Tarteletter med høns i asparges

Jeg har endelig fået taget billeder til min gamle opskrift på tarteletter med høns i asparges, hvilket klart er en livret for mig og især en skøn ting at servere her i julemåneden, så den opskrift får I i dag! Jeg har netop lavet en stor portion høns i asparges, som er blevet frosset ned og venter på, at min far skal besøge os og have serveret lidt lækkert, mens han er her. 

Høns i asparges er ret nemt at lave. Det kræver en smule arbejde, men det er bestemt noget, de fleste kan finde ud af. Når min mor lavede suppe, da jeg var barn, blev suppehønen brugt til høns i asparges, når der var kogt suppe på den. Jeg orker sjældent selv gå i gang med arbejdet med at koge suppe, så når jeg laver høns i asparges, bruger jeg oftest kyllingebryst i stedet. Det gør selvfølgelig retten en smule dyrere, men det er også nemmere at stå med, for det er noget hurtigere og lettere at trevle reelle kyllingebryster op end at skulle pille kødet af en hel høne. Husk i øvrigt at vælge kyllingebryster, der ikke er tilsat vand eller "neutralmarinerede", da du ikke på den måde får den reelle størrelse angivet på pakken og får fortyndet den suppe, som skal bruges til at lave fyldet med (= mindre kraftig smag).

Ønsker du alligevel at bruge en høne eller kylling til retten, vil jeg anbefale, at du bruger en på 1600 g for at få nok kød til fyldet. 

Tarteletter med høns i asparges

Ca. 900 g kyllingebryst/kyllingefilet
1 liter vand
2 mellemstore løg i grove stykker
2 store gulerødder i grove stykker
2 porrer i grove stykker
3 hele nelliker
2 laurbærblade
1 tsk groft salt

Derudover:
2 dåser fine aspargessnitter (ca. 860 g nettovægt - ikke drænet)
60 g smør eller margarine
60 g hvedemel (1 dl)
4 dl suppe fra kyllingen

Væden fra aspargessnitterne
1 tsk groft salt
Friskkværnet peber

Tilbehør:
Tarteletskaller
Evt. hakket persille og en lille tomatbåd til pynt.

Skræl gulerødder og pil løg. Skær dem i grove stykker. Skær top og bund af porrerne. Lav et snit på langs af porrerne, uden du skærer helt igennem, og skyl herefter hvert lag af porrerne. Skær porrerne i grove stykker. 

Put kyllingebrysterne i en stor gryde, mindst 4 liter, med vandet. Bring det i kog og skum undervejs.

Tilsæt løg, gulerødder, porrer, nelliker, laurbærblade og salt og lad det hele småkoge under låg ca. 45 minutter.

Tag kød og grøntsager op af suppen. Si herefter suppen over i en skål og skum fedtet fra. Der er ca. 6-7 dl suppe.

Lad kødet køle lidt af og trævl/findel det herefter med to gafler.

Hæld aspargessnitterne til afdrypning i en sigte - gem vandet (ca. 4 dl) ! Det er vigtigt.

Smelt smørret i en gryde, uden det bruner, og tilsæt herefter melet. Rør godt, til det er klumpfrit og tilsæt herefter aspargesvandet lidt ad gangen, mens det koger op og du rører imens, til opbagningen tykner. Tilsæt mere aspargesvand, når den forrige portion er optaget. 

Mål 4 dl af suppen fra kyllingen og tilsæt den ligeledes lidt ad gangen på samme måde. Kog opbagningen igennem.

Vend kyllingekød, asparges og salt og peber i sovsen og lad det hele varme godt igennem er par minutter, mens du rører. Smag til sidst retten til.

Server retten i lunede tarteletter, gerne pyntet med en lille tomatbåd og lidt persille evt.

Bloggen har været på sin måske længste pause, siden jeg skrev seneste indlæg her, hvis vi lige ser bort fra julekonkurrencen, men det har der bestemt været årsager til, både gode og dårlige. Ret kort tid efter mit seneste indlæg her, blev min far alvorligt syg, og vi har brugt megen tid på at køre frem og tilbage til Jylland for at være der for ham, indtil han i midten af oktober endelig kunne komme hjem fra sygehuset. 

Derudover havde vi jo også et bryllup at planlægge og udføre, og på trods af alle de udfordringer, vi har mødt i tiden med planlægningen, lykkedes det faktisk at blive gift i oktober. Nedenfor vil jeg fortælle lidt mere om de udfordringer, livet har budt os det seneste halve år.

Som jeg skrev, har de seneste mange måneder været meget fyldt, på godt og ondt. Min far blev pludseligt alvorligt syg og blev akut indlagt. Vi har kørt frem og tilbage til Jylland i næsten to måneder for at besøge ham og hjælpe alt det, vi kunne, og samtidig skulle vi forberede vores bryllup i oktober. Brylluppet var der hverken tid eller overskud til, så der fleste forberedelser blev gjort halvanden uge op til bryllupsdagen, efter min far havde fået det så godt, at han kunne komme hjem igen.

Det har været en virkelig hård tid, og tiden lige op til brylluppet har nok været en af de mest stressede i mit liv. Jeg skulle bage 100+ småkager og kransekage, da jeg gerne ville bidrage med noget hjemmelavet til brylluppet og med noget, som jeg ved, min mor ville have lavet til os, hvis hun havde været her og kunnet deltage i brylluppet. Hun var en dygtig bager og særlig dygtig til kransekage, så det var også for at have hende lidt med i brylluppet på den måde, at jeg ville have det med. Det var meningen, at kagerne skulle bages i løbet af de sidste to måneder op til brylluppet, men fordi min far blev syg og først kom hjem halvanden uge før brylluppet, betød det, at jeg stod med det hele ugen om til den store dag.

Stressen påvirkede mig desværre meget op til dagen, for jeg havde mange smerter og jeg kunne ikke finde ro til at sove natten op til brylluppet, fordi vi var på feststedet for at pynte op til næsten kl 1 om natten 😐 Så jeg lukkede ikke et øje op til dagen og havde det rigtig dårligt, da jeg stod op og skulle i gang med at gøre klar til vores store dag. Var så bange for, at det ville ødelægge dagen totalt, men der må have været et indspark af adrenalin, for jeg klarede mig rigtig godt igennem dagen på trods af det hele, og vi havde en rigtig dejlig dag, heldigvis! Vi havde ellers mange odds mod os med alt det, der er sket op til dagen, også i forbindelse med corona, som i sidste øjeblik så ud til at skulle aflyse vores fest, men vi nåede det lige præcis, og havde en både sikker og dejlig fest med de nærmeste af familie og venner. 

Jeg vil i et senere indlæg vende tilbage og fortælle lidt mere om brylluppet, da det fortjener mere tid og opmærksomhed, end jeg føler, jeg kan lægge i indlægget her lige nu, men I skal da ikke snydes for et lille glimt af os fra den store dag 💕 Jeg viser flere billeder frem, når jeg laver et indlæg om vores bryllup 😊

Jeg havde regnet med, at jeg nok ville kunne mærke vores hårde tid og brylluppet efterfølgende, da den slags påvirkninger ofte kan gøre mig dårlig længe. Der er dog gået lang tid, før det rigtig slog igennem, for kort tid efter brylluppet fik Julius en alvorlig krise. Han har længe haft problemer med forstoppelse pga. pels, og det har været svært at finde den rette balance mht. foder osv., der kunne hjælpe. Efter brylluppet gik det helt galt med ham og vi har haft ham indlagt til undersøgelser. Han har muligvis en tarm, der ikke fungerer ordentligt, så vi har brugt de seneste måneder på at prøve at få hans mave til at fungere så godt som muligt. Og det er egentlig først i december, jeg er begyndt at falde helt sammen oven på det hele, fordi det nu går bedre med ham og jeg endelig kan give lidt slip. 

Det har simpelthen været så afsindigt hårdt, hvad vi har gået igennem det seneste halve år. Og vi kæmper stadig med at få Julius til at fungere optimalt. Han har lige haft en slem krise for første gang i en måned, så vi er desværre ikke ude over problemet. Men gør alt, hvad vi kan, for at han kommer til at fungere normalt igen. Før han gør det, kan vi heller ikke rigtigt tage hjemmefra, for der er mange ting, der skal tages hensyn til med ham, som jeg gør løbende gennem dagen for at hjælpe ham.

Jeg mærker virkelig den lange periode med stress i kroppen. Mit piskesmæld er aktiveret i svær grad pt, også pga. al den stress, som december altid bringer, så jeg er ramt af svære smerter i både nakke og ryg, og det stråler ud i kroppen. I år er den bare sværere at håndtere, fordi overskuddet er i minus, men der er mindst lige så meget at lave som andre år i december. Mere, faktisk, fordi man helst kun bør handle én person pr. husstand, og det er så mig, da Christian har meget travlt med sit arbejde. Han har arbejdet hjemme næsten lige siden vores bryllup, og det er en af de få fordele, den her svære tid bringer med sig. For jeg nyder at have ham hjemme hver dag. 💗

Det bliver jo jul uanset omstændighederne, og jeg glæder mig til den gode julemad og nogle rolige dage, når julen er overstået. Christian skal arbejde mellem jul og nytår, men så må vi nyde hans fridage det mere. 

Jeg håber, at I alle får en rigtig god jul og et godt nytår. Pas godt på jer selv og hinanden i denne sære og udfordrende tid. Må 2021 blive et mere normalt og roligt år, hvor vi igen sikkert kan ses og være sammen med dem, vi holder af. 🎄

Jule-giveaway: Vinderen er fundet!

Så er dagen kommet, hvor en vinder skal trækkes. 😀 Det har jeg virkelig glædet mig til! Som sædvanligt er alle tildelt et nummer både her og på bloggens Facebookside, hvorefter www.random.org står for at vælge et vilkårligt tal.

Se nedenfor, hvem der er den heldige.

Vinderen er: Annette Thune Christensen og katten Mulle! Stort tillykke! 

Du skal senest på torsdag 17. december sende mig en besked via bloggens Facebookside eller til min mail, så vi kan aftale forsendelse af præmien! Hører jeg ikke noget inden da, bliver der trukket en ny vinder.

Tusind tak til alle jer, der har haft lyst til at lege med igen i år. Jeg håber, I har lyst til at deltage en anden gang 😊 Tak for alle de fine historier og billeder af de dejlige katte. Jeg vender tilbage i løbet af ugen og får svaret på jeres kommentarer både her og på Facebook.

Jule-giveaway: vind en lækker julegave til kat

Det er længe siden, der har været aktivitet her på bloggen, og det har der været flere årsager til, både gode og mindre gode. Det vil jeg vende tilbage og fortælle om en anden gang. For i dag handler det om noget helt andet.

Jeg plejer jo hvert år lave en jule-giveaway med en fin adventskalender til kat, men pga. travlhed i år har jeg valgt, at det i stedet bliver en STOR julegave til kat. For selvom tiden og overskuddet har været knapt de seneste mange måneder, skal I ikke snydes for årets hyggeligste konkurrence 💓

Pakken, du kan vinde, kan ses på billedet herunder, og nedenfor kan du læse, hvad den indeholder og hvordan din kat (eller en kat, du gerne vil forkæle) får poterne i den lækre præmie.

Det kan du vinde:

En stor, fin julegave, som indeholder en blanding af lækkerier og legetøj, som vores egne katte elsker.

Sådan deltager du:

1. Like/synes godt om bloggens facebookside  (se nedenfor, hvis du ikke er på Facebook*)

2. Skriv en kommentar til indlægget her, hvor du fortæller mig navnet på katten, der skal vinde julegaven. Fortæl også gerne lidt mere om katten - det er så hyggelig læsning 😊

🎅 Du kan få et ekstra lod i konkurrencen ved at deltage på bloggens facebookside, hvor konkurrencen også er slået op. Dette er helt valgfrit, selvfølgelig.

Konkurrencen løber til og med mandag 14. december. Vinderen findes ved lodtrækning og vil blive offentliggjort på bloggen og bloggens facebookside dagen efter.

Vinderen skal sende mig en mail med sin adresse** senest torsdag 17. december, så jeg ved, hvor pakken skal sendes hen, så husk at tjekke, om du har vundet. Melder vinderen sig ikke, vil der blive trukket en ny.

* Jeg er klar over, at det ikke er alle, der er på Facebook, og skulle du ikke være det, finder vi ud af det alligevel, hvis du bliver udtrukket. Så kan du nøjes med at følge bloggen som fast læser (tilmelding findes i højre side af bloggen).

** Der sendes kun til danske adresser.

Min italienske panini-sandwich med skinke og mozzarella

Det er tid til nye lækkerier på bloggen, og i dag fortsætter jeg det italienske tema med en virkelig lækker panini. Panini er det italienske navn for sandwich, så når jeg skriver panini-sandwich, er det egentlig dobbeltkonfekt (men konfekt er nu også lækkert, så det nupper vi med 😉), men jeg har navngivet den sådan for at understrege, at det er en sandwich lavet i en paninigrill.

Opskriften her har ligget i adskillige år og ventet på at komme på bloggen, for inspirationen har jeg hentet på vores tur til Italien i slutningen af 2017. Jeg finder ofte inspiration til nye opskrifter, når vi spiser ude, og inspirationen til denne sandwich fik jeg på vores første dag i Rom. Vores tur startede virkelig træls med, at Christian fik stjålet sin pung med alle vores penge og hans kort i. Heldigvis havde jeg stadig mit kort, så vi gik på jagt efter noget let at spise. Det var dog nemmere sagt end gjort, fordi jeg dengang var så sart med maven, og fordi vi blev mødt  at mange sure italienere de steder, vi var rundt og kigge efter mad. Vi endte til sidst hos et lille sandwich-/delikatessested, drevet af en pakistansk-italiener, der simpelthen var helt fantastisk! Han sørgede for at lave en lækker sandwich ud fra, hvad jeg kunne tåle dengang, og den var så lækker! Det var bare sendt fra himlen at finde det lille sted den dag, hvor vi var ved at opgive det hele.

Efter vi kom hjem, har jeg genskabt min sandwich med mit eget twist, men med mange af de ingredienser, han brugte til at lave min sandwich med på vores tur. Og den er virkelig god! Jeg har bl.a. tilføjet vesterhavsost, der giver lidt umamismag til sandwichen, men bruger ellers samme teknik som vores italienske ven 😊
I denne panini-sandwich er det kun brødet, der skal i paninigrillen. Derfor er det også vigtigt fra starten at vælge en type brød, som ikke bliver flad som knækbrød efter en tur i grillen. Jeg har valgt et italiensk brød, nemlig et ciabatta, og det fungerer rigtig godt til denne sandwich.

En sandwich er et oplagt valg som en nem og lækker aftensmad på varme sommerdage, hvor man ikke orker stå i køkkenet eller gider varm mad. Jeg kan nu spise den året rundt. Det er skønt og nemt de dage, man ikke har overskud til at gøre så meget ud af maden, men det stadig skal smage godt 😊

Panini-sandwich med skinke og mozzarella (2 personer)

1 hel ciabattabrød
1 pakke prosciuto cotto (tyndtskåret kogt italiensk skinke)
1 - 1½ kugle frisk mozzarella
Ca. 4 spsk vesterhavsost i små tern
8 små gode blommetomater eller lidt flere cherrytomater
2 hoveder hjertesalat
Salatmayonnaise
Salt

Start med at dele ciabattabrødet på midten, så du har to mindre brød. Flæk herefter hvert brød på langs.

Vask tomater og skyl bladene på hjertesalaten. Dup det hele tørt. Skær tomaterne i skiver.
Skær mozzarellaen i tynde skiver og skær vesterhavsosten i små tern.

Varm din paninigrill op, pensl evt. grillen med lidt olie først. Læg et af ciabattabrødene ind i grillen og rist det, til det er sprødt og noget fladere. Du skal måske dreje det en halv omgang undervejs. Gentag med det andet ciabattabrød.

Åbn et af brødene. Fordel hjertesalatblade på bunden. Herefter fordeles skinken. Oven på skinken lægges tynde skiver af mozzarella. Drys dem med lidt fint salt. Fordel vesterhavsost herpå. Til sidst fordeles tomatskiverne oven på resten af fyldet, og hver skive tomat drysses med salt. Det gør en kæmpe forskel for smagen! :) Slut af med at fordele salatmayonnaise oven på alt fyldet i små klatter fordelt over det hele. Læg låget på og nyd! Serveres med det samme, mens den er lun :)

Vores italienske sandwichmand fortjener lidt flere ord, end jeg har skrevet om ham ovenfor. Han var simpelthen så venlig og imødekommende og reddede totalt vores dag og frygtelige start på turen til Rom. Hans butik har masser af forskellige lækkerier som oliven, søde croissanter, alt muligt forskelligt delikatessepålæg og lækre brød. Vi var forbi senere på vores tur og købe af hans lækre oliven også og få endnu en snak. Hans forretning hedder Pane, Insalate E Fantasia og ligger på Via Arenula 23 i Rom. Nu er det jo længe siden, vi var der, men kan se via Google, at nogle har besøgt og anmeldt stedet for 8 måneder siden, så mon ikke den ligger der endnu? Det håber jeg virkelig, for det var et skønt sted med billige sandwiches og god betjening. Hvis/når vi igen skal besøge Rom, skal jeg i hvert fald helt sikkert forbi hans butik igen!

Bemærk alle de lækre delikatesser. Bagerst bag vores mand er et kæmpe udvalg af lækkert kødpålæg.

Der var masser af frisksmurte sandwiches, som man kunne snuppe med på farten, men han lavede også meget gerne efter ens egne ønsker.

Christian med sin sandwich, som bl.a. indeholdt skinke og gorgonzola (- yes, når det kommer til mad, har jeg en fantastisk hukommelse! 😁)

Som det måske skinner igennem på billederne ovenfor, er de taget med mobiltelefon, da jeg for tre år siden var meget handicappet af mine smerter i armene. Så jeg kunne desværre ikke rende rundt med mit spejlreflekskamera, da vi var på ferie. Men det skulle ikke holde mig fra at tage billeder. Jeg tog dem med min gamle telefon, og selvom de langt fra lever op til, hvad jeg kan med mit spejlreflekskamera, synes jeg alligevel, de er værd at vise jer. Ud over vores madoplevelser er der én særlig oplevelse, jeg gerne vil dele med jer, nemlig besøget i Roms kattereservat Torre Argentina.

Vi opdagede det helt tilfældigt på vores tur ind mod centrum af Rom, og vi kunne naturligvis ikke gå forbi. Her bor en masse katte i en slags reservat midt i byen i nogle af Roms gamle ruiner. Der er et shelter/internat neden for trappen her ovenfor, hvor de har bløde senge og får mad og omsorg. Her kan man besøge dem, og de fleste kan adopteres. Derudover har de hele området i ruinerne, hvor de sikkert kan færdes væk fra trafikken.

Kattereservatets område med gamle ruiner i midten af Rom. Tryk på billedet for at se det i stort format.

Flot udsmykning i internatet.

Vi er begge meget glade for katte, som I læsere af bloggen nok efterhånden godt ved, så hver dag, når vi gik hjemad, skulle vi helst lige forbi stedet her for at kigge ned til kattene. Det er virkelig skønt, at nogen tænker på kattene på den måde og redder dem, for mange vilde katte lever et kummerligt liv. Her får de mad og omsorg, og selv de katte, der ikke kan bortadopteres, har et sted at være, hvor de får mad og hjælp.

Jeg håber på, at vi engang kan rejse tilbage til Rom og besøge byen på nogle lidt andre vilkår end sidst. Da vi var afsted i 2017, var jeg stadig meget påvirket af mine smerter i armene og havde en så sart mave, så det næsten ikke kunne lade sig gøre at spise ude, mens vi var der. Der er sket meget siden dengang, for nu er mine arme bedre og jeg kan tåle meget mere forskellig mad takket være LDN. Desværre er jeg jo så nu ramt i benene, men det skal ikke holde mig fra en tur tilbage, når verden engang er mere normal og sikker at færdes i. Jeg drømmer mig stadig tilbage til især den fantastiske hasselnøddeis, som jeg spiste så meget af, mens vi var der. Intet andet sted har jeg fået noget, som smagte så godt. Det er næsten værd at tage turen bare for isens skyld, men når vi skal tilbage, skal vi også spise mere ude. Det glæder jeg mig meget til.


Det går så småt fremad med bryllupsplanlægningen. Vi har fået lidt bordpynt hjem, og forrige weekend fik vi købt ringe. Jeg har kigget rigtig meget uden at finde noget, jeg rigtigt kunne lide, men i butikken, vi var i, havde de lige netop den rigtige ring til os begge to, og det var ikke svært at vælge. Lider ellers af kronisk ubeslutsomhed, men nogle gange ved man bare, det er rigtigt. Havde det på samme måde med kjolen.
Lige nu er vores største hovedbrud faktisk at finde en fotograf, da vi har indset, at vi egentlig gerne ville have billeder fra hele vores dag. Det er virkelig svært at finde en fotograf, der er lige os, måske især fordi vi selv er fotointeresserede, så vi har en holdning til, hvordan et godt billede skal se ud. Jeg har kigget utallige fotografsider igennem og kun fundet ganske få, der lever op til det, vi ønsker. Det giver mig ærlig talt grå hår i hovedet og stresser mega meget, så jeg håber, at vi snart når i mål med fotografen også. Det er en kæmpestor post på budgettet, så det skal altså bare være billeder, man bliver glade for.

Vi er endnu ikke nået til ferien herhjemme endnu. Christian holder den oftest sent, og i år tager vi nogle dage i Jylland for at kunne slutte af med at køre en tur over grænsen for at købe drikkevarer mm. ind til vores bryllup. Selvom ferien er planlagt med et praktisk formål, ser jeg nu alligevel frem til at komme lidt hjemmefra og få nogle dage ude med lækker mad, jeg ikke selv skal lave.

Vi har dog lige været et lille smut hjemmefra for at besøge vores gode venner, som vi har købt Julius af for nogle år siden. Vi skulle have mødtes i foråret, men pga. corona har vi måttet udskyde det. Så det var længe siden, vi sidst sås med dem. Det var super hyggeligt, og jeg fik skudt en masse kattebilleder, mens vi var der. Det hygger jeg mig lidt med, mens vi snakker. Her kan I se et par stykker af mine skud fra den dag.

Vores venner har killinger pt. Havde på forhånd fået at vide af Christian: "nok se, ikke købe". Det var dog ham, der skulle være absolut standhaftig, for denne lille fine pige var helt væk i ham og lå og snorksov op ad ham al den tid, vi var på besøg 😁

Julius' far, Elias 💓

Vil slutte af med at ønske jer en rigtig god sommer. Håber, I får nogle skønne ferieoplevelser 😊

Spaghetti carbonara

I starten af året fik I opskriften på det lækre ciabattabrød, et italiensk brød med store, flotte lufthuller og en sej og saftig krumme. I dag vil jeg dele en anden italiensk opskrift med jer, som brøddet passer perfekt til, nemlig spaghetti carbonara. Carbonara er ægte comfort food i min verden; smager fantastisk og er hurtigt og nemt at lave.

I 2017 var vi på ferie i Rom, og carbonara var den eneste gennemført italienske ret, jeg spiste, mens vi var der. Jeg har jo i mange år haft problemer med at tåle mad, hvilket nu heldigvis er bedre, takket være LDN, men jeg måtte bare have carbonara, nu vi var på besøg i spaghettiens hjemland 😄 Det var virkelig lækkert, og jeg har siden arbejdet på at lave min egen opskrift, som kunne leve op til den lækre, italienske carbonara. Det er efterhånden lykkes rigtig godt, og det er den opskrift, I får i dag.

En ægte carbonara skal der ikke fløde i, men det betyder ikke, at pastaen ikke bliver lækkert cremet. Hemmeligheden er blandingen af ost, æg og lidt kogevand fra pastaen. Den helt rigtige smag får man ved at bruge de rigtige oste. Brug en ægte parmesanost, dvs. parmigiano reggiano, og pecorino. De to oste ligner hinanden meget, men smager lidt forskelligt. Pecorino er lavet på fåremælk og har en kraftig, lidt bitter smag. Af den årsag blander jeg den 50/50 med den lidt mildere parmigiano reggiano, så resultatet bliver en sovs med kraftig, let bitter smag.

Egentlig burde kødet i en carbonara bestå af pancetta, en type saltet bacon, som ikke er røget. Men da det er ret svært at få fat på herude på bøhlandet, bruger jeg gerne bacontern. Bruger gerne en pakke friland eller øko, men det kan man jo gøre, som man ønsker. Det lyder måske ikke af meget med 150 g kød til to personer, men det er rigeligt og passende i denne ret.

En afsluttende kommentar til retten: husk peber! Det er en uundværlig ingrediens i carbonara. Jeg var virkelig overrasket over, hvor meget peber der var på min carbonara i Italien, men jeg opdagede også, hvor stor en forskel det gør. Så giv din færdige carbonara et ordentligt skud friskkværnet peber ved servering. Og er du uheldig at møde en kønsløs carbonara ude i byen, så giv den et skud peber. Det hjælper virkelig meget.

Da retten er ret tung og fed, vil jeg anbefale at servere en grøn salat til bestående af overvejende bitre salater som fx radicchio og ruccola, og naturligvis det gode ciabattabrød og lidt olivenolie eller tapenade at dyppe i.

Spaghetti carbonara (2 personer)

250 g spaghetti
150 g bacon i tern (eller panchetta, hvis du kan få det)
1 stort fed hvidløg
50 g pecorino
50 g parmigiano reggiano (ægte parmesanost)
2 hele æg, gerne pasteuriserede
Ca. ½ dl kogevand fra spaghettien
Lidt salt
Godt med friskkværnet peber

Tilbehør:
Godt brød, gerne ciabatta eller lignende (fx dette ciabatta)
Olivenolie at dyppe brødet i eller alternativt en god oliventapenade
En grøn salat af blandede salater (gerne iceberg, radicchio og rucula)


Pil og hak hvidløget fint.

Kog pastaen i rigeligt, letsaltet vand. Undgå at brække spaghettien over. Sæt den ned samlet i det kogende vand og giv slip, så den falder ud langs siderne hele vejen rundt. Når den bliver lidt blødere, vil den selv glide ned i gryden 😊

Mens spaghettien koger, forberedes resten. Riv de to slags ost fint og bland dem i en skål eller dyb tallerken. Tilsæt æggene og bland det hele godt sammen, til det er en tyk grød. Smag til med lidt salt.

Steg baconternene i lidt olie i en stor gryde og tilføj efter nogle minutter det hakkede hvidløg. Steg ved jævn varme, til baconen er gylden (undgå at den bliver for mørk).

Stil gryden til side.

Tag ca. ½ dl af kogevandet fra spaghettien, lidt før den er færdig med at koge. Rør det med det samme i ostemassen lidt efter lidt, så det bliver en flydende og cremet konsistens.

Når spaghettien er kogt færdig, hæld det da i et dørslag eller en si, men undlad at lade det dryppe helt af. Vend det med det vand, der hænger ved, over i gryden med baconen, og tilsæt med det samme ostemassen. Rør det hele godt sammen, mens gryden står på et blus med jævn varme, kun lige til osten er fordelt, da for meget varme vil få æggene til at gryne og klumpe ostemassen sammen. Det gør ikke noget for smagen, men ser ikke så pænt ud 😊

Fordel rigelig friskkværnet peber over den færdige ret, før den serveres.

Server gerne en grøn salat bestående af forskellige salater til (fx iceberg, radicchio og rucula, som samlet giver en balanceret bitterhed og friskhed til den fede ret), samt godt brød med en god olivenolie at dyppe i eller oliventapanade.

Den færdige carbonara. Server den med godt brød, fx denne ciabatta, olie eller tapernade at dyppe i og en frisk, grøn salat.

Da vi var i Italien, boede vi via Airbnb, så der var mulighed for at lave mad selv pga. min sarte mave. Så vi fik nok set Italien på en lidt anden måde end de fleste, fx når vi var i supermarkederne for at handle ind. Det var lidt af en udfordring, for italienerne spiser lidt anderledes end os her i Danmark. Vi fandt dog også en "nutella", der med flere længder slår den originale. Så den måtte der nogle glas med hjem af. Det er helt sikkert også noget, der står på ønskesedlen, når vi engang skal tilbage til Rom 😊

Det var den allersidste aften, vi tog ud og spiste pasta, for så havde jeg lidt bedre mod på det, nu vi skulle hjem dagen efter til mere sikker mad. Det var en virkelig stor oplevelse. Vi spiste på en lille lokal restaurant tæt på, hvor vi boede. Et sted uden turister, mest for de lokale, så det ud til. Jeg fik som sagt carbonara og Christian fik en lækker pasta med noget tomatsovs af en art. Begge dele blev serveret med brød, olie og ekstra parmesanost at putte på, og vi kunne trille derfra, da vi var færdige 😄 Næste gang, vi skal til Rom, har jeg bedre mulighed for at nyde den lokale mad, nu LDN har repareret min mave. Det vil jeg virkelig glæde mig til.

Selvom jeg ikke så godt kunne være med på maden på denne ferie, skulle Christian ikke snydes for lækkerier, så han fik afprøvet nogle af de lokale kager. Valget stod ofte på noget med hasselnødder i, som er i alt dernede (inklusiv verdens bedste is - hasselnøddeis. Ville seriøst tage til Rom kun for at spise hasselnøddeis!), og det skinner også lidt igennem på kagerne på det øverste billede herunder. Der var en lækker hasselnøddecreme inde i croissanten. 😊

Der er meget mere at fortælle om Rom, men jeg vil vende tilbage og fortælle lidt mere, når jeg deler en ny opskrift, som også har baggrund i vores tur. Næste gang kan I høre om kattene i Rom 😊


For 14 dage siden var jeg hos reumatologen igen. Han ville gerne se mig igen ½ år efter sidste tid pga. mine høje antistoftal og mine smerter. Denne gang bad han mig om at overbelaste benene lidt, før jeg kom, så han kunne se, hvordan de ser ud, når de har det værst. Så jeg gik lidt anderledes ture op til min tid hos ham, hvor jeg rigtigt fik overbelastet især min ankel men også mine skinneben. Der var dog stadig intet at se på skinnebenene på den ultralydsscanning, han lavede på mig, så jeg må forvente, at det er blevet til kroniske nervesmerter som i armene, men på min dårlige ankel kunne han se noget. Der var noget galt med knoglestrukturen, sagde han, og han vil have det undersøgt nærmere, så jeg er henvist til røntgen i første omgang. Det tager dog lang tid at komme til, så det skal jeg først i juni. Er noget spændt på, hvad den undersøgelse viser. Min reumatolog mente, at det måske er slidgigt 😐 Der er stadig ikke tegn til, at leddegigt er aktivt, så den diagnose har jeg endnu ikke, selvom mit antistoftal specifikt for leddegigt er mega højt. Det er jo trods alt meget godt.

Billeder fra mine lidt anderledes gåture. Nød virkelig at se noget andet end området lige her, hvor vi bor.

Sidst, jeg skrev et indlæg her på bloggen, var vi meget i opstartsfasen af denne coronatid, men der er heldigvis sket meget siden da. Det ser ud til, at corona er lige så stille på tilbagetog, selvom samfundet lukker op, og vi har også været på besøg hos Christians forældre, som ellers har levet isoleret de seneste måneder. Vi passer godt på og holder afstand, så går det fint. De har også selv overtaget at handle ind nu, efter jeg har købt ind for dem i to måneder. Heldigvis er der meget få mennesker ude at handle sidst på aftenen, så min svigermor kan handle roligt og sikkert der.

Vi tør efterhånden også tro på, at det nok skal gå med et bryllup til oktober. Vi tager selvfølgelig vores forholdsregler til den tid, men hvis alt fortsætter så fint som nu, burde der ikke være de store problemer. Vi har i dag netop været nede og snakke med den lokale slagter om maden og afventer nu en pris fra ham. Vi har ellers haft noget hovedbrud over, hvor vi skulle få maden fra, til vi kom i tanke om, at vores højt præmierede lokale slagter også laver mad ud af huset. De kan heldigvis meget, så vi kan få det meget, som vi gerne vil have det 😊

Jeg har også fået besked om, at min brudekjole er kommet hjem, så den skal jeg snart ind at hente og i den sammenhæng have købt noget tilbehør (slør og hårpynt). Glæder mig meget til at komme i kjolen igen. Det er jo lidt spændende 😊 Jeg har også fået ryddet et klædeskab, så der er rimelig god plads der til kjolen, som jo skal hænge og vente på mig i næsten 5 måneder. Skal dog lige ud og købe en kædelås, fx som til en cykel eller lignende, så jeg kan låse skabet af, da Ozzy er meget dygtig med poterne og sagtens kan finde ud af at åbne skabene herhjemme! Han skal ikke lige have lov til at komme ind i skabet, når kjolen hænger der. Det bliver han sikkert mopset over, men det må han leve med, i hvert fald lige for en tid.

Vi er igen startet på at holde ham inde pga. hans skade på næsen, så Ozzy og jeg er begge meget inde sammen, mens Julius og Phoebe bruger mere tid i haven i løbet af dagene. De er dog også flinke til at komme ind og ligge i nærheden af ham, og han får ekstra slik, så det går okay. Han er jo efterhånden vant til det, Ozzy. I år har han fået lov at få sit foderbræt tilbage. Det har han ikke haft, siden han fik mundbetændelse i 2014, så det er et glædeligt gensyn for ham. Hans mund er så pæn, at det nu kan lade sig gøre, og vi holder lidt øje med, at den bliver ved at være sådan, nu brættet er fremme. Julius fatter ikke så meget omkring det bræt der. Han kan se, at det er legetøj, men han forstår ikke at bruge det 😄 Phoebe har dog genlært at stjæle fra det, så alt er, som det skal være, haha. 😉

Nu er det vist ved at være tid til at finde ud i køkkenet og begynde på aftensmaden, så I får ikke mere herfra i dag. 🌸

Mazarinkage med blød nougat

Hello from the other side... får jeg næsten lyst til at synge. Hold da op, hvor er der bare sket meget, siden jeg sidst skrev et indlæg her på bloggen. Alt er vendt på hovedet for os alle sammen pt. For knap en måned siden lukkede samfundet helt ned. Christian er sendt hjem at arbejde, så jeg har glæde af hans selskab herhjemme hver dag. Det er måske også en af de eneste fornøjelser, der er ved det her.

Hans forældre tilhører den udsatte gruppe, da hans far har KOL og de begge er over 70. Så vi har fra starten aftalt, at de bliver hjemme, og jeg sørger for at handle for dem. Det er dog dødkedeligt for dem at gå derhjemme, når de ellers er nogle af de mest sociale mennesker, jeg kender, så jeg prøver at forkæle dem lidt med lækkert bagværk. Endnu har det bestået af hjemmebagte boller, franskbrød, brownies og den her lækre kage, I får opskriften på i dag.

Faktisk blev kagen delt i tre, for Christians fætter elsker mine kager, og han havde ladet en kommentar falde om, at han da ikke ville være ked af, hvis kagefeen kom forbi og satte et stykke kage af til ham :D Sådan noget skal man ikke sige to gange, for jeg elsker jo at bage og glæder gerne andre med mit bagværk. Christian havde bestemt, at jeg skulle bage mazarinkage, og da vi har en masse marcipan købt i december, var det en god ide.

Sædvanligvis bliver mazarinkage overtrukket med mørk chokolade eller glasur, men den her kage har jeg valgt at overtrække med blød nougat efter min mors eksempel. Husker en fantastisk mazarinkage, hun bagte, da jeg boede hjemme, og den blev overtrukket med nougat. Det smager virkelig skønt, så den fremgangsmåde bruger jeg også. På den måde bliver kagen også en god måde at få brugt rester fra jul, da mange ofte ligger inde med ekstra marcipan og nougat.

Jeg har før skrevet om mazarinmuffins her på bloggen, og kagen her er i familie med dem. Med lidt tilpasninger. Du kan sagtens bruge smør til kagen, men undlad da salt. I mange år har jeg til den her kage pisket hviderne stive og vendt i til sidst, men da kagedejen er virkelig bastant, tror jeg virkelig ikke på, at det gør nogen særlig forskel med den fremgangsmåde. Det koster bare ekstra armkræfter (ikke noget, jeg har overskud af). Men skulle du have lyst til at eksperimentere med det, er du selvfølgelig velkommen til det :)

Kagen er bedst de første dage, da den hurtigt bliver tør, men helt frisk er den vidunderlig. En ren marcipandrøm! Med den helt perfekte krumme, som man kender det fra de mazarinkager, man kan købe.

Mazarinkage med blød nougat


200 g blød margarine
250 g flormelis
4 æg
250 g marcipan
125 g hvedemel
100 g kartoffelmel
½ tsk salt
1 tsk bagepulver

Til overtræk:
150-200 g blød nougat


Rør margarine sammen med flormelis. Pisk æggene i et ad gangen og pisk godt, så massen bliver ensartet.

Riv marcipanen groft og pisk den i dejen. Pisk grundigt, så den bliver helt optaget i dejen.

Bland i en anden skål mel, kartoffelmel, salt og bagepulver. Sigt melblandingen i dejen og vend den forsigtigt i.

Beklæd en bradepande med bagepapir (min er ca. 23 x 34 cm) og fordel dejen jævnt. Bag kagen midt i ovnen ved 180 grader i 20-25 minutter, til kagen er gylden ovenpå og gennembagt (tjek med en gaffel, om den slipper).

Vil du hellere have en rund kage, kan den bages i en springform. Forvent, at kagen her skal bage lidt længere, da arealet af formen er mindre, så hold øje og tjek med en gaffel, om kagen er færdigbagt.

Lad kagen køle helt ned, før du smelter nougaten og fordeler den over kagen.

Hvis nougaten ikke har sat sig og ser fast ud igen i løbet af en times tid, kan du sætte kagen kortvarigt i køleskabet, til nougaten er stivnet. Kagen bør dog ikke opbevares i køleskabet, da det gør den tør.

Kagen blev delt i tre; en del til Christian, en til hans forældre og en til hans fætter.

Her er hans fætters andel af kagen på vej til levering :)

Hverdagen er blevet noget anderledes her. Christian arbejder som sagt hjemme, og jeg er kun ude for at købe ind til os og mine svigerforældre. Jeg synes nu, det er lidt hyggeligt, at Christian arbejder hjemmefra, men det er hårdt for ham fysisk, fordi han mangler sit hæve-sænkebord, så han har desværre fået pådraget sig både golf- og tennisalbue :( Min veninde, der er fysioterapeut, har assisteret ham lidt over telefonen med øvelser, som han flittigt laver mange gange om dagen. Fra på torsdag har han påskeferie i over en uge, så forhåbentlig hjælper roen ham også.

Kattene synes også, det er vildt hyggeligt, at han er hjemme hver dag. Så er der lige lidt ekstra opmærksomhed til dem. Herunder er Ozzy på skødet, mens han arbejder, og nedenfor Phoebe og Christian, der ser Kommisær Rex efter arbejdstid (for Phoebes skyld, der var dybt fascineret af hundene i den serie :D).

Det er svært og mærkeligt at skulle holde afstand til de mennesker, vi plejer at have tæt på og ses med jævnligt. Vi ses gerne ofte med Christians forældre, som selvfølgelig får en krammer, når vi ses, men nu er vores kommunikation primært over telefonen, og vi ses kun, når jeg afleverer varer. De bliver sat på trappen og så kan jeg stå nogle meter væk og snakke med dem, mens de tager varerne ind. Vi skulle også have spist sammen forrige fredag, men det kunne vi jo så ikke. I stedet lavede jeg en stor portion enebærgryde med kartoffelmos og bagte en lækker brownie til dessert og delte maden mellem os. Mens vi spiste, sad vi og snakkede over Messenger med video på. Det var faktisk helt okay, nærmest som at være der selv.

Marts skulle have været den mest fyldte måned for os, da vi havde fire shows/koncerter lagt ind der og et besøg hos Julius' opdrættere, men alt på nær showet med Anders Lund Madsen, som vi så med Christians forældre i starten af marts, blev aflyst. Vi skulle have været til Jylland og se et show med min far (hans julegave fra os), men pga. situationen og aflysningen af showet, valgte vi at blive hjemme. Det er en lang tid, vi kommer til at skulle undvære ham, for vi sås sidst til jul, og det er endnu svært at sige, hvornår det er sikkert at tage på familiebesøg i den anden ende af landet. Min far er også i en af de udsatte grupper, så vi må passe på hinanden.


Som jeg skrev i mit sidste indlæg, skal vi giftes i 2020. Vi havde allerede sat datoen i oktober før alt det her, og det er jeg godt nok glad for nu! Alligevel går jeg (og mange andre, der skal giftes i år) med ondt i maven, fordi vi ikke ved, om det rent faktisk kan lade sig gøre at holde et bryllup, da fremtiden er vildt uforudsigelig. Men da der er længe til og man er nødt til at være lidt optimistisk, fortsætter vi vores planlægning af brylluppet. Jeg har været ude og købe min brudekjole (der er fuldstændig fantastisk!), men den får I først at se her på bloggen, når vi er blevet gift, da Christian jo læser med ;) Men jeg har også fundet lidt tilbehør, som jeg godt kan vise frem her.

Som den faste læser ved, har jeg jo desværre haft problemer med mine ben, fødder og den ene ankel den seneste år med mange smerter. Det gør, at jeg ikke kan tåle ujævnt underlag og dermed heller ikke høje sko, som mange ellers vælger til deres brudekjole. Christian og jeg er dog også næsten lige høje, så af den årsag gør det mig ikke noget at skulle kigge efter fladere sko. Jeg har dog altid drømt om nogle flotte høje sko fra Tamaris i farven mauve (gammelrosa sådan ca), men det kunne jo så desværre ikke lade sig gøre. Til min store glæde fandt jeg dog ud af, at Tamaris har lavet et par ballerinaer med netop den farve og samme mønster som drømmeskoene, så jeg var meget spændt på, om det var sko, jeg ville kunne holde ud at have på. Og det var det! Bunden er ekstra blød og stødabsorberende, så de er bare helt perfekte <3 Befinder mig godt i dem og de var ikke engang særligt dyre. Jeg har også fundet en vidunderlig lille matchende clutch til det allermest nødvendige den dag. Her kan du se sættet:

Vi arbejder os så småt fremad med planlægningen og krydser fingre for, at verden er et meget bedre sted om ½ år. Og vi prøver at være lidt selektive i vores kontakt med den informationsstrøm om covid-19, man konstant bliver bombarderet med. Det er befriende at slukke for tv og radio og bare gå i køkkenet og bage lidt. Det gør jeg rigtig meget for tiden. Kan ikke huske, hvornår jeg sidst har bagt så meget. Så det nyder jeg. Lige nu er jeg i gang med at bage burgerboller, som skal bruges til Christians aftensmad i aften (hjemmelavet pulled pork, som jeg lavede tidligere på året og frøs ned i portioner).
Alternativt går jeg en tur. Kan desværre ikke gå så godt mere, så turene er korte og tæt på hjemmet, så jeg hurtigt kan komme hjem, hvis smerterne bliver for slemme. Heldigvis er naturen heromkring smuk, og vi har et mindre moseområde tæt på med vilde fugle og dyr, så det er et helt okay sted at gå en afstressende tur.

Jeg håber, at I alle har det godt og passer rigtig godt på jer selv og hinanden. Påsken nærmer sig, og i år må vi holde vores påskefrokoster hver for sig. Senere på ugen vil jeg på bloggens Facebookside dele påskerelaterede opskrifter, så følg med, hvis du vil have inspiration til lækker påskemad :)

Ciabatta

Bloggen har holdt ferie i december, men jeg har været i gang bag kulisserne. Jeg har endelig fået lagt sidste hård på nogle opskrifter inspireret af vores tur til Italien i 2017 og fået dem udført og fotograferet til bloggen :) I dag får I en af de opskrifter, nemlig opskriften på et virkelig lækkert og nemt ciabattabrød. Jeg ønskede at udvikle en opskrift på et ciabattabrød, der ikke skulle langtidshæve, og det lykkedes rigtig godt. Jeg tilsætter hvedesur (pulver klar til brug) til brødet for at give ekstra god smag, men det kan udelades. Det giver dog et ekstra lækkert brød, så overvej, om det er noget, du skal at have på lager.

Brødet er lavet som en våd dej, ligesom når man langtidshæver. Jeg nøjedes dog med at hæve knap 2½ time, og resultatet var stadig virkelig godt. Dejen er meget våd, men skal have lige nok mel i, til at dejen begynder at samle sig en smule om dejkrogen på maskinen, når den æltes igennem. Pga konsistensen skal den heller ikke formes, blot foldes sammen, og meget gerne bages på en brandvarm bagesten eller hårdt opvarmet bageplade for det bedste resultat.

Brødet kan bruges som tilbehør til en masse lækre ting. Det er rigtig godt som tilbehør til en carbonara, hvor brødet dyppes i god olivenolie eller tapenade, men kan også fint bruges let ristet til bruchetta. Det er et brød med en sej, saftig krumme og store lufhuller i, og det holder sig frisk et par dage i en lukket pose.

Ciabatta (1 brød)

10 g gær
5 dl vand
12 g havsalt
25 g hvedesur, klar til brug (kan undlades)
580 g durummel


Opløs gær i lunkent vand. Rør salten i og rør, til det er næsten opløst. Tilføj hvedesur og rør, til det er helt opløst i væsken.

Tilsæt ca. 530 g af melet og kør dejen på køkkenmaskine med dejkrogen. Tilføj resten af melet lidt ad gangen, til dejen begynder at samle sig lidt om dejkrogen. Ælt dejen i mindst 10 minutter, gerne længere.

Sæt dejen til hævning tildækket, gerne med husholdningsfilm, så den holder på fugten, et lunt sted i 2-2½ time, til dejen er hævet højt op i skålen.

Har du en bagesten, sættes den ind i ovnen i nederste halvdel (ikke helt nederst) og ovnen tændes på 250 grader. Når ovnen har nået temperaturen, lad da stenen varme godt igennem i 5-10 minutter, til brødet sættes i ovnen. Du kan også gøre det samme med en almindelig bageplade. Varm den op som beskrevet for bagestenen.

Fordel et godt lag mel på køkkenbordet og hæld din dej ud i det. Drys også lidt mel ovenpå. Saml dejen til et brød helt forsigtigt uden at ælte eller trykke i dejen. Flyt hurtigt brødet over på en melet bagespade og før det over på den varme bagesten.
Bruger du en opvarmet bageplade, læg da dejen på et stykke bagepapir og flyt det hurtigt over på den opvarmede bageplade. Sæt bagepladen ind midt i ovnen (hold lidt ekstra godt øje med brødet, hvis du bruger bageplade, så brødet ikke branker under bunden).

Bag brødet ca. 15-18 minutter, til det er gyldent.  Afkøl det færdige brød på en rist.

Det færdige brød med superflotte lufthuller. Billedet er raget, efter vi havde spist ca halvdelen af brødet, så derfor ser det ikke så stort ud her :)

Jeg havde egentlig ikke planer om at sende bloggen på juleferie, for jeg havde tænkt, jeg ville vise kalenderpakker osv. som sædvanligt, men december er altid meget fyldt her, så tiden løb fra mig. Vi havde dog en masse hyggelige morgener med fine pakker og masser af julehygge generelt i december. Jeg elsker jul og har virkelig nydt det.

Der var dog en helt særlig juleoverraskelse i år for mig. Vi har årsdag i december og vi tager ofte en tur i Tivoli og ud at spise den dag for at kærestehygge lidt ekstra. Det gjorde vi også i år. Det er sådan en hyggelig tradition, som vi har haft stort set hvert af de 10 år, vi nu har været kærester. Denne gang blev den dog lidt ekstra særlig, for Christian var på knæ midt i Tivoli <3 Må indrømme, at jeg lige blev lidt svag i benene der et øjeblik, men svaret var selvfølgelig ja.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at han er den, jeg ønsker at bruge resten af mit liv med, for han gør hver eneste dag bedre. Han har været en kæmpe støtte i alle mine kampe gennem årene, og jeg følger mig privilegeret over at få lov at være sammen med min bedste ven for evigt <3 Vi er allerede så småt i gang med forberedelserne til brylluppet, som bliver i efteråret.

Ud over en fantastisk smuk ring fik jeg også denne virkelig smukke buket på vores forlovelsesdag. Den stod virkelig flot i over en uge, og jeg elskede detaljen med det lille glashjerte <3

Til jul var vi som sædvanligt her hos os med vores forældre. Vi havde en dejlig rolig aften og havde selskab af min far et par dage i den sammenhæng. Forberedelserne til jul og det sociale har kostet en del kræfter, så jeg har været underdrejet mere eller mindre siden. Min krop sagde fra med en forkølelse, som jeg kæmpede med mellem jul og nytår, og jeg har efterfølgende været ekstremt træt. Har ikke fået gået mine småture eller brugt kroppen, som jeg burde, så det har været en hård omgang, smertemæssigt. Jeg er dog efterhånden ved at "vende tilbage til livet" igen med mine dagligdags sysler, efter jeg mange dage i træk har sovet over 10 timer hver nat. Det hjælper en del.

Mors lille hjælper <3 Ozzy hjalp med at pakke julegaver ind :D

Den sidste uges tid er jeg igen kommet i gang med at gå, og jeg arbejder mig hen mod igen at kunne gå en lidt længere tur. Det er min ambition. Det er dog noget af en ambition, da jeg lider af slemme smerter under den ene fod og har svært ved at stå og gå. Smerterne aftager dog lidt, når jeg har gået omkring en km i mine løbesko, så resten af turen bliver lidt mindre smertefuld, men jeg håber, det bliver nemmere med tiden. Smerterne er faktisk så slemme, at jeg ikke kan gå eller stå herhjemme uden de vidunderlige hjemmesko, min søde faster har strikket til mig. De er det eneste, der hjælper på de smerter, så jeg er hende uendeligt taknemmelig!

I slutningen af november var jeg hos reumatologen for at få mine ben og ankler tjekket. Han var heldigvis ventetiden værd, for han er virkelig den mest behagelige læge. Han undersøgte mig grundigt og kunne sige, at jeg pt. ikke har noget udbrud af leddegigt. Jeg har antistoffer for leddegigt, der er meget forhøjede, men mine symptomer har ikke noget med gigten at gøre. Heller ikke smerterne i min ankel, så det er jo dejligt. Jeg forventer, at de smerter skyldes, at jeg går forkert pga. mine smerter under foden, så jeg håber, det bliver bedre med tiden. Mht. mine smerter i senerne i underbenene kunne han ikke se noget ved scanningen. Det er dog ikke altid, man kan se det, pga. hvor det ligger, så om der er betændelse i senerne der, er svært at vide. Men jeg forventer, at det skyldes nervesmerter som med armene, fordi det føles på samme måde. Jeg er ved at justere min medicin for at se, om det kan gøre en forskel. Jeg fik en tid igen om ½ år, hvilket jeg blev meget glad for. Det er rart, at han stadig gerne vil holde lidt øje med mig og jeg kan komme til tjek, uden jeg skal kæmpe for en ny henvisning. Så det sætter jeg stor pris på.

Min medicin gør allerede en kæmpe forskel for armene og ikke mindst for min mave. I, der har fulgt bloggen her gennem årene, har jævnligt læst mig skrive om, hvor besværligt det var for mig at skulle spise ude og hvor syg jeg har været, blot jeg har spist en smule af noget, der har slået maven ud af kurs. Kunne være syg i månedsvis (var fx. syg ½ år fra dagen før min 30 års fødselsdag, fordi jeg spiste rødbeder, hvilket jeg ofte plejede at tåle). Efter LDN har repareret min mave, har jeg det nu så godt, at jeg få dage før jul kunne spise på restaurant for at fejre min svigermors fødselsdag. Det gør virkelig en kæmpe forskel for mig og har givet mig et mere normalt liv mht. mad.

Det er også godt for mig mentalt at komme lidt ud igen. Humøret lider lidt, når jeg er i mentalt og fysisk underskud, så det gør godt at komme ud og bruge kroppen lidt og fylde ørerne med musik. Jeg savner at kunne gå mine rigtig lange ture, men er glad for, at jeg trods alt stadig kan gå lidt. Vil slutte af med et billede fra min tur i dag, hvor jeg virkelig nød at se solen lidt igen.