onsdag den 31. oktober 2012

Happy halloween!

I dag er det halloween, i hvert fald i USA. Herhjemme i Danmark er det mere et flydende begreb, der mere eller mindre dækker hele oktober, især børnenes efterårsferie, hvor Tivoli og andre forlystelsesparker har særlige halloweenudsmykninger og åbent for publikum. Men i dag er altså "den rigtige dag".

Jeg havde noget græskarkød tilbage fra den anden dag, da jeg bagte græskarkage, så jeg havde planer om at lave lidt græskarmuffins også, da Christians fætter og kæreste kom på besøg i går aftes for at møde Phoebe for første gang. Hans familie er ret kattetossede, så "babyen" skal jo vises frem :D Vi har det selv på samme måde, så da de fik ny killing sidste år, var vi også ude og se hende :)

Jeg bagte de her muffins mandag aften og pyntede dem i går. Det gav mig mulighed for at lege med lidt af det bageudstyr, jeg for nylig har købt, bl.a. et par pastafarver, så jeg kunne indfarve frostingen. Det var meget sjovt, men cream cheese frosting er lidt for tykt til rigtigt at kunne lave pæne mønstre med, har jeg måttet erkende, så pyntningen blev lidt børnetegning-agtigt, haha.
Men de blev dog taget godt imod, trods det lidt skæve udseende, og smagte supergodt. Det er nogle skønne, svampede muffins, der er søde, men frostingen afbalancerer det, synes jeg. Såfremt man ikke laver den alt for sød.


Opskriften er en, jeg har tilpasset ud fra The Pioneer Womans opskrift på moist pumpkin spice muffins, så den passede til mine/vores smagsløg (og jeg brugte fintrevet græskar i stedet for puré), og jeg brugte min egen cream cheese frosting i stedet for den, hun skriver i opskriften, da den simpelthen er for sød til de her muffins, efter min mening.






Græskarmuffins med cream cheese frosting (ca. 12 stk)

2½ dl hvedemel
1¼ dl sukker
2 tsk bagepulver
1½ tsk kanel
1½ tsk vanillesukker
½ tsk salt (drop saltet, hvis du bruger saltet smør)
65 g margarine (eller smør)

1¼ dl kondenseret mælk
1 æg
2½ dl fintrevet græskar

Cream cheese frosting:
80 g blødt smør
200 g flødeost naturel
Vanillesukker
Flormelis 


De her muffins er ret søde, så man kan godt skære ned på sukkeret, hvis man har lyst til det. Jeg afbalancerede den søde smag ved ikke at lave frostingen ret sød.

Bland mel, sukker, bagepulver, kanel, vanillesukker og salt, så det bliver en ensartet melblanding. Skær margarinen (eller smør) ud i mindre stykker og put i melet. Kør på køkkenmaskinen med laveste hastighed med k-spaden eller brug fingrene til at smuldre margarinen i melblandingen, til det er findelt til små krummer.

Rør kondenseret mælk sammen med æg. Tilsæt det til melblandingen og pisk det hele sammen, til det er en ensartet dej. Rør til sidst det fintrevne græskar i.

Fyld dejen i muffinforme foret med papir (hvis det er metal. Hvis du bruger silikone, behøver du ikke bruge papirforme). Jeg fik fyldt mine lidt ujævnt, så de blev ikke helt lige høje, men jeg fyldte 12 forme. Havde de været jævnt fyldt, vil jeg tro, at den færdigbagte muffin ville nå op til kanten af papirformen på dem alle sammen. Vil man have større muffins, må man fylde mere i færre forme (ja det giver nok sig selv).

Bag muffins'ne midt i ovnen ved 175 grader i ca. 20 minutter. Tjek med en gaffel, om de er gennembagte.

Cream cheese frosting:
Jeg bruger gerne den samme opskrift på glasuren, da jeg synes, den her helt perfekt, så du har nok set den her opskrift nogle gange efterhånden på min blog :)


Rør det bløde smør med flødeosten, til det er blandet fuldstændigt. Rør vanillesukker i lidt ad gangen og stop, når du synes, den har vanillesmag nok. Rør derefter flormelis i lidt ad gangen. Smag på den løbende. Jeg kan godt lide, at den stadig har en smule syrlighed, da kagen jo er sød, så jeg putter sjældent så meget flormelis i, som kageopskrifter foreskriver.

Pynt kagerne med frostingen. Jeg indfarvede størstedelen med orange pastafarve og spindelvævsfrostingen med sort. Den blev dog mere grøn end sort, synes jeg, men kontrasten til den orange virkede fint nok. Teknikken er at tegne en prik i midten og ringe udad. Og så bruge en tandstik til at trække streger fra midten og ud (tør tandstikken af efter hver streg), så vævet får et pænt mønster. Men som sagt var frostingen for stiv at arbejde med, så det lykkedes ikke rigtigt. Men man kan vist godt se, at det er spindelvævsmønster alligevel :) Vil prøve teknikken i glasur ved en anden lejlighed.


De færdigbagte græskarmuffins.

Græskarmuffins efter pyntningen.



Puh, jeg er træt i dag. Det har været nogle intense dage på det sidste, synes jeg. Og jeg kan næsten ikke engang huske, hvad vi lavede i weekenden. Men jeg har brugt et par dage i køkkenet, og det trætter og giver smerter, så jeg trænger til noget ro nu. 

I mandags var jeg af sted til lægen for at få taget nogle blodprøver. Jeg håber, at de ser pæne ud, når resultatet kommer. Og jeg er spændt på, hvad lægen siger, når jeg skal snakke med ham om at starte op på piller igen. Og ikke mindst hvad resultatet af det vil være på min lever. Men det ved vi først om nogle uger.

Jeg har været ret flittig i køkkenet og fået brugt flere af æblerne fra haven, da jeg syntes, det var synd at alle de gode æbler skulle gå til spilde. Så jeg brugte mandag på at lave lidt lækkert med æblerne. Det skal jeg nok fortælle jer om senere herinde og vise jer resultatet. Jeg synes selv, det blev ret vellykket :)


Phoebe er efterhånden en ret stor kat. Hun er næsten vokset til dobbelt størrelse på de knap 3 uger, hun har boet hos os o.0. Hun er næsten lige så stor, men i hvert fald lige så lang, som Mille var. Det er helt vildt. Hun er også frygteligt fræk, og det er svært at lære hende, hvad hun ikke må. Hun ignorerer det næsten kategorisk, når vi prøver at lære hende, at hun ikke må gå på bordene eller andre frækheder, hun laver. Forhåbentlig lærer hun det med tiden. Lige nu nyder jeg bare, at det er tid til middagslur for hende ;) Aaah! Så er der fred og ro, inden det går i gang igen. 

Dog hjælper det lidt med ture i haven, så hun får brændt lidt krudt af. Desværre var hun interesseret nok i at klatre i en hjørnepæl (den vender "omvendt" af de andre, så den er nemmere at klatre i, men de andre har aldrig gidet klatre i hegnet), så jeg måtte over og tage hende ned. Jeg lod hende ikke klatre helt op til skråhegnet, vi har ind over haven for at se, om det stoppede hende, for den chance ville jeg ikke tage.

Så nu snakker vi om at få sat strøm i toppen af hegnet, så vi er sikre på, at det kan holde hende inde. Vi vil i hvert fald ikke have, at der sker hende noget, så hun skal helst blive i haven. Indtil da er hun kun ude under skarpt opsyn (hvilket hun også har været indtil nu). Det er ikke sikkert, vi får det lavet, før vinteren sætter ind, men så må det blive til foråret. Vi må bare holde øje med banditten indtil da. 


Man ligger og ser meeeeget artig ud (skindet bedrager ;)).





I eftermiddag skal jeg muligvis i gang med et læs frikadeller til fryseren (og min aftensmad i aften, hvor Christian skal have tomatsuppe, hvilket min mave ikke kan tåle), hvis jeg kan samle energien til det. Ellers tager jeg noget andet til min ratatouille i aften. Lige nu er det svært at sige, hvad jeg får lavet i dag. Jeg er bare fuldstændigt smadret oven på de sidste dage og ikke mindst besøget i går. Heldigvis har jeg et lækkert brød i fryseren fra sidst, jeg bagte baguetter, så maden er ikke sværere, end jeg gør den til :)

søndag den 28. oktober 2012

Græskarkage

Halloween er lige om hjørnet, hvilket lægger op til hygge og uhygge. Det er måske en amerikansk tradition (selvom vi herhjemme har allehelgensdag, der er tilsvarende, er traditionerne anderledes end de amerikanske), men jeg synes, det er skønt. En god undskyldning for at gå bage-amok i køkkenet, at lave græskarmænd og se uhyggelige film under et tæppe i sofaen (hvilket i går blev til Zombieland).

Så jeg var også i gang i går. I flere år har jeg haft en tradition med min gode veninde Christina med at lave græskarmænd og bage den her kage. Det er altid superhyggeligt, men da jeg nu bor noget længere væk, måtte jeg selv i gang i år.

Kødet, der blev gravet ud af græskaret, skulle naturligvis blive til den sædvanlige græskarkage (opskriften er oprindeligt fra maduniverset, vi plejede at bage. Den smager superskønt, lidt hen ad gulerodskage, men har mere fyld af bløde valnødder og solsikkekerner. Derfor er den også en kage, man ikke spiser mange stykker af, for den mætter ret hårdt ;) Normalt puttede vi glasur på den, men den her gang lavede jeg en cream cheese frosting til den, da det passer supergodt til den slags svampede kanelkage. Kernerne blev saltede og ristede til en lækker eftermiddagssnack.

Så få det bedste ud af dit græskar, når du laver din græskarmand, og brug fyldet til noget i stedet for bare at smide det ud.





Græskarkage (1 stor)

3 æg
250 g sukker
2½ dl olie (jeg brugte rapsolie)
5 dl groft revet græskar
325 g hvedemel
2½ dl solsikkekerner
50 g hakkede valnødder
1 tsk bagepulver
2 tsk natron
1 tsk salt
2 tsk vanillesukker
3 tsk kanel

Cream cheese frosting:
80 g blødt smør
200 g flødeost naturel
Vanillesukker
Flormelis

Rør æg luftigt med sukkeret. Rør olien i og pisk, til det hele er godt blandet og skummende. Rør græskar i.

Bland mel, bagepulver, natron, salt, vanillesukker og kanel med valnødder og solsikkekerner. Det gør man for at sikre, at fyldet ikke falder tilbunds i kagen. Vend det forsigtigt i æggemassen.

Hæld dejen i en springform (min er ca. 25 cm i diameter) evt. med bagepapir og bag kagen ved 175 grader i ca. 1 time. Test med en gaffel, om den er gennembagt (så hænger der ikke dej ved gaflen, når du trækker den ud efter at have stukket den ned det tykkeste sted i kagen). Lad kagen køle helt af.

Cream cheese frosting:
Rør det bløde smør med flødeosten, til det er blandet fuldstændigt. Rør vanillesukker i lidt ad gangen og stop, når du synes, den har vanillesmag nok. Rør derefter flormelis i lidt ad gangen. Smag på den løbende. Jeg kan godt lide, at den stadig har en smule syrlighed, da kagen jo er sød, så jeg putter sjældent så meget flormelis i, som kageopskrifter foreskriver.

Fordel frostingen over kagen. Opbevar den på køl.

Den færdige græskarkage med cream cheese frosting.



Jeg har stadig en del græskar i overskud, så jeg regner med, at det skal bruges i mere bagværk inden for de næste dage. Jeg lavede som sagt også ristede græskarkerner i går, så dem får I også lige en opskrift på. Eller dvs. at det egentlig var Christian, der stod for dem, mens jeg var i gang med græskaret. Så fik han dem skyllet og fjernet overskydende græskar fra dem, vendt dem med olie og så saltede jeg dem lige, før de røg i ovnen. Det er en fin, sprød snack, så spild ikke kernerne :)



Ristede græskarkerner

Græskarkernerne fra dit græskar
Et par tsk olie (vi brugte rapsolie)
Fint salt

Skyl kernerne og fjern overskydende græskar, der måtte sidde på dem. Put dem i en frysepose sammen med et par tsk olie og vend rundt. Hæld dem ud på en bageplade med bagepapir og drys dem godt med fint salt.

Bag kernerne i ovnen ved 200 grader, til de er tørre og sprøde. Lad dem køle lidt af, før du putter dem i en skål. Supernemt!

Græskarkernerne, efter de kom ud af ovnen.



Nu har jeg snakket så meget om det græskar, så nu får I også lov at se det. Motivet kunne naturligvis ikke være anderledes ;)





Jeg fik for en gangs skyld lov til at spise lidt af den kage, jeg selv havde bagt (eller dvs. at jeg tog chancen), for jeg kunne simpelthen ikke lade være. Den er bare så god, og jeg elsker den cream cheese frosting! Den smagte frygteligt godt.

Jeg burde måske have ladet være, for min mave har det ekstra ringe i de her dage. Den er ret så irriteret, og jeg kæmper også med kvalme. Det er virkelig et af de værste symptomer, for det er bare ikke til at holde ud. Det har også ramt mig fra morgenstunden i dag, så jeg har ikke spist noget endnu (nej jeg er ikke gravid, det er "kun" min mave, der driller). Jeg håber, det forsvinder op ad dagen. I går blev det bedre, så jeg håber.

Dagen i dag står ellers umiddelbart på vandskifte i kæmpeakvariet, da det ikke rigtigt er kommet tilbage på fode, efter vi har haft problemer med det. Så vi prøver at få styr på det igen. Og så skal vi nok også have købt lidt ind, eller en af os skal, for der er ikke rigtigt tid til det de næste mange dage, da vi har en del, vi skal nå.

Vi skal nok også en tur i haven med Phoebe og drengene. Vi havde hende ude i går for første gang uden sele, da vi følte, at den begrænsede hende rigtig meget. Hun fik da også bevæget sig lidt mere rundt, og hun var ikke oppe og klatre i hegnet, heldigvis. Så vi prøver igen i dag, regner jeg med.

onsdag den 24. oktober 2012

Hvedebaguetter med italiensk hvedemel

Det er jo en gammel klassiker efterhånden for mig, det her brød, som jeg har lavet i flere forskellige udgaver. Jeg købte for nogle måneder siden Byens bedste brød og kager af Rikke Gryberg, og i mange af hendes brødopskrifter skal der italiensk hvedemel i, så det har jeg været på jagt efter. Det er det, man også kalder Tipo 00-mel. Jeg fandt noget i Netto i sidste måned, som røg i kurven. Jeg er så endnu ikke kommet i gang med nogle af Rikke Grybergs opskrifter, men syntes, jeg ville prøve at se, hvordan melet fungerede i de hvedebaguetter, jeg allerede kendte.

Dejen var noget mere klistret at arbejde med, synes jeg, og der skulle lidt mere mel i, end jeg plejer at bruge. Det var heller ikke helt nemt at rulle dejen ud til flutes pga. klistretheden (det er der vist ikke noget, der hedder, men I forstår nok, hvad jeg mener ;)), så jeg havde egentlig troet, at det ville blive nogle grimme baguetter, efter de var blevet bagt. Men det blev de ikke. Da de efterhævede, blev overfladen glat og fin, og ujævnhederne forsvandt mere eller mindre.

Resultatet blev rigtig godt. Supersprøde baguetter med fine små lufthuller i. Måske blev de lidt mere sprøde, end når jeg bruge almindelig hvedemel, det var vi ikke helt sikre på, men godt var resultatet i hvert fald. Indholdet af protein var faktisk lavere end det Økologisk bornholmske hvedemel, som jeg plejer at bruge, men højere end det noget billigere almindelige hvedemel. Brødene hævede fint op og kollapsede ikke, da jeg ridsede dem. Det kan de godt have en tendens til af og til, men jeg mistænker, at det er, når de efterhæver for lunt. Der kan godt blive lidt varmere, end brødene synes godt om, i vores bryggers nogle gange, men der er næsten for koldt i huset, så de ryger oftest derud. Så jeg måtte lige lade døren stå på klem derudtil i går, og de hævede flot op :)

Vi spiste baguetterne til en omgang frikadeller og ratatouille, og det smagte rigtig dejligt det hele. Jeg bagte 2 baguetter, som jeg plejer, så der også var en til fryseren. Der er ikke noget så skønt som at kunne tage et lækkert, hjemmebagt brød op af fryseren og lige smide i ovnen, eller omdanne til hvidløgsflute, mums! Så lækre blev de i går :)





Nu har jeg endelig fået en lægetid. Og tid til blodprøver. Men det var absolut ikke nemt. I sidste uge havde de som sagt ferie, og i går, da jeg prøvede at ringe, havde de lukket hele dagen, fordi de var ved at installere et nyt telefonsystem. I dag har jeg så prøvet længe at sidde og få fat på dem. De havde lukket mellem 12 og 13, og jeg sad i 20 minutter på hold efter kl 13 for at komme igennem til sekretæren :| Så mange kan der altså ikke være foran en, når man ringer i det sekund, de åbner for telefonen igen. Gav op efter 20 minutter, for det er jo ikke ligefrem gratis at ringe derud, og der var ingen udsigt til, hvornår jeg kom igennem.

Men jeg prøvede igen for et kvarters tid siden, og kom så endelig igennem efter lidt tid. Jeg har fået tid til blodprøver og en tid hos lægen i næste uge, så det er jo dejligt, at jeg kunne komme til så forholdsvis hurtigt. Det er heller ikke til at holde ud at gå og undvære at kunne tage noget for mine smerter. Det har jeg ikke kunnet i 3 måneder nu, og det er ikke til at holde ud. Så det er rart at se, at der er udsigt til, at det kan blive bedre. I hvert fald hvis min lever ikke reagerer dårligt på at starte op på p-piller igen.


Anyway... nok om lægesnakken. Nu er det i hvert fald på plads, og så skal jeg ikke tænke mere på det. Jeg har ventet på et par pakker hele formiddagen, som ikke er kommet alligevel, så jeg er noget træt i dag. Men jeg bliver da holdt vågen af Phoebe, som tonser rundt i hele huset og laver uartigheder, som hun skal opdrages til at blive vendt af med, f.eks. at gå på tv-møblet og grave i potteplanterne. Hun er virkelig superfræk, den lille unge :)



 

Ozzy er stadig noget tilbageholdende mht. at lege med hende, men der bliver da tjattet lidt med poterne, når hun og Ozzy ligger ved siden af hinanden af og til. Ellers løber han sin vej, når hun driller ham. Han gider det ikke. Endnu da. Men vi håber, det bliver bedre. Her er han i går, da han sad midt i legeskinnen og kiggede på hende på kradsepælen, der er lige uden for billedet :)




Der var en mærkelig lyd i huset for nogle dage siden, opdagede vi. Det lød, som om der sad en et eller andet sted og klaprede tænder, ligesom når man fryser rigtig meget. Det var så Phoebe, der snakkede til fuglene :D Det lyder helt vildt sjovt. Og som om hun sidder og bævrer. Der kommer ikke så meget lyd ud af hende, så det er nok derfor. Hendes mjauven er også næsten lydløs. Dog kan hun godt kvidre og pippe (bip-bip'e) lidt og kalde, men mjauven er næsten lydløs.
Fangede det lige i eftermiddag med min iPod. Man kan lige høre det, hvis man skruer godt op for lyden, så prøv at høre hendes tænderklapren :D

mandag den 22. oktober 2012

Efterår og æbletærte

Vores æbletræ i haven bugner af æbler lige nu, og det må man jo hellere udnytte :) Vi havde egentlig tænkt, at vi ville gemme de fleste til fuglene, men vil lige også have lidt glæde af dem selv. Så lørdag eftermiddags bagte jeg æbletærte til Christian og hans forældre spiste, da de var heroppe om aftenen for rigtigt at hilse på Phoebe for første gang.



 

Æbletærte (1 stor)

Tærtedej
150 g margarine
150 g mel
30 g flormelis
1 stang vanille

Marcipanremonce
75 g margarine
75 g sukker
75 g marcipan
3 æg
1 spsk hvedemel

2-3 æble med skræl
2-3 tsk. kanel eller efter smag.

En springform med løs bund.
Lidt margarine og mel til at smørre formen med.

Start med at lave tærtedejen. Bland mel, flormelis og kornene fra vanillestangen og ælt det sammen med margarinen (kan sagtens skiftes ud med smør, hvis du mere er til det). Kør den evt. på en køkkenmaskine, hvis du har sådan en. Når den er æltet godt sammen, sætter du den i køleskabet i mindst ½ time, til den er godt kold og nemmere at arbejde med.

Mens dejen er i køleskabet, laves marcipanremoncen. Ælt margarine, sukker og marcipan godt sammen, så det er mere eller mindre ensartet. Rør derefter æggene i et ad gangen, og til sidst melet. Rør/pisk, til remoncen er ensartet og uden for mange klumper.

Fjern kernehuset fra æblerne og skær æblebådene i tynde både. Mine var ca. ½ cm brede (ved skrællen)..
Smør springformen godt med margarine og hæld lidt mel i. Vend formen, så melet bliver fordelt godt over det hele. Bank evt. overskydende mel af ved at have formen med bunden opad hen over en håndvask.

Tag din afkølede tærtedej og fordel 2/3 over bunden af formen ved at trykke den ned mod den melede bund. Resten af dejen klemmes op ad kanterne, så de er ca. 3 cm op ad kanterne. 

Hæld remoncen ud over bunden. Drys med lidt kanel og fordel æblebådene i et pænt mønster ovenpå. Skær kanten på tærten pæn lige, det gør resultatet meget finere :)

Bag tærten midt i ovnen ca. 35-40 minutter ved 200 grader, til den er gylden ovenpå. Den kan evt.  flyttes lidt ned i ovnen, hvis den bliver lidt mørk før tid. 

Server den lune eller afkølede æbletærte med flødeskum eller creme fraice rørt med vanillesukker.

Æbletærten, før den kom i ovnen.

Den færdige æbletærte.

Serveret med creme fraice (18%) rørt med vanillesukker.

 
Vi har også været en tur i skoven den her weekend. Det var vi i går eftermiddag. Man må nyde de fantastiske farver, mens de er der. Det er så hurtigt overstået. Det var en rigtig dejlig tur. Jeg har ikke haft energi til at komme så meget ud i lang tid pga. sygdom og i foråret manglende kræfter efter min operation og efterfølgende indlæggelse, men jeg havde bare sådan lyst til at komme af sted i går, så vi kørte en lille tur ud i en skov i nærheden af, hvor vi bor. 

Der var fuldstændigt stille derude og den der særlige duft af efterårsskov. Det var rigtig skønt at være af sted. Vi havde også kameraerne med i går, og her er et udpluk af, hvad jeg fangede af efterårsbilleder derude :)








I weekenden havde vi Phoebe i haven for første gang. I snor, så der var lidt styr på hende. Det er noget af en omvæltning for hende, og det er lidt overvældende. Og så er det koldt, synes hun. Hun bævrer i hvert fald en del derude. Selen er dum, synes hun, men hun vænner sig nok til den med tiden. Hun gik ikke så meget rundt derude, kun lidt langs hegnet, hvor hun prøvede at se, om hun kunne presse hovedet gennem hegnmaskerne. Det kunne hun selvfølgelig ikke.

I dag har jeg også været ude med hende. Det er noget koldere i dag end i weekenden, så det er lidt et kuldechok at komme ud. Men hun fik da gået lidt rundt derude sammen med drengene, der begge synes, det er sjovt at jage hendes selesnor. Nu er vi inde i varmen igen, og hun putter i en varm katteseng her et par meter fra mig. Så står den nok på middagssøvn for hende. Hun var i hvert fald helt væk, efter hun var ude i lørdags ;)


fredag den 19. oktober 2012

Det er vist både godt og skidt...

Det er vist det generelle billede, når jeg kigger på det, jeg har skrevet nedenfor. Det er en længere smøre om, hvordan det står til lige nu, så hvis du kun kigger med for at se den mad, jeg blogger om, kan du springe indlægget over. Eller, hvis du følger med i kattesituationen herhjemme, kan du scrolle ned til de nye billeder af Phoebe, der kommer sidst i indlægget :)


I dag har jeg snakket med overlægen fra Hvidovre omkring min seneste undersøgelse (røntgenundersøgelsen omkring tilbageløb i spiserøret) og om den seneste blodprøve. Tidligt. Jeg har ikke sovet særlig godt i nat, og fik heller ikke mere søvn, efter hun ringede.

Men det var både godt og skidt, hvad hun havde at sige. Det gode må vi hellere starte med, for det er det mest opløftende. Mit levertal er nu faldet til 44 (for måske 10 dage siden, da jeg fik taget blodprøve sidst), og maksimum er 45 for kvinder (ALAT, hvis nogen er interesserede i at vide hvilket tal, der er tale om). Så det er så pænt, at jeg nu kan prøve at starte op på p-piller igen og se, hvilken effekt de har på min lever. Det er jeg rigtig glad for, for jeg er efterhånden træt af at være en bumset "teenager". Min hud er flippet helt ud, efter jeg stoppede med dem, og der er andre ulemper, der vinder over de få fordele, der er ved ikke at tage pillerne.

Når de er kørt ind og forhåbentlig ikke påvirker min lever, kan jeg begynde at bygge lidt mere af min normale, periodevis nødvendige medicin på. Jeg lider jo desværre at kronisk piskesmæld, og smerterne har været rigtigt slemme i det her forløb på Hvidovre, nok pga. anspændthed og nervøsitet omkring, hvad der er galt og køren frem og tilbage. Og jeg har ikke engang haft mulighed for at tage bare panodil mod det, så det har været rigtig svært. Jeg mangler også min angstmedicin ind imellem, især nu hvor jeg ikke har det ret godt.

Der er desværre bare lidt lang udsigt til, at de kommer på. I første omgang skal jeg have en tid hos lægen og snakke med ham om at få de p-piller, der giver mindst risiko for leverpåvirkning. Når jeg har været på dem i 14 dage, skal jeg have målt levertal, og ud fra dem kan man så overveje, om der er plads til at bygge mere på. Jeg har prøvet ringe til lægen for at få en tid, men de er som sædvanligt næsten umulige at få fat på. Jeg er ærlig talt noget træt af det. Lige nu har de efterårsferie. Sidst var lægen syg (det kan han jo ikke gøre for). Men det mest irriterende er, at man kun kan komme i kontakt med dem frem til først på eftermiddagen. Så lukker de telefonerne, selvom lægehuset stadig er åbent. Der er også lukket for telefonerne omkring middag (går ud fra, at de spiser frokost der). Og deres åbningstider er ikke særligt lange. Kun en dag har de længe åbent (til kl 17), de andre dage er det kl hhv. 15 og fredag kl 14. Så det er ikke vildt nemt at komme til dernede.
De har også en smart hjemmeside, hvor man kan reservere tid og skrive til lægen (altså en online-konsultation), men det virker bare ikke. Har haft skrevet til min læge et par gange, men der kommer ikke rigtigt svar, og jeg har måttet rykke for det ved sekretæren. Man kan også bestille tid, men selvom jeg har prøvet det, bliver det ikke registreret i deres system. Så man kan ikke rigtigt bruge det til noget.


Nåh det var en længere gang brok (trængte virkelig til at få det ud), men det positive i det her er, at der er udsigt til, at jeg kan komme tilbage på noget af min faste medicin med tiden, og at det med stor sandsynlighed er mavesyremedicinen, der har påvirket min lever. Så det betyder, at det jo ret sikkert ikke har været noget andet og mere alvorligt. Det er jeg rigtig glad for. Men det tog også 3 måneder at få mit levertal normaliseret.

Nu til det mindre opløftende. Min røntgenundersøgelse gik "godt", hvilket vil sige, at de ikke kunne se noget tilbageløb eller brok. Rigtig godt er det jo ikke, for det giver ingen forklaring på, hvad der sker med mig, og hun (overlægen) kan nu ikke rigtigt gøre mere for mig :( Undersøgelserne har ikke vist, hvad der er galt med mig, men alligevel sidder jeg herhjemme og får det dårligt at utrolig mange forskellige madvarer, jeg indtager, og det er en svien og brænden i bryst og spiserør og smerter i mavesækken, så det er svært at se, at det skulle være andet end mavesyre. Galdegasser målte de jo også på under den 24 timers syremåling i spiserøret, og der var ikke mere end normalt.

Men det kan jo svinge meget fra dag til dag, hvordan det føles. Og med de smerter, jeg havde under den undersøgelse med slangen i spiserøret, var det jo svært at leve og spise normalt :(
Vi snakkede også medicin. Desværre er det hendes erfaring, at har man reageret med leverpåvirkning på ét præparat (syrepumpehæmmere), vil man også gøre det på de andre :( Hun snakkede om de gamle syrehæmmere (H2), at vi kunne prøve med dem, fordi de virker anderledes (men dog kan give leverpåvirkning også). Hvordan anderledes? spurgte jeg. Ja de virker altså ikke lige så godt. Det er altså ikke særligt opløftende, for selv med de andre piller, der skulle være det absolut bedste, man kan bruge mod mavesyre, kunne jeg jo alligevel ikke leve normalt. Dog lidt bedre end jeg kan nu.
Der er også mulighed for at prøve de andre surepumpehæmmere under observation af leveren, men det lyder jo til at være dødsdømt på forhånd...

Så jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg skal føle lige nu. Eller. Jeg er utrolig ked af det. Fordi jeg føler, at jeg er opgivet, og der ikke er nogen chance for, at jeg nogensinde får det bedre, så det er noget, jeg må leve med resten af mit liv :( Og jeg kan bare ikke rumme det lige nu.


Jeg er i det hele taget røget i et hul psykisk for tiden. Jeg ved egentlig ikke rigtigt hvorfor. Jeg har dog presset mig selv en del over de sidste uger, hvor vi har gjort klar til, at Phoebe skulle flytte ind, men jeg kan ikke rigtigt komme op igen. Måske er det også en falden sammen oven på alle turene til Hvidovre. Jeg ved det ikke. Faktum er i hvert fald, at jeg ikke har det særlig godt, og er meget følsom. Der skal virkelig ingenting til at knække mig, og jeg er bare rigtig ked af det for tiden. Jeg ved godt, at min sygdom er sådan, men det gør det jo ikke mindre svært, når de her udsving kommer.

Samtalen med lægen i dag har ikke ligefrem hjulpet på det. For jeg føler, at jeg nærmest er opgivet nu, og der ikke er noget at gøre. Så jeg skal have det sådan her resten af mit liv. Det betyder, at det er meget svært for os at udleve de drømme vi har om at rejse, fordi jeg ikke kan tåle maden, jeg ikke selv laver. Eller det er i hvert fald svært at få mad, der er ok for min mave, når vi er ude at spise. Så det er næsten uoverskueligt at skulle rejse hjemmefra med den udsigt. Og det er jo det samme problem, hvis vi bare skal på en endagsudflugt med spisning, f.eks. når vi kører ind og oplever noget i København eller en tur til Jylland og den slags. Puh, jeg synes godt nok, at livet er barskt :(


Må lige slutte af med lidt opløftende for at det hele ikke går op i elendighed. Så I får lige lidt nye billeder af Phoebe. Hun har nu lært at spise i "madkassen" helt selv. Det kan vi næsten ikke får armene ned over. For det gør det bare så meget nemmere for os at fodre hende. Nu skal hun bare lære, at hun ikke skal æde mad af Ozzys bræt. Det er ikke, fordi hun ikke må som sådan, det er bare, fordi hendes mave er lidt sart nu. Så vi prøver at lære hende at lade være.

Det går bedre mellem hende og drengene. Der bliver snust lidt til hinanden, og hun ligger med store, beundrende øje og kigger på dem. De er dog ikke så villige til at lege eller putte endnu, men forhåbentlig kommer det. Christian fortalte, at hun jagtede Putte i morges, mens han løb med høj hale :D Så han kunne godt lide det :) Det var rigtig rart at høre. Der er sket mange fremskridt på den uge, hun har boet her :)





mandag den 15. oktober 2012

Må jeg præsentere: Phoebe!

Som jeg skrev den anden dag, har vi nu fået vores lille nye familiemedlem hjem :) Hun blev hentet hjem fredag aften. Hun tog køreturen på omkring en time rigtig pænt. Der var næsten ingen brok. Herhjemme fik hun hurtigt hilst på Putte og Ozzy, der var noget forvirrede over, hvad det var for en lille hidsigprop, vi havde fået med hjem. Hun knurrede rigtig meget af dem, og Putte knurrede og hvæsede tilbage og var i det hele taget meget fornærmet over, at vi havde indført sådan en lille hystade i huset. Mest fordi han var bange for hende.

Ozzy tog det mere cool og lå bare og kiggede på hende på afstand uden at sige noget. Dagen efter var det meget bedre. Hun knurrede ikke længere af drengene, men de var stadig noget nervøse for hende. Siden er Putte faldet lidt mere til ro og iagttager hende mest på afstand og snuser lidt i hendes retning af og til. Ozzy trænger dog stadig til at falde til ro. Han er en meget ængstelig kat, og synes, hun er farlig. Han smutter, når hun står og kigger på ham, mens han spiser, så endnu i dag har han ikke spist, efter jeg er stået op. Det er noget træls, synes jeg. Men jeg forventer, at han falder lidt mere til ro inden for de næste dage eller uger. Det tager jo noget tid at føre katte sammen.

Vi håber, at de bliver rigtigt glade for hinanden, når det hele først får lidt ro på. Hun er selv blevet meget mere rolig og kan godt gå små ture rundt i huset på opdagelse, uden vi skal med. Men hun foretrækker at være i nærheden af os. Hun sover også i sengen hos os mere eller mindre hele natten. Vi har lavet en "madkasse" til hende, som kun hun kan komme ind ad for at Putte ikke skal æde sig selv ihjel i killingefoder (han må ikke blive mere overvægtig, for det påvirker hans levetid. Det er derfor, han er på slankekur). Den har hun dog ikke rigtig lært at bruge endnu, men vi arbejder på det.

Men hun er faldet ret godt til efterhånden, og tonser rundt i huset. Killinger er sjove og har utrolig megen energi, der skal brændes af, men det er nu også så dejligt, når de så bliver trætte og skal sove til middag ;) Det er noget af en opgave at opdrage sådan en lille fræk mis, især når hun har måttet gå på bordene, hvor hun kommer fra. Hun er ikke vant til at få at vide, at der er noget, hun ikke må. Så det er noget af en udfordring. Men Ozzy lærte den, så det kan hun sikkert også ;) Han var ikke ligefrem den skarpeste kniv i skuffen, da han var killing (heller ikke dengang, haha), men han har da lært det. Så det kan hun også med tiden.

Vi glæder os til, at drengene bliver lidt mere glad for hende. Det er jo stadig ret nyt, så de skal lige vænne sig til hinanden. Det er noget hårdt i starten, når de er nervøse, og med alle de her ting, hun skal lære, men sådan er det jo. Det bliver rart, når det hele falder på plads.
Hendes opdrætternavn, Phoebe (Fibi), har efterhånden vist sat sig så meget fast, at det bare er det, hun hedder :) Så det har vi fortsat med.

Her er lidt billeder fra de sidste dage :)

Der ignoreres for hårdt i stuen, efter Phoebe er kommet inden for døren.


Hvad er det for en faaarlig kat, der kommer ind ad kattelemmen? Man blev så overrasket, at man tabte sin fjer ;)


Pelshalen får nogle seriøse tæsk!



Hvorfor er min mad i bur?

Man ligger pænt model for fotografen :)

Hvad er det, du har der?


On another note.. Jeg er ved at sælge mit gamle kamera, da jeg jo købte Christians i foråret, og det er virkelig en tålmodighedsprøve. Man fatter ikke, hvor tungnemme folk kan være. Jeg har det til salg på Den Blå Avis' hjemmeside til en meget rimelig pris (fastsat efter hvor meget andre tager for deres tilsvarende kamera, og slet ikke i den dyre ende). En byder et meget lavt beløb, og jeg svarer, at prisen er fast. Alligevel vælger en anden så at komme og byde langt under prisen også. Han får pænt forklaret, at prisen er fast og ikke til forhandling, og alligevel bliver han ved med at byde. Hver gang 100 kr mere. Selvom jeg bliver ved med at skrive, at prisen er fast, punktum!

Synes simpelthen, at sådan en opførsel er for fræk. Jeg har forklaret ham pænt, flere gange, at prisen ikke bliver lavere, end den er fastsat til, og alligevel bliver han ved. Og kommenterer bare med et nyt beløb. Det pisser mig ærlig talt utrolig meget af. Det er lige før, at jeg ikke vil sælge det til ham, om han så bød den pris, det er sat til. For det er bare så fræk og irriterende opførsel, at jeg ikke fatter, at han kan være sig selv bekendt. Jeg vil hellere beholde kameraet selv end at sælge det under pris, hvilket han også har fået at vide. Det var mit første spejlreflekskamera, og det betyder faktisk en del for mig. Så det er også lidt hårdt at skulle sælge det. Så jeg vil have det, det er værd.

Skulle der sidde en af jer derude, det har lyst til at prøve kræfter med spejlreflekskameraernes verden, er I velkomne til at købe mit elskede, gamle kamera. Det er et Canon Eos 400D spejlreflekskamera med tilbehør (Canon EF-S 18-55 f/3.5-5.6 objektiv, oplader, skulderrem, dansk manual, kabler, CD'er med Canons programmer og original æske), og prisen er 2000 kr. Det kan enten afhentes hos os (send mig en mail for nærmere information) eller i Roskilde.

Det er købt i 2008 og har skudt under 20.000 billeder. Kameraet er nomeret til mindst 50.000 billeder, så der skulle være en del skud i det endnu. For jer, der følger med på min fotoblog, har I nok set, hvad det kan præstere. Billederne taget fra februar i år og tilbage af er taget med det her kamera. Mange er dog taget med et andet objektiv end det medfølgende, men 18-55mm-objektivet er et godt sted at starte, når man er ny i spejlreflekskameraverdenen. Det er sådan lidt allround, og giver et godt grundlag for at øve sig. Og kan faktisk godt præstere noget. Nedenstående billeder er taget med kameraet og det medfølgende objektiv:


Fyrværkeri





Hvis nogen af jer har mod på at købe kameraet og komme i gang med at tage billeder, vil jeg gerne bidrage med lidt support mht. at komme i gang. Der er lidt, man skal sætte sig ind i, hvis man vil have fuld udnyttelse af kameraets muligheder, og der kan komme spørgsmål i den forbindelse. Så kommer gerne med et par råd, hvis det bliver nødvendigt :)


Nu vil jeg slutte det her lange indlæg af og komme i gang med at få lavet vores madplan. Det bliver kun den ene af os, der skal handle, fordi Phoebe ikke skal være alene her i starten. Så vi må se hvem af os, der skal af sted :)

lørdag den 13. oktober 2012

Espressocupcakes med kaffefrosting

I går fik jeg afprøvet en cupcakeopskrift fra en af mine nye kogebøger "Kagedage", en ny udgivelse fra ham, der også står bag The Hummingbird Bakery kagebogen. Jeg ville gerne bage lidt godt til Christians far, da han er kommet til skade med ryggen, så han trænger til lidt forkælelse.

Jeg var egentlig lidt skeptisk omkring opskriften, for det er både en kaffecupcake og kaffefrosting, og jeg tænker, at man ofte sætter kaffe sammen med chokolade, og jeg tænkte, at det måske blev for meget med al den kaffesmag. Så jeg overvejede at lave en chokoladefrosting til i stedet. Men efter en snak med Christian endte det med kaffefrostingen alligevel, da han gerne ville prøve den, og det var et godt valg, for frostingen var superlækker. Og kaffesmagen blev ikke for meget :) Frostingen var så lækker, at jeg vil overveje at bruge den til andre ting i fremtiden.

Selve dejen var meget våd, mere end de deje plejer at bruge til muffins, så jeg var lidt bange for, at de ville være umulige at få bagt til noget sammenhængende, men det gik fint, og de blev rigtigt flotte. Jeg halverede opskriften og fik 6 stk. Der var i øvrigt lidt rigelig frosting, men det kommer jo nok an på, hvor meget man ønsker på sine cupcakes. Med den mængde, jeg puttede på, rækker frostingen til i hvert fald 8 cupcakes.





Espressocupcakes med kaffefrosting (6 stk)

1 1/4 dl mælk
10 g espressokaffepulver (jeg brugte Nescafé Gold koffeinfri, da det var det, vi havde hjemme)
40 g margarine (eller smør)
140 g sukker
120 g hvedemel
½ spsk bagepulver
Et lille nip salt (undlad salt, hvis du bruger saltet smør)
1 æg

Kaffefrosting:
1/4 dl mælk
8 g espressokaffepulver
250 g flormelis
80 g smør
Evt. 18 chokoladekaffebønner til pynt

Tænd for ovnen på 190 grader.
Varm mælken til kagen op uden den koger (jeg varmede den i mikroovnen). Rør kaffepulveret i og rør, til det er helt opløst.

Bland sukker, mel, bagepulver og salt og rør det sammen med margarinen på en køkkenmaskine eller med håndmikseren, til det er helt smuldret i melblandingen. Tilsæt 3/4 af kaffemælken og rør, til det er en mere sammenhængende masse. Rør den sidste 1/4 kaffemælk i og rør, til dejen er ensartet.

Fyld dejen 2/3 op i muffinforme (brug papir, hvis det er i en metalform) og bag kagerne 18-20 minutter. De er færdige, når der ikke hænger dej ved en gaffel, kødnål eller lignende, du prikker dem med. Mine fik knap 20 minutter.
Lad kagerne stå lidt og køle af i metalformen, før du vender dem ud. Lad dem køle helt af.

Kaffefrosting:
Varm mælken op, uden den koger. Opløs kaffepulveret deri.

Rør smør og flormelis sammen med en håndmikser eller på en køkkenmaskine, til smørret er findelt i sukkeret. Rør kaffemælken i lidt ad gangen og pisk så, til frostingen er let og fluffy.

Når kagerne er afkølet, fordeles frostingen på kagerne. Pynt med chokoladekaffebønnerne.

Kagerne må ikke opbevares på køl, da de så bliver tørre, så put frostingen på, når de skal bruges, og opbevar dem ellers fremme ved stuetemperatur. Jeg havde mine sat i vindfanget, da der er lidt køligere, men det var alligevel koldt nok til, at frostingen blev berøringstør og lidt stiv i det, og det er jo ikke meningen. Så næste gang bliver de bare opbevaret fremme. Der er trods alt en del sukker i frostingen, så det burde ikke være noget problem :)

Espressocupcakes'ne før de fik frosting på.

Efter frostingen.

Fire stk. pakkes pænt ned i en æske.

Klar til at give væk. Det er svært at se, men kassen er faktisk lyserød :)

Der skete også noget rigtigt spændende i går. Vi var nemlig ude og hente vores lille, nye kattepige, der i går var klar til at flytte hjemmefra. Vi kom hjem med hende i går aftes, så det hele er meget nyt. Men hun er en sød og modig lille pige, så det går rigtig godt :)

Jeg skal nok vende tilbage og fortælle mere om hende i løbet af de næste dage, men lige nu er jeg bare for træt til at blogge mere. Det har været nogle hårde dage, og døgnrytmen er også lidt off efter at have skullet sikre os, at hun var tryg i nat. Så søvnen er bliver noget afbrudt. Jeg har også været ude og handle nogle småting i eftermiddag, mens Christian har været hjemme og passe hende, og måtte i 4(!) butikker for at finde et par gode andebryster, som vi skal spise i morgen. Lang (og kedelig) historie, men resultatet var, at jeg bare er endnu mere træt nu. Så jeg vil slappe af og koncentrere mig lidt om vores lille, nye familiemedlem resten af dagen :)

onsdag den 3. oktober 2012

Luftige suppehorn (kuvertbrød)

Som lovet er jeg nu tilbage med opskriften på de gode suppehorn, jeg fik bagt i går. Som jeg skrev i går, er det nogle dejlige, luftige horn, der passer rigtig godt til suppe, deraf navnet. Jeg elsker at dyppe dem i suppen, men det kan man jo gøre, som man vil.
I går var det Christian, der fik suppe, da min mave ikke rigtig tåler det pt. Han fik en tomatsuppe, der bare var en købeversion, da maden helst skulle være nem og hurtig, fordi vi var ude og handle i går.

Jeg lavede dejen i hånden (altså ikke på køkkenmaskinen), hvilket jeg oftest gør, hvis dejen kun lige skal have den mængde mel, den skal have for lige at kunne æltes og ikke være for klistret. Det kræver lidt flere kræfter, men resultatet er det værd. Melmængden i opskriften er vejledende. Put lidt i ad gangen, til den lige slipper fingre og skål, og ælt den så, til den er god og smidig.




Suppehorn (12 stk.)

50 g margarine (eller smør)
1½ dl mælk
25 g gær
½ tsk salt
1 æg (+ et ekstra til pensling)
Ca. 350 g mel

Smelt margarinen og hæld mælken i. Tjek, om blanding er fingervarm. Hvis den er det, hældes den i en skål sammen med gæren. Rør, til gæren er opløst.

Rør æg og salt i. Tilsæt derefter melet lidt ad gangen og kun så meget, at dejen lige slipper skålen og er til at arbejde med. Ælt dejen godt. Stil dejen til forhævning tildækket et lunt sted i 40 minutter.

Slå luften ud af dejen ved at ælte den en smule. Del dejen i to og tril hver til en kugle. Rul den ene dej ud til en stor cirkel, og del cirklen i 6 lige store stykker. Form hornene ved at rulle fra den brede ende mod spidsen. Bøj enderne lidt indad, og læg hornene på en bageplade med bagepapir. Sørg for, at de ligger på spidserne (den spidse ende, du rullede mod), for ellers vil de rive sig løs og stritte ud i luften under bagningen. Der er altid et par stykker, der gør sådan for mig, selvom jeg prøver at holde dem nede ved at lægge dem på spidsen, men de smager jo lige så godt alligevel. De er bare pænere, når de holder faconen ;)

Gentag udrulningen med den anden del af dejen og rul til horn. Lad hornene hvile tildækket i 20 minutter.

Pensl hornene med sammenpisket æg og bag dem midt i ovnen 15-20 minutter ved 200 grader, til de er flot gyldne. Lad den køle af på en rist.

Den forhævede dej rulles ud og deles i 6 trekanter.

Trekanterne rulles til horn og lægges på en bageplade med bagepapir.

De færdige horn.



Så er det dagen for lillemissens neutralisering. Vi håber sådan, at det kommer til at gå godt. Jeg må indrømme, at jeg har lidt nerver på, for det er aldrig rart, når ens katte skal opereres, og hun er jo stadigvæk så lille. Men de har heldigvis gjort det en del gange efterhånden, de dyrlæger, da det er de samme, de altid bruger i opdrættet. Og ja, hun er jo ikke helt vores endnu, da hun ikke er flyttet ind her og de sidste penge ikke er betalt, men i hjertet er hun nu vores allerede :) Vi regner med at få noget at vide i aften om, hvordan det er gået med hende. Forhåbentlig er det gået, som det skal, og hun heler forhåbentlig, som hun skal efterfølgende.

I dag skal vi have caribisk bøfsalat med mangodressing, hvilket er en lækker og forholdsvis let (modsat tung) ret. Jeg glæder mig i hvert fald, selvom der er lidt arbejde i at lave det. Dressingen må jeg springe over ligesom sidst, men det smagte godt alligevel. Til det er jeg ved at bage et par hvedebaguetter, hvoraf den ene skal spises til vores aftensmad i aften. Den anden ryger i fryseren til en anden god gang.

Ellers er tempoet sat lidt ned i dag. Jeg skal primært koncentrere mig om maden i dag for ikke at overbelaste nakken for meget. I går endte med at blive alt for meget for nakken og ryggen, da jeg brugte lang tid i køkkenet, vaskede tøj og vi også var ude og handle. Christian gav min ryg en god omgang massage i går, hvilket var rigtig rart. Det slapper ryggen af, men det, der mest skal til, for at nakke og ryg kan få det bedre, er, at jeg ikke overbelaster mig selv og kommer ned i stressniveau. Den slags tager desværre noget tid, og det er også træls ikke at kunne gå og ordne de ting herhjemme, som jeg gerne vil. Men jeg må vist tage mig lidt sammen og ikke bare knokle på, så ryg og nakke kan få det lidt bedre. Jeg må jo stadig ikke tage noget for smerterne pga. leveren.


Imellem hævningerne i går var jeg ude i haven lidt med kattene og fangede et par farverige billeder af Ozzy med sankt hans-urterne i baggrunden. De står rigtig flot lige nu derude. Så de par billeder vil jeg slutte af med i dag :)


Aaah, efterårsduft, snif snif.