onsdag den 26. august 2015

Tomatsalat med frisk mozzarella

Så kunne jeg endelig finde tid til bloggen igen. Vi har haft ferie de sidste 2½ uge, så der har ikke været så meget tid til at blogge. Jeg har i stedet brugt tiden på at nyde mine dage sammen med Christian og arbejde på et renovationsprojekt herhjemme. Det vil jeg vende tilbage til og fortælle lidt mere om senere i indlægget.

I indlægget her får I den sidste opskrift fra Christians 40 års fødselsdag, som vi afholdt i slutningen af juni. Opskriften er på tomatsalat, der er ultra simpelt at lave, og som smager skønt som et sommerligt tilbehør til mange retter. Tomatsalaten er et perfekt miks af smag og konsistens, da den indeholder både sødme fra tomaterne, syrlighed fra dressingen og skarphed fra løgene, og derudover indeholder den en behagelig blødhed i biddet i mozzarellaen og tomaterne, og knasende friskhed fra løgene. Hvis man vil, kan man også kombinere den med lidt blade af frisk basilikum. Jeg nøjedes med at bruge lidt til pynt.

Dressingen er på ca.-mål. Smag den til. Det kan være lidt forskelligt, hvor syrlig og skarp man ønsker sin dressing. Mængden er i øvrigt rigelig, da tomatsalaten ikke skal sejle i dressing, dvs. at den ikke skal være dækket af den. Resten kan bruges over en grøn salat, eller du kan vælge at lave en mindre portion dressing. Opskriften på dressingen har jeg fra God Mad, Let At Lave.

Som tilbehør vil jeg tro, at mængde af færdig tomatsalat rækker til 4-6 personer alt efter, hvor hårdt folk går til den.





Tomatsalat med frisk mozzarella (4-6 personer)

4-5 gode tomater
3 kugler frisk mozzarella
Ca. 2 mindre løg eller 1 stort
Evt. lidt frisk basilikum til pynt

Dressing:
1½ dl olie (jeg bruger rapsolie, som er smagsneutral)
Ca. ½ dl hvidvinseddike
Ca. 1 spsk dijonsennep (start med at putte lidt mindre i)
Salt og friskkværnet peber

Vask tomaterne og skær dem i tykke skiver. Tag mozzarellakuglerne ud af poserne og ryst det værste væde af. Skær dem i tynde skiver. Pil løgene og skær dem i tykke skiver. Læg tomat- og mozzarellaskiver skiftevis i en skål med flad bund eller lignende. Læg evt. flere lag i højden. Slut af med at fordele løgringe over tomatsalaten.

Hvis du ønsker det, kan du også lægge løgringe over det nederste lag (i tilfælde af at du laver flere lag), før du lægger endnu et lag tomater og mozzarella ovenpå. Du skal dog bare være opmærksom på, at sprødheden godt kan gå af løgene i dette lag, når de ligger klemt inde mellem de fugtige lag og måske også er dækket af dressingen.

Pisk olie og hvidvinseddike sammen. Smag til med dijonsennep, lidt ad gangen. Måske skal der lidt mindre i end 1 spsk, alt efter hvor stærk din sennep er. Smag dressingen til med salt og friskkværnet peber. Måske vil du også smage til med lidt mere olie, hvidvinseddike eller dijonsennep, om nødvendigt. Fordel noget af dressingen over tomatsalaten. Der skal en del på, men det må ikke dække tomatsalaten. Vil skyde på, at jeg hælder så meget på, at salaten er ca. 1/3 - 1/2 dækket. Brug evt. resten til en grøn salat.

Opbevar den færdige tomatsalat i køleskabet, til den skal spises. Løgene er sprødest på dagen, den er lavet, men den kan holde et par dage i køleskab. Pynt tomatsalaten med frisk basilikum før servering. Ønsker du mere basilikum i end kun til pynt, vil jeg anbefale, at du også venter til serveringen, før du drysser det over af hensyn til konsistensen af krydderurten.

Den færdige tomatsalat pyntet med lidt frisk basilikum.



Da vi i foråret vidste, at Ozzy skulle starte op på interferon i sin behandling af mundbetændelse, vidste vi godt, at vi ikke kunne komme nogen steder i sommerferien. Derfor tog vi en lille Jyllandstur i vores forårsferie i år, og fik også set lidt her på Sjælland i løbet af ferien. Jeg er håbløst bagud med at lave billeder fra den ferie, fordi der er så meget andet at tænke på, men på et tidspunkt kommer de her på bloggen.

Hans opstart på daglig medicin betyder, at vi er nødt til at være hjemme hver dag for at give ham det. Derfor bestemte vi os for, at vi så kunne komme videre med et projekt herhjemme, som vi har ønsket os at få gennemført i flere år. Vi har soveværelse i et lille rum, som hænger sammen med stuen via en foldedør, men har flere andre værelser i huset, som ikke rigtigt er i brug. De kræver dog en seriøs overhaling, før de kan blive til noget ordentligt, så vi vidste, at det ville blive et stort arbejde. Vi brugte den første uge samt lidt af uge nr. 2 til at starte op på projektet. Indtil nu har få fået tømt rummet, fjernet et stort skab, pillet loftet ned og fjernet tapet og div. lister i rummet. Vi har også fået købt lidt ting ind til det. Nogle meget tunge gipsplader, som Christian og jeg havde et hyr med at få båret op til huset. Shit, det var tungt arbejde! Men nu er de oppe. Desværre fandt vi ud af, at gasbetonen over vinduet er revnet, og da vi gerne vil have det skiftet på et tidspunkt, skal vi i gang med at reparere det. Vi har købt noget "lim" til gasbeton, så det er måske det næste, vi skal i gang med.

Vi har også fået bestilt et vindue, som vi nu går og afventer, for det virker dumt at skulle pille lister og alt af igen for at skifte vindue i fremtiden. Huset kommer dog til at se lidt asymmetrisk ud, til vi i fremtiden skifter de to andre vinduer på den side af huset, da det nye har en sprosse igennem midten af ruden på tværs, hvor de andre ikke har. Men sådan må det bare være. Vi må få afsluttet et projekt ad gangen. Vi har først vinduet om omkring 5 uger, så der er lidt tid, til vi kan komme i gang med at sætte det i.

En anden ting der sinker processen lige pt. er strømmen i rummet. Vi skal have ført stikkene ud gennem gipspladerne, der skal op, så det kræver måske noget elektrikerarbejde. Christian skal se på det, og vi skal finde ud af, om det er noget, vi selv kan skifte. Vi skifter selvfølgelig kun det, man må gøre selv. Vi har også fået ført ledninger gennem loftet til antennekabel, satelitkabel og internetkabel, som vores tv skal sluttes til i fremtiden. Det var dog kompliceret at lave, da væggen der ikke var hul, så det kunne føres igennem, så Christian har hugget en mindre fuge i væggen, som kan indeholde det elektrikerrør, som kablerne løber igennem. Smart, synes jeg :) Men det er så status på vores projekt so far. Vi valgte at holde lidt ferie også, at slappe af, for det havde vi også brug for. Vi har mest været hjemme, især pga. Ozzy, som jeg vil komme mere ind på nedenfor.

Sådan ser rummet ud nu. Det er gipsplader, der står foran vinduet.



Siden foråret har Ozzy haft et tilbagefald med sin mundbetændelse. Derfor startede vi ham op på interferon, men det har ikke gjort nogen forskel på ham. Faktisk opdagede vi tidligere på måneden, at han også var rød i gummerne nu (før var det kun bagerst i munden i bøjet). Jeg snakkede med Jens Ruhnau, og vi aftalte at se tiden an til efter hans ferie, og hvis det blev værre i ferien, skulle vi give ham en antibiotikakur igen. Det blev desværre værre, og Ozzy mistede nærmest helt appetitten. Vi fik derfor først taget blodprøver, som var overraskende flotte, og startede ham derefter op på antibiotika. Kuren har gjort en stor forskel for ham, men vi ved også, at det bare er et spørgsmål om tid, før der kommer et nyt tilbagefald, når noget stadig holder betændelsen i gang. Så jeg har haft fat i Jens, efter han er kommet tilbage fra ferien, og vi har fået lavet en aftale om, at Tanddyreklinikken tager Ozzys sidste tænder i næste uge :( Det er virkelig hårdt at skulle sige farvel til dem, for de er så stor en del af hans personlighed, hugtænderne, og jeg er sikker på, han har det på samme måde. Men hvis det er det, der skal til, for at han har det godt og har mindre ondt, må man jo gøre det. Vi fortsætter derudover på interferonen, som måske skal sættes op i dosis. Vi skal have en ny portion med hjem i næste uge efter operationen.

Ozzy spiser nogenlunde. Han kan godt selv, men nogle dage håndfodrer jeg ham lidt for at holde ham i gang og vægten oppe. Desværre har antibiotikaen gjort ham meget lysfølsom, hvilket har resulteret i en slem forbrændt næsetip ("knappen") i sidste uge. Det var ret skræmmende at finde ud af og endnu mere skræmmende at læse om, da det jo kan føre til kræft. Han var ude i skyggen de efterfølgende dage, men jeg syntes ikke, det helede godt nok, så siden har han været inde for nedrullede gardiner, til solen næsten er gået ned om aftenen. Det er en noget deprimerende situation for både kattene og os, men han skal helst komme sig oven på skoldningen, så andet er ikke for. Jeg kan da også konstatere, at den ser bedre ud, men vi fortsætter sådan her lidt endnu, til huden er helt pæn og god igen. Når han skal opereres, skal han alligevel holdes inde i 7-10 dage, vil jeg tro, så han bliver jo vant til det, måske... Han får i hvert fald ikke lov til at komme ud til et stykke tid efter antibiotikakuren næste gang, så vi forhåbentlig kan slippe for endnu en solskoldning.

Så Ozzy bliver mis totalt tandløs i næste uge :| Heldigvis er det ikke den eneste titel, han får den næste tid, for jeg fik i går besked fra Zooplus, at han bliver en stjerne i deres nye 2016 dyrekalender! Jeg har indsendt lidt billeder til dem af Ozzy og Phoebe, da de søgte modeller til deres kalender, og de har valgt et af mine billeder til kalenderen. Det er en stor ære, for der er jo mange forskellige dyr og ikke kun katte i kalenderen, og Ozzy er valgt ud mellem mange katte, er jeg sikker på. Han bliver mis vinter (hvilken måned ved jeg så ikke), kan jeg se af valget af billedet, da det er et snebillede, de har valgt. Herunder kan du se mit oprindelige billede. Zooplus har dog lov til at redigere i det, hvilket jeg også kan se, de har gjort i det billede, de har sendt til mig i dag (for at få afklaring på, hvilket af kattene der er på billedet). Deres udgave har fået mere knald på farverne og mindre kontrast, så sneen er knap så hvid. Derudover et det også beskåret lidt tættere, så han fylder mere på billedet. Som tak har jeg fået et gavekort på 25 euro til Zooplus' hjemmeside, hvor vi handler rigtig meget, så det er jo dejligt. Kan vi nemt få brugt. Vi skal snart bestille mere vådkost til Phoebe, og så forsvinder pengene jo hurtigt. Ozzy har sin egen lille belønningssnack herhjemme, hvor vi pt. er i gang med at afprøve, om han tåler et nyt mærke gærtabletter, efter hans favorit er blevet stenhårde og ikke længere kan brækkes i stykker, han kan spise. Endnu går det heldigvis godt (7-9-13).




Jeg har så meget, jeg gerne vil fortælle jer, men det bliver for meget på én gang, så resten må vente til en anden dag. Nu skal jeg i gang med madplan, for det er blevet hverdag igen. Ferien har været næsten helt uden madplan, hvilket både har været befriende og stressende. Ser frem til lidt strammere planlægning den næste tid. Håber at se Ozzy fremme og spise noget igen inden alt for længe, for han har ligget og sovet under sengen, siden han fik sin medicin ved 11-tiden. Tror dog godt han ved, at han ikke skal nogen steder i dag (dyrlæge f.eks.), men man må jo hellere være på den sikre side, tænker han nok.

Nu vil jeg komme i gang. God dag til jer :)

fredag den 7. august 2015

Grøn pastasalat

Før jeg starter dagens indlæg, vil jeg gerne sende en varm tak ud til alle jer, der har sendt mig søde, støttende hilsner her på bloggen og på Facebook efter mit seneste indlæg. Det betyder så meget mere, end I aner, så tusind tak!

Det er efterhånden noget tid siden, vi holdt Christians 40 års fødselsdag, så nu må det være på tide at fortælle lidt om den mad, der blev spist. Vi havde bestemt os for at grille, og regnede bestemt med, at vi kunne sidde i haven. Vi havde fået vasket alle havemøbler af og fået dem stillet op i haven, så alt var klart. I slutningen af juni forventer man jo naturligvis at kunne sidde udenfor. Sådan blev det dog ikke, for den her sommer har været en af de koldeste og vådeste, og den dag blev ikke meget anderledes. Faktisk var det en af de vådeste i lang tid! Men vi fik stillet en indkøbt pavillon op over terrassen, så der kunne grilles i tørvejr, og så sad vi ellers indenfor og spiste.

Menuen stod på:

Velkomstdrink:
bestående af hyldeblomstsaft, hvidvin, danskvand og danske jordbær.
Kød: barbecuemarinerede nakkekoteletter, ribeyebøffer, hakkebøffer, hotwings og forskellige slags pølser.
Tilbehør: grøn pastasalat (som I får opskriften på i det her indlæg), hjemmelavet kartoffelsalat med dild, tomatsalat med mozzarella, majskolber, der havde været på grillen, stor salatbar, samt div. brød, dressinger og kryddersmør, som dog var indkøbt for nemheds skyld.
Dessert: hjemmelavet strawberry cheesecake ice cream, Hansens vanilleis, hjemmebagt brownie med store stykker lys chokolade og hakkede valnødder, lidt indkøbte vafler.
Derudover: lidt forskellige snacks og slik.

En del af opskrifterne kender I allerede, men jeg vil i det her indlæg give jer opskriften på den grønne pastasalat, og vender senere tilbage med opskriften på min tomatsalat med mozzarella.

Pastasalaten her har jeg lavet i mange år efterhånden. Den går fint som tilbehør til alt kød, eller man kan spise den, som den er, med tilbehør af godt brød. Er vild med det grønne tema i salaten, som også passer godt sammen smagsmæssigt. Jeg lavede knap en dobbeltportion pastasalat til festen (hvor vi var 13), men det var mere end rigeligt, når der også var meget andet tilbehør. Så en almindelig portion som angivet i opskriften rækker nok til en 3-4 personer, hvis der ikke er meget andet tilbehør, er min vurdering.





Grøn pastasalat (3-4 personer)

300 g pastaskruer
2 dl frosne ærter
1 broccoli
Feta i tern (bruger en med forskårne tern i saltlage, da Puck-typen bliver lidt for blød og salt til denne pastasalat)

Dressing:
2 dl yoghurt naturel
2 tsk dijonsennep
1 potte frisk dild
Salt

Kog pastaen. Hæld den i en si, og skyl den med koldt vand. Lad den dryppe af og køle helt ned.

Del broccolien i mindre buketter og put dem i en gryde. Put lidt vand i gryden (skal ikke dække broccolien, bare lidt i bunden, uden den kan koge tør). Tilsæt salt (ca. 1 tsk). Bring gryden i kog, og lad broccolibuketterne dampe, til de er næsten møre, men stadig har bid (tjek med en kniv undervejs i stilken. Der må gerne være lidt modstand). Hæld den dampede broccoli i en si, og skyl den straks med koldt vand, så den beholder den flotte grønne farve. Køl den af, mens du laver resten af pastasalaten.

Put ærterne i en skål og overhæld dem med kogende vand. Gentag. Hæld vandet fra.

Rør yoghurt sammen med sennep. Skyl og hak dilden og vend den i dressingen. Smag til med salt. Den må gerne være stærk i smagen af sennep, for det udjævner sig, når den fordeles over pastaen. Så er den slet ikke så stærk.

Put pastaen i en stor skål eller bøtte. Vend den sammen med dressingen. Del broccolien i mindre buketter, hvis de er til den store side, og vend dem i pastasalaten sammen med ærter og feta. Det er en smagssag, hvor meget feta man ønsker i sin pastasalat, men jeg bruger ikke mere end en bøtte. Du kan i øvrigt selv eksperimentere med andre grønne grøntsager, hvis du får lyst til at supplere eller skifte ud i fyldet, f.eks. agurk eller dampet, grøn asparges :)

Stil pastasalaten på køl nogle timer, før den serveres, så den får mulighed for at trække og suge dressingen. Server til f.eks. stegt kød eller frikadeller med godt brød til.

Kæmpeskålen med pastasalat til Christians 40 års fødselsdag :)




Puha, vi lever med et konstant forhøjet angstniveau herhjemme pt. Ozzys appetit er helt i bund, hvilket bekymrede os så meget, at vi har haft ham til dyrlægen for at få tjekket blodprøver. Vi har været gennem hele møllen med nyresvigt med Putte, så dårlig appetit er noget, vi ikke tager let på. Vi er stoppet med at give ham aloe vera, fordi vi vurderede, at der var en risiko for, at det påvirkede hans appetit, men den er ikke blevet meget større, siden vi stoppede. Så i går tog vi altså en tur til dyrlægen.

Vores dyrlæge kunne ligesom vi konstatere, at Ozzys mundbetændelse er blevet betydeligt værre. Nu sidder det også i gummerne, og hun mente også, at han måske var lidt hævet ved tungen. Han kan dog godt spise, når han kommer i gang, men lysten til mad er ikke så stor. Vi fik taget en blodprøve, som jeg har siddet og afventet svaret på i dag. Det er et angsthelvede for mig at vente på, og jeg har haft det rigtig skidt. Vågnede også alt for tidligt og lå med angst længe, før jeg opgav og stod op. Nu har jeg så netop modtaget hans prøvesvar pr. mail, og det fik pulsen til at falde fra skyhøj til næsten normal, mens jeg læste det. Han svar er nemlig utroligt pænt. Faktisk er det den pæneste blodprøve, han nogensinde har fået lavet! Simpelthen utroligt. Men det er jo kun dejligt, for så ved vi, at det ikke har noget at gøre med hans lever eller nyrer, at han har det sådan, og det er en kæmpe befrielse at få at vide. Virkelig. Selv hans hvide blodlegemer er steget på trods af interferonbehandling og infektion, så det er i det hele taget meget overraskende. Men dejligt.

Til gengæld skulle man synes, at han burde have det meget bedre med sådan en flot blodprøve. Men det har han ikke. Jeg kan ikke helt gennemskue, hvor meget hans hårde mave påvirker hans appetit, men han er i hvert fald nødt til at få kattemalt dagligt for at kunne have gang i maven. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan. Men det er blevet værre, mens han fik aloe vera. Også sært, for sidst, han startede op på det, fik han lidt blød mave af det, så ingenting giver rigtig mening mere, som I nok kan se. Men nu ved vi i det mindste, at hans appetit ikke hænger sammen med sygdom i nyrer eller lever.

Ozzy holder udkig fra klatretræets 3. platform (1.5 meter oppe) og nyder køligheden en aften for nogle dage siden.



Jeg har haft snakket med tanddyreklinikken og fået dem til at udskrive en tabletkur (anbefalet af Ruhnau, hvis Ozzy skulle få tilbagefald i hans ferie) med samme antibiotika, som Ozzy fik for 14 dage siden som pasta. Dengang fik han ikke meget ud af den, hverken i virkning eller i indtag, fordi noget røg ved siden af hver dag, da det skummede ud af munden på ham. Håber, at pillerne kan gøre en forskel, til Jens Ruhnau kommer hjem fra sin ferie, og vi kan snakke med ham om at få taget de sidste tænder på Ozzy. For det virker til at være det, der skal til. Det ser ikke ud til, at der er en anden løsning. Desværre ved vi ikke, om det overhovedet gør nogen effekt, men man er jo nødt til at prøve et eller andet. Og så må vi prøve at starte ham op på aloe vera igen, når hans mave er blevet lidt bedre.

I weekenden havde vi egentlig planer om at skulle i tivoli med min far og Marianne, men jeg har skrevet til dem om Ozzy, og vi har aftalt at snakke sammen dagen før, vi havde planer om at skulle afsted, så vi kan se, om vi kan køre fra Ozzy en hel dag. Han spiser nemlig stadig ikke ret pænt. I går efter dyrlægen har han dog spist rigtig pænt, men vi ved, at sådan en dag er helt anderledes end andre, fordi turen gør, at han får en enorm appetit. Jeg afventer stadig og ser, om han får så meget appetit i dag. Håber det virkelig. Er dog endnu ikke særligt imponeret over hans appetit i dag. Vi har en aftale med Christians forældre om, at de kommer op og er hos kattene, mens vi er væk, så kattene kan komme i haven, og så kan de også holde lidt øje med Ozzy. Hvis vi ender med at tage afsted, håber jeg, at han får spist noget, mens vi er væk.

Pyha. Sikke en omgang. Men nu har vi da en slags afklaring, og det er rart. Så må vi se, hvad antibiotikakuren gør for ham.

Ozzy er jo ikke husets eneste kat, selvom det efterhånden ser sådan ud i mine indlæg. Vi har jo også Phoebe, den dejlige lille pipfugl. Hun pipper lystigt i køkkenet nu, så jeg skal vist snart forbi madskålen med noget til hende. Hun er (som jeg) lidt skuffet over mængden af sommerfugle i år. Vores sommerfuglebuske i haven har ellers aldrig været større eller flottere, men de er ikke særligt besøgte. Phoebe er en "dygtig" sommerfuglejæger, og hun sidder troligt under busken hver dag for at se, om der ikke skulle være lidt at snuppe. Det er der dog ikke rigtigt, for de få sommerfugle, der er, er meget sky, og sidder højest oppe i busken, hvor hverken Phoebe eller mit kamera kan komme til, før de flyver. Jeg har dog haft en enkelt rigtig heldig dag, hvor jeg fangede den her virkelig specielle sommerfugl. Jeg havde ikke set den før, og kunne se, at den var lidt anderledes end nældens takvinge, som den minder om. Da jeg havde fået billederne i kameraet, kunne jeg ved at slå den op se, at den hedder "det hvide C", sommerfuglen. Virkelig sært navn for en sommerfugl, men som du kan se på billedet, er der en grund til det. Den har nemlig en aftegning i form af et hvidt c på undersiden af vingen :) Så jeg var noget stolt, da jeg fik set, hvor særlig en sommerfugl, det var, jeg havde fanget. Den har før været meget sjælden, men er vist begyndt at blive mere almindelig i Danmark.


Hvor bliver de sommerfugle dog af?!



Det bliver alt for i dag fra mig. Jeg skal i gang med at lave lidt, selvom jeg ærlig talt hellere ville gå i seng igen. Kan desværre ikke finde ud af at sove i løbet af dagen, ellers havde en middagslur været dejlig. Men akvariet trænger meget til at blive ordnet, så det skal gøres i dag. Alting står lidt stille rundt om os, når vi er i sådan en krisetilstand, så nogle ting har måttet vente en ekstra uge. Bl.a. rengøringen af akvariet. Vi har lige fået en masse filtermateriale hjem, så jeg skal i gang med at have kigget på, hvad jeg vil skifte i dag. Ellers forventer jeg en rolig dag. Skal helt ned i stressniveau (så meget man nu kan komme, når Ozzy stadig ikke spiser pænt), så prøver at lade være med at lave for meget. Maden er nem. Lasagne til mig (en nedfrossen portion fra fryseren) og min hjemmelavede kødsovs med frisk pasta og hjemmebagt brød til Christian. Lavede en portion kødsovs den anden dag som en overraskelse til Christian (som I, der følger bloggen på Facebook allerede ved). Han havde haft en lang dag på arbejdet, så jeg tænkte, at han kunne bruge noget godt at komme hjem til. I dag kan han så få rester af den, da jeg lavede nok til at fryse ned af. Det er dejligt smart med den slags i fryseren. Faktisk har han også nydt godt af mine fluffy, amerikanske pandekager de sidste dage, da jeg også tog en pakke op fra fryseren samme dag, jeg lavede kødsovsen. Det er fire måneder siden, de blev lavet og frosset, men smager stadig helt fint. Skønt, at de kan holde sig så længe i fryseren. Det er jo nemt lige at tage op, når man bliver lækkersulten ;)

Rigtig god weekend til jer :)

mandag den 3. august 2015

Mit personlige kaos

Det er en dramatisk titel, men det er sådan, jeg lidt oplever livet lige nu. Det er lidt af et puslespil at få alting til at gå op i en højere enhed, og det er lidt svært at følge med fysisk og psykisk for mig for tiden.

Efter Christian kom hjem fra Irland, havde vi en relativ rolig weekend. Weekenden efter gjorde vi klar til, at jeg kunne får besøg af min gode veninde, Christina, fra mandag til onsdag i den følgende uge. Vi havde nogle rigtig hyggelige dage, men det var også hårdt. Jeg bliver så hurtigt træt, og var noget skidt tilpas flere gange i løbet af de dage. Men det var rigtig hyggeligt, og vi var en tur på Bakken i tirsdags. Jeg nød at have hende på besøg, for jeg ser ikke rigtigt nogen mennesker efterhånden... Ville dog ønske, at hun eller jeg boede tættere på, så vi kunnes ses, uden det nødvendigvis skulle være mange dage ad gangen. Det er vi nødt til, som det er, hvis vi skal have noget ud af det og nå at snakke sammen og sådan. For turen tager over tre-fire timer hver vej. Især nu hvor færgen fra Kalundborg til Århus ikke sejler mere. Er rigtig taknemmelig for, at hun stadig har lyst til at ses, selvom vi ikke snakker så meget sammen eller ses, som vi gjorde engang. Det betyder rigtig meget for mig at have en veninde. Og denne gang tog hun turen, selvom det var min tur til at tage til Århus, fordi jeg har svært ved at skulle tage væk fra Ozzy pga. hans spiseproblemer og behandling. Rigtig sødt af hende.

Det var faktisk rigtig rart, at vi lige havde fået aftalt, at hun skulle komme i de dage, for fredagen før fik jeg en rigtig træls besked fra min læge. Jeg har gået og ventet på svar på den test for livmoderhalskræft, jeg fik taget i starten af juli, og den fredag var der svar. Den viste atypiske celler, lette celleforandringer. Det var lidt af et chok for mig, for jeg har altid haft fine prøvesvar i fortiden, og som 22-årig mistede jeg min mor til kræft (anden type, dog). Derudover har vi meget kræft i familien, så det var virkelig et skræmmende svar. Fik at vide af sekretæren, som jeg snakkede med, at dem, der har lavet testen, ikke ville anbefale mig at blive testet igen før om tre år, og det kunne jeg bare slet ikke forstå. Sekretæren foreslog, at jeg fik en tid til at snakke med lægen den efterfølgende fredag, og det takkede jeg ja til. Det var ikke rart at gå og vente på den tid, så det var rart, at Christina var her, så jeg kunne tænke på noget andet.

Nældens takvinge. Sommerfuglene er så småt begyndt at opdage sommerfuglebuskene i haven. Det har jeg ventet på længe. Jeg
nyder at komme lidt ud og bruge kameraet om sommeren, og det er en god adspredelse fra tankerne. Billedet her er dog taget for
omkring en måned siden, da lavendelen stod i fuldt flor.

 

Da hun var taget hjem, begyndte nervøsiteten dog at melde sig igen. Gik rundt med en knude i maven, til jeg selv fredag eftermiddag kunne læse svaret på sundhed.dk og snakke med lægen. Jeg kunne læse, at de atypiske celler var blevet testet for HPV, og der ikke var fundet højrisiko-HPV i vævsprøven. Den type HPV giver større risiko for, at det kan udvikle sig til svære celleforandringer og i sidste ende kræft, så det var jo godt nok. Men der var ingen forklaring på, hvorfor jeg så havde celleforandringer, og det kunne lægen heller ikke fortælle mig. Vi fik en god snak, og han henviste mig næsten med det samme til en gynækolog for at blive udredt yderligere. Jeg har nogle symptomer, der gør, at han gerne vil have mig til sådan en, så det kan jeg gå og vente på nu. Når jeg engang får samlet mig om at få bestilt en tid. Har absolut ikke lyst, for det er ekstremt smertefuldt for mig, og jeg har nogle trælse oplevelser med den type læge i bagagen, men jeg tager ingen chancer, når jeg ved, hvor slemt det kan gå, hvis det ikke bliver opdaget i tide. Må se, hvad vedkommende gynækolog synes, der skal ske.

Midt i alt det her kan vi konstatere, at den kur med antibiotika og smertestillende, som Ozzy fik for et par uger siden, slet ikke har haft nogen positiv effekt på ham. Jeg har hørt fra Jens Ruhnau, Ozzys tanddyrlæge, at vi skal ringe og bede om antibiotika i pilleform, hvis tingene blive værre i hans ferie. Han er nemlig gået fra på ferie nu, og vi kan først snakke med ham igen 17. august. Så nu ser vi tiden an. Desværre ser det ikke ud til at blive bedre med Ozzy; tvært imod faktisk, for jeg har set, at han nu også er ved at blive rød i gummerne. Det er meget skræmmende, for udbredelsen af hans betændelse er nu faktisk større, end den var, før han fik trukket en eneste tand ud! Det havde måske været endnu værre, hvis vi ikke havde gjort det, som Christian siger, så det forholder jeg mig til. Vi har dog valgt at starte ham op på aloe vera igen og håber, det kan gøre noget godt. Desværre påvirker det hans appetit noget, kan jeg se. Eller jeg håber, det er derfor. For han har ikke spist så godt de sidste dage. Han kan dog godt, når han først kommer i gang, så jeg tror (og håber) på, at det ikke har noget med munden at gøre. Følte, at vi var nødt til at gøre bare et eller andet nu, for jeg er bange for, hvor slemt det bliver :( Vi skal snakke med Jens, når han kommer fra ferie, og jeg er næsten sikker på, at han vil sige, at Ozzy skal have de sidste fire tænder ud (hugtænderne). Det er jeg ret ked af, og vi ved ikke, om det gør nogen stor effekt, men man er jo nødt til at gøre noget.

Ozzy foran mit bed, hvor jeg lige har plantet tre nye, flotte hortensiaer.



På lørdag starter Christians ferie, og det er midt i ferien, vi kan snakke med dyrlægen. Såfremt Ozzy har det okay, venter vi til efter ferien (der kun er 14 dage + 2 dage i efterfølgende uge) med operationen, hvis vi skal have Ozzy igennem sådan en nu. Det kommer an på, hvad Jens siger til det hele. Men det giver 2-3 ugers hårdt arbejde efterfølgende for mig med at håndfodre Ozzy med vådkost i de første 7-10 dage, og sandsynligvis også med medicin. Derefter skal han holdes skarpt øje med mht. tørkosten og suppleres op med vådkost om nødvendigt. Vi har jo været igennem det to gange nu, så vi ved præcis, hvordan det går. Vi kan nok ikke få ham opereret før slutningen af august, og det kommer til at gå virkelig helt til grænsen med, at han efterfølgende når at komme sig, før vi i midten af september skal til min fars og Mariannes 60 års fødselsdag. Det er i Jylland, og Christians forældre skal også med. Det betyder, at der ikke er nogen til at passe Ozzy imens :| Det gør de ellers gerne, når vi er væk i længere tid. Så jeg håber, han når at være ovenpå inden.

Og så er der hele situationen med min henvisning. Den undersøgelse vil jeg helst ikke have lavet lige op til hverken fødselsdagen eller Ozzys evt. operation, da jeg ved, den bliver slem for mig, og jeg kan risikere at bløde meget og ikke må noget lidt tid derefter, hvis gynækologen vælger at lave en større undersøgelse. Det er virkelig svært at få puslespillet til at gå op, synes jeg. Så alt passer tidsmæssigt.

Det hjælper heller ikke på situationen, at jeg har haft det virkelig dårligt, siden Christina tog hjem. Har været ekstremt træt og skidt tilpas. Svimmel, kvalme og smerter. Det hænger desværre ved endnu, og jeg har det rigtig dårligt i dag. Senere på ugen skal vi sammen med min far og Marianne i tivoli, og jeg er oprigtigt bange for, hvordan det skal gå. Min mave er virkelig skør og smertefuld, og vi er nødt til at spise ude den dag, hvilket jeg er meget bange for. Derudover er jeg virkelig energiløs og dårlig, så jeg frygter, at jeg ikke kan noget hele vores ferie, fordi jeg skal have det sådan her hver dag, når jeg ikke passer bedre på mig selv. Men det er en tradition, som jeg gerne vil blive ved med at have, og jeg vil også gerne se min far og Marianne. Så vi kommer nok til at gennemføre det. Det er svært at skubbe det, for deres ferie slutter nu.

Synes, at livet er totalt kaos lige nu. Har svært ved at overskue, hvordan alting skal passe sammen og gå op i en højere enhed, og jeg er frustreret over at være plaget sådan af mit helbred. Kæmper også med smerterne fra mit piskesmæld, som lige har haft 10 års jubilæum. Hurra, eller noget... Det er deprimerende, at jeg nu har måttet leve med de smerter i 10 år, næsten en tredjedel af mit liv, fordi en ung mand tog en virkelig dum beslutning en aften :(

Close-up af Ozzy ved hortensiaerne. Han er en tålmodig lille model, min søde kattedreng <3



I dag kunne min mor være blevet 58 år. Savner at kunne forkæle hende sådan en dag, eller i det mindste bare komme forbi kirkegården med en lille blomst. Vi bor desværre meget langt væk, så det er ikke lige en smuttur, man bare lige tager. Men håber, at jeg kan samle energi til, at vi kan komme forbi senere på ugen, når vi skal i tivoli. Må se, hvordan det kommer til at gå. I år har jeg levet en tredjedel af mit liv uden min mor. Forstår slet ikke, hvordan tiden kan gå så hurtigt. Livet er sært og uretfærdigt, synes jeg. Savner hende hver dag, og nogle dage er det værre. Som i dag, f.eks.. Eller bare i det hele taget for tiden, hvor jeg ville ønske, at jeg havde hende at snakke med og støtte mig til midt i alt det her med celleforandringerne. Der er dog også meget i livet at være taknemmelig for, men de ting slår ikke så hårdt igennem de dage, hvor jeg har det værst og i det kaos, som livet er lige nu. Men prøver at huske på dem alligevel. Er sikker på, at personlig indstilling gør meget for, hvordan man har det. Nogle dage har man bare ikke overskuddet til at kæmpe for at se lyspunkterne eller at være påtaget positiv i håbet om, at det får vendt det til noget, der ikke er påtaget, men ægte.

Livet stopper ikke op, selvom alting ramler for mig pt., heldigvis måske, så jeg prøver at tage en dag ad gangen og få lavet det mest nødvendige. Derfor er der også snart en maskine tøj klar til at blive hængt ud i haven. Det er høj solskin i dag, og det skal udnyttes til at få styr på noget vasketøj. Maden er nem i aften, rester af culotte. Det er dog ikke noget, jeg kommer til at spise, hvis ikke jeg i løbet af dagen får det bedre mht. mavesmerterne, men ellers har vi lasagne i fryseren, jeg kan tø op. Så det er der relativt styr på.

Nu vil jeg slutte og gå i haven for at se, om jeg kan få Ozzy til at spise noget. Han er meget bagud med dagens indtag allerede, så jeg må holde ham lidt i ilden mht. mad. Måske skal han have lidt kattemalt, for jeg håber, at det er aloe vera'en, der driller hans mave med ekstra pelsindtag. Må se. Nu vil jeg i hvert fald i gang. Vender tilbage inden længe med opskrifter fra Christians 40-års fødselsdag, så hold øje med bloggen, hvis du er nysgerrig for at se menuen :)