Jeg startede med at bage dem til vores påskefrokost med familien, men fandt hurtigt ud af, at de gør sig bedst alene og uden pålæg, blot som en snack. De er supertynde og sprøde, og derfor mere en form for chip eller snack end et egentligt stykke knækbrød. De er dog noget bedre for kroppen end almindelige chips, for deres indhold af et stort udvalg af kerner og gryn er rigtig godt for fordøjelsen og mætter godt. Så man behøver - i princippet i hvert fald - ikke spise en kæmpe portion, før man har fået stillet sin lækkersult :)
Jeg har taget udgangspunkt i sammensætningen på nogle knækbrød, jeg fandt i en AMO-bagebog, men med mit eget twist som sædvanligt, og får et lidt andet resultat ud af det, da de her er mere chips end egentlige knækbrød. Den helt store forskel, som højner kvaliteten fra knækbrød til en slags gourmetsnack, er flagesaltet, som giver den helt rette smag. Jeg bruger Maldon flager af havsalt som drys, og det kan jeg varmt anbefale. Havsalt er så meget mere lækker end almindelig salt, da smagen af salten starter mildt ud og derefter breder sig ud i hele munden. Du kender det måske fra chips med havsalt. Jeg vælger dog at knuse flagerne en smule, da de er meget store, men kun så meget, at de stadig er flager.
Knækbrødschipsene blev sidst bagt herhjemme i sidste uge, hvor jeg bagte en portion at tage med over til min far på fars dag, da jeg var sikker på, at det er lige noget for ham. Det var det da også, og der blev allerede spist en hel del af chipsene på vores lille hyggekøretur sammen den dag, da han var helt vild med dem :D
Knækbrødschips med flagesalt (ca. 60 stk.)
50 g hørfrø
50 g sesamfrø
50 g solsikkefrø
50 g græskarkerner
50 g finvalsede havregryn
200 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1½ tsk salt
2 dl koldt vand
1 1/4 dl olie (jeg brugte rapsolie)
Drys:
Sesamfrø
Blå birkes
Et par spsk flagesalt, gerne havsalt. Jeg bruger denne.
Put alle frø og kerner i en skål og bland dem godt sammen. Tilsæt mel, bagepulver og salt og rør, til det hele er godt blandet. Tilsæt vand og olie og rør det hele sammen til en ensartet masse (jeg samlede dejen i køkkenmaskinen med k-spaden af hensyn til mine dumme hænder).
Afmål et stykke bagepapir, der passer til din ovns bageplade og læg det på køkkenbordet. Tag halvdelen af dejen* og læg den på bagepapiret. Læg et stykke bagepapir af tilsvarende størrelse ovenpå og brug håndfladen til at presse dejen ud over hele bagepapiret, så det bliver bredt så tyndt ud som muligt. Prøv, så godt du kan, at sørge for, at dejen er lige tyk over det hele. Slut evt. af med at køre en kagerulle frem og tilbage over dejen, så overfladen bliver mere jævn.
Fjern det øverste lag bagepapir og pensl den udrullede dej med vand. Drys med sesam og birkes og fordel til sidst lidt flagesalt over hele dejen. Undlad at gå amok med saltet, da det ellers bliver for voldsomt. Jeg brugte nok lidt mere end 1 spsk til sådan en plade knækbrød. Hvis flagesalten er i meget store flager, kan du med fordel lige knuse det lidt med fingrene, så de enkelte stykker flagesalt på de færdige knækbrød ikke er for store.
Brug en skarp kniv eller pizzaskærer til at dele dejen, så du efter bagningen kan knække knækbrødene fra hinanden. Jeg brugte pizzaskæreren, fordi jeg syntes, det var nemmest med den. Så det vil jeg anbefale :) Jeg får 30 stykker knækbrød ud af hver plade, dvs. 60 stykker i alt.
Træk bagepapiret med dejen over på din bageplade og sæt den ind midt i ovnen ved 200 grader. Bag knækbrødene, til de er gyldne. Bagetiden afhænger af, hvor tyk du har rullet din dej ud. En tykkere dej skal have længere i ovnen, og en tyndere kortere tid, så mit bedste råd er at holde øje med farven på knækbrødene under bagningen.
Vores bageplade er ret stor og jeg rullede dejen ret tyndt ud, og mine knækbrød skulle have omkring 15-17 minutter i ovnen. Jeg holdt dog skarpt øje, da knækbrødene i kanterne blev færdige først. Det er dog ikke noget problem. Tag blot pladen ud af ovnen og flyt de færdigbagte knækbrød over på en rist, og sæt herefter de ufærdige i ovnen igen :)
Jeg har prøvet at bage knækbrødene i lidt kortere og længere for at se, hvilken afbagning jeg foretrak. Jeg er kommet frem til, at de godt må være til den mørkegyldne side, dog uden de bliver brune eller brændte i det. Tag dem ud, før sesamfrøene begynder at få farve.
Opbevar de færdige knækbrødschips i en lufttæt bøtte. De kan holde sig ca. 14 dage, men så længe holder de meget sjældent herhjemme :D
* Hvis din ovns bageplade er meget lille, kan du overveje at dele portionen i tre, så knækbrødsdejen bliver bredt tilpas tyndt ud.
 |
| De færdige knækbrødschips med flager af havsalt. |
 |
| De færdige chips opbevares i en lufttæt bøtte. Som det ses, er nogle af stykkerne mere rustikke end andre, men det har sin helt egen charme, synes jeg :) |
Det seneste år har bragt en del udfordringer med sig. Vi har været igennem tabet af et nært familiemedlem, og det kører ofte lidt op og ned for mig med mine arme, der jo er ramt af kroniske nervesmerter. Jeg synes dog, de dumme arme følger helt godt med efterhånden, og jeg har en god del af min tidligere funktionsevne tilbage, blot jeg passer på. Men min krop er anderledes, når det kommer til smerte. Overfølsom på en måde. og det har jeg i dén grad mærket over de seneste måneder, hvor jeg desværre er blevet ramt af yderligere smerter.
Den her uheldige tilstand grunder egentlig i noget, som skulle være positivt. Efter tabet af min fars kone havde jeg en lang periode, hvor jeg ikke kunne finde energien til at gå mine ture. Men lige så stille kom jeg i gang igen, og jeg havde fornyet lyst og energi til at gå. Det betød, at jeg pludseligt gik meget længere, og det var helt fint, for jeg kunne ikke mærke nogen overbelastning ved det. De første gange var mine fødder lidt ømme, men det gik også over, og herefter kunne jeg slet ikke mærke, når jeg havde gået over 20 km. Lige til én dag for ca. to måneder siden. Jeg skulle mødes med Christian efter arbejdstid og gå en tur med ham. Da vi var halvvejs hjemme, begyndte jeg at få smerter nederst på skinnebenet. Jeg gik dog turen hjem, selvom det gjorde ondt. Dagen efter var det bedre, men det gik ikke væk igen. Til gengæld kom det også i det andet skinneben.
Jeg har prøvet at give det ro, samtidig med at jeg stadig går - nu meget kortere - ture, hvilket er vigtigt ifølge min fysioterapeut, og jeg får laserbehandling og støttende kinesotape hos min ham en gang om ugen. Desværre går det kun meget langsomt fremad, og det værste af det hele er næsten, at det føles præcis som skaden på mine arme. Smerter i senerne og totalt overfølsomhed over for berøring der. :( Det gør mig bange, for jeg er bekymret for, at jeg nu skal til at have kroniske nervesmerter i mine ben også.
Der er desværre ikke ret meget, jeg kan gøre ved det, ud over at følge de gode råd fra min fysioterapeut, og give benene tilstrækkelig ro. Udfordringen er, at jeg desværre ikke kan tåle at stå ret længe ad gangen, hvilket også er årsagen til, at det er begrænset, hvad jeg kan klare at lave i køkkenet. Så pt. sker der ikke så meget. Jeg får slemme smerter og må sidde ned med benene oppe for at få smerterne til at lægge sig lidt igen. Det skal jeg gøre ret ofte, så det begrænser mig en del. Heldigvis kan jeg stadig gå nogle lidt kortere ture, men det er næsten altid samme tur, da underlaget skal være lige og ingen bakker. Det er temmelig udfordrende, når man bor i noget af det mest bakkede landskab i Danmark. Men jeg prøver at tilpasse turen til benene, så godt jeg kan. I forhold til at stå stille er det bedre for mig at gå, og jeg styrker benene ved at holde dem i gang, så det er vigtigt. Skal blot passe på ikke at overdrive.
Der er en smule fremgang dog. Kun meget lidt, men lidt har også ret. I starten kunne jeg nærmest ikke stå under bruseren, fordi gulvet skråner en lillebitte smule, hvilket forværrede mine smerter betydeligt. De fleste dage går det bedre med det. Det er dog en ret lille fremgang, synes jeg, når der er gået to måneder, siden det gik galt, men jeg må bare være tålmodig og håbe det bedste. Kan også gå lidt længere ture nu, og jehar fundet ud af, at når jeg får smerter på mine gåture, kan jeg sætte farten meget ned, til de værste smerter er dampet af, og så kan jeg godt gå videre. Det er meget godt at vide.
Jeg prøver stadig at finde ud af, hvad jeg kan og ikke kan med de dumme ben, så jeg er pt. i en slags tilpasningsfase. Måske skal jeg vænne mig til, at det fortsat skal være sådan fremadrettet med smerterne i benene, men jeg håber stadig, at det vil forsvinde helt med tiden. Må bare vente og se.
Midt i alt det her rod med benene har vi haft en stopfyldt maj måned med ting hver weekend. Det har været noget af en udfordring, også for benene, men det lykkedes at komme igennem det. En af de større udfordringer var en tur i Zoo med Christians forældre i slutningen af maj, hvor der jo er en del gåen rundt og ståen stille. Det gik heldigvis nogenlunde, og der var mulighed for at holde pauser undervejs, så det var fint nok. Havde endda kameraet med, primært for at forevige vores tur, ikke så meget for at tage billeder af dyrene, men fik da alligevel et par knips af dyrene den dag. Et par af dem kan I se her. Det ene er af den gennemsigtige sommerfugl ovenfor, og det andet kan I se herunder. Vi var så heldige, at alle dyrebørn var fremme. Både løveunger, isbjørneungen her og elefantungen (som hyggede sig gevaldigt i sin "swimmingpool" i elefantanlægget), samt andre dyrebørn. Det gjorde turen lidt ekstra særlig, da man ofte kan opleve, at dyrene ikke er så meget fremme på turen rundt i Zoo. :)
 |
| Isbjørnemor gør rent i hulen, mens ungen spiser frokost. |
Ud over turen i Zoo med Christians forældre var en af maj måneds anden helt store oplevelser for mig en tur i Royal Arena med min far, hvor vi oplevede Elton Johns afskedskoncert. Billetterne var en tidlig fødselsdagsgave til min far, da jeg ved, hvor meget han elsker Elton Johns musik, og det var en virkelig stor og fantastisk oplevelse for os begge to. Efterfølgende har Christian og jeg været i biografen og se Rocketman - filmen om Elton Johns liv, hvilket hang rigtig godt sammen med koncerten. Elton John fortalte til koncerten om, hvordan han for efterhånden mange år siden kom ud af sit misbrug og har brugt sin tid og formue efterfølgende på at hjælpe andre, især i forbindelse med bekæmpelsen af AIDS, og filmen viser meget tydeligt, hvordan og hvorfor han endte med at få brug for hjælp, og hvordan han kom videre derefter. Og på en meget underholdende måde, lidt som en musical, synes jeg. Faktisk er både Christian og jeg enige om, at vi synes, Rocketman er bedre end Bohemian Rhapsody-filmen fra sidste år, så jeg er meget spændt og forhåbningsfuld i forhold til, om der skulle falde nogle Oscar-nomineringer af til filmen. Har du endnu ikke set den, kan jeg varmt anbefale det :)
Som jeg skrev i starten af indlægget her, har jeg lige været en tur ovre hos min far i forbindelse med fars dag. Han havde fri den dag, og jeg tænkte, det kunne være hyggeligt at lave noget sammen. Det blev første gang, jeg tog alene til Jylland med toget i måske 4-5 år og med dårlige ben, så jeg var lidt spændt på, hvordan det skulle gå, men det gik helt okay. Min far hentede mig på banegården og så kørte vi en tur til Saksild og spillede minigolf, hvilket min far elsker, og efterfølgende tilbage til Horsens, hvor jeg gav middag på Restaurant Oksen, før jeg igen tog toget hjem. Det var i øvrigt også første gang, jeg har forsøgt at spille minigolf, siden mine arme blev dårlige i 2016, men det gik overraskende godt, så det var en rigtig fin dag :)
 |
| Vores middag på Oksen. Min far fik desuden Oksens gode, hjemmelavede gullaschsuppe, og jeg fik den superlækre salatbar, så det var et rigtig fint måltid. :) |
Så som I nok kan se, er livet ikke gået helt i stå herhjemme, selvom jeg er noget udfordret på mit bentøj pt. Den seneste måned har været fyldt med dejlige oplevelser, som jeg vil se tilbage på med glæde, men er nu også glad for, at de næste måneder endnu ikke ser lige så fyldte ud. Jeg trænger lige til et pusterum og til at kunne koncentrere mig om at passe lidt ekstra godt på benene. Og forhåbentlig finde vejen tilbage til køkkenet igen, når mine ben tillader det :)
