torsdag den 30. marts 2017

Pizzaboller med focacciabund

Det er blevet tid til lidt nye lækkerier her på bloggen. Dagens opskrift er på nogle rigtig lækre pizzaboller med focacciabund, som jeg bagte for nogle uger siden til Christians madpakke.

Som barn af 80'erne husker jeg med behersket glæde den varme skolemadpakke bestående af 3-4 halve stykker rugbrød med leverpostej, kødpølse eller lignende, der ofte lå og hyggede sig i skoletasken fra kl 7 om morgenen, når man skulle hjemmefra, til den sidste mad blev indtaget omkring middag. Det bliver ret hurtigt kedeligt at spise hver dag, og den der brune lugt af ristede løg, godt opløst i remouladen, savner jeg bestemt ikke i dag ;) Med tiden skete der heldigvis forbedringer; jeg fik en madkasse med køleelement, og min mor fandt på at give mig pitabrød med salat, lidt kød og dressing med som variation. Variation er godt!

Der er ingen tvivl om, at rugbrød er en vinder i madkassen, da det mætter godt og indeholder mange gode fibre, men nogle gange er det sjovt at få noget andet med. I dag får du opskriften på noget særligt lækkert, som kan bruges i  madpakken. Måske ikke lige hver dag, men når man trænger til noget ekstra godt. Pizzabollerne er ligeledes rigtig gode til picnic eller andre lejligheder, hvor man skal kunne spise maden primært håndholdt :) Jeg har faktisk også jævnligt lavet dem til aftensmad (med salat til), for de er ekstra gode lune og nybagte.

Mine pizzaboller er med focacciabund, og der er der en rigtig god grund til. Focacciabrød smager rigtig godt, og så har de en særlig fordel, når det gælder fyld, nemlig at der laves fordybninger i dejen, før de smøres med noget og bages. Når jeg bruger dejen til at lave pizzaboller af, vil der lægge sig pizzasauce i hullerne, og det er toppen at finde sådan en lomme med ekstra smag i bollen <3 Det fungerer faktisk lidt, ligesom når man laver brunsviger; der laver man nemlig også fordybninger i dejen, så der kan opstå små lommer med ekstra guf :)

Der bliver 6-8 pizzaboller ud af opskriften nedenfor afhængig af hvor store, man ønsker, de skal være. Jeg laver oftest 7 pizzaboller, og de er fint store, synes jeg. Hvis du har lyst, kan du sagtens koge din egen tomatsauce. Det gider jeg dog sjældent, da den fra Rema1000 er så god (både den almindelige og øko-udgaven). Jeg laver oftest bollerne med skinke, men for variationens skyld kan jeg også godt finde på at smide peperoni på et par stykker, hvilket jeg også gjorde denne gang. Vælg dit eget favoritfyld. Jeg vil dog anbefale, at du som minimum bruger tomatsauce og revet ost for at give smag og holde på fugten i bollen, og at du ikke overlæsser bollen med fyld, da det kan gøre, at den ikke bliver ordentligt gennembagt, ligesom når man laver almindelige pizzaer :)






Pizzaboller med focacciabund (6-8 stk)

25 g gær
3 dl vand
1 tsk salt
1 spsk olie
100 g durummel
Ca. 340 g hvedemel

Fyld:
Tomatsovs
200 g revet mozzarella
Skinke i strimler
Evt. peperoni
Tørret oregano

Rør gæren ud i lunkent vand og tilsæt salt og olie.

Rør durummelet i, og tilsæt herefter hvedemelet lidt ad gangen. Mængden er vejledende. Jeg vil anbefale, at dejen laves i hånden, da min erfaring er, at pizzabollerne bliver bedst sådan. Du skal muligvis ikke bruge alt melet, så derfor tilsættes det lidt ad gangen, til dejen lige kan håndteres. Den må gerne klistre lidt og skal ikke æltes ret meget.

Sæt dejen til forhævning tildækket et lunt sted i 1 time.

Slå luften ud af dejen på et let melet bord og tril dejen til en pølse. Del pølsen i 6-8 stykker og tril hvert stykke dej til en kugle.

Fordel en lille smule mel på køkkenbordet og hav lidt på fingrene, mens du trykker dejkuglerne ud til pizzaer, ca. 1 cm tykke. De trækker sig lidt sammen, når de flyttes over på bagepladen,.

Tænd ovnen på 250 grader. Læg pizzabollerne på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve tildækket et lunt sted  i 15 minutter.

Tryk huller i pizzabollerne med fingrene og smør dem godt med tomatsauce. Sørg for, at der ligger tomatsauce i hullerne. Fordel herefter revet ost og dit valgte kødfyld. Putter du peperoni på, så sørg for, at de ligger tæt sammen inde på midten af pizzabollerne, da de vil glide ud til siden under bagningen. Drys til sidst med en lille smule tørret oregano.

Bag pizzabollerne nederst i ovnen 15-20 minutter, til de er gennembagte. Du kan tjekke, om det lyder hult, når du banker dem under bunden (Vip forsigtigt en op med en palet - pas på, de er meget varme!).

Læg de færdigbagte pizzaboller på en rist beklædt med bagepapir og drys dem med tørret oregano. Lad dem køle lidt af, før de spises. Skal de bruges til madpakken, skal du lade dem køle lidt længere ned, før du sætter dem på en tallerken og lader dem køle helt ned i køleskabet. Pak dem først i poser, når de er kølet helt ned. Opbevar de færdige pizzaboller i en frysepose eller lufttæt bøtte i køleskabet.

Pizzabollerne smager allerbedst nybagte og sprøde lige fra ovnen, så hvis du har mulighed for at varme dem inden servering, hvis de ikke spises med det samme, de er bagt, er det en god ide. Lad en bageplade varme godt op nederst i ovnen med bagepapir på, før du lægger pizzabollerne derind. Bag dem, til de er gennemvarme. Hold øje med, at fyldet ikke får for meget farve. Læg et stykke sølvpapir hen over bollerne, hvis du vurderer, at det begynder at få for meget farve.

Pizzabollerne efter efterhævningen. Man fornemmer luftigheden.

Dr trykkes huller i bollerne med fingrene, så der kan dannes små gufhuller med tomatsovs.

Tomatsauce, ost og kødfyld fordeles på bollerne og afsluttes med et lille drys oregano.

De færdige pizzaboller, som gives et ekstra drys tørret oregano.




Det er efterhånden længe siden, at der er kommet en opdatering herhjemmefra, så det må være på tide. Sidst, jeg delte lidt herhjemmefra, havde jeg lige fået trukket en visdomstand ud og gik og ventede på at få svar på den nerveledningsundersøgelse, jeg fik lavet af mine arme i starten af februar. Det går heldigvis meget godt med helingen af munden, og jeg har også fået svar på undersøgelsen.

I starten af marts var jeg tilbage hos min neurolog, der skulle give mig svaret på undersøgelsen. Jeg havde ikke forventet, at den ville vise noget, men det gjorde den faktisk. Mine nerver på undersiden af armene leder ikke strømmen, som de skal. Mere kunne min neurolog faktisk ikke fortælle mig, da hun ikke rigtigt forstod de tal, hun kiggede på. Så hun kunne kun fortælle os, hvad man fra Filadelfia, hvor jeg fik lavet undersøgelsen, havde skrevet til hende. De havde skrevet, at jeg skulle have lavet endnu en undersøgelse - en værre en med nåle stukket ind i de smerteplagede områder - for at finde ud af, hvor problemet præcist sidder, hvis man ønsker det afklaret, og min neurolog mente, at jeg skal bede min læge om en henvisning til en ortopædkirurg...

Det var i det hele taget et ret frustrerende besøg for mig (os!) hos neurologen, for Christian havde fri den eftermiddag for at komme med, og så sad man der og fik alligevel ikke andet at vide, end de fra Filadelfia selv havde kunnet ringe og sige, når min neurolog ikke forstod, hvad det var, hun sad og kiggede på. Det tager omkring fem kvarter at køre til Næstved for os, så det føltes bare så meget som spild af tid. Vi havde endda ventet næsten en måned på at få svaret på undersøgelsen (fordi jeg ikke kunne få en passende tid før).

Som jeg skrev sidst, jeg fortalte jer om mit forløb, havde jeg utroligt ondt, efter min neurolog havde haft fat i mine arme, før hun henviste mig til nerveledningsundersøgelsen. Det varede faktisk en måned, før jeg ikke havde smerter konstant. Jeg nævnte det for hende i sammenhængen med, at det måske kunne have gjort et udslag i, hvor skæve mine tal endte med at være i undersøgelsen, men hendes reaktion var totalt uventet. Hun fortalte mig, at det intet havde at gøre med, at hun havde undersøgt mine arme, at jeg havde fået smerter. At det var noget, der foregik oppe i mit hoved. WTF??! Og så endda når hun sad med beviset på, at der fysisk er noget galt (i hvert fald på undersiden af armene). Jeg måtte lige sluge kamelen, før jeg kunne sige, at jeg altså ved, at det har en sammenhæng, fordi jeg også tidligere har haft smerter, når min fysioterapeut forsigtigt har rørt med laserapparatet ved senerne, så der skal ingenting til. Hun fejede os af med en kommentar om, at jeg jo kender min egen krop bedst, for tiden var udløbet, men det var med stor frustration, vi kørte hjem derfra den dag. Bliver stadig vred over at tænke på det.




Jeg fik papirerne med hjem med resultaterne, og dem har jeg lige haft med til reumatologen, som jeg var hos i torsdags. Besøget hos ham var, som jeg forventede, ikke noget, jeg ville få ret meget ud af. Det handlede primært om at holde øje med den forhøjelse i en af mine blodprøver, der peger mod leddegigt, men da den var let forhøjet ligesom sidste gang, mente reumatologen ikke, der skulle ske mere. Det er ikke sikkert, jeg overhovedet vil udvikle leddegigt, selvom jeg har den her forhøjelse, så jeg skal bare holde øje med symptomerne og få en ny henvisning, hvis der sker mere.
Jeg var ret spændt på, hvad han havde at sige til den undersøgelse, jeg havde fået lavet, men han mener ikke, at det er noget, nogen vil vælge at operere på.. Så jeg er ikke rigtigt kommet nogen vegne her. Vil dog snakke med min læge, om jeg skal have en videre henvisning til ortopædkirurgen, bare for at få afprøvet alt det, jeg kan.

Det er så der, jeg står. Jeg har en tid hos min nye læge i morgen, hvor jeg skal sætte ham ind i hele historien. Jeg har valgt ham, jeg var hos i sidste måned for at få fjernet mit modermærke, selvom han "bare" er tilknyttet klinikken mere eller mindre fast, fordi jeg følte mig relativt tryg der. Jeg kan ikke være sikker på, at han er i klinikken for al fremtid, men han var rar og behagelig, og det betyder altså meget. Han er nu den eneste læge, der står for min behandling, eftersom jeg er afsluttet både hos reumatolog og neurolog. Så en dyb vejrtrækning og så på den igen. Det er virkelig hårdt at skulle starte forfra hele tiden. Men håber, jeg bliver glad for min nye læge. Når han er sat ind i tingene, skal vi snakke om medicinen, som jeg snart skal forsøge med. Det er som tidligere skrevet en type epilepsimedicin, og der er naturligvis bivirkninger. Jeg har for nyligt læst om, hvordan det kan ødelægge tænderne, så det er jeg ret bekymret for. Derfor skal jeg måske se min tandlæge lidt oftere, når jeg starter på det, tænker jeg. Det er noget af det, vi skal snakke om i morgen.

Den nye medicin skulle gøre mig meget sløv og stenet, i hvert fald i starten, så der kommer nok til at gå en periode, hvor jeg ikke kan køre bil og skal passe lidt ekstra på, men jeg har en aftale med Christians far om, at han kan køre mig, hvis det bliver nødvendigt, og Christian har lovet at hjælpe med at få mig afsted på mine gåture (med sit selskab), så jeg er relativt fortrøstningsfuld. Jeg kan altid stoppe med medicinen igen, hvis jeg ikke kan acceptere de bivirkninger, den giver. Det tager dog nogle uger eller lidt længere at se, hvilke der er blivende, og hvilke der går over igen. Vi må se.




Det går lidt frem og tilbage med mit funktionsniveau, alt efter hvor meget jeg får overbelastet mig selv, men jeg kan noget mere end for et halvt år siden, så jeg håber, det igen bliver helt godt. Billederne her ovenfor har jeg selv taget i haven inden for den seneste måned. Elsker, at der igen bliver noget spændende at skyde med makroobjektivet i haven :) Der ligger lidt flere af mine skud fra den dag på fotobloggen.

Kattene har været glade for selskabet i haven. Vi nyder alle solen (ekstra meget, før Ozzys næse skal holde siesta pga. de skader, han har haft på den de sidste to år). Ozzy har lige været til dyrlægen for at blive vaccineret for første gang, siden han startede på interferon, dvs. at det er to år siden sidst. Nu, hvor han ikke får det mere, kan han godt klare at blive vaccineret igen. Vi fik også lavet en blodprøve på ham, og desværre kan vi igen se en stigning i hans nyretal. De begynder at bevæge sig derop, hvor vi er bekymrede, så vi har en aftale med dyrlægen om en ny prøve om et par måneder sammen med en SDMA-test, der kan opdage tidlig nyresvigt.

Bortset fra blodprøven er Ozzy ellers tip-top. Hans mund er stadig rigtig flot og næsten uden mundbetændelse nu, og han har taget næsten et kilo på siden sidste år, hvor vi havde ham til sundhedstjek (uden vaccination pga. interferonen). Han har aldrig været så rund og er i superfin stand nu. Så god, at han efterhånden har fået kælenavnet "tykke-mis" herhjemme :D Han har altid været en slank/mager kat, så det er meget vildt. Men det hænger nok sammen med det ekstra kosttilskud, han får til munden, der består af fedt, og så den nye facon på tørkosten, der gør, at han bedre kan spise den :) Hvis han er på vej til dårlige nyrer, er det kun godt, at han er lidt mere til den runde side. Vi ser tiden an og glæder os over, at han har det så godt, som han har det nu. Tog det her billede af vores smukke dreng i haven for nyligt <3




Phoebe har heldigvis ikke haft nogen problemer, siden vi måtte akut afsted med hende, som jeg fortalte om, sidst jeg skrev om alt det herhjemme. Hun er glad og fræk, som hun plejer. Hun er dog ikke helt tilfreds med, at hun ikke har måttet deltage i udpakningen af den kæmpe ordre, vi lige har fået hjem fra zooplus. Havde lidt rabat, der skulle skydes af, så har fået bestilt kattemad, grus og mange andre gode ting, der skulle pakkes væk fra hendes nysgerrige poter (hun kan godt finde på at rive hul i poserne med kattemad, så det går ikke!). Til gengæld var der lidt sjov bagefter, hvor hun kunne deltage i, at Christian stillede et nyt kradsetræ op i køkkenet.

Vi har længe ønsket at skifte Puttes sidste store fødselsdagsgave ud med et lignende lille kradsetræ i køkkenet, men pludseligt kunne det ikke købes nogen steder mere :( Det var fra Harald Nyborg, som nu ikke førte det længere. Håbet lever dog, for jeg tjekker af og til, om de skulle have det eller et lignende igen, og nu var jeg heldig! Så jeg fik bestilt et helt magen til Puttes gamle træ, som nu står fint og nyt i køkkenet. Så er overgangen til noget nyt heller ikke helt så svær, når det er magen til hans gamle. Vi savner ham rigtig meget stadigvæk, så det gør lidt ondt at skulle af med hans yndlingsplads.

Kradsetræet er taget godt imod af kattene. De har begge ligget på det, og Phoebe prøvede lige bundpladen af, mens Christian pakkede alle delene ud af papkassen :D Her et par hurtige billeder snuppet med telefonen :) Rebet ryger dog af igen, da de ofte bare synes, det er i vejen, men alt nyt er jo sjovt, så Phoebe har været henne og tjatte lidt til det ;)


onsdag den 22. marts 2017

Amy Macdonald - Store Vega 2017

Fredag 10. marts kom dagen, vi herhjemme har gået og ventet på de sidste 8 år. Her havde vi nemlig endelig muligheden for at tage sammen til en koncert med den skotske musiker, Amy Macdonald.

Det er noget, vi har ønsket os, lige siden vi blev kærester, da hendes musik havde en stor betydning i starten af vores forhold, og vi har begge hørt hendes musik rigtig meget i de efterfølgende år. Derfor blev vi også utroligt glade, da vi i slutningen af november sidste år så, at Danmark var sat på som et af hendes stop på den nye turné i 2017. Stedet for koncerten skulle være Store Vega, et sted, vi kender godt fra tidligere koncerter, og et af Københavns bedste koncertsteder, da lyden her er suveræn.

I indlægget her kan du læse min anmeldelse og oplevelse af Amy Macdonalds koncert i Store Vega, samt se billeder derfra. Jeg kan varmt anbefale, at du trykker på billederne for at få dem op i en større størrelse. Skift mellem billederne med piletasterne.




Da koncerten som sagt var noget særligt for os, ville vi meget gerne så tæt på scenen som muligt, så vi stod klar i køen, da dørene blev åbnet kl 19, og Christian havde god fart på op ad trapperne til Store Vegas sal, hvor han fandt en plads til os lige foran mikrofonen. Mens jeg afleverede vores jakker, faldt Christian i snak med et tysk par oppe i salen. Der var faktisk en del udenlandske koncertgæster, kunne vi fornemme. Folk, der var rejst langt for at høre Amy Macdonald den aften. Jeg tror, at hun har et lidt større publikum uden for Danmark, hvilket måske også hænger sammen med, at hun ikke har besøgt Danmark så meget gennem årene, sammenlignet med f.eks. Tyskland, men de fans, hun har fået skrabet sammen gennem årene, hænger tydeligvis ved. Vi er helt klart en del af den gruppe.

Det er i år 9 år siden, Amy Macdonald sidst gav koncert i København. I mellemtiden har hun gæstet et par festivals i det jyske, hvor vi desværre ikke har haft mulighed for at deltage, men en egenlig koncert har hun ikke givet siden 2008. Som Christian kunne fortælle det tyske par, stod han få meter til højre for sin nuværende plads dengang, også helt oppe foran, da han netop var til den koncert, hvilket gjorde et stor indtryk på ham. For i 2008 var det nemlig også Vega, der var så heldige at have Amy Macdonald på scenen :)

Efter en fantastisk opvarmning fra den engelske singer-songwriter Newton Faulkner - hvilket jeg vil komme tilbage til i slutningen af indlægget - trådte Amy Macdonald på scenen omkring kl 21 med masser af energi til et af numrene på sit nye album. Jeg har haft meget travlt med at høre det, siden det udkom i februar, og det har været med stor glæde, da albummet for mig helt klart ligger blandt hendes bedste.




Gennem koncerten kom Amy godt omkring i de fire albums, hun til dato har udgivet. Det nye album, der hedder "Under Stars" var stadig meget nyt for mange til koncerten, men sangene blev taget godt imod, og der blev brølet godt med på nogle af de største hits fra Amy Macdonalds første album, som man kunne fornemme, at der også var andre end os, der havde et særligt forhold til.





Noget af det, der gør en god koncert, er sangerens/bandets kontakt til publikum. Vi har været til koncerter med skøn musik, men hvor oplevelsen bare ikke hævede sig betydeligt over at smide skiven på derhjemme, fordi der bare ikke var nogen kontakt. Det er superærgerligt, for det gør bare en kæmpe forskel.
Vi blev heldigvis ikke skuffede til koncerten med Amy Macdonald, for hun havde gennemgående en god kontakt til publikum, uden at det blev til lange taler fra scenen, men hun åbnede tilpas meget op til, at man fik et indtryk af, hvem der er bag de sange, vi har hørt så meget gennem årene.





En stor del af de ting, Amy fortalte fra scenen, var i relation til de sange, der blev spillet den aften. Den tilgang kan jeg rigtig godt lide, da det giver mere mening til sangene, så man forstår dem på et helt nyt plan. Til sangen "4th of July" fra Amys tredje album, "Life in a Beutiful Light", fortalte hun, hvordan hun som barn havde holdt ferier med sine forældre i USA, og hun havde forelsket sit i landet, hvilket var baggrunden for den kærlighedssang, som "4th of July" er.





Amy tilføjede dog til fortællingen om sin kærlighed til USA, at ting har ændret sig i USA nu (med USA's nye regering med Donald Trump i spidsen), så de (eller i hvert fald Trump) - med hendes egne ord - "don't deserve our love song".
Den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, fik til gengæld masser af varme ord med på vejen. Hende er man stolt af i Skotland. Udtalelsen er ikke overraskende, da Amy Macdonald er tilhænger af skotsk uafhængighed (af Storbritannien).

I det hele taget skinner den skotske nationalstolthed igennem i både sange og det, Amy deler med publikum. Som dansker kan det måske være svært at sætte sig ind i den store fædrelandskærlighed, som også ses hos amerikanerne, men jeg tror, det skal ses i konteksten af, hvor meget netop den type lande har måttet kæmpe for at få deres uafhængighed. Skotland er der ikke endnu, men de har en tydelig selvbevidsthed om sig selv som en slags selvstændig nation inden for UK. Herhjemme har vi ikke selv været under samme pres udefra.





Følger man Amy Macdonald på Twitter, ved man også, at noget andet, hun er meget stolt af, er skotsk fodbold. Hun er stor fodboldfan, hvilket man mærker i flere af hendes sange. På scenen fortalte hun, hvordan hun skrev sangen "Pride" fra "Life in a Beautiful Light"-albummet, efter hun havde stået til en fodboldkamp på det skotske nationalstadium og sunget den skotske nationalsang. Den stolthed, hun følte over at have fået lov til det, og hele oplevelsen undervejs er temaet for teksten i sangen.





Blandt sangene fra Amys efterhånden halvstore bagkatalog, blev der til koncerten også spillet "Youth of Today" fra hendes første album, "This is the Life". Sangen indeholder en form for ungdomsoprør mod en ældre generation, der synes at have en bestemt negativ tilgang til ungdommen. Fra scenen kunne Amy fortælle, at hun skrev sangen, da hun var bare 15 år gammel, og også det ligesom var en slags oprør, som måske lyder mere voldsomt, end det var ment. Men sådan er det at være 15 år gammel, husker jeg. Alting føles meget intenst i den alder, og den sang afspejler det rigtig fint.





Når man lytter til Amys musik, er det tydeligt, at hun lægger meget af sig selv i den. Hun fortæller om ting, som betyder noget i hendes liv og ting, der har gjort indtryk, og det nye album er ingen undtagelse. Man fornemmer, at der er sket en del med hende siden det forrige album, som udkom i 2012. Christian bemærkede også, at der er sket en del med hende selv, siden han for 9 år siden stod der foran scenen og så hende sidste gang. Dengang var hun kun 21 år og ret ny på de større scener, og nu, 9 år senere, er hun blevet voksen. På trods af hendes unge alder har der dog altid været store nuancer og følelser i hendes sangtekster, og al den personlighed, hun lægger i sin musik, er en af grundene til, at jeg holder så meget af den. Fordi man kan mærke personen bag og for en del sanges vedkommende også relatere og mærke musikken og følelserne inde i en selv. Det er for mig nogle af de ting, der er grundlaget for god musik.





Jeg er sikker på, at Amy Macdonald også har et lignende forhold til særlige musiknumre i sit eget liv. Da hun var bare 12 år gammel så hun Travis på scenen til en festival og blev så inspireret af et af deres numre, at hun købte en nodebog med Travis' musik og lærte sig selv at spille guitar. Man fornemmer også, at hun har en særlig forkærlighed for Bruce Springsteen, som hun har lavet covernumre af til to af sine fire albums, heraf nummeret "I'm on Fire" på sit seneste album, "Under Stars".

På vores aften med Amy blev vi også forkælet med et covernummer, der dog hverken var af Travis eller Springsteen. Det var "Listen to the Music" af The Doobie Brothers, en klassiker fra 1972, godt med gang i. Publikum blev opfordret til at synge med på omkvædet, som så simpelt lyder det samme som sangtitlen "listen to the music", og der blev skrålet godt med.





Til Amys sidste show i Store Vega i 2008 var det dog en anden, mere stille sang, hun lavede et cover af, nemlig Leonard Cohens "Hallelujah", hvilket er noget, som gjorde stort indtryk på Christian dengang. Denne aften kom hun dog også selv på scenen til et af de i alt fire ekstranumre bare med sin egen guitar og spillede en af de mere stille sange fra sit nye album. Der er bare noget særligt intimt over at stå og lytte til den inderste kerne musikken, båret af kun en stemme og en guitar.




Det var helt sikkert en kæmpe oplevelse at se Amy Macdonald i Store Vega den aften, ikke mindst for mig, der ikke har haft den oplevelse før. Der er noget helt særligt ved at opleve en koncert med musik, som man har hørt igen og igen og kan alle sangteksterne til. Og så endda så tæt på, som vi kom den aften. Det er en aften, jeg aldrig vil glemme.

Forhåbentlig går der ikke lige så mange år, før hun vender tilbage til Danmark, for hun lovede selv, at der i hvert fald ikke ville gå 9 år igen. Det har været en lang ventetid, men aftenen var helt sikkert det værd!





I løbet af dagen op til koncerten havde Amy været en tur ude og gå i København og bemærkede, hvor smukt et sted, det er, vi bor. Hun opfordrede os til også at komme og besøge hendes hjemegn, Skotland, som også er et utroligt smukt sted.

Den skotske lyd og sjæl, som fylder en del af Amys sange, har helt sikkert også været grunden til, at flere kom for at opleve koncerten den aften. Da vi skulle have vores overtøj efter koncerten sammen med tusinder af andre mennesker, stødte vi i hvert fald på en gruppe mænd i kilt (som jeg mistænker, var dem, der råbte under koncerten, at de var kommet for at opleve "Scottishness" (sagt med tyk, skotsk accent), hvortil Amy svarede, at hun håbede, at de ville få det i fuldt mål.

Derudover mødte vi også et ægtepar, der havde deres søn med til koncerten. De havde forelsket sig i Skotland, efter de havde holdt deres bryllupsrejse i landet, og jeg tænker, at det måske er den vej, de har lært Amy Macdonald at kende.

Man behøver dog ikke have noget særligt forhold til Skotland, for at blive rørt af Amy Macdonalds musik. Som jeg skrev i starten af indlægget, har hendes musik særlig betydning for Christian og mig. Den har været en del af forløbet, da jeg forelskede mig i ham, og efterfølgende er jeg blevet ved med at blive forelsket i musikken, for den har en helt særlig sjæl og energi, som jeg elsker.




Skulle I endnu ikke kende Amy Macdonads musik, får I her en lille teaser på et af de rigtig gode numre fra hendes nye album, "Under Stars", nemlig sangen "Dream On". Den indeholder masser af den energi, jeg elsker ved hendes musik.




Afslutningsvis vil jeg lige vende tilbage til opvarmningen den aften, hvilket var den engelske singer-songwriter Newton Faulkner. Ingen af os havde hørt om ham før, og opvarmning er sædvanligvis noget, der ofte bare skal overstås, men aftenens opvarmning var en helt anden oplevelse. Newton kom på scenen alene med sin guitar og sådan en optagelses-dims sat til sit anlæg, så han kunne lave sin egen kanon-agtige musik med guitaren, og så var det ellers bare ham og os. Ud over guitaren havde han også en tromme, han kunne styre med fødderne, men det var det hele. Alligevel var det en særlig oplevelse. Han startede med virkelig at imponere på guitaren, som han var fænomenal med fingerspil på.

Han var rigtig god til at få publikum med, så vi blev hans backup-kor, selvom der ikke kan have været mange, der kendte hans musik, og så skinnede hans humor og personlighed bare rigtig meget igennem i hans kontakt med os. Han havde lært at sige "dette er en sang", hvilket blev, hvordan han præsenterede alle sine sange :D Han spillede sit enmandsorkester stående på et orientalsk tæppe midt på scenen i strømpesokker (han præsenterede os også for sin fod med "dette er en fod" ), hvilket alt i alt gjorde det til en ret speciel, personlig og fantastisk oplevelse.

Newton afsluttede sin opvarmningskoncert med det vildeste enmandscover af Queens "Bohemian Rhapsody", jeg nogensinde har hørt. Det var fantastisk fedt. Jeg har faktisk lige genoplevet det, da jeg ikke kunne lade være at tage en video af oplevelsen. Wow, altså! Ville gerne dele det med jer, men af copyright-årsager kan jeg ikke tillade mig at lægge det på nettet. Kan dog fortælle, at det var ganske fantastisk. Hans egen musik er i øvrigt rigtig behagelig og melodisk musik, perfekt som opvarmning til Amy Macdonald.

Fra scenen havde Newton fortalt, at han ville stå i merchandiseområdet efter koncerten, hvis nogen ville købe nogle af hans albums og have dem signeret. Da det havde været sådan en fantastisk opvarmningskoncert, skulle vi lige forbi og kigge, og der købte vi hans seneste album, som ved et genhør, efter vi kom hjem, overraskede positivt ved at indeholde en del af de numre, han spillede den aften. Vi var henne og hilse på ham og få hans streg på coveret af cd'en, nu vi havde muligheden, og fortælle ham, at han havde været en fantastisk oplevelse den aften.


tirsdag den 7. marts 2017

Frikadeller og kødboller - inspiration til ugens madplan

Frikadeller. Er der noget mere dansk? Tjah? Selvom vi måske anser frikadeller som noget særligt dansk, kan man finde lignende retter i mange forskellige kulturer. Svenskerne har deres kjötbullar, og jeg har tidligere stiftet bekendtskab med köfte, som er en art tyrkisk frikadelle lavet af oksekød. Derudover har italienerne deres kødboller i tomatsovs, som spises til pasta, og så kan man jo ligefrem få en kødløs frikadelle, falafel. Om de kan så kan betegnes som frikadeller, når de ikke indeholder kød, er måske til diskussion. ;) 

Jeg er sikker på, at der findes mange flere typer frikadeller og kødboller, end jeg lige har nævnt her, for det virker til at være en af de retter, der gå igen i rigtig mange lande. 

Hvis vi lige vender næsen hjemad igen til vores egen frikadelle, er den jo en af grundpillerne i dansk traditionel madlavning. Til gengæld er der også tradition for fornyelse af gamle retter med nye generationer, og jeg har selv leget lidt med at udvikle lidt på de traditionelle frikadeller. Sådan står man på en måde med det ene ben begravet i tradition, mens det andet er på vej mod fornyelse, og det kan jeg egentlig godt lide. At have noget af det gamle med, når man lavet nye traditioner :)

På den måde, når man kan relatere en ny ret til noget, man kender (f.eks. når jeg skriver "en art tyrkisk frikadelle" ovenfor), så bliver det nye pludseligt heller ikke så farligt at kaste sig ud i :)

Jeg har gennem tiden postet lidt forskellige opskrifter på frikadeller og kødboller her på bloggen, og herunder vil du kunne se en lille samling af de bedste opskrifter og forslag til, hvordan de kan serveres. Tryk på overskrifterne for at se frikadelleopskrifterne. Forslag til tilbehør finder du links til under den enkelte frikadelle.


Traditionelle frikadeller

Min udgave af traditionelle frikadeller. Smagfulde og spændstige, som en god frikadelle skal være. Jeg tilsætter gerne allehånde, da det giver god smag, men det kan udelades, hvis du absolut ikke bryder dig om det. Det er også opskriften, som mine andre variationer af frikadeller bygger på. Her tilsætter jeg bare lidt andet fyld og krydderier :)

Vi spiser frikadeller til meget, men de passer rigtig godt til kartofler og persillesovs. Opskriften på persillesovsen kan du se her: Frikadeller med kartofler og persillesovs Derudover er de jo obligatoriske til julefrokoster og andre frokostborde, hvor de spises lune med rødkål på rugbrød. Og så smager de skønt i en frikadelleburger også. Smør en god bolle med lidt salatmayonnaise, tilføj sprød salat, skiver af frikadelle og slut af med agurkesalat og rødkål. Mums, det er godt! Ønsker man bollen lidt sundere, kan jeg anbefale, at man bager mine gode gulerodsboller, da de er helt fine til frikadeller :) Opskrift her: Gulerodsboller.

Sidst men ikke mindst er frikadeller jo også en del af det faste makkerpar bag en af de mest populære typer natmad, man ofte får serveret til større fester, nemlig frikadeller med kold kartoffelsalat. Min mors opskrift på kold kartoffelsalat er fantastisk, og jeg genskabte den for et par år siden, efter opskriften var gået tabt. Den er noget mindre fed end den, man køber, og smager bedst lavet med nye kartofler, så det er noget, vi oftest får i sommerperioden herhjemme. Opskriften kan du se her: Mors hjemmelavede kartoffelsalat med dild

Frikadeller med kartofler og persillesovs. Nemt og lækkert.

Gulerodsboller.

Hjemmelavet kartoffelsalat.




Græske frikadeller

Min variation over den gode, gamle delle, krydret med græskinspireret fyld. Fetaen gør frikadellerne ekstra saftige, og de får en mere krydret og spændende smag med hvidløg og persille. Smager skønt til vandmelonsalat og grøntsagsspyd! Opskriften på både spyd og salat ligger i samme opskrift som de græske frikadeller Græske frikadeller med grøntsagsspyd og vandmelonsalat.

Frikadeller af denne type med hvidløg smager også skønt til ratatouille, som er noget, vi har fået rigtig tit herhjemme. Jeg laver det gerne i ovnen, og det er virkelig nemt. Tilføj evt. lidt cherrytomater i både, hvis du synes. Opskriften på ratatouille kan ses her: Ovnbagt ratatouille.

Græske frikadeller med feta.

Grøntsagsspyd.

Vandmelonsalat.

Ovnbagt ratatouille.



Tyrkiske köfte

Köfte er en kødbolle af oksekød (nogle laver dem dog også med lammekød eller en blanding), jeg i sin tid stødte på, da jeg var ude at spise på en tyrkisk restaurant for mange år siden, og de smagte så godt, at jeg på et tidspunkt fik lyst til at prøve at lave dem selv. Det her er mit bud på köfte, som vi både har spist til traditionel dansk kartoffelsalat - opskriften på kartoffelsalaten fik du ovenfor, men ofte er de også røget i pitabrød. Det smager skønt! Opskrift på pitabrød finder du i samme indlæg som köfterne Nemme, hjemmebagte pitabrød med köfte. Brug også gerne köfte på buffetbordet, da de indeholder lidt ekstra smag og har en lidt anden konsistens end de traditionelle danske frikadeller :)

Köfte smager også rigtig godt til forskellige risretter, så dem får du også lige et par forslag på. Begge risretter er noget, jeg plejer at servere til kylling (som det ses på billederne), men ris passer rigtig godt til köfte, og de krydrede köfte vil komplementere risretterne godt. 

Den første risret, jeg vil nævne her, er couscoussalat. Det er en lun rissalat med couscous, og den er relativt mild i smagen, så det er godt at få lidt indspark fra de krydrede köfte. Når jeg laver den til kylling, tilføjer jeg honningristede cashewnødder, men dem ville jeg udelade til köfterne. De smager dog supergodt, så lav dem evt. til en aftensnack til senere ;)

Den anden risret er der mere spark i. Det er krydrede tomatris, der dog ikke er superstærke, så de fleste kan sagtens være med her. Men de har en lille smule skarphed fra den søde chilisauce, og det giver et fint modspil til de krydderierne i köfterne.

Server begge risretter med godt brød til, f.eks. koldhævede flutes, som er ultranemme at lave, da dejen bare lige skal trækkes til flutes efter koldhævningen, uden man skal gøre mere ved det. 

Især til tomatrisene passer det godt at servere fladbrød til, som også passer helt perfekt til. Jeg har to typer fladbrød liggende på bloggen. Den første er en type, som man kan bruge til at fylde med kød og grønt, lidt ligesom dem, man kan få hos pizzamanden, uden de dog er helt så tynde. Som det ses på billedet, plejer jeg at fylde dem med mørt kød og grønt, men de passer også udmærket til köfte med ris. Opskriften ligger her: Pandestegte fladbrød.

Den anden type fladbrød er med æg og derfor lidt blødere i konsistensen. De kan spises til rigtig mange forskellige retter. I indlægget, hvor opskriften ligger, har jeg brugt halvdelen af dejen til at lave indbagt mørbrad. Hvis du i stedet bruger hele dejen til fladbrødene, får du 6 stk. ud af det :) Opskriften finder du her: Skønne fladbrød.

Dyp gerne fladbrødene i risene, eller brug dem som en ske til at spise risene med.

Köfte.

Köfte i hjemmebagte pitabrød.

Couscoussalat.

Krydrede tomatris.

Koldhævede flutes.

Pandestegte fladbrød.

Skønne fladbrød (med æg og et drys salt - bagt i ovnen).




Falafel 

Jeg er vokset op på landet med min min mors mad, der primært var solid traditionel, dansk kost, suppleret med klassikere fra Karolines kogebog. Jeg husker ikke, at vi fik pizza derhjemme, før Ninja Turtles gjorde det moderne i slutningen af 80'erne, og fik vi det hjemme, var det altid hjemmelavet. Faktisk var jeg næsten voksen, før jeg smagte en pizzaria-pizza.
Derfor var falafel også virkelig eksotisk for mig, da jeg som teenager fik en kæreste i en større by, hvor falafel og anden arabisk mad var helt normalt lige at snuppe med fra gadehjørnet, når aftensmaden skulle gå lidt hurtigt. Den vandt dog hurtigt min store kærlighed, for det smager jo åndssvagt godt!

Falaflens bløde, krydrede indre omkranses af en lækker, sprød skal, en perfekt kombination, der gør, at selv en stor kødelsker som jeg nemt kan undvære køddelen af mit måltid. De smager allerbedst i pitabrød med masser af lækker salat og en god hvidløgs- eller creme fraiche-dressing, synes jeg. Derfor er der ikke så mange ekstra opskrifter som forslag til tilbehør, ud over pitabrødene, som jeg allerede har givet jeg opskriften på ovenfor. For en god ordens skyld får du den lige her igen, da pitabrød jo er den fødte makker til falaflerne. Nemme, hjemmebagte pitabrød.

Falafel.

Falafel i hjemmebagte pitabrød.



Hermed slutter vores tour de frikadelle :) Det har været en interessant tur, synes jeg - som forfatteren til indlægget - for man genopdager, hvorfor det egentligt var, man i første omgang forelskede sig i frikadellen; frikadeller (herunder både de traditionelle, kødbollerne og dem uden kød) behøver ikke altid være det samme. Selve frikadellen kan varieres i det uendelige med krydderier, fyld og kødet det er (eller ikke er - ) lavet af, men hele måltidet kan lavet om til en helt andet oplevelse, bare man skifter lidt rundt i tilbehøret. Det er da fantastisk, hvis du spørger mig :)

Jeg håber, at min lille samling her kan give lidt inspiration til madplanerne rundt omkring. Jeg ved i hvert fald, at der er flere ting, vi skal have sat på madplanen i løbet af de næste uger :)