mandag den 26. september 2011

Mere at tænke over...

Jeg har netop fået svar fra den dyrlæge, vi var hos med Ozzy i torsdags. Han skriver, at det er rigtigt, at der er en sandsynlighed for spredning, der ligger på 20-75%, men at Ozzy nok ligger i den lave ende, da hans misfarvning ikke er så homogen, og han i øvrigt ikke er generet af det.
Han ridser også op, at der er to muligheder; at vi fjernet øjet, hvilket giver ham den største chance for, at han kommer af dage af noget andet end kræften, men med det aber dabei at det allerede kan have spredt sig hos ham. den anden mulighed er at se tiden an og undersøge ham måske en gang om året for at se, om det ændrer sig til at indikere høj risiko for spredning, hvorved vi også kan få det fjernet.

Jeg synes simpelthen, det er SÅ svær en beslutning. Jeg elsker virkelig bare Ozzy så højt, og jeg ønsker, at han var her forevigt hos os, og jeg vil så gerne kunne tage den rigtige beslutning for ham. Men der er jo ingen, der ved hvilket valg, der er det rigtige, eftersom vi ikke kan vide, om det allerede har spredt sig hos ham.
Derudover er han jo vores lille "ugle-kat". Hans trademark er klart hans kæmpestore gule øjne. Det gør så ondt i hjertet at tænke på ham med kun et øje. Og vi er bekymrede for, om han ændrer personlighed, hvis han får den her operation. Han kan jo ikke vide, at der er noget galt med øjet, for han ser jo fint, og jeg er så bange for, at han vil blive en trist, bange og tilbagetrukket kat efter sådan en operation.
Men hvis vi vælger at vente og se tiden an, kan det risikere at sprede sig, hvis det ikke allerede har gjort det. Så vil han til gengæld have en god tid, hvor han har begge øjne, men det kan gøre hans liv meget kortere. Og vi vil ikke miste ham :(

Dyrlægen har lovet at sende en kopi af, hvad man skriver i de anerkendte fagbøger på området med posten. Og når vi har læst det, skal vi ringe og snakke med ham, så vi kan finde en løsning. Så vi afventer igen, og må så forholde os til de fakta, der foreligger i de fagbøger.

Det bliver helt sikkert ikke en nem beslutning under alle omstændigheder.

lørdag den 24. september 2011

Breathe, just breathe

Det var en slem forskrækkelse den anden dag. Og det har i det hele taget været nogle hårde dage. Men Christian mindede mig om, i går da han kom hjem, at dyrlægen også havde snakket om, at al kræft ikke er lige slemt, så jeg er faldet lidt ned igen, efter at have hængt helt oppe under loftet med nerver og angst. Der er alligevel ikke ret meget, vi kan gøre, før dyrlægen skriver tilbage og vi ved, hvad vi har at forholde os til.

I dag har vi været en tur nede i Kordilgade. Vi var i Ostehuset og bagefter i H&M. Jeg ville egentlig gerne have haft nogle flere t-shirts med hjem, efter jeg har haft købt nogle for nylig, jeg har været meget glad for, men de havde kun nogle, der var for små og for store. Ærgerligt nok. Så fik ikke købt noget. Men forhåbentlig har de fået fyldt op i størrelserne, næste gang jeg kommer derned.

Der er meget stress inde på Christians arbejde for tiden, fordi deres firma skal flytte til en ny bygning i byen, og det er rigtig hårdt for ham. Så han har brug for at stresse af, når han er herhjemme. Det er ikke altid bare at sætte sig ned og slappe af. For ham i dag var det havearbejde. Han har gået i flere timer ude foran hoveddøren og hevet ukrudt op af sten og fliser og trimmet buskene derude. Det er blevet rigtig pænt. Måske er det, fordi det er sådan noget "no-brainer"-arbejde til forskel fra det, han laver til daglig, hvor han hele tiden skal tænke en masse. Så er det måske meget rart bare at kunne gøre noget, som man ikke skal tænke så meget over?

Mens han var i gang, har jeg pudset vinduerne i det meste af huset, så nu er det til at se ud igen ;) Jeg kan stadig godt mærke, at jeg langt fra har så meget energi, som jeg havde i sommers. Men sådan er de her perioder jo, og under omstændighederne lige nu synes jeg egentlig, at jeg klarer det meget godt. Men det hjælper også en del, at Christan kan tage over, når jeg brænder helt sammen energi- eller følelsesmæssigt. Han er en rigtig god støtte.
Under alle omstændigheder var det rart at lave noget praktisk, og kattene "hjalp" også til og holdt øje, mens jeg gjorde arbejdet med vinduerne. Så slipper man lidt de værste bekymringer; også fordi de jo rent faktisk virker som tre meget raske katte, selvom Ozzy har det her problem med øjet. Vi må bare vente og se.

I aften har vi lavet lækker mad, vi skal have glæde af de næste par dage. Vi har købt en supermør culottesteg, som vi har lavet ovnkartoffelbåde, favoritsovs og hjemmelavet salatbar til. Det er virkelig vores store nummer, især med salatbaren. Vi har de forskellige grøntsager og tilbehør i hver deres skåle, så man selv kan blande. Og så en rigtig god hvidløgsdressing til.
Så vi har lige siddet og nydt vores mad og hørt R:E:M. Det var noget af et chok i går at få at vide, at de er gået i opløsning. Det er virkelig et af de mest ikoniske bands gennem tiden. Heldigvis har de da givet os en masse god musik, mens de var sammen.

Jeg slutter her, for vi skal i gang med et spil Bezzer Wizzer og måske se en film bagefter. Slutter af med et billede af vores lækre aftensmad :)

fredag den 23. september 2011

En af de der dage...

Puha, jeg synes livet er hårdt for tiden. Vi har gennem det sidste år eller halvandet set en ændring i Ozzys ene øjes farve. Der er kommet mørkere områder frem. Vi spurgte vores egen dyrlæge om det, men de mente dernede ikke, at det var noget alvorligt, når han nu ikke var generet af det.Bekymringen blev dog ved med at være der, så vi fik en tid hos en øjendyrlæge i Holte i går, så han kunne se nærmere på Ozzy. Christian havde taget en fridag, så vi kunne komme afsted. Det var en meget lang køretur. Lidt over 1½ time tog det hver vej, inkl. en gps, der manglede at få en del af en ny motorvej med, så den sendte os på afveje, og en afspærring af en del af København pga. VM i cykling.
Turen var også hård, fordi Ozzy er så bange for at køre i bil. Så det var en forfærdelig tur for ham :( Vi havde i ugerne op til i går givet ham Serene-um to gange om dagen for at dulme hans nerver, men det ændrede ikke på, at han bare var rigtig bange i går :(

Dyrlægen var meget flink og tog sig god tid til at forklare os om situationen. Desværre var det ikke godt nyt. Belægningen på Ozzys iris var hævet, hvilket betyder, at han har kræft i øjet. Dyrlægen fortalte os, at den slags kræft oftest holdt sig inden for øjet og ikke bredte sig til resten af kroppen, og at vi skulle se tiden an. Hvis Ozzy får ændringer i øjet, hvor trykket stiger, vil det nok være bedst at fjerne øjet. Dyrlægen vil kontakte os via mail med nærmere oplysning om, hvor stor risikoen for spredning reelt er.

Det var godt nok noget af et chok. Da vi kom hjem, satte jeg mig til at læse mere om det på nettet, og det gjorde bare det hele meget mere forvirrende. Risikoen varierer fra 20-75 % for spredning til kroppen på de sider, jeg har læst til, og flere steder står der, at man bør fjerne øjet, når der opdages kræft i det.
Mit hjerte sidder ærlig talt helt oppe i halsen på mig. Jeg er SÅ bange for, at det spreder sig til kroppen på ham eller allerede har gjort det, og at vi mister ham :( Han er kun 5 år gammel (faktisk 4; han fylder år i næste måned), og er en meget speciel kat. Så glad, snakkende og helt killingeagtig trods sin alder.

Jeg har skrevet en mail til dyrlægen fra i går om mine tanker og bekymringer. Så nu kan vi bare sidde og vente på, hvad han siger.

Jeg føler mig helt knust indeni. Gået i stykker. Mine katte betyder alt for mig, hvilket for nogen kan være svært at forstå. Men de er min familie, mine børn. Det er sådan, jeg har det med dem. Og det er bare ikke til at rumme, at min lille kattedreng har fået konstateret kræft. Han er endda den yngste af dem, og det er slet ikke normalt, at de udvikler den her sygdom så tidligt i livet.

Vi krydser fingre, alt vi kan, for at dyrlægen kan komme med en eller anden form for opmuntrende svar på mailen, og at sygdommen ikke udvirker sig yderligere hos Ozzy.

torsdag den 22. september 2011

Velkommen :)

Velkommen til min blog :) Jeg har lavet den her blog for at have et sted at fortælle lidt om, hvad der foregår i mit liv og dele mine interesser for madlavning, fotografi og katte, når jeg har overskuddet til det. På den måde kan folk, jeg holder af, følge lidt med i mit liv, selvom vi ikke ses så tit, da jeg jo ikke bor så tæt på længere. Andre er naturligvis også velkomne til at følge med