, så hun i hvert fald får ro den vej. Nu må vi se, hvordan det går med medicinen. Vil slutte af med et par billeder af den lille (store) patient :) Hun holder siesta lige nu i sin bløde seng ved havedøren, hvor hun kan ligge og hvile og stadig kigge ud i haven og få lidt frisk luft.


mandag den 9. marts 2015

Røstihapsere med røget laks, dildcreme og hjemmebagt surdejsflute

Jeg har længe gået og drømt om at guffe røget laks. Pga. min sygdom i maven er det ikke noget, jeg spiser særligt tit, og da jeg den sidste måned har haft et kraftigt tilbagefald, har det været minimalt med at udfordre maven med lækkerier. Men det er begyndt at gå bedre, og nu skulle det være! Jeg havde egentlig overvejet at lave både en slags pandekager eller madmuffins som tilbehør, men jeg er vild med røstikartoflerne og fik lyst til at se, om det kunne lade sig gøre at lave dem med en rest kogte kartofler i stedet for at bruge rå, revne kartofler.

Det kunne sagtens lade sig gøre! Så hermed en anbefaling herfra. Har du en rest kogte kartofler, så prøv at lave røsti af dem :) De skal bare moses rigtig godt. Jeg havde faktisk troet, at jeg var nødt til at purere dem, så det prøvede jeg først, men det skal du endelig ikke gøre! Det ender i totalt tapetklister :-3 Nøjes med at mose dem grundigt med en gaffel. Opskriften på reste-røstierne giver et helt udmærket resultat, og du slipper for madspild, ren win-win :) De kan endda bruges som et indslag i en forret, som den fulde opskrift her nedenfor lægger op til. Reste-røstierne smager næsten lige så godt som med revne kartofler. Dog vinder de "revne røstier" med et mulehårs længde mht. konsistens. De er lidt mere luftige i det. Fordelen ved at bruge røsti i forhold til f.eks. blinis som en del af en forret er, at du undgår mel. Det er ikke noget, alle kan tåle, så det er et fint alternativ. Tåler man ikke gluten, kan man selvfølgelig også springe brødet over.

Dressingen til den her ret er min sædvanlige dildcreme, som jeg plejer at lave til lakserouladen. Jeg var dog lige kry nok denne gang og målte ikke ingredienserne af, hvilket resulterede i en noget mindre fast creme, der mere var dressingagtig. Men den smagte stadig superskønt. Vil du gerne have en lidt tykkere dressing/creme, end den, du ser på billedet, så følg opskriften nedenfor. Vil du have den lidt mere flydende, kan du tilføje lidt mere creme fraice. Husk dog for guds skyld at bruge en fuldfed flødeost. Ikke noget med lightversionen!

Jeg spiste nedenstående ret som hovedret. Jeg spiste knap fem røsti, så røstiportionen rækker til to personer som hovedret eller ca. 4 personer som forret. Røstierne mætter en del, så jeg vil ikke anbefale at servere mere end to pr. person, hvis du bruger den som forret. Jeg spiste 100 g laks til min aftensmad her og et hjertesalathoved, så hvis I er to, der skal have det her til aftensmad, så brug 200 g laks og to hjertesalater. Hvis du serverer som forret, så kan du nøjes med 100-150 g røget laks.

Har du ingen kogte kartofler, kan du lave røstierne med rå, revne kartofler. Det giver også et lidt luftigere resultat, som jeg skrev ovenfor. Opskriften finder du her. Jeg kan anbefale at sætte et fad med hjertesalatblade på bordet, også hvis du serverer som forret, da det tilføjer lidt lethed og friskhed til retten.





Røstihapsere med røget laks, dildcreme og hjemmebagt surdejsflute (forret til 3-4 eller aftensmad til 1-2)

Reste-røsti (ca. 8 røsti a 6 cm i diameter)
En rest kolde kartofler (svarende til 4 mellemstore kartofler som udgangspunkt)
1 æg
1 tsk groft salt
1 fed hvidløg
Olie til stegning

Dildcreme:
1½ dl flødeost naturel
1½ dl creme fraice 18 %
1 lille potte dild
Ca. ½ tsk salt
Friskkværnet peber
Lidt citronsaft


Derudover:
100-150 g røget laks
Lidt friskklippet purløg og nogle friske dildkviste til pynt
Evt. 1-2 hjertesalater 
1 surdejsflute (har du ikke lige en surdej klar til at bage af, kan du sagtens lave et lækkert flute uden. Du kan finde opskriften på lækre hvedebaguetter her).

Start med at lave dildcremen. Rør flødeosten sammen med creme fraice. Skyl dilden og hak den fint. Rør det mest i cremen og smag til med salt, peber, citronsaft og evt. resten af dilden, hvis du synes, den smager for lidt af dild. Stil den på køl, til maden anrettes eller serveres.

Lav herefter røstierne. Mos dine kolde kartofler grundigt med en gaffel, så de ikke indeholder store klumper. Drys kartoflerne med salt, og pres hvidløget ud over dem. Vend det hele godt rundt.

Pisk ægget sammen i en kop og mos det ind i kartoflerne lidt ad gangen. Du skal måske bruge lidt mere eller mindre alt efter hvor mange kartofler, du har. Undgå, at det bliver totalt suppekonsistens. Der må godt være lidt struktur i kartoflerne endnu. Mosen med æggene skal kunne formes til kugler i hånden med en ske og skal ikke være alt for tynd.

Form kugler af kartoffelmassen med en spiseske og tryk dem lidt flade i hånden, så du har en 1 cm tyk "pandekage". Læg røstipandekagerne på en pande med olie og steg dem gyldne ved middel varme. Læg de færdige røsti på fedtsugende papir før servering. De smager bedst, når de er lune, men ikke brandvarme, synes jeg.

Portionsanretter du som forret, så fordel to røstier på en tallerken og pynt dem med en klat dressing, et stykke sammenrullet laks og lidt frisk dild. Fordel lidt friskklippet purløg på tallerkenen omkring røstierne. Server med lunt flute og evt. blade af hjertesalat som et knasende tilbehør. Stil også resten af dildcremen på bordet.

De færdige røstihapsere med røget laks og dildcreme.

Surdejsflute.



Nøj, hvor jeg nød den her aftensmad. Christian er ikke den store fiskespiser, så han fik noget andet den aften. Jeg er nu heller ikke selv vild med fisk, men der er noget, jeg rigtig godt kan lide, som f.eks. røget laks. Jeg har også længe haft en crawing efter tunmousse, så det står på listen over ting, jeg håber på at kunne prøve at spise inden for det næste års tid, når jeg tør tage chancen i forhold til min mave. Glæder mig allerede :)

Der var egentlig andre opskrifter, der stod i kø til at blive blogget før den her, men jeg kunne simpelthen ikke lade være, fordi jeg bare måtte vise jer mit billede her. Jeg er, som nogle af jer ved, i gang med at arbejde med fotograferingen af mad for at lære at bruge lyset bedre, og jeg har fundet mig en ny plads at arbejde på. Samtidig skal jeg forsøge at få bedre belyste billeder i de mørke måneder, hvilket jeg også arbejder lidt på. Mangler stadig lidt udstyr, men øver mig med lysterapilampen og hjemmelavede reflektorer, og det fungerer overraskende godt :) Billedet herover er dog taget i dagslys på det nye sted, men jeg har også brugt mine reflektorer og prøvet at lege lidt med baggrunden også. Her har jeg brugt en filtdækkeserviet fra Södahl, som vi for nyligt har købt til vores sofabord. Den komplementerer farverne på tallerkenen meget godt, synes jeg.

Vi har haft en stille og rolig weekend. Christian har længe haft lyst til pulled pork, så jeg gik i torsdags i gang med at forberede et stykke nakkefilet, så den kunne komme i ovnen fredag aften og være klar til at spise lørdag. Det var et enormt stykke denne gang, og da vi vidste, at Christians forældre ville være i gang med at indsamle ting til deres loppetorv hele eftermiddagen, tænkte vi, at de måske gerne ville komme forbi og spise, når de var færdige, så de kunne slippe for at skulle lave mad. Det ville de gerne, så vi havde altså gæster til spisning i lørdags :) I går, da vejret var så flot, var vi en lille tur i haven med kattene og kørte derefter en tur. Jeg ville gerne have nogle friske blomster, så vi endte i Kvickly, hvor vi købte et par buketter roser, som nu står fint her i stuen og pynter. Snuppede lige et billede af dem her for lidt siden. De er rigtig fine i sarte farver.




Det er rart at mærke, at det går fremad med maven nu. Jeg kan begynde at spise lidt mere forskellig mad igen og også lidt snacks i weekenden. Det betyder en del for humøret også. Det er desværre ret langt nede for tiden. Jeg tror ikke rigtigt, jeg er kommet mig over vores Oscar-aften. Søvn betyder meget for mig, og den blev totalt slået i stykker den dag. Føler mig ensom, trist og usynlig for tiden, og det er rigtigt ubehageligt. Energien er også meget i bund, og jeg har haft svært ved at overkomme at lave selv de mest basale som f.eks. aftensmad eller bare at få et bad. Sådan er det desværre nogle gange, når jeg har dårlige perioder, det ved jeg godt, men det er aldrig rart, når sådan en dukker op.

Den sidste tid har jeg også kæmpet meget med mit kroniske piskesmæld. Det hænger helt sikkert sammen med den dårlige periode, for når energien er lav, får jeg ikke bevæget mig så meget, som jeg plejer, og jeg bliver mere anspændt. I år er det ti år siden, jeg blev påført det. Er stadig rigtig ked af, at jeg skal leve med alle de her smerter, uden vedkommende idiot overhovedet fik nogen konsekvenser af det. Han fortjener et los i kuglerne over det, ærlig talt. Eller i det mindste burde han have at vide hvor mange smerter og problemer, han har påført mit liv. Men det får han aldrig :|

Der er i det hele taget sket utroligt meget de sidste ti år. Vi sad og så nogle af de billeder, jeg har lånt med hjem fra min far, i går inden vi sov. Der var bl.a. nogle af mig for omkring syv år siden, og jeg fik nærmest et chok, da jeg så dem. Det var billeder fra dengang, jeg var allerstørst, og jeg var betydeligt større, end jeg vidste, jeg havde været! Mad har altid været et problem for mig, og jeg har været syg i forhold til mad, siden jeg var teenager. Det er dog en længere historie, som jeg ikke går ind i nu, men der er helt klart sket meget de sidste syv år. Da jeg fik min pension og fik ro på i 2009, skete der noget. Jeg fik det lidt bedre, fik spist lidt sundere mad og tabt mig en smule. Men det var først i slutningen af 2009 og starten af 2010, der virkelig skete noget. Jeg blev voldsomt syg med tarmbetændelse og havde de værste smerter nogensinde. Dem levede jeg med i et halvt år, før det begyndte at blive bedre.

Siden dengang har der været meget, jeg ikke tåler særligt godt, og jeg har været nødt til at tage hensyn til det. Der er desværre senere kommet flere komplikationer til i forhold til at tåle mad, så jeg i perioder må spise endnu mere begrænset, end jeg ellers gør. Den eneste fordel, der har været af det her lorteforløb, er, at jeg er kommet ned i vægt. Jeg vil skyde på, at jeg har i tabt omkring 40 kg, siden jeg var størst. I dag er jeg normalvægtig og har været det i nogle år efterhånden. Jeg er dog ikke sikker på, at det er alle problemerne værd, for det er fandme hårdt! Men man må jo være glad for den lille positive ting, der trods alt er.

I de her dage, hvor mit hoved er fuld af tunge og triste tanker, er det dog dejligt med lidt ekstra solskin. Det er rart at mærke, at foråret er på vej. Jeg glæder mig, til alt er lysegrønt og frodigt udenfor. Det bliver skønt. Kattene nyder også livet i fulde drag i haven og i solstråler indenfor i de her dage. Der er også begyndt at komme lidt insekter og smådyr frem, hvilket Phoebe har opdaget. I går var hun lige ved at snuppe et firben i haven! Det havde hun nok også gjort, hvis jeg ikke havde stoppet hende, så det nåede at slippe væk. Hun er en vild jæger :D

Mariehønsene er også ved at komme frem. Der er faktisk mange allerede, selvom vi kun er i starten af marts.


Apropos kattene skal Ozzy til dyrlægen og vaccineres senere på ugen. Jeg håber, at han ikke får alt for mange komplikationer pga. det. Sidste år fik han mange smerter, og vi er også lidt bekymret for, om han kan holde mundbetændelsen i skak, når hans immunforsvar taget et dyk pga. vaccinen. Men det skal jo til for at han kan komme videre med sin behandling.

Christian har noget ferie inden for de næste måneder, så vi håber, at vi kan trappe Ozzy ud af aloe vera, og han ellers har det godt og spiser pænt, så vi kan tage lidt hjemmefra et par dage. Det er dog umuligt at sige noget om endnu, men det er vores eneste chance for at komme lidt væk i år, da han skal være på interferon i et halvt år i hvert fald med en daglig dosis, som kun jeg/vi kan give ham. Men vi må se, hvordan det går efter vaccinationen. Ellers må vi tage lidt ture ud hjemmefra i stedet. I hvert fald bliver det rart med nogle fridage sammen. Det glæder vi os begge til.

Det var alt herfra i dag - og det blev til meget, kan jeg se. Men mit hoved er også stopfyldt med tanker og følelser for tiden, så der skal ventileres lidt ind imellem, så det ikke eksploderer ;) Nu vil jeg komme lidt videre med min dag og gå en tur i haven med kattene, så vi kan få leget lidt i solen. Phoebe trænger til at jagte bird'en (en fiskestang med en "fugl" på enden, der lyder meget naturtro med sin flaksen), tror jeg. Det tager måske også toppen af frustrationen over havens "møgfugle", som hun sidder og skælder ud dagligt, når de har den frækhed at sidde i buskadset uden overhovedet at overveje at flyve ind i munden på hende ;)

tirsdag den 3. marts 2015

Forårstegn

Her et par dage inde i marts måned er vi sådan rent formelt på vej ind i foråret. Vejret i dag har dog tydeligt vist, at vi ligger lige på grænsen mellem vinter og forår. Da jeg stod op, bragede solen ind ad vinduerne, og jeg kunne gå ud i haven i min natkjole, da jeg skulle fodre fuglene. Der sad et par solsorte og tiggede, da jeg trak fra, så jeg måtte straks ud med et æble til dem. Ude i haven har jeg også fået fyldt småfuglenes foderautomat op, og den har allerede været ret velbesøgt.




Jeg lod havedøren stå på klem, efter jeg havde været i haven, og det blev ikke engang koldt i stuen, fordi solen blev ved med at brage ind. Den åbne dør gjorde det også muligt for mig kort tid derefter at høre en hysterisk mjauwen udefra, så jeg måtte ud og kigge. Det var, som jeg havde forventet, naboens hysteriske hunkat, der stod uden for hegnet og pustede sig op over for Phoebe. Phoebe stod med tyk hale i haven ud for nabokatten. Jeg psst'ede lidt af katten, så den gik væk fra hegnet. Men så skulle Phoebe lige sige noget til den. Er ikke klar over, om hun kaldte på den, for at den skulle blive der, eller hun lige skulle sige den et par ord, når nu jeg var hendes rygdækning, men de blev siddende roligt og kiggede på hinanden noget tid, og jeg gik ind igen.

Da jeg havde siddet inde kort tid herefter, begyndte det at blæse op, og himlen blev helt mørk. Det var et vildt skift i vejret, der indtil da havde været så flot. Og så begyndte det at vælte ned med sne! 0.o Som om det gik fra lunt og venligt forår til vinter på for minutter. Nåede lige at fange et (kedeligt) billede af fnuggene, før det stoppede igen. Under "snestormen" opdagede småfuglene, at der var blevet fyldt op med mad, og en hel spurveflok landede i buskadset. På billede nr. tre herunder kan du måske se lidt mere end ham, der er i fokus :)


Blåmejse i buskadset. Man kan fornemme den mørke snehimmel i baggrunden.

Spurveflok.



Efter sneen var slut, begyndte solen igen at skinne kraftigt, og nu er her lunt og dejligt igen. Phoebe og jeg har været en tur i haven (denne gang med lidt mere tøj på) for at fange de spæde forårstegn. Vintergækkerne har været fremme længe og ligeså erantis (som jeg dog ikke har taget billeder af i dag). Alle blomster og blade derude var våde af sneen, som hurtigt smeltede, da solen kom frem igen :)






Men man begynder også at kunne se krokus i haven nu. De pibler frem i mit bed og rundt omkring i græsplænen, hvor der måske tidligere har været anlagt bede. Man kan rigtigt fornemme, at foråret er på vej, selvom der stadig er nattefrost nogle dage, og vejret kan være lidt barskt.

Mit favorit-havebillede i dag. Elsker de gyldne og grønlige farver sammen. Det er lilla krokus i mit lille hjørnebed.

Dråberne ligger tungt på havens krokus.

Tigerstribet krokus fanget i en solstråle.



For nogle år siden efterhånden husker jeg at have ligget på græsplænen og taget makrobilleder i slutningen af maj måned sammen med Putte. Åh, hvor vi savner den dejlige dreng. Han elskede også at være med os i haven, og han var glad for at gå med ud, når jeg tog billeder. Det gør de andre heldigvis stadigvæk, især Ozzy. Men det er nu ikke vejr for ham at ligge og slappe af på græsplænen endnu, så jeg havde kun Phoebe med ude i dag. Hun var i æbletræet og holde øje med hele haven, mens jeg gik rundt derude. Dengang i marts for nogle år siden var der allerede bier fremme. I går har jeg allerede set en sommerfugl (som overvintrer i garagen) og en vågen mariehøne. Det er vildt, hvor tidligt naturen nogle gange er på den. Pga. den milde vinter blomstrer buskadset allerede med de lille blomster, der ellers først kommer frem i april og maj. Naturen er totalt rundtosset! Det er dog ikke alle dyr, der er vågnet endnu. Jeg fandt den her lille fætter i en vintergæk i buskadset. Der sidder "han" jo fint og sover, til det er lunt nok til at komme frem og arbejde for føden :) Det er en lille flue, der sidder gemt inde i vintergækken.




Det skifter virkelig meget i dag, vejret. Nu er det igen overskyet, og der hænger en tung, mørk sky over hovedet på mig. Det skulle ikke undre mig, om der kommer mere nedbør.

I lørdags var det også strålende solskin. Det er nu ret dejligt, synes jeg, selvom jeg er lidt træt af ikke at have haft en ordentlig kold og snefyldt vinter i flere år efterhånden. Men nu går vi jo mod forår, hvilket er en årstid, jeg er meget glad for. Den frodighed, der spirer frem i løbet af april og maj er fuldstændig fantastisk og et lille mirakel hvert år, synes jeg. Og så går vi jo også mod tider mere flere motiver for mig, der er glad for at fange blomster og smådyr med kameraet i haven.

Vi brugte weekenden på at få slappet af, og så var vi en tur på kirkegården. Derudover er jeg i gang med at lege med at få bedre lys på mine madbilleder, hvilket jeg har brugt lidt tid på i lørdags. Jeg har endnu ikke noget særligt lysudstyr til formålet, så pt. bruger jeg en gammel lysterapilampe, som vi har haft stående ubrugt i mange år efterhånden. Den kan til nøds bruges til at få lidt mere dagslysagtigt lys på mine billeder, men det er stadig ikke så nemt. Det føles lidt, som da jeg skulle starte med at tage billeder for første gang, og jeg ville bare så gerne være god lige fra starten. Men det tager jo tid at lære teknikken, og madfotografi med kunstigt lys er helt nyt for mig. Med tiden skal jeg have købt noget professionelt lysudstyr hjem, men lige nu arbejder jeg bare med at blive bedre til det rent tekniske. Det handler bl.a. om at få reflekteret lyset, så skyggerne på billederne bliver mindre hårde, og at få belyst maden optimalt. Det er jo lidt sjovt at komme i gang med, og jeg håber, at jeg med tiden får lavet et par bordplader, jeg kan bruge som baggrund, og får købt nogle rekvisitter hjem også (f.eks. div. servietter, stofprøver, sølvbestik og andre spændende ting, der kan gøre billederne mere interessante). Jeg fik taget billeder af vores aftensmad i lørdags, og opskrift og billeder kommer på bloggen her på et tidspunkt inden for den næste måned, regner jeg med :)

Jeg fik endelig sendt vores dyrlæge en mail i går, så nu går jeg også venter på, at hun har tid til at vende tilbage med et svar på, hvilken vaccine vi skal have bestilt hjem til Ozzy. Han skal vaccineres inden opstarten på interferon, men skal ikke vaccineres med samme vaccine som sidste år, da han blev ret dårlig af den. Jeg håber, det går bedre med en ny vaccine i år. Derudover har vi fået noget Hill's z/d tørkost hjem til ham, som vi giver ham ganske få gram af om dagen i håb om, at han vil kunne tåle det, så han kan skifte over på det med tiden. Det er et allergifoder, og vi håber, det kan have en positiv indvirkning på hans kløe og på hans mave, der har det lidt hårdt med fibermængden i det, kattene spiser lige nu. Han er lidt pelsløs på bagsiden af ørerne og har været det siden i sommers, og han har fået krattet meget pels af over hele kroppen i løbet af vinteren. Vi tror dog også, at aloe vera'en har noget at sige der, da den giver ham kløe ved større doser, men ørerne har været tyndpelsede lang tid før, han startede på aloe vera. Det kunne også være rart, hvis det nye foder havde en positiv påvirkning af munden, at han får allergifoder. Lige nu er vores største håb dog, at hans mave vil kunne tåle det, så vi fortsætter med miniportioner af det den næste tid. Han kan heldigvis rigtig godt lide det.

Nu vil jeg stoppe, for jeg skal videre i programmet. Madplanen er færdig, og jeg satser på at "overleve" den, selvom den er mere udfordrende, end den har været de sidste uger. Det går bedre med maven, så nu forsøger jeg mig med lidt interessant mad. Jeg skal bl.a. have noget med røget laks, og vi skal også have en rugbrødsdag, så det glæder jeg mig til :) Håber, det kommer til at gå uden tilbagefald og smerter.


Wow, nu tordner det også! Vejret skal da hele paletten rundt i dag, må man sige! Og det sner igen. Det vælter simpelthen ned med kæmpe fnug. Det er sjældent, der er så store forskelle i løbet af en dag, som der har været i dag. Det er, som om nogen ikke rigtigt kan bestemme sig for, om det skal være vinter eller forår. Jeg har i hvert fald svært ved at forstå, at jeg kunne gå ud i min natkjole og fodre fugle tidligere på dagen, når det nu både stormer, tordner og sner! Det er, som om det er en helt anden dag. Vinter og forår kæmper en brav kamp om magten lige nu, lader det til :)