onsdag den 6. november 2019

Jule-giveaway: Vind en lækker adventskalender til kat

December er kun nogle uger væk, og jeg har været i gang med at lave adventskalendere et stykke tid efterhånden. Igen i år har jeg lavet en adventskalender til kat, som du har muligheden for at vinde her på bloggen.

Det er den fine kalender, du kan se på billedet herunder. Læs nedenfor, hvad den indeholder, og hvordan din kat (eller en kat, du gerne vil forkæle) får poterne i den lækre præmie :)





Det kan du vinde:
En superfin julesok i kattetema fyldt med fire flotte pakker, som indeholder en blanding af lækkerier og legetøj, som vores egne katte elsker.


Sådan deltager du:
1. Like/synes godt om bloggens Facebookside (se nedenfor, hvis du ikke er på Facebook*).

2: Skriv en kommentar til indlægget her, hvor du fortæller mig navnet på katten, der skal vinde adventskalenderen. Fortæl også gerne lidt om katten - det er så hyggelig læsning :)


🎅 Du kan få et ekstra lod i konkurrencen ved at deltage på bloggens Facebookside, hvor konkurrencen også er slået op :) - dette er helt valgfrit, selvfølgelig.



Konkurrencen løber til og med onsdag 20. novemberVinderen findes ved lodtrækning og vil blive offentliggjort på bloggen dagen efter.
Vinderen skal sende mig en mail med sin adresse** senest søndag 24. november, så jeg ved, hvor adventskalenderen skal sendes hen, så husk at tjekke, om du har vundet :) Melder vinderen sig ikke, vil der blive udtrukket en ny.


* Jeg er klar over, at det ikke er alle, der er på Facebook, og skulle du ikke være det, finder vi ud af det, hvis du bliver udtrukket :) Så er det okay, at du bare følger via bloglovin eller er tilmeldt direkte på bloggen her (tilmeldingsmuligheder findes i højre side af bloggen).

** Der sendes kun til danske adresser.

fredag den 1. november 2019

Halloween-romkugler

I går havde vi Christians forældre til middag. Menuen stod på pulled pork-burgere af den nakkesteg, jeg netop havde tilberedt sous vide, og som sædvanligt skulle der også være lidt sødt til kaffen efterfølgende. I anledning af halloween hyggede jeg mig med at klæde nogle lækre, hjemmelavede romkugler ud til aftenens forestilling :D Det blev til nedenstående halloween-romkugler i græskarmand-forklædning og en enkelt Frankensteins monster-romkugle <3 Jeg havde rigtig god tid til mit bageprojekt, eftersom nakkefileten passede sig selv i vandbadet, næsten helt til vi skulle spise den, så det var superhyggeligt med lidt fri leg i køkkenet :)

Vi har tidligere fået både halloween- og juleromkugler, når vi har besøgt vores kaffebar i Tivoli på de tilhørende højtider, og jeg har længe haft lyst til at lave min egen variant, så nu skulle det være. Det var betydeligt nemmere, end jeg havde turdet håbe på, og de bragte stor glæde hos familien, da de blev serveret i går. Herunder får du en udførlig opskrift og gennemgang af, hvordan jeg har lavet romkuglerne.

Inden længe kommer der et spændende tiltag her på bloggen, hvilket du kan læse mere om neden for opskriften :)







Halloween-romkugler (5 store)

Chokoladekagebase til romkugler:
100 g blød margarine
1 1/4 dl sukker
1 æg
2 dl hvedemel
1½ tsk bagepulver
1 nip salt
½ dl kakao
½ dl mælk
½ dl koldt vand


Romkugledej:
Afkølet chokoladekage
25 g blød margarine
25 g flormelis
1½-2 spsk hindbærmarmelade
3 spsk romessens


Overtræk:
190 g marcipan + orange pastafarve
40 g marcipan + grøn pastafarve
20 g marcipan + sort pastafarve
Flormelis
Evt. et par sukkerøjne til Frankensteins monster


Chokoladekage:
Start med at lave chokoladekagen, der skal være basen for romkuglerne. Rør margarinen med sukker. Tilsæt ægget og pisk, til massen er ensartet. Tilsæt mel, kakao, salt (kan undlades, hvis du bruger smør i stedet for margarine), bagepulver, mælk og vand og pisk det hele sammen til en ensartet dej.

Fordel dejen i en form, ca. 17 x 25 cm, foret med bagepapir og bag kagen midt i ovnen ca. 30 minutter ved 170 grader. Tjek med en gaffel, om den er færdigbagt (der må ikke sidde rå dej på gaflen, når du stikker i kagen).

Lad kagen køle helt ned, før du fortsætter. Skal det gå stærkt, kan du smide den i fryseren i kort tid, når den er kølet en smule ned.


Overtræk:
Mens kagen køler, kan overtrækket forberedes:

Ælt 190 g marcipan med orange pastafarve, tilsat en lille smule ad gangen, så du kan justere på farven lidt hen ad vejen. Ælt, til farven er ensartet, og tilsæt mere farve, hvis du ønsker en mere kraftig farve. Jeg brugte en orange farve fra Wilton og tilsatte en smule lys gul fra samme mærke for at få helt rette farve. Ælt lidt flormelis ind i marcipanen, så den bliver mere smidig og knap så fugtig at stå med.

Ælt 40 g marcipan med grøn pastafarve tilsat lidt ad gangen, til du rammer den ønskede farve. Jeg brugte leaf green fra Wiltons pastafarver. Ælt lidt flormelis ind i marcipanen, så den bliver mere smidig og knap så fugtig at stå med. Pas på med at tilsætte for meget, da marcipanen så vil blive meget tør og svær at overtrække med.

Ælt 20 g marcipan med sort pastafarve, lidt ad gangen. Jeg brugte en sort pastafarve fra OFC. Tilsæt en lillebitte smule flormelis, så marcipanen ikke er så fugtig, men kun en lille smule, så den ikke bliver tør.

Sørg for at dække ned til med film, så den ikke bliver tør, før du skal bruge den.


Romkugler:
Rør en smørcreme af margarine og flormelis. Brug evt. bagsiden af en spiseske til at ælte margarinen sammen med flormelisen.

Smuldr den kolde chokoladekage i en stor skål (eller kør den i køkkenmaskinen med k-spaden, til den er findelt). Ælt smørcremen ind i den findelte kage. Tilsæt marmelade og romessens og ælt det hele godt sammen, til det er helt ensartet.

Del romkugledejen i fem lige store dele og tril hver del til en kugle.

Rul den orange marcipan ud meget tyndt (ca 2 mm tyk). Fordel evt. lidt flormelis på bordet at rulle ud i. Overtræk en romkugle ved at lægge marcipanen over kuglen og skær marcipanen til, så den passer om kuglen. Saml den bag på romkuglen, så den har en fin og ensartet forside og top.

Fortsæt med at overtrække yderligere tre romkugler på denne måde. Måske skal du rulle marcipanen ud igen, så den passer i facon til dine romkugler.

Form 4 små stilke af den grønne marcipan og  læg dem til side.

Rul resten af den grønne marcipan ud og overtræk den sidste romkugle.

Brug en skarp kniv til at skære ansigter i romkuglerne. Giv evt. Frankensteins monster sukkerøjne, hvis du har mulighed for det - det giver ham så meget personlighed :D

Form hår og møtrikker til Frankensteins monster af den sorte marcipan. Fordel hår og møtrikker på ham og fordel de grønne stilke på græskarromkuglerne.

Opbevar halloween-romkuglerne til køl i en lufttæt boks, til de skal spises.


De færdige romkugler, som jeg har hygget mig med at udskære og pynte <3




Jeg elsker halloween! Synes, det er så hyggeligt at følge på Facebook, hvordan mine venner pynter deres huse op, klar til at få børn på besøg til "slik eller ballade", holder halloween-temafødselsdage og laver "ulækre" halloweenretter og flotte halloweenkager <3 Jeg elsker enhver lejlighed til at lege lidt ekstra i køkkenet, så det er spændende at følge med i, hvad andre laver af sjove ting.
Halloween er også en god undskyldning for at se uhyggelige film (eller hyggelige "uhyggelige" film, som f.eks. Hocus Pocus eller andre knap så uhyggelige heksefilm), så vi har været i gang med at se nogle af de gode, gamle klassikere, i skæret fra min lille keramikgræskarmand. Har desværre ikke længere hænder og arme til at skære en græskarlygte, men min lille keramiklygte er en fin erstatning, og nu har jeg jo også lige skåret romkuglegræskarmand, så det er en okay erstatning :)


Som jeg skrev i indledningen, kommer der snart lidt nyt her på bloggen. Julen nærmer sig, og ligesom de seneste år har jeg igen i år lavet en superfin adventskalender til kat med fire fine pakker, som jeg udlodder her på bloggen. Konkurrencen vil blive slået op inden for den nærmeste fremtid, så følg med, hvis du kender en kat, der skal forkæles med sådan en fin kalender :)




Jeg har endelig fået min henvisning til reumatolog nu og har fået en tid i slutningen af november. Er spændt på, hvad det vil bringe med sig. Det går desværre stadig ned ad bakke for mig. For omkring en måned siden begyndte jeg at få smerter i min ene ankel. Mine smerter i benene sidder ellers i skinnebenene/senerne, men nu er ankelleddet så påvirket. Det er desværre ikke blevet meget bedre gennem den måned, det er stået på, og nogle dage - når jeg har stået og gået for meget - kan jeg nærmest ikke gå.
Det føles næsten som en forstuvning, uden jeg overhovedet er kommet til skade med foden. Derfor har jeg fået et par krykker hjem, der skal hjælpe mig de dage, hvor leddet er så stift og usmidigt, til jeg lige får det i gang. Det er dog en udfordring for arme og håndled, der jo også er påvirket, så jeg prøver at bruge krykkerne så lidt som muligt.

Jeg kan ikke helt lade være med at tænke på, om det her er opstarten af den leddegigt, jeg ved, der med al sandsynlighed venter mig i fremtiden (som min blodprøve har vist pga. antistoffer). Jeg kan også mærke, at særligt mine led i fingrene nemt bliver ømme og smertende (dog forbigående, heldigvis), så jeg er noget spændt på, hvordan det går hos reumatologen sidst på måneden.


Det er blevet koldere i vejret, og selvom man skulle tro, at det ville få kattenes pels til at blive mere kraftig, er det faktisk også sæson for ekstra fældning. I hvert fald hos vores inde/udekatte herhjemme. Det er første kolde periode, hvor Julius' pels rigtigt har skullet vokse sig stor, og pelsen giver ham nogle problemer. Den driller ham i maven, så vi prøver at finde ud af, hvordan det skal håndteres. Pt. får han ekstra kattemalt, men hvis det ikke er nok, må der et foderskifte til. Det er ikke nemt med verdens mest kræsne kat (når det kommer til tørkost), så vi forsøger i første omgang at få det til at fungere på det nuværende foder. Ud over malten arbejder jeg også på at lære ham at blive friseret nogle gange om dagen, så jeg får taget en del af de løse hår, der ellers ville komme i maven, når han vasker sig. Han kan heldigvis godt lide at blive friseret, men har ikke altid tålmodighed til det.

Phoebe har også problemer med pels, men det har hun ind imellem, og da hun efterhånden har boet her mange år, ved vi bedre, hvad hun har behov for, når det står på. Vi skal stadig lære, når det kommer til Julius, da nogle ting stadig er nye for os med ham. Men vi er meget opmærksomme på ham, så det skal nok ordne sig med tiden, er jeg sikker på.




Den seneste tid har været mere rolig herhjemme. Vi har ikke haft så mange aftaler, og tiden går pt. med at arbejde på projekt haveskur. Vi bor et sted, hvor hus og have ligger noget højere end garagen, hvor alle haveredskaber, plæneklipper mv. befinder sig, så det er et kæmpe mas, hver gang der skal laves noget i haven. Derfor er Christian nu ved at lave et skur oppe ved siden af huset, så vi noget nemmere kan komme til tingene. Det er en længere proces, men der er skub i arbejdet, så jeg forventer, at de er helt færdigt inden for nogle uger. Christian arbejder flittigt på det hver dag efter arbejde, til det bliver mørkt, så det går så hurtigt, som det overhovedet kan.

Vi har dog også haft nogle ture hjemmefra den seneste måned, bare os to, hvilket har været rigtig dejligt. I starten af oktober var vi i Roskilde og se stand-up. Jeg var så heldig at få billetter til Torben Chris' ABC i fødselsdagsgave i januar, så jeg har tålmodigt gået og ventet på, at det skulle blive oktober, så vi kunne komme afsted. Det var en virkelig sjov og underholdende aften, og jeg kan kun anbefale at se showet, hvis man har muligheden :)
Derudover har vi været en del i biografen. Vi har fået set Joker, som bestemt ikke skuffede, selvom den var hypet helt op over skyerne, og senest så vi Double Tap, fortsættelsen af Zombieland, en af mine favorit horrorkomedier. Den levede også helt op til vores forhåbninger, og vi sluttede aftenen af på en kinesisk restaurant med lækker mad. Jeg er kommet lang vej mht. min maves helbred, siden før jeg startede på LDN. Medicinen har repareret mine tarme, så jeg nu bedre kan spise noget forskelligt, og jeg nyder det virkelig i fulde drag! Vi havde bare en helt perfekt dag med biografdate og middag sidste weekend <3


Nu vil jeg gå i køkkenet og starte en risengrød op. Det er lige vejr til det i dag, hvor kulden virkelig går gennem marv og ben. Det bliver helt sikkert koldere, når vi rammer vinter, men overgangen fra semilunt vejr til vintervejr er en hård omgang. Heldigvis giver kulden og mørket masser af mulighed for hygge under et tæppe i sofaen i stearinlysets skær. <3

torsdag den 19. september 2019

Chilistykker - hjemmebagte sandwichboller

Bloggen har holdt sommerferie, men der har ellers været rigeligt gang i køkkenet. I ferien har vi nemlig været med til et sammenskudsgilde, en familiefest i Christians familie, hvor jeg bagte brød og kage, og den seneste måned har også været travl med flere hold gæster herhjemme, så jeg har været en del i køkkenet de seneste måneder :) Det er rart at mærke, at jeg stadig kan en del, selvom det koster mange hårde dage efterfølgende med en smertende krop.

Jeg har også bagt lidt for vores egen fornøjelses skyld over de seneste måneder. Jeg kan godt lide at udvikle nye opskrifter, især på nye typer brød og ind imellem også kager, og jeg har senest lavet en opskrift på nogle helt fantastiske sandwichboller. De er min udgave af de chilistykker, man kan få på diverse sandwichbarer, i supermarkedernes delikatesseafdeling mv, og de er mine absolutte favoritsandwichboller, når jeg selv skal købe en sandwich ude i byen. Derfor har jeg længe gået og tænkt over, hvordan jeg mon kunne lave mine egne. Det prøvede jeg for nyligt, og det blev en kæmpe succes, så de skal snart bages igen! :D

Chilistykkerne er - trods navnet - ikke stærke overhovedet. Der er lidt chili i krydderiblandingen (barbequekrydderiet), som bruges som drys, uden det på nogen måde gør smagen stærk, men ellers kommer den helt rigtige smag fra grøn og rød peberfrugt samt nogle tørrede krydderier, der både blandes i dejen og drysses ovenpå, inden bollerne kommer i ovnen. Chilistykkerne indeholder havregryn for at gøre dem en smule mere grove og sunde, uden det går ud over den gode smag. Det fungerer rigtig godt, og gør også bollerne mere mættende :)

Jeg bruger enzymer for at få nogle lidt større og mere luftige sandwichboller, så det kan jeg varmt anbefale. Det kan godt undlades, hvis du vil. Så bliver bollerne bare knap så høje og flotte. Bageenzymer kan efterhånden købes mange steder på nettet, så det er nemt at få hjem, hvis man får lyst til at prøve at bage med enzymer. Jeg bruger dem ikke til alt, men visse former for brød bliver ekstra godt med enzymer, f.eks. de her sandwichboller.

Jeg havde egentlig tænkt, man måske kunne få 8 boller ud over opskriften her, men efter at have arbejdet med dejen synes jeg, at 6 boller er et mere passende antal, da man ellers risikerer meget små eller for flade sandwichboller. Undlad at mase bollerne for flade før efterhævningen, for det færdige chilistykke skal helst have en vis højde, for at det er til at holde på den, når man får fyld i :)

Vi spiste chilistykkerne som flæskestegssandwicher, som du kan se på billedet her. Sandwicherne består af salatmayonnaise i top og bund, hakket icebergsalat, skiver af steg med sprød svær, rødkål og syltede agurker. Meget lækkert! Boller i overskud kan fint fryses ned til en anden god gang. Når de skal bruges, tages de op og lægges på en tallerken eller lignende (tag dem ud af posen), til de er tøet op, ca. 45-60 minutter alt efter temperaturen i rummet. Herefter kan de skæres over og laves til sandwicher, uden du behøver gøre mere ved dem :)






Chilistykker (ca. 6 stk.)

25 g gær
3 dl lunkent vand
1½ spsk olie
8 g havsalt
1 tsk sukker
2 tsk tørret basilikum
1½ dl finthakket rød og grøn peberfrugt
100 g havregryn
350 g hvedemel (+ lidt til at samle dejen med og lidt til at forme bollerne med)
8 g bageenzymer

Drys:
1 spsk tørret barbequekrydderi (jeg brugte en fra Santa Maria)
1½ tsk tørret oregano
1/4 tsk hvidløgspulver


Start med at forberede peberfrugterne. Skyl og rens den røde og grønne peberfrugt. Skær dem i tern a højst ½ x ½ cm, gerne mindre. Du skal i alt bruge ca. 1½ dl tern, og jeg brugte ca. 50/50 af rød og grøn peber til bollerne. Har du peberfrugttern i overskud, kan de bruges i en salat eller gryderet.

Rør gæren ud i lunkent vand og tilsat olie, salt og sukker. Rør, til salt og sukker er lidt opløst en smule. Rør basilikum og peberfrugt i.

Tilsæt havregryn. Bland melet med bageenzymer og rør det i dejen. Ælt dejen godt sammen, til den er blank og smidig. Den må godt klistre lidt. Saml den evt. til sidst i hånden med lidt ekstra mel, så den ikke er klistret helt fast i skål eller dejfad, når den lægges til forhævning.

Lad dejen forhæve tildækket et lunt sted i 45 minutter.

Slå luften ud af dejen og del den i 6 lige store stykker. Rul hver stykke til en bolle, der klemmes flad. Undlad at lave bollerne for flade, da den færdige sandwichsbolle ellers risikerer at blive til den flade side og svær at holde på, når den er fyldt med pålæg.
Læg bollerne på en bageplade med bagepapir. På min bageplade kan alle 6 boller være. Det gør ikke noget, at de ligger lidt tæt, for de flyder ikke meget ud under efterhævning og bagning, men hæver mest opad. Vil du have firkantede sandwichboller, kan du skære bollerne let til i kanterne.

Dæk de formede boller med et viskestykke og lad dem hæve lunt i 30 minutter.

Bland ingredienserne til drysset. Har du en morter, kan du evt. støde dem en smule, så oreganoen findeles lidt, men det er ikke strengt nødvendigt. Jeg har et brugt lille krydderiglas (fra Santa Maria med "strø-huller" i toppen), som jeg putter min blanding i. Det gør det nemt at fordele det jævnt på bollerne.

Pensl bollerne med vand og fordel drysset på bollerne. Bag bollerne ca. 10-12 minutter ved 225 grader. De er færdige, når de lyder hule, når du banker på dem. Tjek evt. også, om de har fået farve under bunden.

Lad chilistykkerne køle af lidt, før de bruges til sandwicher. Bollerne er meget fryseegnede og kan fryses ned, når de er kølet af. Optø dem som anført ovenfor, når de skal bruges :)








Det har været en sommerferie med masser af gode oplevelser. Vi havde egentlig tænkt, at en stor del af ferien skulle bruges på at lave noget herhjemme, for vi er stadig i gang med at lave nyt soveværelse, men vi trængte også til at holde lidt reel ferie, så vi har også været lidt væk hjemmefra. Vi startede ferien med at tage en tur til Faaborg nogle dage på hotel. Herfra kørte vi nogle dejlige ture ud. Første dag kiggede vi lidt rundt i Faaborg, der er en virkelig smuk, gammel by, og slappede helt af på hotelværelset. Sidst på aftenen gik vi en tur ned til vandet, der ligger tæt på hotellet. Skønt med lidt frisk luft, da vi desværre havde fået et værelset uden aircondition på en af sommerens varmeste dage.

Nogle af de smukke gamle bygninger i Faaborg.




Vi brugte en del tid i Svendborg, mens vi var på ferie på Fyn. Det er en god shoppingby, og vi besøgte også Naturama, som er en slags naturhistorisk museum med masser af udstoppede dyr, skelletter mv.. Vi elsker begge dyr og synes, den slags museer er spændende, så det var meget fint at finde sådan en oplevelse i Svendborg. Jeg synes især, at deres samling af udstoppede danske fugle var interessant. Museet er bygget ret genialt op med havets dyr nederst, herefter landdyr og øverst fugle osv. Derudover var der denne gang en udstilling af smykker inspireret af dyreverdenen, hvilket var meget spændende at se. Det var dog en meget stor udfordring for mig at komme rundt på museet, trods man ind imellem kunne tage en elevator, da mine ben virkelig giver mig problemer, når jeg er ude. Smerterne er stadig slemme, og nogle dage helt gak. Så jeg fik ikke så meget ud af besøget på museet, som jeg gerne havde villet.

Måske var det også lidt optimistisk at lægge turen der lige efter vi havde været en tur på Danmarks måske sjoveste minigolfbane, der ligger på Thurø. Man kommer til Thurø via en dæmning fra Svendborg, og da dagen lovede regn, ville vi nå derud, før bygerne for alvor kom. Så kunne vi tage museet senere. Det var en god plan, for regnen øsede ned, mens vi var på museet senere.
Men det var en virkelig god oplevelse med turen til Thurø Minigolf, der ligger i forbindelse med en campingplads dernede. Det var Christians gamle kollega, Henrik, der havde anbefalet stedet, da han kommer fra egnen, og det skuffede bestemt ikke! Det er de sjoveste baner, jeg nogensiden har spillet, og hvis du kommer til Thurø eller har mulighed for at tage en omvej, så kig forbi Thurø Minigolf. Det var en kæmpe oplevelse. Vi sluttede turen af med en is på stranden, inden vi kørte ind til Svendborg igen for at besøge Naturama.

Besøg på Naturama.

Et af de mange smukke smykker inspireret af dyreverdenen.

Thurø Minigold har mange sjove baner, fx. denne, hvor man skal ramme ind i næbbet på Anders And, som sluger bolden, hvorefter den triller ud af hans mås og rammer i hul :D Blot en af de mange rigtig sjove baner hos Thurø Minigolf.


Inden vi forlod Faaborg for at køre hjem, besøgte vi Kaleko Møllesom ligger i udkanten af Faaborg og helt klart er et besøg værd, når man elsker julekalendere. Kaleko Mølle er nemlig møllen, hvor nisserne bor i den originale Nissebanden <3 Den var nemt genkendelig, da vi kom frem, og det var så sjovt at se. Til optagelserne inde i møllen brugte man dog et studie dengang, så det er kun møllen set udefra, der er med i julekalenderen. Til gengæld kan man i en af de tilstødende bygninger se en udstilling om netop Nissebanden, og det var så hyggeligt og sjovt. Det er tilmed gratis at besøge, så det er superfint. Vi gav dog et lille beløb i bøssen til indsamling til vedligeholdelse af møllen, som man så fint kunne gøre, hvis man havde lyst.


Fra udstillingen i forbindelse med møllen - en original tegning af de oprindelige medlemmer af Nissebanden.


På vejen hjem kørte vi forbi Damestenen, som ligger syd for Nyborg. Det er Danmarks største sten, og selvom det måske lyder lidt kedelig at køre efter at se en sten, var det faktisk en fin oplevelse. Den var virkelig gigantisk, som I kan se på billedet, og endnu en gratis oplevelse, som man fint kan nyde, hvis man alligevel er i rimelig nærhed :)

Damestenen. Det er Christian, der står oven på den, bare lige til sammenligning. Han er 180 cm høj.



Vi fik også lavet lidt hjemme i ferien. Christian er kommet lidt videre med soveværelset og har fået fjernet en masse haveaffald, jord og andet, hvor vi inden længe skal opsætte et haveskur. Så der sker også noget på den praktiske front. Herudover var vi til et par koncerter i ferien. Først var vi til Pink i Horsens, hvor vi heldigvis havde siddepladser. Halvanden måned tidligere havde vi været til Foo Fighters, også i Horsens, og der var kun mulighed for at stå op. Selvom vi kom lige op til koncerten, blev jeg så ødelagt af at stå op, at jeg havde så frygteligt mange smerter i benene og ikke kunne gå ture og måtte sidde meget ned over en måned efterfølgende :( Så jeg var glad for, at vi havde siddepladser til Pink. De var også købt, før det gik galt med mine ben, så det var lidt af et tilfælde, at vi havde valgt siddepladser. Men det var en fantastisk koncert. Hun leverer altid et helt vildt show, og denne gang var ingen undtagelse. Det var også tilpas længe nok siden, hun havde været i Danmark sidst, til at der var masser af nye kæmpehits, vi ikke tidligere havde hørt live. Så det var vildt fedt!








Desværre lå koncertdagen lige op til, at vi også skulle til koncert herhjemme i vores egen by, der har sin egen lille festival. Vi måtte dog springe over den første dag, men hyggede os de sidste dage. Den største koncertoplevelse var Gnags, som virkelig forstår at give den gas, og senere den aften Magtens Korridorer, som i den grad blæste os igennem med lækker, dansk rock.

Peter A. G. fra Gnags danser med robotten, som var med på tour.


Ferien blev sluttet af med familiefesten, jeg nævnte i starten af indlægget, der altid er et kæmpe arbejde, men også rigtig hyggelig :) Her efter ferien har vi også haft et par sociale arrangementer, hvor vi har haft besøg af Julius' opdrættere til kaffe og kage og ugen efter besøg af noget familie til god mad og spilaften. Så der har virkelig været knald på de seneste måneder.

Det kan jeg faktisk godt mærke. Det påvirker min krop, så jeg i perioder skal leve med mange flere smerter, også selvom det er ting, jeg selv har bestemt at ville og som jeg nyder at gøre. Sådan er det bare at leve med kroniske smerter.
Psyken spiller dog også ind i forbindelse med smerterne, og det har jeg virkelig mærket den seneste måned. Jeg er efterhånden nået dertil, hvor jeg gerne vil vide, om der egentlig er betændelse i mine skinneben, dvs. noget, man kan behandle, eller om de smerter, jeg har haft i benene siden april, er blevet til kroniske nervesmerter, ligesom jeg har i armene. Så jeg bestilte en tid til lægen for at få en henvisning til reumatolog igen. Det påvirkede mig meget mere, end jeg egentlig havde tænkt, det ville, måske fordi jeg nu skulle have svar på, om jeg skal leve med de her ekstra begrænsninger og smerter resten af livet :( Det tog lige noget tid at sluge kamelen, må jeg indrømme.

Det har dog været en knudret vej til henvisningen. Lægen, jeg var hos, ville først køre en masse blodprøver, så dem har jeg ventet på i over en uge nu. Mangler stadig en enkelt, og svarene på nogle af de andre er bestemt ikke opløftende. Min læge kørte nogle prøver, som jeg tidligere har fået lavet hos reumatologen. Dengang var der en smule forhøjelse i et par antistoffer, der peger på, at jeg vil udvikle leddegigt (måske en særlig aggressiv udgave pga. denne forhøjelse). Nu er svaret så, at det ene antistof ligger som tidligere (dvs. forhøjet), mens det andet, som tidligere lå kun lidt højere end grænseværdien, nu er tidoblet på tre år :( Så det ser ud til, at det måske er det næste, jeg skal kæmpe med. Det påvirker mig en del psykisk, selvom jeg prøver at holde fast i, at det endnu ikke er brudt ud. Men det er ærlig talt rigtig ubehageligt at gå med sådan en dom hængende over hovedet :( Mangler stadig henvisningen, fordi lægen først ville se på prøverne, så endnu aner jeg ikke, hvornår jeg får svar på, hvad der foregår med mine ben.

Den seneste uge har dog budt på andre bekymringer, da min svigermor havde en positiv test i den tilbudte screening for tarmkræft, så vi har alle gået og været noget anspændte. I går var jeg med mine svigerforældre på sygehuset, hvor hun skulle undersøges nærmere, og det var gudskelov falsk alarm! Hun er heldigvis helt rask. Vi er bare alle ret mærkede af at have mistet tre familiemedlemmer til kræft det seneste år, og jeg har jo også mistet min mor til sygdommen, så det har været noget af en forskrækkelse. Er bare så glad for, at hun er rask, for Christians forældre er nærmest mine reserveforældre/bonusforældre mere end svigerforældre, så det betyder alt for mig, at de har det godt.

Med denne gode nyhed nærmer vi os også tiden, hvor der ikke længere er så meget på programmet herhjemme, så kroppen kan få lidt ro og jeg forhåbentlig kan få lidt mere styr på smerterne. Det ser jeg frem til, selvom jeg også har nydt alle de sociale ting, vi har lavet over de seneste måneder.






Det blev et virkelig langt indlæg, men der er også sket meget, siden jeg skrev her på bloggen sidst. Tak til dig, der har orket at læse med så langt :) Det går i øvrigt rigtig fint med kattene. Julius er nu blevet fuglejæger, efter han har haft snuppet et par småfugle i haven den seneste måned. Og er nu en stor dreng på over 8 kg. Det holder dog ikke Phoebe fra at styre ham med hård pote, selvom han nu er både større og tungere end hende :D Ozzy er bare nem og en god katteven, der accepterer, at Julius og Phoebe elsker at lægge sig tæt på ham, selvom han egentlig ikke gider nærkontakt. Men de får lov til meget med ham, så det er rigtig dejligt <3 Ovenfor er et par nye billeder af Phoebe og Julius. Vi nærmer os heldigvis tiden på året, hvor Ozzy igen tåler solen, så vi tæller dagene pt. :)


Nu vil jeg slutte for i dag og gå i gang med aftensmaden. Rigtig god aften til jer :)

torsdag den 4. juli 2019

Verdens bedste chokoladekage!

Det har været en travlt tid i køkkenet over den sidste uge på trods af de dumme ben, der gør det svært for mig at stå op i ret lang tid ad gangen. Det er dog noget, jeg ville gennemføre, og sådan blev det også.  Det har bl.a. resulteret i en ny opskrift til bloggen, som I får i dag, nemlig opskriften på intet mindre end verdens bedste chokoladekage! <3 Jeg vender tilbage til årsagen til alt mit bageri, men først skal I have opskriften på den her fantastiske kage :)

Da jeg skulle bage en meget stor mængde kage til den her anledning, vidste jeg, at det skulle være kager, der kunne holde sig gode i flere dage. Der var ytret ønske om en chokoladekage, og da jeg ved, at chokoladekage lavet på kærnemælk holder sig bedre frisk, var det et godt udgangspunkt at forsøge med sådan en. Jeg har for længe siden set en opskrift på en chokoladekage i en af de bagegrupper, jeg er tilknyttet på facebook, som netop var lavet med kærnemælk og i det hele taget mindede om en chokoladekageudgave af den højtelskede kanelkage, så jeg havde store forventninger, da jeg afprøvede den. Jeg blev dog virkelig fælt skuffet. På trods af at kagen var godt mættet med kakao, smagte den som at række tungen ud af vinduet. Christian udtalte, at det var en kage "uden sjæl", hvilket meget godt opsummerer oplevelsen af den.

Konsistensen var der dog intet galt med, så jeg gik længe og grublede over, hvad der mon var med den kage, siden den var  kedelig. Efter nogle forsøg med justeringer af ingredienserne kom jeg frem til netop det resultat, jeg ønskede; nemlig en lækker svampet chokoladekage, der smager af noget. Det gjorde den stor forskel bl.a. at tilsætte salt, hvilket i bagklogskabens klare lys faktisk ikke undrer mig. Salt fremhæver andre smage, og de fleste af os ved godt, hvor kedeligt brød kan være, når bageren har tilsat for lidt salt til dejen.

Det, der dog gør kagen til noget helt specielt og fuldstændigt himmelsk, er kombinationen med den cremede glasur. Jeg har skelet til glasuren fra kanelkagen, da jeg længe har tænkt, at den ville passe perfekt til en chokoladekage, og det viste sig at være så rigtigt. Hold da op, hvor er det bare en god kage med den kombination. Den svampede, smagfulde kage er en god base for den cremede glasur.

Kagen blev da også taget virkelig godt imod, da den blev serveret i går. Jeg bagte tre bradepander af den, og i løbet af fem minutter var den ene allerede væk! :o Det er fuldt forståeligt, for mine små "testkager", jeg har bagt herhjemme i løbet af weekenden, er også forsvundet som dug for solen. Kagen kan holde sig frisk og lækker i flere dage. Billedet herunder er taget på andendagen, hvor den stadig er supersvampet og dejligt fugtig i krummen <3

Til opskriften herunder vil jeg lige knytte et par afsluttende kommentarer, du bør læse, før du bager kagen;
På kartonen med kærnemælk står der gerne, at den bør rystes før brug. Det vil jeg anbefale, at du lader være med til kagen her, da det ellers gør det umuligt at måle ½ liter af, fordi mælken vil være fyldt af små luftbobler efter at være blevet rystet. Der sker intet ved at bruge den uden at ryste kartonen.

Derudover vil jeg anbefale, at du bruger en vægt til at måle saltmængden af til kagen. Normalt vil 1 tsk fint salt veje 7 g, men der kan være meget stor forskel på størrelsen på teskeer, har jeg erfaret, hvilket er årsagen til, at saltmængden er anført i gram. Min teske afmåler 5 g salt, og jeg tilføjede 1½ tsk salt til min kage, dvs. 7,5 g. Prøv at måle, hvor meget en tsk salt afmålt på din teske vejer, før du tilføjer salt til dejen, og sørg for, at du får afmålt 7-8 g, så kagen ikke bliver for salt.







Verdens bedste chokoladekage (1 alm. bradepande, ca. 15 store stykker)


300 g sukker
3/4 dl olie (vælg en smagløs som f.eks. rapsolie)
½ liter kærmemælk (ryst ikke mælken før brug)
300 g hvedemel
1½ tsk natron
7 g fint salt (se kommentaren ovenfor om afmåling af salt - vigtig!)
3 spsk kakao med top

Glasur:
375 g flormelis
3 tsk vaniljesukker
1½ spsk kakao
75 g smør
6 spsk kaffe (almindelig styrke)


Til kagen piskes sukker sammen med olie og kærnemælk for at opløse sukkeret lidt.

I en anden skål blandes mel med kakao, natron og salt (se ovenfor omkring afmåling af salt - test, hvor meget 1 tsk salt afmålt på din teske vejer og beregn herudfra). Sørg for at alle klumper af kakao er væk, så blandingen er ensartet.

Rør melblandingen i mælkeblandingen og pisk kun, til melet netop er optaget i dejen.

Put dejen i en bradepande (ca. 20x30 cm) foret med bagepapir og bag den midt i ovnen ca 25 minutter ved 200 grader (hold øje). Tjek med en gaffel, om kagen er gennembagt. Undlad at overbage den. Kagen skal ud af ovnen, så snart gaffelen slipper kagen uden ubagte kagekrummer :)
Bagetiden er kun vejledende, da ovne bager forskelligt, så jeg ville begynde at holde øje efter 20 minutter, om kagen var tæt på at være færdig.

Lad kagen stå og køle lidt af i formen, før du evt. flytter kagen på dens bagepapir over på en rist for at køle helt af. Der er dog heller ikke noget i vejen for at lade kagen køle helt af i formen - det tager bare længere tid, hvilket også betyder, at der er længe tid, til kagen kan spises ;) Put gerne kagen tilbage i formen, før du putter glasur på. Det gør det nemmere at holde sammen på det hele.

Når kagen er ved at være kold, laves glasuren. Rør flormelis sammen med kakao og vaniljesukker, til det er helt ensartet. Smelt smørret og rør det i glasuren sammen med kaffen. Rør det klumpfrit og fordel det over kagen. Lad kagen stå lidt, så glasuren lige når at sætte sig, før kagen skæres ud og spises.

Kagen kan holde sig god og frisk i flere dage, og skal ikke opbevares i køleskabet.


Den lækre kage, som holder sig svampet og frisk i flere dage. Billedet her er taget på dag 2, og det ses tydeligt, hvor godt kagen holder sig :)
Det superfine fad, kagen her er serveret på, er et af mine yndlingsloppefund. Fandt det i Kirkens Korshær for et par måneder siden <3



Det var desværre i en rigtig trist anledning, at jeg har stået i køkkenet de sidste mange dage. Vi har nemlig igen mistet et nært familiemedlem, denne gang Christians onkel, som døde af kræft i sidste uge. :( Det skete faktisk, mens vi var i Jylland, da vi netop har været i Horsens for at se Foo Fighters. Christians onkel, Svend, døde natten efter koncerten, så vi fik meget travlt med at komme hjem, da vi vågnede op til beskeden morgenen efter på hotellet. Vi vil meget gerne være tæt på familien i den svære tid, for familie betyder meget for os begge to. Vi kørte direkte ud til Christians tante, hvor noget af familien stadig var samlet, og bagefter hjem til os selv, hvor Christians forældre boede med kattene, mens vi var væk, så vi også kunne være sammen med dem.

Jeg ved, at det er en kaotisk tid med meget at tænke på, lige når man har mistet et nært familiemedlem - hvilket vi jo sidst prøvede i december, at min fars kone døde af kræft - så jeg tilbød at bage noget til sammenkomsten efter bisættelsen. Familien ville gerne have kage, og meget gerne chokoladekage, så jeg bagte tre bradepander af den her supergode chokoladekage og tre bradepander citronmåne. Derudover lavede jeg over 100 simple småkager uden fyld ud fra modellen på de sædvanlige. Der var egentlig kun bestilt to store bradepander kage, men da der muligvis ville komme over 100 mennesker med til kaffen, sørgede jeg for at bage rigelig kage. Der var heldigvis også nok, selvom der var op mod 100 mennesker med til kaffen.

Det var en meget smuk dag, lige i Svends ånd. I kirken var der dukket op mod 200 mennesker op, hvilket siger noget om, hvor mange Svend har rørt i sit liv. Han var samlingpunktet for sin store familie og afholdt af mange. Jeg har altid holdt af at komme hos ham og Grethe, hvor man altid følte sig velkommen. Han var altid interesseret i at høre om det, der nu interesserede en, og hvad vi gik og foretog os, og vi har haft mange snakke om kattene. De havde også selv dyr, og har både haft hund og kat, mens jeg har kendt ham. I flere år har han kørt sin morgentur og fodret vilde katte på havnen her i byen, hvilket viser hvor stort et hjerte, han havde for dyrene.

Første gang jeg mødte Svend og resten af den store familie var for ni år siden denne uge, hvor vi var inviteret på grill i forbindelse med Fasters fødselsdag ude hos Svend og Grethe. Det er ikke så nemt at skulle ud og møde en stor flok nye mennesker, når man har social angst (det er dog blevet noget bedre med årene), så det var en stor mundfuld at møde hele familien på én gang, men jeg følte mig meget hurtigt som en del af familien og har kun mødt imødekommenhed og omsorg. Så det er også helt naturligt for mig gerne at ville hjælpe "min" familie i den her svære situation med tabet af Svend.

Jeg vil savne ham rigtig meget. Han havde en ligefrem og ærlig facon, som samtidig var fyldt med omsorg. Det satte jeg stor pris på. <3





Den seneste uges intense program kan godt mærkes. Mine ben havde svært ved at klare koncerten (der i øvrigt var fantastisk god), og en gåtur et par dage efter ødelagde dem totalt. Så pt. er jeg grounded herhjemme uden tilladelse til at gå mine sædvanlige ture, der ellers betyder så meget for mig. For at passe på benene. Så det har også været fint nok at have noget andet at koncentrere sig om, da jeg skulle bage til bisættelsen. Det har været meget hårdt at stå i køkkenet i så mange dage, men mentalt har det været lige det, jeg havde brug for, så jeg var optaget af noget i stedet for at gå og være ked af ikke at kunne komme ud at gå. Må se, hvordan det kommer til at gå her nu, hvor jeg stadig prøver at få styr på smerterne igen.

Det har været en hård periode med smerter. Mine ben har nærmest føltes lige så dårlige, som de var i starten efter min skade for snart tre måneder siden, og det har været svært. Aftenerne efter dagene i køkkenet har også været strenge, men jeg er glad og stolt over det, jeg har opnået. Jeg har fået produceret alt det, jeg havde sat mig for til bisættelsen og samtidig lavet en helt ny opskrift (inkl. billede) til bloggen.

Den næste tid er uden planer, så jeg kan komme lidt til kræfter igen. Den eneste rigtige plan er, at vi skal smage slagterens lækre skovgris, som jeg købte med hjem for et par uger siden <3 Har købt et stort stykke svinekam, som blev delt i to og lagt i fryseren. Nu er jeg ved at tø et af stykkerne op, så det kan langtidssteges i weekenden til ekstra god weekendmad :) Det er værd at se frem til.


Slutter af med et par billeder af vores "lille dreng", der i juni havde boet et år her hos os <3 Tiden flyver virkelig, men der er godt nok også stor forskel på størrelsen, han havde, da han flyttede ind, og til den lange røde Ferrari, han er i dag :D Han har rundet 8 kg nu, så han er ikke bare sådan en, man lige slæber rundt på med to dumme arme. Det er nu heller ikke nemt, selv for Christian, for Julius bliver slap som en klud, når man prøver at løfte ham op, og han er så lang, at det nærmest kræver, at han står på jorden, når man forsøger, da man kan blive ved med at løfte og løfte, uden hans fødder slipper jorden! :o Ren Midgårdsorm er han :D

Julius, dagen efter han flyttede ind her sidste år.

Julius og Ozzy. Ozzy er lidt større end en almindelig huskat.



Kæmpekat!

onsdag den 12. juni 2019

Knækbrødchips med flagesalt

Livet byder stadig på nye og store udfordringer her, så det er begrænset, hvad jeg har fået produceret i køkkenet af nye ting over de seneste måneder. Der er dog én ting, jeg har bagt igen og igen de sidste to måneder, og det er de her knækbrødschips med flagesalt. De er simpelthen afhængighedsskabende og perfekte til den lille sult (eller bare lækkersult).

Jeg startede med at bage dem til vores påskefrokost med familien, men fandt hurtigt ud af, at de gør sig bedst alene og uden pålæg, blot som en snack. De er supertynde og sprøde, og derfor mere en form for chip eller snack end et egentligt stykke knækbrød. De er dog noget bedre for kroppen end almindelige chips, for deres indhold af et stort udvalg af kerner og gryn er rigtig godt for fordøjelsen og mætter godt. Så man behøver - i princippet i hvert fald - ikke spise en kæmpe portion, før man har fået stillet sin lækkersult :)

Jeg har taget udgangspunkt i sammensætningen på nogle knækbrød, jeg fandt i en AMO-bagebog, men med mit eget twist som sædvanligt, og får et lidt andet resultat ud af det, da de her er mere chips end egentlige knækbrød. Den helt store forskel, som højner kvaliteten fra knækbrød til en slags gourmetsnack, er flagesaltet, som giver den helt rette smag. Jeg bruger Maldon flager af havsalt som drys, og det kan jeg varmt anbefale. Havsalt er så meget mere lækker end almindelig salt, da smagen af salten starter mildt ud og derefter breder sig ud i hele munden. Du kender det måske fra chips med havsalt. Jeg vælger dog at knuse flagerne en smule, da de er meget store, men kun så meget, at de stadig er flager.

Knækbrødschipsene blev sidst bagt herhjemme i sidste uge, hvor jeg bagte en portion at tage med over til min far på fars dag, da jeg var sikker på, at det er lige noget for ham. Det var det da også, og der blev allerede spist en hel del af chipsene på vores lille hyggekøretur sammen den dag, da han var helt vild med dem :D







Knækbrødschips med flagesalt (ca. 60 stk.)


50 g hørfrø
50 g sesamfrø
50 g solsikkefrø
50 g græskarkerner
50 g finvalsede havregryn
200 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1½ tsk salt
2 dl koldt vand
1 1/4 dl olie (jeg brugte rapsolie)


Drys:
Sesamfrø
Blå birkes
Et par spsk flagesalt, gerne havsalt. Jeg bruger denne.


Put alle frø og kerner i en skål og bland dem godt sammen. Tilsæt mel, bagepulver og salt og rør, til det hele er godt blandet. Tilsæt vand og olie og rør det hele sammen til en ensartet masse (jeg samlede dejen i køkkenmaskinen med k-spaden af hensyn til mine dumme hænder).

Afmål et stykke bagepapir, der passer til din ovns bageplade og læg det på køkkenbordet. Tag halvdelen af dejen* og læg den på bagepapiret. Læg et stykke bagepapir af tilsvarende størrelse ovenpå og brug håndfladen til at presse dejen ud over hele bagepapiret, så det bliver bredt så tyndt ud som muligt. Prøv, så godt du kan, at sørge for, at dejen er lige tyk over det hele. Slut evt. af med at køre en kagerulle frem og tilbage over dejen, så overfladen bliver mere jævn.

Fjern det øverste lag bagepapir og pensl den udrullede dej med vand. Drys med sesam og birkes og fordel til sidst lidt flagesalt over hele dejen. Undlad at gå amok med saltet, da det ellers bliver for voldsomt. Jeg brugte nok lidt mere end 1 spsk til sådan en plade knækbrød. Hvis flagesalten er i meget store flager, kan du med fordel lige knuse det lidt med fingrene, så de enkelte stykker flagesalt på de færdige knækbrød ikke er for store.

Brug en skarp kniv eller pizzaskærer til at dele dejen, så du efter bagningen kan knække knækbrødene fra hinanden. Jeg brugte pizzaskæreren, fordi jeg syntes, det var nemmest med den. Så det vil jeg anbefale :) Jeg får 30 stykker knækbrød ud af hver plade, dvs. 60 stykker i alt.

Træk bagepapiret med dejen over på din bageplade og sæt den ind midt i ovnen ved 200 grader. Bag knækbrødene, til de er gyldne. Bagetiden afhænger af, hvor tyk du har rullet din dej ud. En tykkere dej skal have længere i ovnen, og en tyndere kortere tid, så mit bedste råd er at holde øje med farven på knækbrødene under bagningen.
Vores bageplade er ret stor og jeg rullede dejen ret tyndt ud, og mine knækbrød skulle have omkring 15-17 minutter i ovnen. Jeg holdt dog skarpt øje, da knækbrødene i kanterne blev færdige først. Det er dog ikke noget problem. Tag blot pladen ud af ovnen og flyt de færdigbagte knækbrød over på en rist, og sæt herefter de ufærdige i ovnen igen :)

Jeg har prøvet at bage knækbrødene i lidt kortere og længere for at se, hvilken afbagning jeg foretrak. Jeg er kommet frem til, at de godt må være til den mørkegyldne side, dog uden de bliver brune eller brændte i det. Tag dem ud, før sesamfrøene begynder at få farve.

Opbevar de færdige knækbrødschips i en lufttæt bøtte. De kan holde sig ca. 14 dage, men så længe holder de meget sjældent herhjemme :D


* Hvis din ovns bageplade er meget lille, kan du overveje at dele portionen i tre, så knækbrødsdejen bliver bredt tilpas tyndt ud.

De færdige knækbrødschips med flager af havsalt.

De færdige chips opbevares i en lufttæt bøtte. Som det ses, er nogle af stykkerne mere rustikke end andre, men det har sin helt egen charme, synes jeg :)




Det seneste år har bragt en del udfordringer med sig. Vi har været igennem tabet af et nært familiemedlem, og det kører ofte lidt op og ned for mig med mine arme, der jo er ramt af kroniske nervesmerter. Jeg synes dog, de dumme arme følger helt godt med efterhånden, og jeg har en god del af min tidligere funktionsevne tilbage, blot jeg passer på. Men min krop er anderledes, når det kommer til smerte. Overfølsom på en måde. og det har jeg i dén grad mærket over de seneste måneder, hvor jeg desværre er blevet ramt af yderligere smerter.

Den her uheldige tilstand grunder egentlig i noget, som skulle være positivt. Efter tabet af min fars kone havde jeg en lang periode, hvor jeg ikke kunne finde energien til at gå mine ture. Men lige så stille kom jeg i gang igen, og jeg havde fornyet lyst og energi til at gå. Det betød, at jeg pludseligt gik meget længere, og det var helt fint, for jeg kunne ikke mærke nogen overbelastning ved det. De første gange var mine fødder lidt ømme, men det gik også over, og herefter kunne jeg slet ikke mærke, når jeg havde gået over 20 km. Lige til én dag for ca. to måneder siden. Jeg skulle mødes med Christian efter arbejdstid og gå en tur med ham. Da vi var halvvejs hjemme, begyndte jeg at få smerter nederst på skinnebenet. Jeg gik dog turen hjem, selvom det gjorde ondt. Dagen efter var det bedre, men det gik ikke væk igen. Til gengæld kom det også i det andet skinneben.

Jeg har prøvet at give det ro, samtidig med at jeg stadig går - nu meget kortere - ture, hvilket er vigtigt ifølge min fysioterapeut, og jeg får laserbehandling og støttende kinesotape hos min ham en gang om ugen. Desværre går det kun meget langsomt fremad, og det værste af det hele er næsten, at det føles præcis som skaden på mine arme. Smerter i senerne og totalt overfølsomhed over for berøring der. :( Det gør mig bange, for jeg er bekymret for, at jeg nu skal til at have kroniske nervesmerter i mine ben også.

Der er desværre ikke ret meget, jeg kan gøre ved det, ud over at følge de gode råd fra min fysioterapeut, og give benene tilstrækkelig ro. Udfordringen er, at jeg desværre ikke kan tåle at stå ret længe ad gangen, hvilket også er årsagen til, at det er begrænset, hvad jeg kan klare at lave i køkkenet. Så pt. sker der ikke så meget. Jeg får slemme smerter og må sidde ned med benene oppe for at få smerterne til at lægge sig lidt igen. Det skal jeg gøre ret ofte, så det begrænser mig en del. Heldigvis kan jeg stadig gå nogle lidt kortere ture, men det er næsten altid samme tur, da underlaget skal være lige og ingen bakker. Det er temmelig udfordrende, når man bor i noget af det mest bakkede landskab i Danmark. Men jeg prøver at tilpasse turen til benene, så godt jeg kan. I forhold til at stå stille er det bedre for mig at gå, og jeg styrker benene ved at holde dem i gang, så det er vigtigt. Skal blot passe på ikke at overdrive.






Der er en smule fremgang dog. Kun meget lidt, men lidt har også ret. I starten kunne jeg nærmest ikke stå under bruseren, fordi gulvet skråner en lillebitte smule, hvilket forværrede mine smerter betydeligt. De fleste dage går det bedre med det. Det er dog en ret lille fremgang, synes jeg, når der er gået to måneder, siden det gik galt, men jeg må bare være tålmodig og håbe det bedste. Kan også gå lidt længere ture nu, og jehar fundet ud af, at når jeg får smerter på mine gåture, kan jeg sætte farten meget ned, til de værste smerter er dampet af, og så kan jeg godt gå videre. Det er meget godt at vide.

Jeg prøver stadig at finde ud af, hvad jeg kan og ikke kan med de dumme ben, så jeg er pt. i en slags tilpasningsfase. Måske skal jeg vænne mig til, at det fortsat skal være sådan fremadrettet med smerterne i benene, men jeg håber stadig, at det vil forsvinde helt med tiden. Må bare vente og se.



Midt i alt det her rod med benene har vi haft en stopfyldt maj måned med ting hver weekend. Det har været noget af en udfordring, også for benene, men det lykkedes at komme igennem det. En af de større udfordringer var en tur i Zoo med Christians forældre i slutningen af maj, hvor der jo er en del gåen rundt og ståen stille. Det gik heldigvis nogenlunde, og der var mulighed for at holde pauser undervejs, så det var fint nok. Havde endda kameraet med, primært for at forevige vores tur, ikke så meget for at tage billeder af dyrene, men fik da alligevel et par knips af dyrene den dag. Et par af dem kan I se her. Det ene er af den gennemsigtige sommerfugl ovenfor, og det andet kan I se herunder. Vi var så heldige, at alle dyrebørn var fremme. Både løveunger, isbjørneungen her og elefantungen (som hyggede sig gevaldigt i sin "swimmingpool" i elefantanlægget), samt andre dyrebørn. Det gjorde turen lidt ekstra særlig, da man ofte kan opleve, at dyrene ikke er så meget fremme på turen rundt i Zoo. :)

Isbjørnemor gør rent i hulen, mens ungen spiser frokost.



Ud over turen i Zoo med Christians forældre var en af maj måneds anden helt store oplevelser for mig en tur i Royal Arena med min far, hvor vi oplevede Elton Johns afskedskoncert. Billetterne var en tidlig fødselsdagsgave til min far, da jeg ved, hvor meget han elsker Elton Johns musik, og det var en virkelig stor og fantastisk oplevelse for os begge to. Efterfølgende har Christian og jeg været i biografen og se Rocketman - filmen om Elton Johns liv, hvilket hang rigtig godt sammen med koncerten. Elton John fortalte til koncerten om, hvordan han for efterhånden mange år siden kom ud af sit misbrug og har brugt sin tid og formue efterfølgende på at hjælpe andre, især i forbindelse med bekæmpelsen af AIDS, og filmen viser meget tydeligt, hvordan og hvorfor han endte med at få brug for hjælp, og hvordan han kom videre derefter. Og på en meget underholdende måde, lidt som en musical, synes jeg. Faktisk er både Christian og jeg enige om, at vi synes, Rocketman er bedre end Bohemian Rhapsody-filmen fra sidste år, så jeg er meget spændt og forhåbningsfuld i forhold til, om der skulle falde nogle Oscar-nomineringer af til filmen. Har du endnu ikke set den, kan jeg varmt anbefale det :)







Som jeg skrev i starten af indlægget her, har jeg lige været en tur ovre hos min far i forbindelse med fars dag. Han havde fri den dag, og jeg tænkte, det kunne være hyggeligt at lave noget sammen. Det blev første gang, jeg tog alene til Jylland med toget i måske 4-5 år og med dårlige ben, så jeg var lidt spændt på, hvordan det skulle gå, men det gik helt okay. Min far hentede mig på banegården og så kørte vi en tur til Saksild og spillede minigolf, hvilket min far elsker, og efterfølgende tilbage til Horsens, hvor jeg gav middag på Restaurant Oksen, før jeg igen tog toget hjem. Det var i øvrigt også første gang, jeg har forsøgt at spille minigolf, siden mine arme blev dårlige i 2016, men det gik overraskende godt, så det var en rigtig fin dag :)

Vores middag på Oksen. Min far fik desuden Oksens gode, hjemmelavede gullaschsuppe, og jeg fik den superlækre salatbar, så det var et rigtig fint måltid. :)



Så som I nok kan se, er livet ikke gået helt i stå herhjemme, selvom jeg er noget udfordret på mit bentøj pt. Den seneste måned har været fyldt med dejlige oplevelser, som jeg vil se tilbage på med glæde, men er nu også glad for, at de næste måneder endnu ikke ser lige så fyldte ud. Jeg trænger lige til et pusterum og til at kunne koncentrere mig om at passe lidt ekstra godt på benene. Og forhåbentlig finde vejen tilbage til køkkenet igen, når mine ben tillader det :)

tirsdag den 12. marts 2019

Scones med marcipan og chokolade

Næsten tre måneder er gået siden sidste indlæg her på bloggen. Det har været den længste pause i bloggens historie, men det betyder ikke, at jeg hverken har opgivet bloggen eller er stoppet med at lave nye opskrifter til den. Jeg har nemlig så småt været i gang med at sammensætte og afprøve nye opskrifter på både bagværk og middagsretter. Så der sker lidt backstage, selvom man ikke kan se det herinde.

Livet har dog været lidt af en prøvelse de seneste tre måneder, så jeg har haft brug for lige at trække vejret og passe lidt på mig selv. Derfor har jeg ikke fået skrevet noget herinde. Men nu er det tid. Jeg har bl.a. brugt de seneste måneder på at udvikle og afprøve opskriften på den helt perfekte chokoladescone.

Forhistorien til denne scone skal findes mange år tilbage, nemlig da jeg gik i gymnasiet i starten af 00'erne. Damerne i kantinen på mit gymnasium lavede de allerbedste chokoladescones i hele verden! De var søde, men ikke for søde. Havde en tæt, næsten konfektagtig krumme, uden de blev for tunge. Jeg har virkelig spist mange af de fantastiske chokoladescones gennem min gymnasietid, og selvom jeg efterfølgende har afprøvet mange sconesopskrifter, har jeg aldrig fundet en, hvor resultatet har kunnet måle sig med de lækre scones fra dengang.

Derfor har jeg måttet prøve mig frem, og jeg endte faktisk med at få en chokoladescone, der smager lige så godt som jeg husker dem fra min gymnasietid <3 Det har især været svært at ramme den saftige, næsten konfektagtige krumme, men det problem løste jeg bl.a. ved at tilsætte marcipan til dejen. Det giver en dejlig smag og konsistens. Jeg kan varmt anbefale jer at prøve de her scones. De er så hurtige og nemme at lave og smager skønt! De er særligt gode, når de stadig er en smule lune, men smager også dejligt, når de er kølet helt af :)







Scones med marcipan og chokolade (10 stk)

250 g hvedemel
25 g sukker
25 g marcipan
1 tsk vaniljesukker med en smule top
2 tsk bagepulver med top
1/3 tsk salt
60 g blød margarine
1 æg
1 1/4 dl mælk
75 g mørk chokolade

Derudover:
1 æg til pensling


Bland mel med sukker, vaniljesukker, bagepulver og salt. Riv marcipanen groft og bland den i melblandingen. Smuldr margarinen i melblandingen, til den er helt findelt. Tilsæt herefter ægget.

Hak chokoladen groft. Undlad at lave den i alt for store stykker, da de kan finde på at arbejde sig ud af dejen under bagningen.

Saml delen med mælken og tilsæt den hakkede chokolade. Ælt det hele sammen ganske kort, til chokoladen er godt fordelt i dejen.

Tænd ovnen på 200 grader.

Fordel et tyndt lag mel på køkkenbordet og rul sconesdejen ud til en tykkelse på ca. 2 cm. Brug et glas med en diameter på ca. 6 cm til at stikke scones ud. Det er nødvendigt at samle og rulle dejen ud et par gange undervejs. Sørg her bare for, at den udrullede dej er 2 cm tyk, så alle udstukne scones bliver lige høje. Læg de udstukne scones på en bageplade med bagepapir.

Pensl scones'ne med sammenpisket æg og bag dem midt i ovnen ca. 15 minutter ved 200 grader, til de er gyldne og gennembagte. Bagetiden er vejledende, da den godt kan svinge lidt fra ovn til ovn, så hold øje undervejs. Scones'ne er færdige, når de er gyldne ovenpå og har fået farve under bunden.

De færdigbagte, afkølede scones kan fint fryses.

De udstukne chokoladescones før bagning.

Færdigbagte scones. Som skrevet ovenfor vil de større stykker chokolade meget gerne arbejde sig ud af dejen, så undlad at lave dem alt for store. Nogle af mine chokoladestykker kunne godt have været lidt mindre, som det ses. Alle blev dog heldigvis i dejen :D






De seneste tre måneder har som sagt været noget hårde. Som jeg fortalte i mit seneste indlæg her på bloggen, mistede vi 1. december min fars kone efter et års kamp mod kræft. Det har været virkelig hårdt, for vi har gået og været meget bekymrede for hende gennem det år, og den sidste uge, hvor hun var indlagt, flyttede jeg ind hos min far, så han ikke skulle være alene.

Her bagefter har det virkelig kunnet mærkes både i krop og sind, hvad vi har været igennem og hvad vi har mistet. Min krop har virkelig slået ud på det med smerter og udmattelse, og i en periode havde jeg faktisk aktiveret min bms (brændende mund syndrom). Det er ellers yderst sjældent, jeg mærker noget til det efterhånden, så det var skræmmende.
Jeg plejer at gå et par gange om ugen - sådan har det været de sidste tre år - men der var faktisk to måneder, hvor jeg slet ikke kunne komme hjemmefra :| Jeg var simpelthen så udmattet fysisk og psykisk, at det ikke kunne lade sig gøre. Lige før nytår fangede jeg så en omgang slem forkølelse (er gudskelov vaccineret mod influenza), og der gik en måned, før jeg var helt rask igen. Så der har virkelig ikke været overskud til ret meget den sidste tid, og jeg har været nødt til at trække stikket lidt og prøve at passe lidt på mig selv.

Jeg har dog som sagt lavet en smule i køkkenet, og generelt går det også nogenlunde med mine arme, så jeg de fleste dage kan lave mad, så noget har jeg da fået lavet. Jeg er kommet i gang med at gå igen. Christian er også glad for at gå, så vi hjalp lige hinanden i gang. Efterfølgende har jeg så brugt den seneste måned på at komme rigtigt i gang igen selv. Og det går faktisk meget godt. Jeg har ikke helt mistet formen, for jeg kan stadig godt gå en god lang tur. Faktisk har Christian og jeg sammen gået over 17 km to gange inden for de sidste to uger :o Det er en vild rekord, når jeg før "kun" havde gået 14 km :)

Denne uge må jeg dog nok undvære mine gåture. Jeg var til fysioterapi i går på ugens eneste tørvejrsdag. I dag har jeg været tidligt oppe for at få Phoebe til dyrlægen, og senere på ugen skal vi på Tanddyreklinikken med Julius, der skal have rettet sit fejlbid. Han har en dum tandstilling, så han bider sig selv i gummen/kæben, hvilket laver et stort sår på ham, så han skal ind til den flinke doktor Jens og kigges på. Phoebe havde vi afsted, fordi vi synes, hun går og mister appetitten. Så hun har fået taget en blodprøve og blevet kigget på af vores egen dyrlæge. Hendes vægt er dog fin, og hun havde også problemer med appetitten sidste forår, uden der var noget alvorligt med hende, så det krydser vi fingre for, der heller ikke er denne gang.

Julius er i mellemtiden - siden mit sidste indlæg - blevet 1 år <3 Den store dreng vejer nu over 7,5 kg og har også fået en stor, fin vinterpels. Naturligvis ikke helt som en voksen kat, men han har fået en fin lille krave og så har han jo også sin sin kæmpestore hale.





Han er sådan en sød og dejlig dreng, og vi er meget glade for ham. Han er stadig meget uartig, men knap så tornado-agtig, som han var, da han var yngre! Gudskelov, haha :D Nu er han især uartig, når vi har været hjemmefra. Så laver han ballade, når vi kommer hjem, så vi kan se, han ikke er tilfreds med os og han viser os, hvor meget han har kedet sig "alene" hjemme. Han er en sjov kat :)




Med forårets komme har jeg også haft mere fat i kameraet. Jeg har fået taget mange billeder af Julius i haven allerede (Phoebe er ikke lige så glad for kameraet, og min store stjerne, Ozzy, bruger stadig en del tid på at snorksove indenfor), som det kan ses ovenfor, og i går, da jeg var med Julius og Phoebe i haven, opdagede jeg, at der er kommet bier derude nu. Så jeg måtte lige have makroobjektivet på. Det kom der bl.a. det her billede ud af:




Jeg føler mig stadig ret skrøbelig, både fysisk og psykisk, men er ved at finde tilbage til livet og hverdagen igen. Det er noget, der sker et skridt ad gangen, og i dag kom turen endelig til bloggen. Jeg har gerne villet skrive det her indlæg længe, men har ikke haft tid, arme eller psykisk overskud til at prioritere det før nu. Jeg er glad for endelig at være nået hertil. Bloggen betyder rigtig meget for mig, og jeg har stadig en masse at fylde bloggen med, både opskrifter og tanker om livet, så det føles godt at være kommet i gang igen :)

torsdag den 20. december 2018

Julekål

Der er næsten gået en hel måned, siden jeg skrev et indlæg her på bloggen, på trods af at julen er en af mine favorittider på året, og jeg plejer at dele billeder af de fine ting, vi får i vores adventskalendere hver hyggelig søndag i advent og opskrifter på julelækkerier. Det er der desværre en trist årsag til, som jeg vil vende tilbage og fortælle om, efter jeg har delt nedenstående opskrift med jer.

For ingen jul uden lækker julemad, og i år har jeg endelig fået taget mig sammen til at få nedskrevet min opskrift på en lækker ret, som vi fik serveret til julefrokoster (og til aftensmad, når vi var heldige), hvor jeg er vokset op, nemlig i Østjylland. Retten, I får opskrift på i dag, er den traditionelle julekål, som serveres til stegt medister eller sylte med rødbeder, sennep og brød. I andre landsdele spises kålen med kanelsukker, men det er ikke noget for mig. Her i huset spises den, som den er - gerne med en lille bid af det hele i hver mundfuld, uhm!

Retten kaldes i andre landsdele i øvrigt navne som krøstekål, vreden kål mv., men det dækker alt sammen over det samme, nemlig en ret med kogt kål, fravredet kogevandet, serveret som en lækker blød kålmos godt blandet med fløde. <3

Det er såre simpelt at lave. Det største arbejde ligger faktisk i at få vredet vandet fra den kogte kål. Her hjalp Christian og jeg hinanden, som jeg husker, mine forældre gøre, ved at vride fra hver sin ende i et kraftigt viskestykke med lidt kål pakket i, til væden blev klemt fra.

Min gode veninde, der er vokse op i samme egn, fortalte, at hos dem blev kålen centrifugeret i vaskemaskinen i et dynebetræk, hvilket helt sikkert også er smart, hvis man er helt sikker på, at maskinen ikke har sæberester og dynebetrækket kan holde - har nemlig læst om folk, hvor det er sprukket eller har åbnet sig undervejs, så der var kål i hele maskinen! :o Så vi bruger vride-metoden herhjemme, når det nu kan lade sig gøre for os :)

Jeg har lavet den nedenstående portion julekål af et mægtigt hvidkålshoved på lige over 3 kg. Efter jeg fik renset det (fjernet yderste blade og stokken) var der lige over 2 kg hvidkål tilbage. Den færdige julekål rækker til 6-7 personer til hovedret eller 8-9 personer, hvis det serveres til en julefrokost, hvor der jo også spises andre retter.

Som skrevet får vi gerne medister til. Jeg foretrækker at lave den i ovnen, da det sviner mindre i køkkenet og den mere eller mindre passer sig selv. Den skal bare lige vendes en gang undervejs :) Jeg har før delt opskriften på ovnstegt medister her på bloggen, og det kan du læse her: Ovnstegt medister.







Julekål (6-7 personer som hovedret)


1 stort hvidkål (ca. 2 kg renset vægt)

50 g margarine (eller smør)
Ca. ½ liter piskefløde
Salt
Friskkværnet peber
Evt. en smule lagereddike

Et rent viskestykke (gerne af en kraftig type, så som kokkeviskestykker)


Tilbehør:
Stegt medister og/eller sylte
Syltede rødbeder
Stærk sennep
Frisk franskbrød


Del hvidkålen i fire både. Fjern de yderste blade og skyl kålbådene grundigt. Del de fire både på midten, så du står med 8 stykker hvidkål.

Put kålstykkerne i en stor gryde (jeg bruger gerne min 6-liters stegegryde, men har du en stor suppegryde, fungerer det også helt fint.
Hæld vand over kålen, så den er dækket og tilsæt salt, et godt drys. Brugte nok ca. 1 spsk. groft salt.

Bring gryden i kog og kog kålen 45-60 minutter, til kålen er helt mør. Tjek evt. en skarp kniv, om kålen er mør, som når man tjekker en kogt kartoffel :) Der skal være meget lidt modstand og kniven skal glide nemt ud igen, når du trækker den til dig.

Hæld den kogte kål op i et dørslag og lad den stå og køle helt ned (ellers risikerer du at blive skoldet, når vandet skal vrides af det).

Fold dit viskestykke ud og fordel en mindre portion af den afkølede kål midt på det. Rul det sammen om kålen, så du har en lang pølse. Vrid herefter vandet fra kålen ved at vride hver ende modsat hinanden. Nogle bruger en grydeske i hver ende af viskestykket, men Christian og jeg hjalp hinanden og vred fra hver ende. Det fungerede godt.
Put den vredne kål over i en skål. Gentag, til al kålen er vredet.

Kør den vredne kål gennem en kødhakker påmonteret en skive med små eller mellemstørrelse huller.

Ønsker du at fryse din julekål ned, er det nu, det skal gøres. Det holder sig nemlig bedst, hvis det bliver frosset, før det laves færdigt :) Nedenfor vil jeg dog fortsætte med opskriften, som om vi ikke har taget noget fra til fryseren ;) Du må selv regne om til den færdige kål, hvis du ikke bruger hele portionen her og nu.

Smelt en god klat margarine (eller smør) i en gryde, ca. 50 g. Tilsæt al kålen og skru ned til middelvarme og rør godt, mens kålen varmes igennem. Tilsæt herefter fløden lidt af gangen, til konsistensen er passende. Julekålen må ikke blive for lind/flydende, men heller ikke for tør.
Smag kålen til med salt og en smule friskkværnet peber. Jeg kan godt lide at tilsætte en smule eddike (den type, man sylter agurker med) for at afbalancere fedmen fra fløden. Har du lyst til at gøre det samme, så tilsæt kun en lille smule - en tsk - ad gangen, da kålen ikke skal smage af eddike.

Server julekålen varm til stegt medister eller sylte sammen med brød, rødbeder og sennep.






Det er første gang i mange år, jeg ikke får fremvist kalenderpakke eller snakket om jul og julehygge her på bloggen gennem december, men det er der desværre en trist årsag til. Som jeg har tidligere har fortalt her på bloggen, havde vi desværre fået kræft helt tæt ind på familien igen. Af hensyn til hendes privatliv har jeg gennem det sidste år valgt ikke at fortælle herinde, hvem det drejede sig om, da hun selv skulle have lov at fortælle folk om sin sygdom i sit eget tempo. I dag kan jeg dog dele lidt mere, da vi desværre står i den triste situation at have mistet min fars kone, Marianne, 1. december.

Det er ved at være et år siden, at vi kunne se, at der var noget helt galt. Kræften var kommet tilbage til hende, og i starten af 2018 fik hun beskeden herom. Desværre kunne den ikke opereres væk, så hun var dermed uhelbredeligt syg. Min far og hende har udnyttet hendes sidste tid til fulde. De har haft så mange gode oplevelser og ture, og helt frem til ca. 14 dage, før hun døde, havde hun det faktisk nogenlunde. Heldigvis. Det er så rart at tænke på nu.

Det har dog været en svær og trist tid, fordi man vidste, at der på en måde var en udløbsdato for vores lille familie med Marianne. Vi har prøvet at ses så meget som muligt (hvilket jo desværre er lidt af en udfordring, når man bor i forskellige landsdele), og det har været rigtig rart. Jeg har også hver dag sendt hende en sms med et billede og/eller en tekst om noget interessant, min dag har været fyldt med, eller bare om hverdagen, og på den måde holdt kontakten tættere. Det startede, da hun var indlagt i foråret. Jeg ved fra mit eget forløb, hvor dødkedeligt det er at være indlagt, når man er relativt frisk, så jeg tænkte, at det kunne være rart at høre fra verden udenfor. Jeg fortsatte med beskederne, efter hun kom hjem fra sygehuset, og hun satte stor pris på de små fortællinger fra vores liv.

Den sidste tid var en ret kaotisk og forvirrende tid for os alle. Marianne havde fået foretaget et indgreb for at kunne få mere luft, som hendes krop reagerede på, så hun endte med at blive lagt i respirator i kunstig koma. Vi kørte over og var hos min far i dagene derefter, hvor hver dag så anderledes ud. Vi troede først, at alt så helt sort ud, da lægerne havde givet den besked, men næste dag var beskeden en anden. Så vi gik og ventede på, at Marianne skulle få det godt nok til at blive vækket igen. Christian kørte hjem og på arbejde, mens jeg blev hos min far. Der gik nogle dage, før lægerne prøvede at vække Marianne, men desværre var alle kræfterne slukket op, så hun havde ikke mere at kæmpe med. De sidste dage sad min far, Mariannes papdatter og jeg fælles og på skift hele døgnet hos Marianne.




Vi er alle taknemmelige for, at Marianne var indlagt på intensivafdelingen i Skejby, for der var altid nogen til at holde øje med hende, og de var så søde og omsorgsfulde også over for os. Det er meget anderledes, end jeg husker min mors sidste tid på sygehuset på en almindelig afdeling, hvor der altid er alt for travlt. Det gjorde det til så trygt et forløb som muligt for os. De tilbød endda, at der kunne sidde en hos Marianne hele natten, hvis vi kørte hjem og min far lagde sig til at sove i pårørenderummet. Det er virkelig flot, synes jeg. Det blev dog aldrig nødvendigt, for min far sov stort set ikke de sidste to dage. Og da han lige hvilte sig lidt, sad Mariannes papdatter hos hende.

Mariannes papdatter og jeg hjalp min far med at få styr på det praktiske op til bisættelsen, så han ikke skulle klare det hele alene. Hun blev bisat en uge senere ved en fantastisk smuk ceremoni, meget personlig og fyldt med kærlige minder om den fantastiske person, hun var.

Mariannes yndlingsfarve var rød, så vi fik lavet den her helt fantastiske hjertekrans i røde nuancer med små julestjerner i. Vores sidste kærlige hilsen til en kvinde, der har givet så meget livskvalitet i vores lille familie.



Her bagefter kan forløbet i den grad mærkes. Der er et hul indeni, en tomhed, fordi hun ikke er her mere, og min krop og mit sind reagerer voldsomt på det, jeg har været igennem. Og lige nu er det december, så der er i forvejen alt for mange ting at skulle have på plads sådan en måned. Derfor har jeg det faktisk rigtig dårligt pt., hvilket også er årsagen til, at jeg ikke får skrevet om vores hyggelige julesokkepakker og andre ting, jeg ellers plejer at skrive om i december. Jeg ville dog dele den lækre opskrift på julekål med jer, mens det var tiden for at spise det, så I dag fik jeg lige samlet mig om at sætte mig ned og få skrevet noget.

I hele det her forløb, hvor vi har måttet køre hjemmefra med kort varsel og være væk i flere dage ad flere omgange, har mine dejlige svigerforældre kunnet træde til hver gang for at passe kattene. De er flyttet ind her hos os og boet her, mens vi var væk, og taget sig rigtig godt af kattene. Det er jeg simpelthen så taknemmelig for, for på den måde har jeg kunnet være der for min far uden at skulle bekymre mig for meget om kattene. Jeg har aldrig før var så længe væk fra dem, og de var da også meget overraskede og glade, da jeg kom hjem igen <3 Den første uge var de særligt klistrende og skulle ligge på ben og sove i sengen hele tiden. Nu er vi ved at finde rytmen igen og dagligdagen - med kattene i hvert fald. Jeg ved, jeg først kan komme i gang med at behandle min stress og psykiske påvirkning, når vi kommer ind i 2019, og der kommer mere ro på det hele. Så længe der er så meget at se til hele tiden, er der bare ikke plads til at give mig den ro, jeg har brug for. Så vi må lige bide tænderne sammen lidt og komme igennem december.

Jeg ser dog alligevel meget frem til julen af en særlig årsag, for vi der har mulighed for at være sammen med min far igen. Det er så svært at bo i den anden ende af landet, når man ved, han har det svært, så jeg glæder mig rigtig meget til at se ham igen. Han sendte mig den her helt fantastisk overdådige pakke med lækkerier, som jeg skal se, om jeg kan finde kræfter til at lave lidt konfekt ud af. Derudover er der masser at gå i gang med at lave lækre ting af til næste år. Det vil jeg glæde mig til :)




Vil slutte af med at ønske jer en rigtig glædelig jul. Håber, I alle får en hyggelig juleaften og juledage sammen med de mennesker, I elsker :)