torsdag den 23. juli 2015

Smørrebrød med flæskesteg

Da Christian kom hjem fra Irland sidste weekend, lavede jeg en rigtig lækker langtidsstegt svinekam. Det var et godt stort stykke, så der var til flere dage i den. Det er dog begrænset, hvor mange dage i træk man gider spise det samme, så derfor valgte jeg en af dagene at lave lækkert smørrebrød af noget af flæskestegen.

Jeg har før i tiden gjort en del i smørrebrød, især nytårsaften. Det er en tradition fra min familie, hvor min mor lavede mange fade super lækkert smørrebrød, som vi spiste af, efter vi havde været ude og skyde fyrværkeri af over midnat, og der var rigeligt til de næste dage også, så der var nem, lækker mad, når man var træt i hovedet og ikke orkede noget. Det er en tradition, jeg har ført med mig videre som voksen, men efter jeg er blevet syg med mave-tarmsystemet, har jeg måttet lægge den tradition på hylden. Ind imellem nu spiser jeg dog en smule rugbrød, så jeg fik lyst til igen at lege lidt med smørrebrødstemaet.

Smørrebrød med flæskesteg er en af mine store favoritter, når det kommer til smørrebrød. Men det skal have den rette sammensætning. Det er for mig med fyld af god rødkål, sprød agurkesalat og appelsinsmagen fra springeren (som sådan en appelsinskive, sat på toppen som en spiral, hedder). Og så skal der selvfølgelig være sprøde svær på. Det fås jo nemmest ved at lave sin egen steg. Jeg putter sædvanligvis to store, flotte skiver steg på hvert stykke smørrebrød, men skal det være ekstra luksus og over the top, kan man putte tre på.

Alternativt fyld (eller ekstra fyld) kan være f.eks. svesker og/eller syltede asier. Der kan også bruges drueagurker i stedet for agurkesalat. Det kan man gøre, som man vil. Men herunder får du min opskrift på min personlige favorit, når det kommer til smørrebrød med flæskesteg :) Enjoy!





Smørrebrød med flæskesteg

Rugbrød, f.eks. skovmandsbrød
Smør

Hovedsalat (eller krølsalat)
Et stykke helstegt svinekam med sprøde svær (ribbenssteg kan også bruges)
Rødkål
Agurkesalat, syltede agurker eller drueagurker
Appelsin
Evt. lidt karse

Skær stegen i tynde skiver. Beregn 2-3 skiver steg pr. stykke smørrebrød alt efter stegens størrelse.

Smør smør på det antal skiver af rugbrød, som din steg rækker til. Del skiverne i to.

Skyl salatbladene og dup dem tørre med køkkenrulle. Del dem evt. i mindre stykker, så de passer på den øverste halvdel af rugbrødet. De skal stikke lidt ud over til siderne og i toppen. Fordel salatstykkerne på den øverste del af rugbrødsskiverne.

Fordel 2-3 skiver steg på hver halve stykke rugbrød. Tag et stykke køkkenrulle og fordel agurkesalaten på. Dup den tør med et andet stykke køkkenrulle. Fordel tre skiver agurkesalat på øverste halvdel af stegen.

Fordel rødkål midt på stegen. Klem evt. væde fra rødkålen, før du putter den på kødet, da nogle typer har en tendens til at safte meget.

Skær en appelsin i mellemtynde skiver. Skær en ridse ½-2/3 igennem skiven og sæt den på som en spiral over rødkålen. Slut af med at placere lidt af stegens svær forrest på smørrebrødet. Hvis du har lyst, kan du tilføje en lille dusk karse på hvert stykke smørrebrød. Det smager dejligt :)




Da vi spiste smørrebrødet, er det første gang siden mit store tilbagefald med maven (som jeg var i udredning for på Hvidovre hospital i 2012), at jeg spiste noget, der var syltet med eddike (agurkesalaten og til dels rødkålen). Det gik heldigvis godt, så det var en fin lille succes for mig. Dog ved jeg, at min mave pludseligt bestemmer sig for at reagere dårligt på noget, jeg ellers tåler udmærket, så jeg er ikke overoptimistisk. Men alligevel glad for oplevelsen :)

Puha, vi går godt nok med ondt i maven og hjertet oppe i halsen herhjemme for tiden. I forgårs fik Ozzy antibiotika og smertestillende for sidste gang i sin kur, og i går fik vi et kig i munden på ham for at se, hvordan det er gået med betændelsen under behandlingen. Vi havde håbet at se en lille bedring, når han nu så ud til at have mindre ondt, men der var slet ingen forskel :( Vi har gået og gruet for, hvordan det mon skulle gå ham, nu han kom af medicinen, og vi kan efterhånden se, at medicinen er ude af kroppen på ham nu. Han er mere tilbageholdende over for at spise, især større portioner, og han vil gerne have mig til at håndfodre ham lidt og hjælpe ham lidt i gang. Så det gør jeg jo selvfølgelig.. Vi er bare bange for, at det bliver værre med hans mund, end det var før kuren her nu, så han får et egentlig tilbagefald (ud over det, som han har været i siden slutningen af foråret). Så det er med hjertet oppe i halsen, at vi ser tiden an her bagefter hans kur. Vi håber, at det ikke bliver værre, end det er nu, og at han kommer i gang med at spise bedre selv, når han lige har vænnet sig til, at munden skal gøre lidt mere ondt nu. Har rigtig ondt af den stakkels dreng. Det er bestemt ikke nemt :(

Hans antibiotikakur er jo ikke gået så godt, som jeg har fortalt herinde. Han vil gerne skumme det ud af munden, så jeg tror ikke, han har fået den rette dosis. Det er frustrerende, når det nu skulle hjælpe ham :( Det har tydeligvis ingen forskel gjort for ham i hvert fald. Det har med al sandsynlighed været de smertestillende, der har gjort en forskel for ham, mens han har været på medicinen. Dog ikke så meget, at hans betændelse er blevet mindre, selvom de er inflammationsdæmpende, pillerne.
Jeg har mailet billederne fra i går til Tanddyreklinikken, og jeg håber, at Jens får en mulighed for at kigge på dem, inden han efter på fredag går på ferie. Det er virkelig et uheldigt sammenfald, at han går på ferie nu, hvor Ozzy risikerer at få det værre, men vi må omkring egen dyrlæge, hvis det bliver værre i mellemtiden. Vi har også overvejet at starte op på aloe vera igen, men vi vil helst heller ikke ændre for meget på variablerne, så vi ikke ved, hvad der har en effekt, og hvad der ikke har. Jeg håber at nå at høre fra Jens, før han går på ferie. Må se, hvor travlt han har.

Ozzy elsker sko. Man kan se hans glæde over dem her, hvor de får et skub med overlæben. Det er et tegn på, at han er ivrig og
glad. Billedet er taget i weekenden. Håber, han igen snart må få det så godt.




Han var lidt pivet i går aftes. Vil tro, at medicinen der helt var holdt op med at virke. Han havde ikke lyst til at gå i gang med maden, selvom han var sulten, så han kaldte nogle gange i nat, og jeg har været oppe og håndfodre ham en gang, hvilket går helt fint, og en gang siddet hos ham, mens han spiste. Jeg håber, at han hurtigt får vænnet sig til, at tingene er sådan nu. Vi havde sådan håbet, at interferonen kunne gøre noget godt for ham, men det ser ikke ud, som om det overhovedet har nogen effekt :( Vi skal snakke med Jens efter hans ferie, og så må vi se, om vi skal igennem endnu en operation med Ozzy. Hvis vi så bare vidste, at det ville virke...


Jeg håber virkelig, at han kommer i gang med at spise lidt bedre. Jeg skal snart have besøg af min veninde og navnesøster fra Århus, som kommer og overnatter nogle dage i næste uge, så jeg håber, at Ozzy selv lærer at kunne spise og ikke får det værre. Ellers er vi ret bundet til huset i hvert fald. Jeg er så småt gået i gang med at tænke over menuen de dage. Måske griller vi en dag, og så spiser vi måske ude en anden dag, hvis vi tager hjemmefra. Den sidste dag har jeg ikke helt på plads endnu, dog. Men det kommer nok. Det er svært at sige, hvor meget min mave kan være med på, men jeg håber, den opfører sig ordentligt. Og at jeg kan gøre det samme. Det er nemt at falde for fristelser, når de står lige fremme under næsen på en, desværre. Jeg skal bare helst kunne tåle at spise ude, hvis vi skal det, så den skal være i nogenlunde form, maven...

Men jeg glæder mig rigtig meget. Ser ikke ret mange mennesker og har efterhånden ikke rigtigt nogen venner tilbage, som jeg snakker med, så det er dejligt, at hun stadig har lyst til at komme og besøge mig, selvom det er blevet lidt sværere, efter jeg er blevet syg, og efter jeg er flyttet langt væk. Faktisk var det min tur til at tage til Århus, men hun foreslog selv, at hun kunne komme herover, hvis det var nemmest. Jeg havde håbet, at Christian kunne overtage Ozzys medicinering, men det er så skrøbeligt med ham, så jeg valgte at takke ja til tilbuddet. Jeg håber, vi får nogle rigtig hyggelige dage, og jeg glæder mig. Meget!

I dag prøver jeg at lave lidt alternativ mad til det, vi cykler rundt i hele tiden. Sådan er det meget i perioder. Opdager vi noget, vi godt kan lide, og som er nemt at lave, spiser vi det gerne en gang om ugen i lange perioder. Det kan dog blive kedeligt, så jeg prøver at variere lidt. Det er dog problematisk, fordi min mave er så sart, og fordi overskuddet ikke har været ret stort til at stå i køkkenet den sidste lange tid. Men prøver at holde mig selv lidt i gang. Nu vil jeg i hvert fald trække ud i køkkenet :)

mandag den 20. juli 2015

Weekenden i billeder (og opskrifter)

I fredags fik jeg endelig Christian hjem igen, efter han i en lille uges tid havde været i Irland i forbindelse med arbejdet. Det er godt nok dejligt at have ham hjemme igen. Det har været en hård uge uden ham, især fordi jeg har svært ved at slappe af i mit eget selskab og får lavet alt for meget, når han ikke er her.

Han kom først hjem omkring midnat i fredags efter en uendelig lang rejse (der går ikke noget direkte til Galway, hvor han har været, så det er en lang tur for ham), og jeg havde, til han kom hjem, bagt nogle lynboller, som vi nød med god, stærk ost fra ostehuset og min hjemmelavede æblemarmelade med kanel. Imens fik han fortalt lidt om sin tur, og jeg fik også set lidt billeder, han havde taget.

Mine super bløde lynboller - opskriften: Lynboller



Jeg havde faktisk også lavet en jordbærtærte, som er en stor favorit herhjemme, men der var ikke rigtigt plads oven på bollerne. Dagen efter tog vi halvdelen med ned til hans forældre, som vi kørte på visit hos i løbet af eftermiddagen. Derudover var vi også et smut på kirkegården. Jeg kan godt mærke, at jeg er i seriøst energiunderskud, for jeg blev simpelthen så dårlig efter den tur ud. Heldigvis var vi nu to hjemme, og efter et godt måltid, som Christian ordnede opvasken efter, slappede vi af med en film, mens jeg fik en masse fodmassage, ah! I går, søndag, havde vi en helt stille og doven dag, hvor vi spillede spil og så serier. Derudover var der mad tilovers fra lørdag, så maden var også nem. Det var lige, hvad vi trængte til, tror jeg.

Min jordbærtærte. Sprød bund, mazarinmasse, tyndt lag chokolade, flødecreme og danske jordbær! <3
Opskriften: Jordbærtærte



Det har været hårdt at undvære ham i løbet af ugen. Ikke mindst fordi jeg jo har været i kontakt med Tanddyreklinikken og skulle starte Ozzy op på ny medicin. Det har ærlig talt været lidt skræmmende at stå med selv, og tankerne har fået lidt for frit løb, så jeg har haft nogle dage med virkelig slem angst. Sædvanligvis, når jeg har det sådan, er Christian god til at få snakket mig lidt ned igen eller f.eks. sørge for, at vi får lavet maden, eller hvad der nu skal til, når jeg er lammet af angst, så det har været slemt at stå med selv. Ozzy startede behandlingen med antibiotika og smertestillende op i torsdags. Det er heldigvis umiddelbart gået godt med at tåle medicinen, bedre end den sidste slags, han fik, og i morgen er sidste dag, han skal have det. Han får stadig interferon, dog, og skal fortsætte på det. Efter i morgen skal vi så den næste tid vurdere, om behandlingen har været med til at sætte skub i hans interferonbehandling, så han forhåbentlig kan komme af med den dumme mundbetændelse, eller i det mindste blive symptomfri.

Ozzys problemområde kan anes bagerst i munden ved kæbeledet, i bukket
bagerst mellem øverste og nederste del af munden.

Kæmpegab fra Ozzy i weekenden. Vi håber, at han vil kunne blive ved med at gabe så
højt uden smerter, også når han kommer af den smertestillende og antibiotika efter
i morgen.



Det har dog ikke været en dans på roser at give ham medicinen. Jens Ruhnau har udskrevet antibiotikaen i flydende form, og det skulle han aldrig have gjort! Jeg har et værre hyr med at få Ozzy til at indtage det. Det er tykt, gult og lugter skidt, så jeg er sikker på, at det er ækelt at få i munden. Ozzy smasker meget af det og får det til at skumme ud af munden. Så jeg er ærlig talt bange for, at han ikke får nok af medicinen, når noget af det jo kommer ud igen. I dag var skummet endda lige ved at komme op i hans (eneste tilbageværende!) øje, så det er virkelig noget møg. Jeg vil aldrig have det som flydende medicin igen! Det skal være i pilleform, hvis han skal have det igen. Det er bare ærgerligt, hvis han ikke får fuld dosis af medicinen, når det nu er den, der skal vise, om han skal have taget de sidste tænder eller ej :| Håber, han slipper, men det kommer an på, hvordan det går her bagefter, han er stoppet med smertestillende og antibiotika. Om nogle dage tager vi et kig i munden på ham for at se, om der kan ses en forskel. Også så vi har et sammenligningsgrundlag, når vi om nogle uger igen skal vurdere, hvordan det går med hans mund. Vi skal snakke med Jens om en måneds tid, hvor vi skal vurdere, hvordan det går med Ozzy, og om han skal have taget de sidste tænder ud. Det bliver en lidt nervepirrende tid den næste måned (eller bare den næste uge til to, hvor vi kan risikere at se tilbagefald hos Ozzy). Jeg håber sådan, at Ozzy kan slippe for endnu en operation, og medicinen bare virker og bliver ved med det. Det er mit største håb lige nu.

Ozzy ser dog ud til at forstå tingenes sammenhæng lidt, til trods for at han ikke er verdens klogeste kat. I hvert fald ligger han pænt og venter en time foran havedøren, mens medicinen bliver optaget, før han kommer ud hver dag. Det er ellers en lidt skræmmende oplevelse for ham at skulle have medicin hver dag på den måde og ikke må blive lukket ud bagefter, som han plejer efter interferonen, men han tager det i relativ stiv pote og gemmer sig ikke. Det er jeg nu lidt stolt af. :)

Ozzy under æbletræet i weekenden med sommerfuglebusken i baggrunden.



Det er dejligt at være tilbage i hverdagen igen, synes jeg. Altså sammenlignet med min alene-uge sidste uge. I dag skal jeg have kigget på ugens madplan og have forberedt vores aftensmad, som i aften står på hjemmelavet, højtbelagt smørrebrød med flæskesteg (resten fra weekenden) og derudover en æggekage med pølser (ikke lavet som smørrebrød dog). Lidt sær blanding, men det er det, vi har lyst til, og stegen skal ikke gå til spilde, når man kan lave noget så lækkert ud af den :) Kommer dog nok ikke uden om en tur i Rema, for vi har ikke noget rødkål hjemme.

Ellers skal jeg have vasket mit store hår og nyde mit bad ekstra meget, for fra i nat kl 4 til natten efter kl 4 er der lukket for fjernvarmen her = ikke noget varmt vand! Så det bliver etagevask i morgen :| Synes godt, at de kunne lægge sådan noget arbejde på nogle andre tidspunkter, ærlig talt, og så over lidt flere dage. Det er da træls at skulle undvære badet, og ikke have varmt vand til f.eks. håndvask. Men sådan er det bare, så det må vi leve med.

Dagen mest overraskende oplevelse indtil nu har været at opdage, at vi havde en slange i haven (ikke en haveslange ;) ). Eller i haven er måske så meget sagt, for det var foran køkkenvinduet, der ikke er en del af den indhegnede have. Da jeg skulle tage morgenmad, så jeg en stor, sort slange derude! Det var noget overraskende. Den var nok i hvert fald ½ meter lang. Ville snuppe et billede af den, og tænkte, at sådan nogle slanger er langsomme dyr, men da jeg kom ud, tog den seriøst benene på nakken (eller hvad en slange nu gør, når den ikke rigtigt har ben) og fræsede afsted op i buskadset. Så ingen billeder til mig. Det var højst sandsynligt en snog. Vi bor tæt på et stort naturområde med en sø, og på den anden side af vejen er der skov. Snogen her lå og hyggede sig på de varme sten ude foran, så jeg er helt ked af, at jeg fik den skræmt væk. Vi har før set snoge i område, så jeg er ret sikker på, at det er sådan en. Du kan se billeder af og læse om dem her: Snog - Naturstyrelsen.

De kan åbenbart blive et godt stykke over 1 meter i længden, hvilket jeg er noget overrasket over. De spiser bl.a. snegle uden hus, så det er lige før, jeg ville ønske, at her var mange flere snoge. I hvert fald er vi meget plagede af dræbersnegle. For nyligt måtte jeg f.eks. vaske (under tvang) og barbere Ozzys pels af, da han kom ind med sådan en på ryggen, der havde totalt ødelagt hans pels. De er fyldt med bakterier og kan indeholde æg til lungeorm, så det sneglesnot skal bare væk fra vores kattes pels!

Nu vil jeg stoppe igen, for jeg skal i gang med dagens opgaver. Rigtig dejlig dag til jer :)

mandag den 13. juli 2015

Opdatering om Ozzy

Jeg er græsenke i de her dage, da Christian er i Irland i forbindelse med arbejdet. Så jeg har en masse tid for mig selv nu. Alenetid kan være rar, men for meget - for mig - er stressende, fordi jeg har svært ved at slappe af i mit eget selskab. Sædvanligvis går mine dage med at gå og lave noget herhjemme, praktisk eller gå i køkkenet, og så slapper jeg af med Christian, når han kommer fra arbejde. Men når han ikke kommer hjem i de her dage, slapper jeg ikke af på samme måde. Det er muligvis noget, man kan lære igen, for jeg har jo før boet alene. Jeg foretrækker dog hans selskab, så jeg glæder mig, til han kommer hjem senere på ugen.

Min udfordring er at mærke efter, hvad jeg kan holde til, for når jeg har uanet tid alene og er rastløs og gerne vil foretage mig noget, har jeg en tendens til bare at køre på, og ender så med at have det rigtig skidt. Når Christian er hjemme, kan han godt prikke til mig, så jeg lige får overvejet, hvad jeg kan holde til, og nu skal jeg så selv huske det. Jeg øver mig på at blive bedre til det.
I dag har jeg handlet lidt ind (mad) og gået og ordnet lidt udenfor. Har fået fjernet ukrudt på terrassen og foran huset, flyttet havebordet tilbage på terrassen (vi har haft det stående i haven under æbletræet siden Christians fødselsdag). Derudover har jeg fået vandet haven. Selvom det ikke er så varmt pt., er haven jo stadig tørstig, og det har ikke regnet nogle dage nu. Satser dog på, at den godt kan vente nogle dage nu, før den skal vandes igen.

Mens jeg gik og vandede haven, ringede Jens Ruhnau fra Tanddyreklinikken. Jeg har ventet i et par uger på at høre fra ham, da vi skulle snakke sammen om Ozzys tilstand. Ozzys mund er desværre ikke blevet meget bedre i løbet af den første måned, han har fået interferon, og det var Jens ikke tilfreds med. Derfor forsøger vi nu med en antibiotikakur og noget smertestillende i en lille uge for at slå betændelsen ned, og så håber vi, at interferonen efterfølgende kan holde det nede. Virker det ikke, skal Ozzy have trukket de sidste tænder ud. Det, håber vi ikke, bliver nødvendigt, for de betyder rigtig meget for ham, er jeg sikker på. Og jeg har bestemt ikke lyst til, at han skal igennem endnu en operation. Derudover er vi slet ikke sikre på, at det vil gøre nogen særlig forskel, for de sidder i den helt anden ende af munden i forhold til hans betændelsesområde, der er i bøjet i kæbeledet bagerst i munden. Jens mener ikke, de burde have den store effekt på området, når det er så langt væk. Han synes i det hele taget, at Ozzy er en lidt usædvanlig patient, fordi han ikke reagerer ordentligt på interferonen, og han reagerer voldsomt, smertemæssigt, i forhold til hvor relativt lille et område, han er ramt i. Det samme hørte vi fra Skovlunde dyrekliniks tanddyrlæge. Men han er åbenbart bare ekstra sart, og så er han en kat, der gaber meget. Måske kan det også have en indflydelse.

Min smukke, smilende dreng <3



Jeg tror umiddelbart bare, at vi som minimum håber, vi kan få Ozzy derhen, hvor han var i foråret. Der var han stadig rød i områderne men uden blæner/blærer, og kunne gabe fint. Hvis han kan blive symptomfri, vil jeg være tilfreds med det. Så må man tage evt. tilbagefald hen ad vejen. Det ville være skønt, hvis vi kunne få det til at gå helt væk, men jeg tør ikke håbe. Jeg husker ikke på noget tidspunkt i forløbet, at han har været uden betændelse i områderne i munden, selvom han har fået antibiotika før. Så jeg tror ikke på, at antibiotika i den her omgang kan fjerne det helt. Vi må bare se, hvilken effekt det har på ham.
Jeg er lidt spændt på, hvordan han tager antibiotika og smertestillende nu, for den antibiotika, vi fik sidst, slog hans mave totalt i stykker, og vi var bange for, at han havde udviklet mavesår. Så det er med lidt bekymring, at vi skal starte op igen. Jens har dog udskrevet noget andet (eller tredje, faktisk, for det, han fik i Skovlunde, stoppede med at virke efter hensigten), som jeg kan læse, katte oftest ikke har bivirkninger af, så vi håber, det kommer til at gå godt.

Nu starter Cirkus Mis så igen.. Ozzy skal nemlig helst have noget at spise, før han må få smertestillende og antibiotika, så jeg skal lokke lidt vådkost eller tørkost i ham, før jeg kan give ham det hver morgen. Det er besværligt, for han ved godt, at noget er under opsejling, og så gider herren bare ikke noget! Derudover er det lidt meget at skulle give ham tre forskellige slags medicin på én gang. Hans tålmodighed er ikke stor, og han stresser meget, så det bliver hårdt. Heldigvis er det kun en uges tid, det må vi bare huske på.

Vi kunne virkelig godt bruge nogle krydsede fingre og poter for Ozzy, for det her skal bare virke! Og virkningen skal ikke forsvinde, efter vi stopper med antibiotikaen, men gerne vare ved og støtte interferonen med at få has på den fæle sygdom. Så vil I ikke nok krydse fingre for ham?

Ozzy vil forhåbentlig igen kunne gabe helt op uden smerter og samtidig beholde sine sidste tænder.



Ellers er der vist ikke sket så meget siden sidst. Vi har haft en rolig weekend, frem til Christian tog afsted mod lufthavnen søndag middag. Jeg har også været lidt i gulvet pga. den forkølelse, der ikke vil give helt slip på mig, så energien har været lav. Dog fik jeg mig samlet om at bage en portion boller og lave varm kakao i torsdags, som jeg kørte ned i byen med til nogle venner, der var i gang med at flytte for hendes mor. Det er hårdt arbejde, og af forskellige årsager er situationen lidt skrøbelig, så jeg ville bare gerne bidrage med lidt, også selvom det så bare er boller og varm kakao. Det er min reaktion på "krise": at gå i køkkenet :-3 Det er det, jeg kan (jeg lytter dog også gerne og tilbyder en skulder at græde ved, hvis det er), og man skal jo have noget at spise, selvom det måske ikke er det, man tænker mest på i en stresset situation. De blev glade for bollerne og kakaoen, så det er jo dejligt :)

Nu er endnu en dag snart gået, og så er der en dag mindre, til Christian kommer hjem. Det ser jeg nu frem til. Det er kedeligt at være alene hjemme, men jeg har heller ikke pt. energien til at skulle ud og være social, så jeg ser frem til at få ham hjem. Der er også den ulempe, at vi begge er store seriefans, så vi ser alle vores tv-serier sammen. Derfor kan jeg ikke bare smide en serie på og ligge og se en sæson eller to, mens han ikke er hjemme. Det gør ikke det hele mindre kedeligt. I går faldt jeg over Driving Miss Daisy i tv, og den var udmærket underholdning. I aften blogger jeg. Hvad de næste aftener (og dage for den sags skyld) skal gå med, ved jeg ikke, men jeg finder jo nok på noget.

I morgen skal jeg på apoteket efter medicinen til Ozzy. Regner dog ikke med at starte den op før onsdag morgen. Vil helst have medicinen overstået på én gang, så han ikke skal fanges ind til piller mv. mere end én gang om dagen.
Nu vil jeg slutte og bruge de sidste timer, inden jeg skal sove, på at komme lidt ned i gear. Måske glo lidt tv, hvis der er noget, der er værd at se på. Prøver at vedligeholde min døgnrytme, selvom Christian ikke er hjemme og skal relativt tidligt i seng, for jeg har det bedst, når jeg går i seng og står op, som jeg plejer. Så det bliver alt herfra i dag. Det var godt endelig at få snakket med Jens om Ozzy, også selvom det ikke var så opløftende en samtale. Vi må bare håbe det bedste for Ozzy.

torsdag den 9. juli 2015

Hyldeblomstsnaps

Sikke et uvejr! Her stormer det en halv pelikan og vælter ned med regn, og det har været sådan siden i går aftes. Det er svært at forstå, at det sidste weekend og dagene op til var så varmt i vejret, at vi nærmest ikke kunne trække vejret her på Vestsjælland. Vi nåede en makstemperatur i haven på knap 33 grader i weekenden. I dag er historien en anden, for man må godt nok sige, at vi har fået det køligere vejr, vi har gået og sukket efter! I dag målte vi lige over 20 grader i køkkenet midt på formiddagen, hvor jeg stod og klargjorte Phoebes "morgenpose" (hun får ½ portionspose hver morgen og aften). Jeg sidder da også placeret i sofaen under mit elskede lilla uldtæppe, som jeg fik af Christian i fødselsdagsgave. Det er for koldt andet i dag.

På sådan en kold dag kan man godt bruge noget at varme sig på, så i dag vil det være passende at tage sig et lille glas af den hyldeblomstsnaps, jeg lavede i sidste uge. Den smager også skønt af sommer, og det kan jo være en kærkommen reminder om, at det stadig er sommer på en dag, hvor det nærmest ser ud til, at det er blevet efterår. Snapsen er en af de nemmeste, jeg har lavet, og den har en dejlig smag af hyldeblomst og en afrunding af smagen, der gør den blød og behagelig. Derudover er det en af de hurtigste og nemmeste snapse, jeg har lavet. Den trak kun i to dage, hvorefter jeg smagte den til med lidt koncentreret hyldeblomstsaft. Jeg brugte min egen, der har en intens smag af hyldeblomst og indeholder en masse af det gode støv.

Snapsen blevet lavet som en gave til Christians faster, som vi var til fødselsdag hos sidste weekend. Den nåede lige at blive færdig dagen før, hvilket var meget godt, da det var en spontan ide, at det var det, hun skulle have. Der var bare for mange gode hyldeblomster i år til at lade det gå "til spilde" (helt spildt er de jo ikke, for de klaser, som ikke bliver plukket nu, giver hyldebær til god, varmende hyldebærsaft i efteråret), og jeg ved, at hun kan lide en god snaps. Hun blev også rigtig glad for snapsen :) Jeg lavede den med 1-2 ekstra dl vodka ud over den flaske, jeg havde købt, så hyldeskærmene kunne blive helt dækket. Det gav en lidt større portion i sidste ende, nemlig omkring 0.75 liter færdig snaps. Der går lidt til spilde i produktionen, så regn med, at du får lidt mindre snaps ud i den anden ende i forhold til, hvor meget vodka eller snaps du hælder over blomsterne. Sørg endelig for at få dækket blomsterne med snapsen, da de ellers kan blive kedelige og give dårlig smag til den færdige snaps under trækketiden. Christians faster fik ½ liter snaps, og resten (ca 1/4 liter snaps) kan Christian nyde hen over sommeren.

En af grundene, til at jeg kunne lave snapsen så hurtigt, var, at jeg brugte rigtig mange skærme til den. Sædvanligvis ser man opskrifter med færre skærme, hvor snapsen skal trække fra 4 dage til en uges tid, men det er ikke nødvendigt med den her snaps. Bare man bruger rigeligt med hyldeblomstskærme :) Den flotte, gule farve fås bedst ved at si gennem en nylonstrømpe, da den ikke sier alt det gode støv fra, men kun urenhederne. Jeg bruger altid en nylonstrømpe, for jeg har ikke lige andet ved hånden (man kan ellers bruge et rent viskestykke eller en stofble f.eks.), og jeg godt kan lide, at man hurtigt kan få siningen overstået. Husk dog lige at skolde strømpen først et par gange og skyl den herefter i koldt vand, før den bruges :)

Hvis du er hurtig, kan du måske stadig finde nogle gode hyldeblomstskærme at lave snapsen af. Ellers må du lade det være inspiration til næste års snapsproduktion :)





Hyldeblomstsnaps (ca. 0.60-0.75 liter færdig snaps)

1 flaske vodka eller klar snaps uden smag (+ 1-2 ekstra dl, hvis du har virkelig store blomsterskærme og vodkaen/snapsen ikke kan dække)
15 store, flotte hyldeblomstskærme (eller lidt flere af mindre størrelse)
3 skiver økologisk citron
4 spsk lyst rørsukker
Evt. et par spsk koncentreret hyldeblomstsaft eller lidt ekstra rørsukker

Find et stort sylteglas eller lignende frem, vask og skold det.

Kig hyldeblomstskærmene efter for dyr og klip blomsterne af ned i syltetøjsglasset med så lidt stilk som muligt, da den er bitter. Pres blomsterne godt sammen

Fordel 4 spsk lyst rørsukker ud over blomsterne.

Skyl citronen og skær den i mellemtykke skiver (ikke helt tynde og ikke helt tykke). Læg tre citronskiver ned oven på blomsterne.

Hæld til sidst vodka eller snaps over, så det dækker. Jeg tilsatte en lille slat, måske omkring 1-2 dl, ekstra vodka, da mine skærme ikke blev helt dækket af en flaske vodka. Luk glasset og sæt det på køl i 2-3 dage (min trak i 2 dage). Filtrer herefter snapsen, først gennem en fin si og derefter gennem et klæde, f.eks. et rent viskestykke eller en nylonstrømpe.

Smag snapsen til og tilsæt evt. et par spsk koncentreret hyldeblomstsaft eller ekstra rørsukker, hvis du synes. Jeg smagte min snaps til med lidt hyldeblomstsaft. Hæld den færdige snaps på rene, skoldede flasker. Opbevar på køl.

Glasset fyldes med hyldeblomster, sukker og citronskiver.

Den færdige snaps, der nydes iskold i haven.



Som jeg vist har fortalt jer, har Christian været sløj over en del uger, men nu er han endelig ved at være rask. Utroligt nok har han ikke smittet mig under sin sygdom. Jeg plejer ellers at være god til at fange det, hvis der er noget at fange. Men nu blev det så alligevel min tur. Må have fanget det til fasters fødselsdag i weekenden eller på Roskilde, så jeg har været noget sløj siden i søndags. Det er efterhånden ved at vende, kan jeg mærke, så jeg håber, at jeg snart er ovenpå igen. Det er nu ikke rart at være syg i 30 graders varme, som det var i weekenden. Det er også en hel forkert årstid at være forkølet på!

Det kostede da også alle mine kræfter i tirsdags at lave en lille dekoration til Puttes gravsted, da han kunne være fyldt 11 i tirsdags. Vi glemmer aldrig de katte, vi har haft, og han var noget helt særligt. Vi savner ham (og Mille) rigtig meget stadigvæk. Jeg har for nyligt plantet strandasters omkring deres sten, hvilket ser rigtig fint ud. Havde håbet at kunne sætte roserne igen, men vi har ikke været hurtige nok til at gøde dem i år, så bladene er lidt kedelige i farven, og der er ikke kommet ret mange blomster på endnu. Må se, om de kan bruges næste år i stedet. Men jeg fik lavet dekorationen, og synes selv, den blev meget fin. Jeg brugte blomster og grønt fra haven, bl.a. lavendel, da Putte elskede at ligge op ad lavendelen i haven. Så det skulle der da i :)





I går var en lidt.. træls dag. Dagen startede noget trist. Hver morgen tjekker jeg, om fuglenes fuglebade skal fyldes op, og sørger for, at de har korn. Det gjorde jeg også i går. Da jeg var ude og fylde vand op, var der en lille skovspurveunge, som ikke fløj sin vej, da jeg gik derude, men bare hoppede lidt væk. Syntes, det var sært, men tænkte, at de unger ikke har lært om verdens farer endnu, så de er for uforsigtige. Et par timer efter kigger jeg ud af køkkenvinduet og ser en skovspurveunge ligge på siden, helt stiv. Går ud og kigger, og han er død :( Det bliver jeg ret ked af. Vi fodrer fuglene året rundt, og hele foråret har vi set far- og mor-skovspurv komme og fodre ungerne ved foderstedet, og set ungerne komme og spise selv, efter de har lært det. Så det var trist at se en af "mine" unger ligge der :( Jeg ved ikke, hvad der er sket med ham. Håber, der ikke går flere til lige foreløbigt.
 
I går havde jeg også en lægetid, som var bestilt for nogle uger siden til test for livmoderhalskræft (screeningsprogrammet), og med megen kræft i familien, hvoraf en del er døde af sygdommen, er det ikke noget, jeg springer over. Jeg var dog i tvivl, om jeg ville kunne tage afsted, nu jeg er syg, men jeg havde det lidt bedre i går og kom afsted. Det var første gang, jeg skulle se min nye læge, så det var ærlig talt lidt akavet at starte på den måde, men sådan var det altså bare. Han var heldigvis rigtig flink og lydhør, meget modsat min tidligere læge, som jeg skiftede fra sidste sommer, så jeg håber, det er et tegn på, at jeg har valgt den rigtige. Nu har han bare ikke at gå på pension lige foreløbig!
Undersøgelsen forløb okay, men desværre var der tvivl, om prøven kan bruges, så nu kan jeg gå og vente 2-3 uger på at få at vide, om jeg skal have den lavet igen :-s Det er jeg noget træt af, men hvad kan man gøre? Må bare vente og se.

Jeg havde håbet, at vi kunne sidde og have en rolig aften oven på den lidt trælse dag, men det kom vi ikke til. Da kattene kom ind fra haven, så vi, at nogen havde smidt en dræbersnegl på gulvet ! :-o Yrk! Samtidig gik Ozzy og var lidt sær, og jeg overvejede, om det var, fordi han havde fået lidt prut i pelsen efter en tur i bakken, så gik efter han for at se. Der var dog ikke noget. Til gengæld var hans pels ned ad ryggen helt stiv og slimet! Sneglen havde gået på hans ryg og totalt overslimet ham! Møgdyr! Jeg læste mig til, at slimen kan være farlig, da den indeholder mange bakterier og kan indeholde parasitter, der kan gøre ham syg, og med ham på interferon og dårligt immunforsvar deraf, tager vi ingen chancer. Så jeg brugte over en time på at få ham vasket med en klud og friseret. Det er næsten umuligt, især med ham, fordi han ikke vil håndteres og især ikke berøres under nederste halvdel af ryggen, hvor slimen naturligvis sad, så det var noget af en kamp. Endte da også med at få nogle ordentlige, dybe sår på armen pga. det, og måtte barbere noget af pelsen af, da den indeholdt en ordentlig slimklat! :-o Fik vist det meste af, så nu håber vi bare, at det var godt nok. Det havde været betydeligt nemmere, hvis det var Phoebe, der var blevet slimet, for hun er nemmere at håndtere.

Ozzy en lun aften i haven foran bonderosen.


 

På den måde gik dagen, og jeg var bare slet ikke kommet mig oven på alt det, der var sket. Så havde ikke ro til at sove. Lå til efter kl. 2 og læste i mine madblade, og har ikke sovet ret meget i nat, så i dag skal være en rolig dag, såfremt jeg kan sidde stille til det. Maden er næsten færdig, for Christian lavede salaten i går, og jeg har langtidsstegt en kylling, som vi skal spise de næste dage. Så jeg mangler bare at partere kyllingen og lave et par bagekartofler til os. Easy peasy.

Jeg håber, at i dag er dagen, hvor jeg hører fra Tanddyreklinikken. Skrev til den i sidste uge med billeder af hans mund som aftalt, men Jens har endnu ikke haft tid til at ringe og snakke med os om Ozzys fremadrettede behandling. Det er jeg ret træt af, for det er stressende for mig at sidde hver dag og vente ved telefonen. Så jeg håber, han snart får tid. Ved, han er en travl mand, men vi skal jo helst give Ozzy den behandling, han har brug for. Så det ser jeg frem til at få en plan over, gerne snart.

Nu vil jeg stoppe og få lidt at spise. Derudover har jeg ikke de store planer i dag. Vejret lægger ikke ligefrem op til at foretage sig noget udendørs, så det kan være, jeg skal prøve at passe mit helbred og blive under tæppet i dag.

fredag den 3. juli 2015

Florence + The Machine - Roskilde 2015

Det er dagen derpå efter en fantastisk oplevelse på Roskilde Festivalen, hvor vi i går var afsted for at høre Florence + The Machine. Vi går ellers helst uden om festivaler, da det ikke lige er os, men da jeg hørte, at Florence kom på Roskilde i år, og jeg endelig havde muligheden for at opleve hende live, var der ingen tvivl om, at jeg gerne ville afsted. Har drømt om at se hende live i mange år efterhånden, og nu gik det endelig i opfyldelse! Vi havde armbånd til torsdag, i går, men kørte først derind, efter Christian havde fået fri.

Turen derind var med noget besvær, da vi blev smidt af shuttlebussen in the middle of nowhere og måtte gå flere km, før vi kom op til en af de to hovedindgange og kunne få omvekslet vores billetter til armbånd. Vi var allerede sent på den i forhold til koncerten, der skulle starte 19.30, og havde troet, at vi nok kom til at stå langt nede bagved. Men vi gik målrettede mod Orange Scene, og på en eller anden måde endte vi i køen til pitten (området foran scenen). Det opdagede vi dog først, da vi kom ind på området, for der så vi til vores store glæde, at vi var kommet ind lige foran scenen! Vi stod utrolig tæt på, og det var med til at gøre oplevelsen endnu større. Stemningen var god blandt publikum her helt oppe foran scenen, og selv en lidt for glad/påvirket gut, der var lidt for voldsom, endte med at give kys og krammere ud til os bagved. Det var lidt grænseoverskridende, synes jeg, men hellere glade publikummer end det modsatte :) Da vi gik ind i køen, sagde en pige bag os til sin veninde, at for hendes vedkommende var det her årets koncert. Den, hun havde glædet sig allermest til. Den største oplevelse for hende. Og jeg kunne godt følge hende, for sådan havde jeg det også. Og jeg blev bestemt ikke skuffet!


Vejret var ultra smukt med blændende solskin og blå himmel. Den smukke blå himmel lavede Florence også en bemærkning om, da hun
sang titelnummeret fra det nye album, sangen How Big, How Blue, How Beautiful, der bl.a. er skrevet om så smuk en himmel, som der
var på Roskilde i går :)



Florence + The Machine udgav for bare få måneder siden deres nye album How Big, How Blue, How Beautiful, som strøg direkte ind som nr. 1 på albumlisterne i Storbritannien, hvor Florence er fra, og USA. Herhjemme røg de også ind som nr. 3, og det var meget specielt for mig at stå mellem så mange, der kunne synge med på hendes sange. For musikken er ikke super mainstream, og jeg kender ikke andre, der lytter til hendes/deres musik. Det var rørende, synes jeg, og dejligt. Vi er mange, der elsker Florence og hendes musik, og det kunne helt sikkert mærkes den dag.

Derudover var det skønt, at de spillede på Orange Scene, festivalens største, for musikken er storladen og kræver plads. Jeg var faktisk lidt bekymret for, om vi ville få ødelagt oplevelsen af musikken helt oppe ved scenen, fordi vi var så tæt på højttalerne, men lyden var virkelig god, og vi fik en masse ud af både den fantastiske musik og sceneshowet. Florence havde god kontakt med publikum og var flere gange nede af scenen for at have fysisk kontakt med os, der var kommet for at se hende. Hun crowd-surfede bl.a., og var nede og synge foran scenen under sangen "What Kind Of Man" fra det nye album, hvor en heldig publikummer fik lov at røre ved hende. Han havde bl.a. hænderne i håret på hende, men det tog hun ret roligt og gav ham et let skub i fjæset, da hun gik (som sangteksten lægger op til). Han må have været i himlen der, kunne jeg forestille mig :)

Florence hilser på folk rundt omkring på pladsen foran Orange Scene.





Florence var lige så flyvsk, vild og excentrisk på scenen, som hun er i sin musik, og det var fedt. Hun er en free spirit på en eller anden måde, og der er noget drømmende og vildskab over hendes musik, som jeg elsker. Derudover skriver hun nogle fantastiske sangtekster, som er værd at lytte efter, når man hører hendes musik. Det nye album indeholder en masse hit-potentialer, synes jeg, og jeg elsker og kender allerede en masse af sangene på albummet efter gennemlytning jævnligt i nogle uger. Det lever flot op til de to tidligere super gode albums, som Florence + The Machine har udgivet, og som jeg har lyttet til de sidste år. Jeg kan varmt anbefale, at man giver hendes musik en chance, ikke mindst det nye album, og vælg nu for guds skyld deluxe-versionen af albummet. Der er nemlig nogle virkelig gode ekstra numre på det, som er så gode, at de burde have været på basisalbummet, hvis du spørger mig :)

Florence havde en enorm energi på scenen og hoppede let dansende rundt, mens hun sang. Her hopper hun sammen med os.




Det var en helt igennem fantastisk koncert, som stadig sidder i kroppen i dag. Ikke mindst når jeg hører musikken fra i går på de videoer, Christian snuppede derindefra, så jeg havde lidt billeder til mit indlæg her. Jeg kunne godt have haft kameraet med og fået nogle rigtig gode billeder, men jeg var der for at nyde musikken og opleve Florence live og ikke for at lege fotograf, så det blev hjemme. Glæder mig dog over minderne på videoerne, som tydeligt fanger den gode lyd.

Florence og hendes 9 mand (m/k) store maskine.






Vil slutte min fortælling om koncerten af med at give jer en af mine favoritsange fra det nye album. Det er sangen Delilah, som Florence + The Machine også spillede til koncerten i går. Fantastisk sang! Hvis I har fået lyst til at høre mere fra Florence + The Machine, kan man finde Florences to forrige albums, Lungs og Ceremonials, på Youtube, og derudover også en del af sangene fra det nye album, How Big, How Blue, How Beautiful :)



---------------------------


Pyh, det er varmt! Hedebølgen har i dén grad ramt os her på Vestsjælland. Jeg har det virkelig anstrengt med varme af den kaliber, og i går var det bare sindssygt varmt. Nåede at blive noget afbrændt foran scenen, mens vi ventede på, at Florence skulle gå på. Heldigvis stod der er fyr ved siden af mig, der var lidt højere, og han gav god skygge. Så det hjalp noget. Der var også varmt herhjemme, mens vi var afsted, men heldigvis kom Christians forældre op og holdt øje med kattene, så de kunne være så meget ude som muligt, mens vi var væk. Det var været en svedende varm nat med 27 grader i huset, så jeg er ærlig talt noget kogt i dag. Det bliver også kun værre, så jeg glæder mig til, at det bliver lidt køligere igen.

Da vi havde set Florence i går, gik vi lidt rundt og så pladsen. Vi fik også noget at spise, for vi var jo taget afsted sidst på eftermiddagen og derfor spist tidligt, så vi endte med at købe en fransk hotdog. Man skulle ikke tro, at det lige er på Roskilde, at man finder de store smagsoplevelser, men jeg vil sige, at den hotdog i går var en af de bedste, jeg har fået. Den var øko, og der var vildt god smag i pølsen, og brødet var med kerner og tilpas blødt og sprødt på én gang. Virkelig lækkert.

Vi blev og så starten af Muse, der gik på efter Florence, men nede bagved, hvor vi stod nu, var der bare en masse skubben og masen forbi hele tiden, så vi blev trætte af at stå der og valgte at tage hjem. Christian skulle jo også på arbejde i dag, og eftersom det tog op til to timer at komme fra pladsen og helt hjem, da vi holdt inde i Roskilde by, måtte vi jo også afsted. Men det var en super god koncert med Florence + The Machine, og det gik helt okay med at stå så tæt på scenen. Det hænger naturligvis i baghovedet, at 9 mennesker engang døde der, hvor vi stod (i forhold til scenen i hvert fald), og at jeg før er besvimet til en koncert. Jeg valgte at drikke rigelig væske hjemmefra, og jeg tror, det var en rigtig god ide.

I dag er det fredag, så weekenden er nær. Det er rigtig dejligt. Vi skal dog nok lige ud til en fødselsdag, men jeg regner ikke med, at vi bliver der super længe. Christian er først nu ved at være rask igen, og næste weekend rejser han til Irland pga. arbejdet og skal være der i 5 dage, så vi vil også gerne lige have lidt tid sammen. Det har været en hård tid med alt det, vi har skullet nå. Vi mangler i øvrigt stadig at klippe noget af hækken, men jeg er ikke sikker på, at det bliver nu, når det er så varmt.

Jeg vil stoppe her, så jeg kan komme i noget lidt køligere tøj og komme i gang med at si den hyldeblomstsaft, jeg lavede i tirsdags. Jeg har også endnu et hyldeblomstprojekt, jeg nok snart skal fortælle jer om herinde. Det skulle gerne være færdigt i dag eller i morgen. Det står nemlig også og trækker i køleskabet :)