Ny udredning - tanker og bekymringer

Det er efterhånden længe side, jeg har skrevet et indlæg på bloggen, der ikke har handlet om mad, men indlægget i dag bliver sådan et. For jeg har brug for at vende nogle tanker om de ting, der foregår i mit/vores liv pt. 

Vinteren og foråret måske især har været fyldt med ting, der har skabt en masse bekymringer og efter en længere periode endte med at sende mig ud i regulær stress. Kattene har alle været syge, nogle i flere omgange, og vi har også været bekymret for min far, der fik det gradvist dårligere og gik og tabte sig meget. Så der har været meget at bekymre sig om, måske især fordi vi ikke vidste, hvordan tingene skulle udvikle sig. Det er altid ekstra stressende, når kattene er syge, også fordi det ofte kræver, at jeg bruger meget tid og energi på at passe dem. Især Ozzy har jeg skulle tage mig meget af med medicinering og fodring, både i hans forløb med luftvejsinfektionen i vinters og her nu med hans nye udfordringer. Jeg vender tilbage og fortæller lidt mere om kattene senere i indlægget. I første omgang har jeg brug for at få lidt luft for tanker om noget alvorligt, der sker med min egen krop pt.

Som jeg skrev i mit seneste indlæg har jeg i vinters oplevet at få en påvirkning af skulderen, hvor den måske er gået en smule af led. Det fortsætter med at komme tilbage med jævne mellemrum og gøre min højre arm ubrugelig. Desværre er der inden for den seneste måneds tid kommet nye udfordringer, der er mere bekymrende. Midt i maj vågnede jeg op med to hævede fingre på højre hånd (pegefinger og langefinger), hvoraf pegefingeren også var meget smertende i leddet inde i i hånden under fingeren. Det gjorde virkelig ondt og smerterne var slemme den dag. Næste dag var bedre, nu var det primært langefingeren, der drillede. Jeg havde i et stykke tid været øm på det midterste led der, og havde troet, at jeg måske havde banket fingeren ind i noget, for jeg kommer tit til skade uden at kunne huske, at det er sket. Men det gik ikke over. Tværtimod blev den også hævet omkring leddet, og efter et stykke tid fik jeg samme symptomer i grundleddet i samme finger. Derudover begyndte jeg at få smerter i venstre storetås grundled, så det blev svært at gå. Derfor har jeg heller ikke kunnet fortsætte mit forsøg på at komme i gang med mine gåture, som ellers giver mig så meget, både fysisk og psykisk.

Jeg er vant til, at der jævnligt sker noget nyt med min krop, smertemæssigt, som den faste læser måske har lagt mærke til. Jeg er over de seneste fem år blevet ramt igen og igen af nye smertetilstande, som ikke vil gå væk igen. Forklaringen er måske rod i mit nervesystem. Men det er ikke nyt for mig, at der støder nye ting til, som jeg skal lære at leve med. Nogle ting kommer og går dog i perioder som problemet med min skulder, så jeg har gået og ventet på, at der skulle komme en bedring med mine led også. Desværre er det ikke sket. Til gengæld er der tiltagende flere led, der bliver påvirket, og jeg vågner jævnligt om natten med smerter i flere fingre, der er hævede og svære at bruge. I løbet af dagen falder hævelsen noget, så de er nemmere at bruge, og det skifter lidt hvor mange fingre, der er påvirket på de enkelte dage. 

Men jeg har konstant haft påvirket højre hånds langefinger, og over den seneste uge er det blevet værre og værre for hver dag, især i grundleddet. Det er blevet så slemt, at jeg har svært ved at holde på en kuglepen eller på bestikket, når jeg skal spise. Det ser også ud til, at der er flere og flere led, der bliver ømme og ind imellem hæver op, og jeg får ind imellem så voldsomme smerter i leddet i min tå, at det trækker tårer. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor ondt det gør. Så efter lidt betænkning havde jeg fat i mit lægehus for at få en ny henvisning til reumatologen. Jeg ved fra tidligere forløb hos ham, at jeg er i stor risiko for at udvikle leddegigt, da jeg har et antistof, der peger i den retning, og niveauet i blodet er mere end tidoblet over kun få år. Derudover ved jeg, at det peger på et alvorligt forløb pga. antistoffet, så det er vigtigt at få diagnosen hurtigt, hvis sygdommen bryder ud. Så da smerterne så ud til at brede sig og kun blive værre i mine led, blev jeg bekymret og ønsker at få reumatologen til at vurdere tilstanden. Min egen læge var tilsvarende bekymret, for han lavede en henvisning til reumatologen over telefonen samme dag, jeg havde fat i dem, hvilket må siges at være hurtigt. For i min sidste udredning tog det tre uger at få en tid blot til en samtale om det. Der er også lang ventetid hos min reumatolog, det er jeg vant til, men han har vurderet, at det haster, så jeg har allerede fået en tid i næste uge. 

Fin lille bi i min rosmarin i haven. 

Jeg kan også godt selv se alvoren i min situation. Det ser ikke godt ud, og jeg kender udsigten til leddegigt. Leddegigt er en autoimmun sygdom, hvor kroppen selv angriber og ødelægger leddene. Det er en meget alvorlig sygdom. Det er alfa og omega, at behandlingen sættes i gang med det samme, man opdager sygdommen, da ledskade opstår hurtigt. Og man bruger skrappe midler til at behandle tilstanden. Det mest brugte stof er methotrexat (MTX), et kemostof, som til leddegigtpatienter gives i en mindre dosis end til kræft. Formålet med MTX og tilsvarende behandlingsmetoder er at hæmme immunsystemet, så overaktiviteten stoppes. Det har selvfølgelig en pris at bruge så skrap en behandling. MTX og tilsvarende præparater har mange bivirkninger, men da ledskade er umulig at omvende, når den først er sket, og det er meget smertefuldt at leve med, er behandlingen vigtig. Så det er lidt pest eller kolera, kan man sige.

Udsigten til både sygdom og behandling påvirker mig meget for tiden. Jeg er bekymret for fremtiden og for, hvordan jeg vil reagere på behandlingen. Havde jeg haft et valg, havde jeg nok valgt medicinen fra, for hvem ville aktivt vælge en behandling, hvor 1 ud af 100 udvikler kræft pga. medicinen? Bare for at nævne en af de mange bivirkninger, der bekymrer mig. Og jeg kan risikere, at det store fremskridt med min mave-tarmsygdom, som jeg har fået med LDN, forsvinder, da MTX er hård ved maven..Jeg er ikke ligefrem født under en heldig stjerne og har før været ramt af sjældne bivirkninger ved både indgreb og medicin, så jeg er ærlig talt bange for, hvad medicinen vil gøre ved mig. Om jeg igen er møguheldig. Der er en del kræft i min familie, og flere er døde i en ung alder, så jeg føler ikke, jeg har oddsene på min side. Men jeg håber alligevel det bedste. 

Både sygdom og behandling vil sætte store begrænsninger i mit liv, så jeg er ret bekymret for, hvad diagnosen vil betyde for mit liv. Det lyder måske sært og overdrevet i andres ører, men jeg føler det virkelig lidt, som om livet, som jeg kender det, er overstået. Med de ting, der giver det værdi. Den her diagnose og behandling kommer til at vende mit liv 100% på hovedet, og sygdommen kan betyde, at vi herhjemme igen står i en situation, hvor jeg ikke kan lave ret meget og skal have meget hjælp. Jeg ved selvfølgelig endnu ikke, om det er leddegigten, der er på spil denne gang, men der er en vis sandsynlighed for det, hvilket også er årsagen til, at jeg kommer så hurtigt til hos min reumatolog. 

Smuk god bedring-buket fra min onkel og hans kæreste.

Som I nok kan se, påvirker situationen mig rigtig meget. Jeg ved ikke, hvorfor det netop sker nu, hvis der er en særlig årsag, for jeg har i flere år haft det meget høje antistof. Men hele vinteren og foråret har været præget af mange bekymringer og regulær stress, så måske har det skubbet mig ud over kanten på en måde. Så det har sat noget i gang.
Min reumatolog undrer sig over mit høje antistof og udsigten til leddegigt, da jeg ikke umiddelbart har de risikofaktorer, der ofte er til stede ved leddegigt, fx rygning. Det har da også undret mig, selvom jeg efterhånden er vant til at blive ramt af den ene ting efter den anden, uden jeg ved hvorfor. Men jeg har for nyligt fået en indsigt, der måske kan give lidt svar i den retning. 

Pga. mine nye problemer med leddene, der kræver en ny tur i udredningsmaskinen, og som gør mig meget træt ind imellem, har vi desværre været nødt til at melde fra til fejringen af, at min kusine bliver student. Jeg kan simpelthen ikke holde til det pt., især fordi det er en meget lang køretur herfra, så jeg havde fat i min onkel for at melde fra. Han kunne fortælle mig, at min mormor havde haft en mild form for leddegigt og hendes faster havde haft svær leddegigt. Så det giver pludseligt mere mening. Der er andre autoimmune sygdomme i familien på den side også. Så der er nok en vis form for arvelig faktor på spil her. Min onkel og hans kæreste sendte mig i øvrigt den fantastisk smukke buket, I kan se på billedet ovenfor. De syntes, jeg trængte til en opmuntring. Virkelig sødt af dem, og jeg har virkelig nydt buketten. Den står stadig rigtig flot, selvom det har været meget varmt, og nu er liljerne også sprunget ud 💗

Den seneste uge har været særlig svær, fordi jeg har været nødt til at skulle forholde mig til, at de her smerter ikke bare går væk igen, og at jeg er nødt til at få det udredt. Derudover virker det til, at flere og flere led bliver påvirket, og min værste led i hånden er blevet værre hver dag. Jeg har hver dag i en periode følt, at i dag er den værste dag. Og næste dag er værre endnu. Derudover var min langefinger begyndt at blive stiv i leddene, hvilket skabte yderligere bekymring. Så jeg er taknemmelig for at få kigget på det så hurtigt. Min højre langefingers grundled er ildrødt og tåler nærmest ingen berøring. Og det har været svært at bruge hånden pga. smerterne. Jeg kom i tanke om, at jeg i et tidligere smerteforløb med smerter i senerne i benene forsøgte at lindre med Voltaren gel, som er et NSAID smertestillende, man smører direkte på de påvirkede områder. Det hjalp ikke på mine seneste problemer, men jeg havde fået købt en ekstra tube hjem, inden jeg gav op. Den fandt jeg i skabet i weekenden, og den var heldigvis ikke udløbet. Jeg tænkte, at der var alt at vinde ved at forsøge, så jeg smurte mit langefingerled i lørdags og håbede det bedste. Og det gjorde faktisk en forskel. Jeg kunne med smertelindringen nu åbne og lukke hånden mere normalt igen, selvom det stadig gør ondt inde i leddet, når jeg bruger hånden, så det var et stort fremskridt. Jeg brugte det endnu engang i går, og det gør faktisk en forskel for mig. Og ikke kun så længe cremen sidder på og/eller virker, men også efterfølgende. Jeg smurte leddet i går eftermiddag, men den gode virkning har jeg stadig. Det har slået noget af inflammationen ned, så fingeren er nemmere at bevæge, og de seneste to dage har jeg  kunnet holde på min ske, når jeg spiser morgenmad, uden de smerter, jeg ellers har været plaget af længe. Derudover er leddet ikke længere helt lige så rødt. Så det er en lille bedring, jeg er meget taknemmelig for.

Jeg skal indrømme, at mit humør er noget i bund for tiden pga. de nye smerter og bekymringerne om fremtiden. Jeg er virkelig bange for, hvad der skal ske med mig og nervøs for hver ny dag. For at slippe tankerne prøver jeg at distrahere mig selv lidt, så godt jeg kan. De dage, smerterne ikke er for slemme i foden, går jeg små ture og hører musik. Og ellers prøver jeg at lave noget praktisk herhjemme, som jeg plejer. I lørdags, hvor det var så varmt, kørte vi en tur til stranden og soppebadede i det lune vand i strandkanten, og bagefter spiste vi en is. Det var virkelig en skøn tur. Ladede batteriet op for nogle timer og gav mig en følelse af normalitet for en tid. Billedet her er taget på dagen, hvor vi nød at køle lidt af i varmen.

Det er svært at vide, hvad min reumatolog vil sige til mine symptomer. Ofte viser leddegigt sig symmetrisk på begge sider af kroppen, og sådan er det ikke for mig. Ikke endnu i hvert fald. Derfor er jeg heller ikke helt sikker på, at det her er leddegigt. Selvom det har en vis sandsynlighed pga. antistofferne. Jeg er både spændt og nervøs for undersøgelsen, fordi det kan ændre mit liv så markant, hvad han siger. Men jeg må bare håbe det bedste uanset beskeden og også håbe på at kunne få det bedste ud af livet, hvis det er leddegigt eller noget tilsvarende grimt. Jeg er blot glad og lettet over, at vi rent faktisk nåede at blive gift sidste år og ikke udsatte brylluppet, da de her nye udfordringer nemt kunne stikke en kæp i hjulet på så vigtig en dag. 

Nu tilbage til kattene. Som jeg har skrevet om herinde i mine forrige indlæg, har vi haft flere syge katte i løbet af foråret. Julius har jo haft sine problemer med tarmene siden efteråret, men Ozzy havde en luftvejsinfektion, som var svær at få slået ned, da han tålte medicinen dårligt. Det endte dog godt, og han blev frisk igen. Da han var til dyrlægen i den forbindelse, opdagede vi, at han havde tabt sig noget. Mens han var i behandling, mistede han appetitten pga. medicinen og tabte sig yderligere. Vi forventede dog, at han ville tage en del af det på igen, og har gået og holdt øje med det. 

I maj var det tid til hans årlige tjek, og det viste desværre, at hans nyretal var steget meget. De ligger stadig inden for grænsen for det normale, men da han samtidig drikker og tisser mere, blev vi enige med dyrlægen om, at vi skulle føre ham over på nyrekost nu. Han er en gammel dreng på 14 år (bliver 15 i oktober), så tiltagende dårlige nyrer er normalt i den alder hos mange katte. Vi har jo desværre prøvet det før med Putte, hvor han blev akut syg med nyresvigt, så vi håber, at vi denne gang tager det lidt i opløbet og kan give Ozzy nogle gode år på nyrekosten. Han lider jo desværre af foderallergi, men vi har over en del år givet ham nyrekost som slik, hvilket i første omgang var en test for at se, om han kunne tåle det, da Royal Canin renal har hydroliserede proteiner. Når proteiner er hydrolyserede, tåler allergikatte dem bedre, og Ozzy har fint tålt små portioner af nyrekosten som slik. Så vi var heldigvis lidt forberedt. Vi har brugt ca. halvanden måned på at føre ham over på nyrekosten, og det er heldigvis gået meget fint. Ikke de store problemer. Han har nu været 100% på nyrekosten i ca. en uge, og det er dejligt at være nået i mål med det. Nu håber vi, at det gør ham godt, og vi har aftalt med dyrlægen at få lavet en kontrolblodprøve om ca. ½ år. 

Phoebe har også haft nedsat appetit on/off i løbet af hele vinter/forårssæsonen, men da det er sket hvert forår i en årrække, har vi ikke været så bekymret. I år er det dog blevet ved med at komme tilbage, så vi bestemte os for, endelig at få hende tjekket hos dyrlægen, så vi kunne se, om det skyldes sygdom. Vi var bekymrede for, om hun også har udfordring med nyrerne, og det skal helst opdages så tidligt som muligt, så vi ville have lavet en blodprøve på hende. Phoebe er netop blevet 9 år i går, hvilket for en huskat ikke er nogen alder, men da hun er maine coon, er det begyndende alderdom. 

Vi havde hende afsted for et par uger siden til tjek, og heldigvis var der intet at se på hende. Hendes blodprøve var også virkelig flot, så det er ikke pga. nyrerne eller andet, man kan se i blodet. Det, der både har undret og gjort os en smule mere rolige under forløbet med hende, er, at hun holder vægten fint. Faktisk er hun igen kommet op på sin sædvanlige vægt efter et dyk sidste sommer ved sit årlige tjek. Derfor har vi også villet se det an en tid. Heldigvis var der så ikke noget at se på hende. Vi har overvejet, om hun kunne have begyndende gigt, da hun er begyndt over en længere periode at lave lyde, når hun rejser sig (ligesom os andre "gamle", når vi rejser os fra sofaen 😄), men hun har ikke andre tegn på, at der er noget, for hun hopper op alle steder, som hun plejer. Men vi forsøger pt. med canosan til hende, der er et naturpræparat mod gigtsmerter hos katte og hunde. Heldigvis smager tabletterne godt, så hun nyder den ekstra snack. Så må vi se, om det kan gøre et eller andet for hende. Det skader i hvert fald ikke 😊

Julius kører nogenlunde stabilt med maven. Han har stadig dage, hvor han er forstoppet og har problemer, men i en lang periode har vi kunnet klare det med ekstra kattemalt. Det er godt for ham, at han slipper for klyx og paraffinolie. Han er dog ikke så stabilt kørende, at vi tør køre hjemmefra fra ham i mere end nogle timer, så vi er altid lidt bekymrede for ham. Vi overvejer at teste en ny behandling, der måske kan få mere gang i maven på ham, men har været lidt tilbageholdende, fordi Ozzys overførsel på nyrekost har fyldt så meget. Nu er det overstået, og så kan vi overveje at starte op. Vi ønsker os virkelig, at Julius bliver rask igen, både for hans og vores skyld. Vi trænger måske mere end nogensinde til noget ro med færre bekymringer og mulighed for at tage lidt hjemmefra og holde lidt ferie. Men det sker først, når vi er sikre på, at han kan klare sig selv i bakken. For det er ikke sjovt at sidde flere timer væk i Jylland, hvis Julius får en krise. 

Som I nok kan se, er der kommet lidt mere ro på situationen over den seneste tid, hvilket også har gjort, at de fleste af mine stresssymptomer er forsvundet. Derudover har min far det også bedre igen, så det giver lidt færre bekymringer i den retning også. I den nærmeste fremtid skal jeg primært tage mig af mig selv og igennem denne nye udredning. Som jeg skrev, er det svært at forudsige, hvordan det kommer til at gå hos reumatologen, selvom der er mistanke om leddegigt, så for nu håber jeg det bedste, uanset beskeden. 

Jeg er glad og taknemmelig for ikke at skulle igennem dette alene, for Christian vil være ved min side. Ikke kun fysisk ved undersøgelsen i næste uge men også i mere overført betydning, for han er der altid til at støtte mig, når jeg har brug for det, og vi kommer igennem alle de svære perioder i fællesskab. Det er en stor trøst for mig. For nyligt havde han købt gaver til mig, bare fordi. Også før vi vidste, at jeg skulle igennem en ny udredning. Han havde købt et et lyshus, jeg havde ønsket mig, men som før havde været svært at skaffe, og denne fine "smiley". Vi har et særligt forhold til Tivoli, så det betyder en del for mig, og den lille figur minder mig også om vores historie, og den står nu så fint her på skrivebordet, hvor jeg sidder mange dage, og pynter og minder mig om, at jeg er elsket og ikke alene. 

Opgivet - min kamp mod smerterne

Det er blevet tid til et lille pip herfra efter næsten to måneders pause på bloggen. Der er sket meget i mellemtiden, som har gjort, at jeg hverken har haft mulighed eller den helt store lyst til at blogge, og det kommer til at være emnet for dagens indlæg. Jeg har også nye opskrifter til jer, men dem får I en anden dag :)

Da jeg sidst skrev et indlæg her på bloggen, sad jeg og ventede på at skulle til lægen for at få svar på den seneste undersøgelse i en lang række vedrørende mine smerter i armene, nemlig en MR-scanning af nakken, efter en nerveledningsundersøgelse havde peget på, at problemet kunne komme derfra. Som jeg skrev, kendte jeg allerede svaret, og var noget spændt på, hvad min læge ville foreslå, om noget.

Han måtte med tydelig beklagelse i stemmen fortælle mig, at mulighederne for at finde ud af, hvorfor jeg har det sådan, er ved at være udtømte. Det eneste, man kunne, var at lave de samme undersøgelser igen, men det giver ingen mening. Slet ikke, når de er så forholdsvis nye. Så jeg må leve med, at jeg måske aldrig får at vide, hvorfor jeg har det sådan her.
Da jeg sad hos ham og fik svaret, jeg nok egentlig havde forventet, kom det på ingen måde som et chok. Jeg havde heller ikke kunnet se, hvad man nu kan gøre, når ingen undersøgelser viser noget klart svar. Så jeg tog det ret pænt, mens jeg sad der. Vi aftalte, at jeg kunne prøve at starte op på Gabapentin, som er en type epilepsimedicin, som man også behandler nervesmerter dem, når det lige passer mig at begynde. Det kræver lidt af et tilløb, da der er en del bivirkninger ved det, som bekymrer mig.

Da jeg gik derfra, ringede jeg til Christian og fortalte svaret fra lægen. Det var faktisk først der, det rigtig slog mig, hvad det betød; nu var jeg i realiteten opgivet. Ingen kan finde og afhjælpe årsagen til mine smerter. Herefter ramte jeg lidt af et hul, psykisk, i en tid. Det slog alligevel hårdere, end jeg havde troet, da jeg først fik beskeden. Følelsen af at være opgivet af alle læger (og jeg har været forbi en del forskellige læger gennem det seneste halvandet år til forskellige undersøgelser) er virkelig forfærdelig :( Føler mig totalt hjælpeløs.

I den efterfølgende tid arbejdede Christian sammen med en kollega, som han delte den nedtrykkende nyhed med. Kollegaen fortalte om en kinesisk akupunktør i Næstved, som nærmest hele hans familie havde opnået mirakler ved at gå hos. Christian fortalte det til mig og spurgte, om det var noget, jeg ville prøve. Det kom lige i den periode, hvor jeg havde det rigtig skidt over beskeden fra lægen, og min reaktion på spørgsmålet overraskede selv mig. Jeg blev rigtig ked af det, fordi jeg tidligere har været igennem akupunktur hos min fysioterapeut, uden det har haft nogen virkning, og jeg følte bare ikke, at jeg kunne klare endnu en skuffelse oven på beskeden fra min læge.

Efter at have tygget på spørgsmålet nogle dage sagde jeg ja til at prøve det, fordi Christians kollega også havde prøvet akupunktur tidligere, hvor det ikke havde virket, og det alligevel virkede hos den kinesiske akupunktør, og fordi jeg gerne vil afprøve alt, jeg kan, før jeg prøver medicinen.
Jeg fik en tid hos akupunktøren efter et par uger, og vi kørte den lange tur til Næstved. Desværre startede behandlingerne rigtig dårligt, da jeg kom til at ligge på en dum måde med armene, og fordi der nærmest ingen kommunikation var fra ham, vidste jeg ikke, at jeg blev efterladt på den måde i over en halv time :| Det satte efterfølgende gang i de værste smerter, jeg har haft i mine arme (albuer og omkringliggende sener), næsten siden de her problemer startede for mig. :( Det har været en virkelig streng tid, hvor jeg intet har kunnet, heller ikke blogge, så jeg har gået rigtig mange ture for at lindre smerterne.

Efter den her uheldige gang hos akupunktøren gik jeg tre gange yderligere, uden jeg syntes, der var en større helende effekt, end jeg fik med mine mange gåture og passen på, så vi blev enige om, at hvis der var en effekt efter gang nr. fire, skulle vi bestille en tid igen efter et par uger. Det er ca. der, vi er nu. Det er lidt som hønen og ægget med smerterne og bedringen af dem, for jeg aner reelt ikke, om behandlingen har haft en effekt, eller det kun er mine egne anstrengelser, der har virket. Så jeg ved endnu ikke, om vi kører derned igen. Køreturen er i sig selv rigtig streng for arme og ryg, så det hjælper ikke ligefrem på tingene. Det tager 75 minutter hver vej, hvilket er lang tid, når man kun kan sidde i én stilling.

Jeg er efterhånden nået til et sted, hvor jeg har indset, at det ikke bliver miraklet for mig. Desværre. Det havde ellers været fantastisk. Vi overvejer at give kraniosakralterapi en chance også, da det er en ret blid behandling efter sigende, og mine smerter måske har rod i eller styrkes af mine problemer med nakke og ryg. Jeg har ikke den store forventning om, at det gør en afgørende forskel, men det er vigtigt for mig ikke at give op og blive ved med at forsøge at prøve ting. Selvom lægerne har givet op, har jeg ikke!

Så det er der, jeg står nu i mit forløb. Ud over det ovenstående, der har fyldt en del, har vi også haft Phoebe til tjek hos Tanddyreklinikken, hvor hun fik taget en lille fortand pga. resorption og en biopsi af tandkødet over en ellers pæn tand, da det så mistænkeligt ud. Biopsien har jeg lige fået svar på i dag, og det så fint ud. Intet ondartet. Tandkødsbetændelse, ikke samme type som Ozzys mundhulebetændelse. Om et par uger skal vi vurdere farven på tandkødet igen, og ser det ikke så pænt ud, skal vi prøve et nyt naturprodukt, som sprayes på tandkødet to gange om dagen. Så vi må se. Håber, vi slipper for det, men det er godt at vide, at muligheden er der.

I går var vi hos tjek af såret efter biopsien hos egen dyrlæge, og det er groet fint sammen, så nu kan vi slippe for at blende vådkost til Phoebe. Hun får lidt vådkost nogle dage mere, før vi fører hende tilbage på det tørre. Så tingene er på vej tilbage til normalen.

Som nogle af jer har opdaget, har jeg stadig problemer med Facebook, der blokerer mine links til bloggen, når jeg poster dem på Facebook, og det har helt klart også været med til at holde mig fra at blogge. For jeg bliver simpelthen så frustreret, stresset og ked af det, hver gang det sker, så jeg har efterhånden slet ikke lyst til at blogge mere :( Det er virkelig et problem for mig, og der er intet hul igennem til Facebook. De fjerner blokeringen, når jeg gør opmærksom på, at de ved en fejl igen har blokeret, men den bliver aldrig fjernet permanent, så den kommer tilbage, så snart jeg poster noget.

Men bloggen her er en stor del af mit liv, og jeg vil holde liv i den! Jeg vil dele mine opskrifter, fotos, historier om kattene og de gode og mindre gode ting, der fylder i mit liv med jer, så jeg prøver at hænge på. Jeg håber på et tidspunkt at få det så godt igen, at jeg kan bage og lave mere nye, spændende ting i køkkenet, og ikke mindst blogge som i gamle dage, hvor jeg skrev om alt og intet her på bloggen, så jeg håber, I stadig har lyst til at hænge ved, selvom der er lidt længere mellem indlæggende herinde. :) Jeg har i hvert fald ikke glemt jer, og der kommer løbende nye opskrifter fra mig.

Chokoladetrekant

I dag får I opskriften på noget særligt lækkert, som jeg har glædet mig utroligt meget til at dele med jer, nemlig opskriften på hjemmelavet chokoladetrekant. Jeg har gået og fiflet med ideen gennem flere år uden at gøre mere ved det, men det blev der i foråret lavet om på, da jeg endelig fik taget mig sammen og lavede en opskrift :)

Chokoladetrekant er en storfavorit fra bageren; wienerbrødsdej lagt sammen med masser af lækkert fyld af remonce og creme og til sidst afsluttet af et lag chokoladeglasur på toppen, uhm! De seneste år har der dog været en tendens - i hvert fald her i byen - til, at chokoladetrekanterne bliver tyndere (mindre fyld) og der er for lidt glasur på, hvilket er superærgerligt. Så da jeg skulle lave min egen chokoladetrekant, sørgede jeg for, at der var rigeligt fyld i og et tilpas lag glasur på til at afslutte :)

Min hjemmebagte chokoladetrekant er af en lidt anden kvalitet end den, man køber. Den er noget tykkere, da der er godt med fyld i og jeg ikke har sparet på wienerbrødsdejen. Derfor rækker den også til flere end en sædvanlig chokoladetrekant fra bageren, da der virkelig er gods i :) Derudover er der naturligvis marcipan i fyldet, når jeg laver den, hvilket gør den lidt ekstra lækker.

Chokoladetrekanten blev nydt til vores Oscar-aften i slutningen af februar samt dagen efter, hvor Christians forældre var forbi til en kop kaffe. Den var en stor succes og faktisk ret simpel at lave, synes jeg, så det er absolut ikke sidste gang, den bliver lavet herhjemme :) Derudover fik jeg jo udarbejdet en præcis opskrift, så nu bliver det ekstra nemt næste gang ;) Jeg kan varmt anbefale denne lækkerbisken. Lad jer ikke skræmme af wienerbrødsdejen; det er faktisk nemmere at lave, end man lige skulle tro :) Under opskriften kan du se en billedguide i, hvordan chokoladetrekanten skal samles med remonce og creme.

Chokoladetrekant

25 g gær
1 1/4 dl kold mælk
1 æg
Ca. 250 g hvedemel
25 g margarine
1 spsk sukker
1/4 tsk salt

Til indrulning:
Ca. 150 g margarine

Remonce:
110 g margarine
110 g sukker
110 g marcipan

Creme:
1 æg
1 spsk sukker
1½ tsk maizenamel
1½ tsk vaniljesukker
1 1/4 dl mælk

Glasur:
Flormelis
Lidt vand
Kakao


Wienerdejen:
Rør gæren ud i kold mælk, rør ægget i.

I en anden skål blandes mel med salt og sukker, og margarinen smuldres heri. Hæld mælkeblandingen i melblandingen og ælt det hele godt sammen, til dejen er blank og smidig. Tilsæt evt. en lille smule mel undervejs, hvis dejen er for klistret.

Rul dejen ud til en stor aflang firkant på et melet bord. Skær tynde skiver af margarinen til indrulningen og fordel det på 2/3 af dejfirkanten. Jeg skærer gerne en skive og trykker den fladere med fingrene, før jeg lægger den på dejen, så den kan strækkes lidt længere, arealmæssigt :)

Fold den del af dejen, der ikke er margarine på, ind over dejen med margarine. Børst det værste mel af bagsiden af dejen, du netop har foldet ind. Fold herefter den sidste tredjedel af dejen ovenpå igen (se billederne). Læg dejen i et stykke sølvpapir og pak godt ind. Læg dejen i køleskabet i 30 minutter (eller i fryseren 15-20 minutter for at køle dej og margarine ordentligt ned før udrulningen starter).

Rul den afkølede dej ud til en stor aflang firkant igen og fold igen 1/3 af dejen ind og herefter den sidste tredjedel ovenpå. Sørg igen for at børste overskydende mel af bagsiden af dejen. Læg dejen i køleskabet 30 minutter igen.

Gentag ovenstående afsnit tre gange yderligere med 30 minutters hviletid i køleskabet mellem udrulningerne. Slut af med 30 minutter i køleskabet.

Remonce:
Lav fyldet ved at ælte marcipanen med sukkeret og margarinen, til det er en ensartet masse. Ælt ikke for længe, da det kan få remoncen til at koge over, når den bages.

Creme:
Rør ægget sammen med sukker og vanillesukker. Rør melet i. Sørg for, at blandingen er så klumpfri som muligt. Rør æggeblandingen sammen med mælken.

Bring væsken i kog under konstant omrøring. Når det koger, vil cremen blive tykkere. Lad cremen koge lidt, mens du stadig rører alt, hvad du kan.

Stil cremen til afkøling. Rør i den af og til.


Når wienerdejen er færdigrullet, rulles hele dejen ud til en stor kvadratisk firkant (lige stor på alle sider), ca. 33x33 cm. Skær evt. kanterne rene, så firkanten er ser pæn ud. Fordel remoncen på halvdelen af dejen (se billedet nedenfor), lad ca. 2 cm dej være uden remonce på ude ved kanten, så dejen kan lukkes efterfølgende.

Fordel herefter den afkølede creme oven på remoncen. Fugt kanterne på dejen og fold den anden halvdel af dejen ind over remonce-delen, så der dannes en trekant. Klem kanterne godt sammen, hvor de er fugtede og slut evt. af med lige at glatte kanterne af med en fugtig finger, så det ser pænt ud.

Flyt forsigtigt trekanten over på en bageplade med bagepapir og lad den efterhæve tildækket i 45 minutter.

Bag trekanten midt i ovnen ved 225 grader i ca. 15 minutter. Tjek efter 10 minutter, hvordan farven er. Du kan evt. flytte pladen ned i bunden af ovnen, hvis du synes, at farven ser færdig ud ovenpå, så den bages nedefra den sidste tid. Min fik nok 4-5 minutter i nederste halvdel af ovnen.

Lad trekanten afkøle på bagepladen, før du forsigtigt kan flytte den oven på et spækbræt eller lignende. Pynt den med chokoladeglasur lavet af flormelis rørt med vand til en tyk glasur. Tilsæt herefter kakao lidt ad gangen, til du har den rette farve. Der kan tilsættes lidt mere vand (dråbevis), hvis glasuren bliver for tyk. Tilsæt mere flormelis, hvis den bliver for tynd.

Opbevar den færdige chokoladetrekant på et fad eller spækbræt uden for køleskabet. Den kan sagtens holde sig nogle dage sådan.

Wienerdejen rulles ud og remoncen fordeles på halvdelen af dejen.

Herefter smøres cremen oven på remoncen.

Dejen foldes ind over fyldes og lukkes i kanterne.

Trekanten lægges på en bageplade med bagepapir og efterhæver.

Den færdigbagte chokoladetrekant sættes til afkøling, for der smøres glasur på.

Den færdige chokoladetrekant - et kig ind i kagen :)

Så er der serveret!

Der er sket lidt, siden jeg sidst skrev et indlæg her på bloggen. I mit sidste indlæg var jeg ved at forberede mig til at skulle have lavet en ny nerveledningsundersøgelse på Filadelfia, denne gang med nåle, hvilket jeg gik og var lidt nervøs for. Jeg havde også forestillet mig, at jeg efter undersøgelsen ville blive henvist til en ortopædkirurg, men tingene har udviklet sig lidt anderledes.

Undersøgelsen gik godt. Lægen var supersød og hensynsfuld, og det var faktisk ikke så slemt. Til gengæld fandt hun, at der var påvirkning af nerverne i armene, som stammer fra nakken. Jeg blev i 2005 påkørt med et efterfølgende kronisk piskesmæld som resultat, og det er muligt, at det er det, der spøger. Til gengæld har det sandsynligvis intet at gøre med de værste smerter, jeg oplever i mine arme, nemlig dem oven på underarmene :| Så på den måde er jeg ikke kommet så meget længere...

Men lægen fra Filadelfia ville gerne have min egen læge til at henvise mig til en MR-scanning af nakken, så det var jeg hos min egen læge for at snakke om for ca. en måned siden. Desværre kan han ikke lave sådan en henvisning, men han ville alligevel prøve og mente, at det måske nok skulle gå igennem, når han vedhæftede udtalelsen fra Filadelfia. Efter at have ventet på en indkaldelse i tre uger ringede jeg til mit lægehus for at høre, om min læge evt. skulle have glemt at sende henvisningen. Det havde han ikke (naturligvis, havde jeg nær sagt. Er så utroligt glad for min nye læge. Han er dygtig og effektiv), men de havde modtaget svar tilbage fra der, hvor henvisningen endte, at de ville lave et røntgenbillede, ikke en MR-scanning :| Aner dog ikke, hvorfor de mener, at det er tilstrækkeligt, når nu der er blevet henstillet om at få lavet en anden undersøgelse ud fra fundene i nerveledningsundersøgelsen, men jeg er ret sikker på, at det har noget med økonomi at gøre! :(

Det er muligt, MR-scanningen også skal laves efterfølgende, men jeg holder ikke vejret og tror på, at det rent faktisk vil ske. Er bare utrolig træt af at få mit forløb syltet på den måde, og så al den ventetid, hver gang der skal ske noget. Det er dybt frustrerende! Jeg skal have lavet røntgenundersøgelsen i næste uge. Skulle det være gener fra mit piskesmæld, der påvirker armene, kan det sandsynligvis ikke ses i nogen undersøgelse alligevel, og så er vi lige vidt... Piskesmæld kan nemlig ikke påvises sådan. Må endnu engang bare vente og se, hvad der sker...

Vi har haft nogle ret travle måneder på det sidste. Der har været en masse koncerter, vi har rendt til (måske vender jeg tilbage og fortæller om dem på et senere tidspunkt - de har været ret fantastiske), og derudover har der været nogle fødselsdage i den nære familie. Så ugerne har været fyldt godt op, hvilket jeg kan mærke på mit helbred. Det har været ret hårdt at være afsted til så meget, og pt. trænger jeg bare til ro, så jeg kan få det lidt bedre, fysisk og psykisk.

Desværre har vi igen i år oplevet, at Ozzys næse går amok pga. solen, selvom vi har prøvet at skærme ham. Vi oplevede sidste år, at han fik vabler på næsen, hvilket vores dyrlæge mente, var pga. virus, men alligevel har vi afskærmet ham lidt fra solen i år også. Desværre fik han en vabel i maj, så vi har måttet skære helt ned på solen for ham. I starten af juni havde vi ham til dyrlægen for at tjekke nyretal, og det fik hans næse til at gå helt amok efterfølgende. Den var meget indtørret og varm på turen pga. hyperventilering, hvilket efterfølgende resulterede i adskillige vabler og sår :( Derudover har han haft kradset sig hen over hele næsen (fra det pelsede område og ned over selve næsespejlet), hvorved han faktisk fik næsespejlet helt delt i to. Det var et kæmpe chok at komme hjem til, da vi havde været afsted til en koncert i Jylland, for det så ud, som om hans næse var helt sort i bunden! Med makroobjektivet til mit kamera kunne jeg dog de næste dage se, at det var, fordi huden var blevet skilt ad, så det sorte fyldte mere på næsen. Puha :(

Ozzy er fuldstændig ude af solen og skal ikke planlagt til dyrlægen før om ca. et halvt år nu (nyretal fint igen, men SDMA - den faktor, der kan vise tidligt nyresvigt - er steget, dog stadig lige inden for normalen, så vi tjekker igen om et halvt år), så vi passer godt på hans næse og sår. Den er heldigvis helet en del, men der er stadig et stykke vej, før den er pæn igen, hvis det overhovedet kan lykkes. Vi håber det bedste. Det er i hvert fald tydeligt i år, at det ikke har noget med virus at gøre, men det er pga. solen (varme og UV), hvilket vores dyrlæge også har bekræftet. Så nu kommer kattene kun ud om aftenen hen over sommeren, til efteråret rammer os med en mere skånsom sol. Det er de naturligvis ret trætte af (det er vi også), men heldigvis er Ozzy en glad dreng og har ikke været påvirket af det her med næsen. Vi overvejede en krave til ham, da han havde lavet kradsesåret, men det må have været et uheld, for han har ikke overhovedet pillet ved næsen, så den er han sluppet for og det heler fint, uden han piller ved det.

Fra mit køkkenvindue følger jeg med i vores fugleliv udenfor. Vi har fodret fuglene varieret og fast siden i vinters, og det har båret frugt. Vi har haft en masse forskellige fugle på besøg, mange flere arter, end vi før har set, og det har været virkelig spændende :) De har fundet ud af, at det er lidt af et fugleparadis her :) I hvert fald uden for indhegningen, hvor kattene går ;) Det gik superfint, til en af nabolagets katte mente, at nu var det dens nye jagtmark. Siden den har været her, er der ikke mange forskellige fuglearter tilbage, og det er vi noget trætte af. Heldigvis er den jaget væk fra grunden nu, så fuglene kan spise i fred, så jeg håber, de forsvundne arter igen vender tilbage på et tidspunkt. Her kan du se det uartige kattekræ, der pludseligt stak hovedet ud af buskene lige ved fuglehuset:

Den uartige kat - Billedet er taget af Christian.

Heldigvis er der stadig en del fugleliv tilbage. Skovspurve, guldspurve, solsorte og duer giver ikke op så let, så dem har vi stadigvæk. Savner dog meget vores dompapper, men kan høre dem fløjte i nærheden, så jeg håber, de vender tilbage på et tidspunkt. Der har været en del fugleforældre nede ved vores foderplads med deres unger, som I kan se på billederne nedenfor. Det er nu ret hyggeligt <3 

Ungerne trænger dog til at lære noget om livets farer, især solsorteungerne, der er virkelig dumme, når de første gang kommer med ud af reden. Vores Fru Brun & mand har netop taget kuld nr. 3 med ud fra reden, og jeg stod ansigt til ansigt med det lille kræ i går, da jeg skulle fodre fuglene. Da jeg åbnede hoveddøren, stod den og soppede i fuglebadet og blev bare stående og gloede på mig :D Alle de andre fugle fløj naturligvis, når døren gik op. Da jeg begyndte at tale til den og gik nærmere for at putte frø i fuglehuset, smuttede den dog om bag nogle planter, vi har stående derude. I forgårs var den også inde i haven om aftenen, mens kattene var ude :o Den sad i et af vinduerne og hoppede frem og tilbage der og så sig selv i spejlingen, mens Fru Brun bekymret pippede rundt uden for indhegningen. Det lykkedes heldigvis at få ungen ud, før kattene opdagede den. Forhåbentlig bliver ungen lidt klogere med alderen :)

Det bliver de sidste ord herfra i dag. Jeg har en arm, der trænger til ro, og der er lidt praktiske ting, jeg skal nå også :) Til slut får I lige et billede af fødselsdagsbarnet, der i forgårs blev 5 år (tiden flyver virkelig), vores smukke Phoebe <3

Skøn sommerlig pastasalat med kylling, oliven og mozzarella

Der har været meget stille på bloggen de sidste måneder, som faste læsere måske har bemærket. Det skyldes, at jeg stadig døjer med seneskedehindebetændelse i begge hænder og arme og derfor har forbud mod at bruge computeren. Jeg har dog et par sommerlige opskrifter i ærmet, som jeg gerne vil dele med jer, så nu har jeg allieret mig med Christian, så han kan skrive for mig.

I dag får I opskriften på en af mine nyeste livretter. Det er en virkelig lækker pastasalat, der med friske jordbær som tilbehør får en skøn smag af sommer. Pastasalaten består af forskellige ingredienser, som spiller sammen på en helt fantastisk måde, så man i samme måltid både får det salte fra oliven, det sprøde fra den rå blomkål, sødme fra tranebærrene, det bløde og fede fra mozzarellaen og en frisk syrlig sødme fra jordbærrene, som afbalancerer fedmen fra mozzarellaen perfekt.

Måltidet fuldendes med et lækkert, hjemmebagt madbrød, som I også vil få opskriften på her på bloggen, når vi forhåbentlig får tid til at sætte os sammen og blogge igen inden alt for længe. Mit madbrød passer perfekt til pastasalaten, men man kan sagtens servere den med andre typer madbrød, hvis man ønsker det.

Jeg nåede at lave pastasalaten en enkel gang, før det blev helt skørt med mine hænder, men jeg har været så heldig, at Christian har forkælet mig med den nogle gange over de sidste måneder, hvilket jeg rigtig har nydt. Jeg glæder mig allerede til næste gang, det står på menuen.
Som jeg skriver, skal pastasalaten serveres med friske jordbær, men laver man den uden for sæson, kan man bruge andre syrligt-søde bær. Jeg tænker, at det måske også kan fungere med blåbær, men det må komme an på en prøve. Jordbærrene skæres i skiver og serveres ved siden af pastasalaten som tilbehør, da de på den måde er helt friske, og fordi de så ikke farver pastasalaten rød ;) Derudover mister jordbær smag, når de står på køl, så de er bedst at servere ved stuetemperatur.

Her kommer opskriften, enjoy :)

Pastasalat med kylling, oliven og mozzarella (ca. 4 personer)

250-300 g tørret pasta (jeg brugte skruer)
2 kyllingebryster
½ blomkål
Ca. 100 g grønne oliven uden sten (drænet vægt)
1 pose mini-mozzarellakugler, ca. 20 stk. (f.eks. Galbani - eller brug 1½-2 store kugler mozzarella brækket i mindre stykker)
1 lille håndfuld tørrede tranebær (60 g)
Ca. 300 g friske jordbær skåret i skiver

Dressing:
4 spsk olie (jeg brugte en koldpresset rapsolie)
1½-2 spsk hvidvinseddike (eller citronsaft eller anden madeddike)
3 tsk herbes de provence
2 tsk tørret oregano
Salt
Friskkværnet peber

Krydr kyllingen med salt og andre krydderier (jeg brugte en tørret barbeque). Steg kyllingebrysterne i ovnen i 25 minutter ved 200 grader. Afkøl herefter kyllingebrysterne.

Kog pastaen og afkøl den.

Rør olie med hvidvinseddike. Den må godt være til den syrlige side uden at være supersurt, da pastaen kun får ganske lidt på hver skrue. Rør herbes de provence og oregano i. Du kan nøjes med oregano, hvis du synes, eller bruge andre tørrede krydderurter efter eget valg. Smag til med salt og peber.

Vend dressingen sammen med pastaskruerne i en stor skål. Smag til, om der mangler salt og peber. Du kan også drysse en smule mere oregano osv. over, hvis du synes, den de tørrede krydderurter har bedst af først at blive rørt sammen med dressingen, da de så suger lidt fugt.

Skær den kolde kylling i mundrette stykker og vend den i pastasalaten. Skyl blomkålen og del den i små, mundrette stykker eller buketter. Vend dem i pastaen. Vend til sidst mozzarellakuglerne i pastasalen sammen med de drænede oliven og en lille håndfuld tørrede tranebær.

Ved servering kan tilsættes jordbær i skiver, eller de kan serveres ved siden af, så man selv kan tage. De bør ikke blandes i salaten på forhånd, da de mister smagen ved at stå i køleskabet.

Server med godt brød.

Et mere close-up billede af pastasalaten med de smukke farver.

Som jeg skrev i begyndelsen af indlægget, døjer jeg stadig med problemer i hænder og arme. Jeg har efterhånden været forbi lægen nogle gange, men er gået lidt slukøret derfra, fordi der ikke var så meget hjælp at hente. Han mener, at det eneste, der virker, er ro, men det har jeg jo efterhånden prøvet nogle måneder uden at få raske arme ud af det, så sidst fik jeg en henvisning til en fysioterapeut og en reumatolog. Da der er lang ventetid på at komme til hos en reumatolog, startede jeg i første omgang med fysioterapeuten. Der har jeg efterhånden været nogle gange, dog uden at mærke nogen forskel. Min fysioterapeut kan også udføre akupunktur, så jeg håber, at det vil kunne hjælpe mig, når vi når til at afprøve det. Jeg har fået en tid hos en forhåbentlig dygtig reumatolog, som jeg skal besøge i slutningen af juli. Så håber jeg, at nogle af disse tiltag kan afhjælpe mine problemer.

Det er ikke kun mig, det går ud over, at mine arme har det sådan her. Christian er nu nødt til at lave alt herhjemme, og han er efterhånden slidt op. Så jeg håber virkelig, at jeg snart kan blive rask igen.
Mine dage går med at se uendeligt meget tv, fordi jeg slet ikke må bruge mine arme til noget. Så det er lang tid siden, at jeg har lavet noget i køkkenet, og Christian hjælper mig med at vaske mit store hår, da det er helt umuligt for mig. Jeg kan mærke, at det efterhånden påvirker mig meget psykisk, fordi jeg slet ikke har noget indhold i mit liv. Jeg kan ikke bruge computeren, som jeg ellers bl.a. bruger til at have kontakt til venner og bekendte, så livet er ret ensomt lige nu. Højdepunktet på min dag er, når Christian kommer hjem, så der er lidt selskab. Men dagene er meget lange. Inden længe skal han ud og rejse i forbindelse med arbejdet, og jeg skal være alene. Jeg er lidt bekymret for, hvordan det skal gå, når jeg intet kan selv, men heldigvis har han nogle søde forældre, der gerne vil hjælpe mig. Så jeg er nogenlunde fortrøstningsfuld.

Desværre er vi ikke blevet skånet for katteproblemer i perioden, da Ozzy pludselig fik en stor vabel på næsen. Han har godt nok været ude i solen, så man kunne måske tro, at det var en ny skade på hans næse, som jo blev solskoldet sidste år, men vablen kom efter dage med gråvejr, og en ny dukkede op en uge senere, hvor han havde været helt ude af solen. Vi snakkede med dyrlægen om det, og hun mente, at det måske var en virussygdom, som han reagerede mere kraftigt på, fordi interferonen sænker hans immunforsvar. Vi skulle faktisk have været forbi til en podning, før den sidste vabel bristede, men det nåede vi ikke, da den var bristet om natten, før han skulle til dyrlæge. Men der har heldigvis ikke været flere vabler siden (7-9-13), så vi håber, at det er overstået.

Vi er dog tilbage til at holde dem ude af solen, fordi Ozzys næse er ekstra sart, hvor der er sår efter hans vabler, så kattene og jeg er fanget indenfor i løbet af dagen. Det er både de og jeg lidt deprimerede over, men der er ikke så meget at gøre ved det. Vi besluttede dog hurtigt, at vi ikke ville igennem endnu en sommer med 30 grader i stuen, så Christian har købt en transportabel aircondition, hvilket hjælper rigtig meget på de varmeste dage. Vi sætter udblæsningsslangen ud igennem kattelemmen, hvilket da er lidt smart, når vi selv skal sige det ;)

I dag har jeg snakket med Jens Ruhnau fra Tanddyreklinikken omkring Ozzys fremtidige behandling af mundbetændelsen, da vi snart løber tør for interferon. Vi kiggede ham i munden i weekenden, og det ser rigtig pænt ud. Der er kun en lille smule betændelse tilbage, og der er ikke sket en forværring med det siden april, hvor vi kiggede sidst. Derfor har vi aftalt med Jens, at vi nu prøver at stoppe med interferonen og bare fortsætte med det kosttilskud, han har fået siden januar, og så håber vi, at det kan holde betændelsen nede.

Phoebe er en værre putterøv hos mig om eftermiddagen herhjemme. Hun udnytter, at jeg er groet fast i sofaen, og kan nogle dage ligge på min mave og sove i flere timer. Det er nu meget hyggeligt med lidt selskab. Det tror jeg, vi tænker begge to :) Det går godt med hendes slankekur. Hun er snart nede på den vægt, vi går efter, og har tabt omkring 600 gram, så det er flot.

I får ikke mere herfra nu, men der var også en del at fortælle, som I ser. Sædvanligvis blogger jeg en til to gange om ugen, så der er da sket lidt i mellemtiden. Jeg håber, at I stadig hænger på, selvom der nok går noget tid mellem indlæggene, indtil jeg selv kan skrive igen. Jeg vil ønske jer en rigtig god sommer, og jeg håber at få blogget lidt, inden den er helt slut.

Hjemmelavet smørrebrød - en guide

I søndags havde vi besøg af Christians forældre til spisning og lidt hygge. Som altid kan det være lidt svært at finde ud af, hvad vi skal servere, og denne gang gik jeg i en lidt anden retning, end jeg plejer. Jeg lavede nemlig hjemmelavet, højtbelagt smørrebrød. Det er noget, jeg har en del øvelse i, men eftersom jeg har været syg med maven sådan for alvor i 6 år efterhånden, er det ikke noget, jeg laver særlig tit. Maven elsker det nemlig ikke. Tidligere har det været en tradition med hjemmelavet smørrebrød som natmad nytårsaften (og mad til de efterfølgende dage), og det er bare super lækkert.

Men jeg fik lyst til at prøve igen. Vi har nogle gange i løbet af det sidste halve år fået højtbelagte smørrebrødsmadder med langtidsstegt flæskesteg, og det er gået okay mht. maven. Denne gang skulle der dog være lidt mere at vælge imellem. Jeg lavede 5 slags, nemlig leverpostej med bacon, dyrlægens natmad, æg og rejer, langtidsstegt flæskesteg med sprød svær og roastbeef. Der hører en masse lækkert tilbehør til som pynt og ekstra smagsgivere, og i dag vil jeg prøve at samle lidt generelle råd omkring arbejdet med smørrebrød til jer. Allerførst får du et billede af det super lækre smørrebrød, så du kan se, hvad vi snakker om :) I løbet af den næste tid vil du her på bloggen få min opskrift på hvert enkelt stykke lækkert smørrebrød.

Når man laver smørrebrød, kræver det god forberedelse og planlægning. Pålægget skal købes ind, tilberedes og afkøles før brug. Jeg laver som regel pålægget klar dagen før. Til ovenstående madder forberedte jeg i lørdags:

• Bacon steges sprød på panden og lægges på fedtsugende papir. Afkølet opbevares det i en lufttæt bøtte i køleskabet.
• Champignons drænes for vand (hvis man bruger dem fra glas, hvilket jeg foretrækker) og steges i lidt smør. Afkøles og opbevares i køleskabet.
• Svinekammen forberedes og steges ved 90 grader, til den er 65 grader indeni. Herefter grilles sværen ved 250 grader, til den er sprød. Når den pakkes sammen, må sværen ikke dækkes af sølvpapir, da den ellers bliver blød! Pak folien om stegen, men lad sværen være fri.
• Æg koges til æggemadder. Pilles og opbevares i køleskabet, til de skal bruges.
• Rejer tages op af fryseren og lægges i køleskabet inden sengetid, da de tager ca. 12 timer om at tø op.

Derudover skal man have virkelig god plads. Både i køkkenet og i køleskabet. Vi ryddede det meste af køleskabet for at få plads til madderne, og køkkenborde og omkringliggende plads blev gjort klar, så jeg kunne bruge al pladsen til produktionen af smørrebrødet.

Smørrebrødet skal jo også stå på noget i køleskabet, og det fungerer bedst, hvis det er noget, der er helt fladt. Jeg har tidligere haft købt papiræsker hos bageren (det er ikke ret dyrt, og de vil sædvanligvis gerne sælge et par æsker, hvis man spørger), men oftest bruger jeg flade fade eller bakker, der passer ind på køleskabshylderne. I år er min sædvanlige bakke langt væk (ligger pakket ned i en flyttekasse endnu), så jeg valgte primært at bruge spækbrætter, som jeg pakkede ind i sølvpapir. Det giver et pænt, ensartet udseende på "fadene", der kan stilles direkte på bordet, og når madderne står fladt på brætterne, er der mindre risiko for, at pynt falder af eller brødet knækker. Afslut med at pakke vitavrap omkring madderne.

Ønsker man baconen og flæskestegssværene, samt de ristede løg sprøde ved servering, er det en god ide at smøre smørrebrødet den dag, det primært skal spises. Det vil nemlig suge lidt fugt fra madderne, når det ligger derpå, så det med tiden bliver blødere.

Smørrebrødet set oppefra.

 

Det, der gør smørrebrød til noget ekstra særligt og smukt, er også pyntningen af det. Der er rigelig pålæg på, og det pyntes med fine farver. Man spiser næsten lige så meget med øjnene som med maven, så det er ikke uden betydning. Vælg derfor smukke farver, når du laver smørrebrød. F.eks. kan man vælge at bruge rødløg i stedet for almindelige hvide, da det giver mere spræl på farverne af det færdige smørrebrød. Brug pynt, som komplementerer maden. Det skal passe til/forbedre den generelle smagsoplevelse af maden. Appelsinsaft smager skønt dryppet på rødkålen, så en appelsinspringer passer godt hertil. På samme måde passer en citronspringer til rejemadderne. Andre typer smørrebrød kan pyntes med en agurkespringer. En springer er en skive pynt, man lavet en ridse ca. 2/3 midt igennem og vendt "benene" hver vej, så den får et spiralagtigt udseende, når den placeres midt på smørrebrødet.

Derudover pynter jeg ofte med både af cherrytomat (en båd svarer ca. til 1/4 af tomaten alt efter størrelse), næsten altid med karse, da det giver en skøn smag og duft til smørrebrødet og passer til stort set al smørrebrød. Hvert stykke smørrebrød pyntes med salat, før pålægget lægges på. Jeg bruger sædvanligvis hovedsalat, men man kan også vælge at bruge f.eks. krølsalat. Til hver enkelt type smørrebrød hører sig også særlige typer tilbehør. Disse vil jeg komme nærmere ind på i opskrifterne på de enkelte stykker smørrebrød. Her kan du se en lille oversigt over pynten, jeg ud over kødpålægget bruger til ovenstående smørrebrød:

• Agurk
• Cherrytomater
• Karse
• Hovedsalat
• Dild
• Citroner
• Appelsiner
• Rødløg
• Syltevarer (rødkål, agurkesalat, rødbeder)
• Ristede champignoner i skiver
• Sky
• Ristede løg
• Høvlet peberrod
• Kaviar (sort stenbiderrogn)
• Mayonnaise og remoulade

Mht. beregning af smørrebrød pr. person vil man af denne type skulle beregne 3-5 stykker pr. person alt efter, om det serveres som aftensmad eller blot som f.eks. natmad (hvis der f.eks. serveres en sildemad før eller kikse-/ostebord eller dessert efterfølgende, spises der naturligvis lidt færre stykker smørrebrød). Man skal have en ret velvoksen appetit for at kunne spise 5 stykker, men jeg er sikker på, at jeg kender et par stykker, der godt kunne, og det er bedre at lave lidt for meget end lidt for lidt i min verden ;)


De helt generelle råd herfra er:

• Planlæg! God planlægning betyder virkelig meget, når man laver smørrebrød. Find ud af, hvor mange stykker smørrebrød af hver slags du vil lave og køb ind derefter. Beregn mængden af pynt ud herfra. Sørg for, at du har god tid til at forberede det pålæg, der skal laves på forhånd. Gør det gerne dagen før, så du er helt klar til blot at skulle smøre smørrebrødet den dag, det skal serveres, for det tager lang tid! Længere end man lige tror. Sørg på forhånd for at have fade eller lignende klar og lav plads i køleskabet. Lav også god plads i køkkenet, da du har brug for masser af plads, når du smører smørrebrødet.

• Brug pålæg af god kvalitet. Lav det gerne selv eller køb noget, du ved, smager godt. Vær ikke nærig med mængden af pålæg. Ved et ordentligt stykke smørrebrød kan man - efter min mening - ikke se brødet :)

• Tænk i farver, når du pynter. Man spiser næsten lige så meget med øjnene som med maven. Vælg dog pynt, der komplementerer maden! 

Hermed slut på min lille guide til hjemmelavet smørrebrød. I løbet af den næste tid vil I som sagt få en mere præcis opskrift på hver enkelt stykke smørrebrød :)
----------------------------------


Vi har haft en relativ rolig påske herhjemme. Smørrebrødet har været det store projekt, som der har været brugt en del tid på at forberede og udføre, og ellers har vi prøvet at slappe af. Påsken er uendelig kort i år, da Christian ikke har haft feriedage at tage af pga. jobskifte, så vi kunne godt have brugt lidt flere dage, ærlig talt. Men man må jo være glad for, at der trods alt har været lidt ekstra fridage.

Heldigvis er ugen her lidt kortere, end den plejer, da mandag var en helligdag, så vi kan efterhånden skimte weekenden i horisonten. Jeg er allerede godt i gang med ugens opgaver. I går fik jeg lavet madplan og handlet ind, og i dag står den på tøjvask. Tingene sejler generelt lidt, når andre ting fylder alt i perioder (pt. Ozzys problemer med appetitten), så vi er kommet lidt bagud. Så det skal der rettes op på nu :)

Som jeg skrev i sidste uge, er vi igen løbet ind i lidt problemer med Ozzy. Denne gang med hans appetit. Vi startede ham derfor op på lactulose for hans hårde mave, men i første omgang hjalp det ikke. Efter samråd med dyrlægen har vi sat hans dosis op, og efter det er begyndt at virke, er hans kvalme forsvundet, så det er jo dejligt :) Han spiser betydeligt pænere, og jeg skal ikke håndfodre ham hele tiden. Han er desværre ikke kommet op og spise det, han plejer, så vi er stadig ret opmærksomme på ham. Vi justerer hans dosis løbende, så han forhåbentlig kan slippe for kvalmen. Men der er sket en stor forbedring, siden han startede på lactulose, så det er vi glade for. Nu afventer vi svar fra Tanddyreklinikken omkring Jens' tanker om Ozzys skæve blodprøve, og så håber vi på et godt svar. At det kan være pga. interferonen og ikke er farligt. At det rettes op efter endt behandling. Det må tiden i hvert fald vise, for Ozzy skal jo ikke være på interferon for evigt. Så vi håber.

Ozzy nyder en forårsdag i haven.

I påsken var vi i haven for at beskære lidt. Okay; Christian var i haven for at beskære. Kattene og jeg var bare ude for at nyde den friske luft og selskabet :) De skal helst følge med i alt, der sker derude, og Ozzy har allerede været oppe og inspicere æbletræet efter beskæringen. Han sad længe i æbletræet i går og ventede på, at småfuglene skulle komme tilbage, efter han havde været oppe og jage en væk. ;) Phoebe har primært været tilvejrs på havens store klatretræ. Hun elsker at sidde og iagttage nabolaget fra øverste platform, 2 meter over jorden. Her er hun fanget med en smuk blå forårshimmel som baggrund:

Nu er mit vasketøj færdigt, kan jeg høre, så I får ikke mere herfra i dag. God onsdag til jer :)

Det summer af forår

Der har været lidt stille på bloggen den seneste tid, hvilket hænger sammen med, vi har haft lidt at kæmpe med herhjemme. Derfor var det også først i går, jeg fik svaret på jeres kommentarer i konkurrencen, hvor I fortalte om jeres katte. Tak for jeres historier! Jeg har læst hver og en med stor glæde :)

Der er dog blevet tid til lidt andre ting. Som I nok har bemærket, ser bloggen lidt anderledes ud i dag :) Jeg har nemlig været ved at ændre udseendet på den, så den nu forhåbentlig bliver lidt mere rolig og overskuelig at se på. Den er dog stadig lilla, for det er lige mig :) Jeg brugte en hel dag på at sidde og lave den i går og tilrette nogle ting, så mine widgets i højre side fungerer, som de skal. Jeg har gjort det hele selv, hvilket jeg er lidt stolt af :) Håber, I også bliver glad for bloggens nye udseende.

Foråret er i fuld gang udenfor, og kattene og jeg får nogle dejlige eftermiddage derude for tiden. Jeg havde kameraet med for nyligt, hvor jeg fangede billeder af forårets første insekter, der lige nu besøger haven. Her kan du se lidt billeder af dem :) Tryk på dem for at få dem op i en større størrelse.

Det er påske, og jeg har allerede fået mit første "påskeæg". Min gode veninde har sendt mig et kort vedlagt fine påskeophæng, som allerede hænger og pynter i stuen. Christian har også fået påskeæg af mig, i år er de dog købt færdige, da jeg har haft meget at se til. Sidste år eksperimenterede jeg med at lave dem med blomme i madeira, hvilket var en stor succes. Og så er det virkelig nemt også. Opskriften kan du se her: Påskeæg med blomme i madeira.

Tidligere har jeg også lavet påskeæg marcipan, rom og nougat, en af Christians absolutte favoritter. De er også meget hurtige og nemme at lave, og kan sagtens laves med romessens, så de er alkoholfri (rommen kan også helt undlades). Opskriften på dem kan du se her: Hjemmelavede påskeæg med rom og nougat.

Som jeg skrev, har vi haft noget at kæmpe med herhjemme den seneste tid. Ozzys appetit dalede pludseligt for over en måneds tid siden, og vi har siden da forsøgt at finde ud af hvorfor og afhjælpe problemet. Det lader til, at det har noget med hans mave at gøre, men trods godt med kattemalt og tilskud af mælkesyrebakterier er det ikke blevet bedre. Heller ikke selvom han nu kommer hyppigere på bakken. Han har stadig perioder i løbet af dagen med tydelig kvalme, mens han på andre tidspunkter spiser helt normalt. Derfor har vi haft ham til dyrlægen. Vi har været meget bekymrede for ham, og det har givet anledning til virkelig meget angst hos mig, så jeg har ikke haft overskud til noget som helst.

Hos dyrlægen blev der ikke konstateret andet, end at han havde hård afføring i maven. Ellers virkede han helt rask. Vi fik taget blodprøver, som jeg fik svar på i tirsdags, og de viser, at hans nyretal er steget en del, uden det dog på nogen måde ligger farligt - men vi holder øje med det - og han har en anormalitet i sine røde blodlegemer, da de ikke er samme størrelse. Det er noget, man ofte ser ved blodmangel, men det har han tydeligvis ikke, når man ser på hans andre tal. Det er desværre også noget, der ses i sammenhæng med katteleukæmi, en smitsom og dødelig sygdom, men han er testet negativ for sygdommen i maj sidste år, og han lever jo et ret beskyttet liv her hos os i den indhegnede have. Så det er altså yderst usandsynligt, at det kan have nogen sammenhæng. Så det er svært at gennemskue, hvorfor hans prøve er faldet sådan ud. Men jeg bryder mig ikke om det. Håber virkelig ikke, det er tegn på noget farligt. Vores dyrlæge mener, at interferonen måske kan påvirke, men det er svært at sige. Umiddelbart påvirker den primært mængden af røde blodlegemer og ikke størrelsen, og mængden er der jo ingen problemer med. Jeg har skrevet til Tanddyreklinikken for at høre, om Jens ved noget om det, og har aftalt med vores egen dyrlæge, at vi får lavet en ny blodprøve om 2-3 måneder, så vi holder øje med Ozzys nyrer og det her skæve tal.

Vores primære opgave lige nu er at prøve at få hans appetit tilbage til normalen. Vi har efter aftale med vores egen dyrlæge startet ham op på lactulose (afføringsmiddel, man også bruger til mennesker). I første omgang i en lille dosis, som ikke rigtigt har gjort nogen effekt, men i dag fik han dobbelt portion, og så var der gevinst. Så nu holder vi pause med kattemalten og prøver os lidt frem med lactulosen. Om det så påvirker hans appetit positivt, ved jeg ikke, men vi håber. Endnu i dag har han ikke den helt store appetit, men har heller ikke vist tegn på kvalme.

Som altid er han en rigtig glad dreng. Nogle dage lidt mere glad end andre, men ret aktiv og ser ikke ud til at have andre problemer end med appetitten. I går havde han en rigtig god dag. Sådan nogle er der ind imellem, hvor han er ekstra aktiv og spiser en masse. I dag spiser han ikke helt lige så meget, men jeg håber, appetitten kommer i løbet af aftenen. Frem til nu har jeg i hvert fald måttet håndfodre ham det meste af dagen, hvorimod han i går spiste næsten al sin mad selv. Humøret virker dog godt. Han har brugt en del tid i et vindue i stuen, hvor han kunne holde øje med Christian, der har været ude og beskære vores sommerfuglebusk uden for indhegningen, og det blev der spundet højt over og mivet lidt og også kradset lidt på vinduet af, som I måske kan se på billedet her :)

Det bliver alt herfra for nu, for jeg har en lækker oksetyndstegsfilet, der gerne vil ud af ovnen. Nu, hvor vi skal tilbringe påske hjemme (modsat de sidste år, hvor vi har taget på små forårsferier i Jylland), skal vi forkæles med lidt lækker mad. Så de næste dage står den på masser af rødt oksekød og masser af hjemmelavet salatbar, uhm! Det er lige festmad for os! I weekenden får vi besøg af Christians forældre, og der skal vi også have noget lidt særligt. Det vil jeg dog fortælle jer om en anden gang, da jeg ved, de læser med ;)

Vil slutte af med at ønske jer en rigtig god påske :)