onsdag den 28. november 2012

Biksemad som mor lavede den

I søndags, efter vi havde haft gæster til æbleskiver og pakkeleg, skulle aftensmaden være nem. Derfor brugte jeg resterne af den svinekam, vi spiste i lørdags, til at lave biksemad til Christian. Af hensyn til min mave nøjedes jeg med rugbrødsmadder med skiver af stegen, men det var nu også meget godt.

Biksemad er sådan en ret, der egentlig bare skulle være supersimpel, men alligevel har jeg haft svært ved at få den til at smage lige så godt som den, min mor lavede, da jeg var barn. Jeg har prøvet på flere måder, men den manglede ligesom altid et eller andet i smagen. Til sidst fandt jeg ud af, at det er, fordi hun blandede engelsk sauce i biksemaden, før hun serverede den. Og så fik den endelig sin rigtige smag - i min mund :)

Det er oplagt at lave biksemad, når man har rester af kød og kartofler, og det smager jo også rigtig godt. Mængderne i opskriften kan man tilpasse, som man vil. Men jeg planlægger altid biksemad sådan, at vi skal have f.eks. steg dagen før, og så koger jeg ekstra kartofler, så der er nok til biksemaden dagen efter.





Biksemad

Rester af steg (f.eks. svinekam, ribbenssteg eller oksesteg)
Pølser af god kvalitet
Kogte, kolde kartofler (jeg bruger som regel 3/4-1 hel 4-liters frysepose til os to)
2 store løg
Engelsk sauce
Salt og friskkværnet peber

Skær kartoflerne og løg i tern. Brun det sammen i en gryde med lidt margarine eller smør ved jævn varme, til kartoflerne har fået lidt farve og det hele er varmet godt igennem.

Skær kødet i tern og pølserne i mindre stykker. Hvis jeg har meget kød, bruger jeg lidt færre pølser. Man kan selv justere det. Brun det på en pande i lidt margarine eller smør, til kød og pølser har fået farve.

Hæld kød og kartofler sammen. Tilsæt engelsk sauce lidt efter lidt. Smag på det jævnligt og stop, når du synes, der er nok i. Smag til med salt og friskkværnet peber.

Server evt. med et spejlæg, rugbrød og engelsk sauce, ketchup og sennep, eller hvad du nu foretrækker af tilbehør.

Biksemad; ikke verdens smukkeste ret, men det smager supergodt :)

Server evt. med et spejlæg til.



Disclaimer: nedenstående indeholder for nogle måske lidt "too much information", når det kommer til katte og deres toiletvaner. Så spring det over, hvis du ikke har lyst til at læse med.


Synes, tingene crasher lidt om ørerne på os for tiden. I sidste uge opdagede vi, at Ozzy havde frisk blod, når han havde været i kattebakken og lave stort. Det var et kæmpe chok for os, og vi var meget bekymrede. Da jeg snakkede med en dyrlæge dagen efter, mente hun, at vi skulle se tiden an og vi skulle holde øje med ham. Vi holdt ham inde en uges tid og prøvede at holde øje. Troede egentlig, at det var bedre i går morges, da der ingen tegn på blod var, men om formiddagen var han en tur i bakken og smed en kæmpe klat blod :(

Så jeg måtte have fat i Christians forældre for at køre mig på dyrehospitalet med Ozzy. Dyrlægen kunne umiddelbart ikke mærke noget på ham hverken udenpå eller indeni (temmelig ubehagelig oplevelse for Ozzy, den sidste især), og mente, at det kunne være en udposning eller indposning på tarmen, der var irriteret. I første omgang får han nu noget antibiotika, og så håber vi, at det bliver bedre.

Jeg synes, han har været lidt ved siden af sig selv det sidste døgn. Meget puttesyg, og det er han ellers aldrig. I går lå han og sov på min mave en hel time, hvilket han heller aldrig gør. Kan måske tælles på en hånd, hvor mange gange han har været skødekat i de 6 år, jeg har haft ham. Og hans mjauwen virkede også forkert på en måde.

Jeg kan ikke helt greje, om han er anderledes i dag. Han vil gerne være i nærheden, men har ikke mjauwet lige så meget.. Han skal være på de piller i 6 dage, og hvis det ikke bliver bedre med hans mave, skal han have lavet en røntgenundersøgelse med kontrast af sine tarme :( Vi håber sådan, at det ikke kommer til det, for han har været så uendeligt meget igennem, og det er meget traumatisk at skulle afsted i kassen. Han er superfølsom og gemmer sig, hvis han fornemmer, at vi skal nogen steder, for han er bange for, at han skal med og han skal til dyrlægen. Man kan ikke bebrejde ham det efter den store tur med øjenoperationen, han var igennem sidste år. Det var så slemt for ham :(


Nåh men... så er der sådan noget med, at en ulykke kommer sjældent alene. Har lige oplevet, at Putte opførte sig mærkeligt. Han mjauwede på en "forkert" måde og gik rundt i køkkenet lidt trykket mod jorden. Han fik lidt at spise og derefter et tilbud om at komme i bakken (han kan godt lide, at jeg tager låget af den, så det gjorde jeg og gravede bakken, før han gik i). Det undrede mig dog, at han skulle i, for to timer tidligere havde han været i bakken for at lave både det ene og det andet (der begge virkede normalt), og kort forinden hans sære opførsel,, skulle han i bakken igen. Han havde tisset, kunne jeg se, og der var måske også et par pøller, dog med pels i.

Da jeg tog låget af, satte han sig, som når han skal af med stort. Men der kom kun en lille klat slim ud :( Det var ikke rart at se. Og forstår ikke, hvorfor han har sådan en trang til at komme i bakken, når det ellers virker normalt? Ringede til dyrlægen, hvor jeg snakkede med en veterinærsygeplejerske, og hun mente, at vi skulle se tiden an med ham og se, om han kommer i bakken igen og kommer af med noget normalt. Ellers skal vi også have ham afsted.


Det er bare så typisk, at alting lige falder oven i hinanden. Og ikke på en måde, så man kan have kattene afsted samtidig. Det økonomiske betyder ikke ret meget i forhold til, at kattene skal have det bedst muligt. Det er klart det vigtigste for os. Men det er da typisk, at det lige sker, dagen efter jeg har været afsted med Ozzy. Og at det nu ligger oven i hinanden, så der er ekstra meget at bekymre sig for.

Det fylder utroligt meget i hovedet på mig, når de ikke har det godt, og det er også ret angstprovokerende. Kattene betyder alt for mig, og det er rigtig svært, når de ikke har det godt. I nat havde jeg også mareridt om Ozzy, der handlede om, at han var smurt ind i blod efter at være kommet af med noget. Det er simpelthen bare så ubehageligt :(

De skal bare få det godt igen. Snart. De er jo også nødt til at blive holdt inde, mens de skal holdes øje med, og det påvirker deres livskvalitet en del. Og min. Det betyder meget for dem, at de kan komme i haven, og jeg savner at gå derude med dem. Men hylekoncerten vil ingen ende tage, hvis vi lukker dem ud en lille tur nu og de så ikke må komme ud i morgen, og vi kan jo kun holde øje med, hvad de kommer af med, hvis de kun gør det i bakken, så det går desværre bare ikke. Vi må være tålmodige lidt endnu. I hvert fald til næste uge. Håber bare sådan, at alt er meget bedre der. Det skal det bare være. Kan ikke holde ud at tænke på at skulle have Ozzy afsted igen, så bange som han er omkring det :(

Ozzy på sit nye kradsebræt i weekenden. Der var tilbud hos zooplus, så vi fik købt lidt nye senge og ting til kattene.

Putte i den nye seng.

mandag den 26. november 2012

Tidlig julehygge med æbleskiver og pakkeleg


I går havde vi besøg af Christians familie til lidt tidlig julehygge. Som jeg skrev sidst, synes jeg, at december er alt for kort, og jeg når at stresse rigtig meget over det, jeg gerne vil nå, så vi bestemte os for, at man godt kunne tage forskud på julehyggen, selvom der endnu er en uge til december starter. Derfor inviterede vi Christians forældre og hans fætter og kæreste op til lidt æbleskiver i går. Jeg lavede en mægtig portion æbleskiver, synes jeg selv, men de blev alligevel spist op på nær tre, tror jeg. Jeg tog også selv chancen og spiste et par stykker, for selvom min mave er ultrasart, så vil jeg altså have lov. Det hører jo med til julen.



Jeg elsker pakkeleg. Synes simpelthen, det er hyggeligt. Men eftersom jeg aldrig er til nogen julefrokoster efterhånden, får jeg aldrig lov til den slags mere. Derfor spurgte vi, om de havde lyst til, at vi skulle lave lidt pakkeleg, når de kom herop. Det ville de heldigvis gerne, så vi har været lidt rundt for at finde nogle sjove og gode pakker. Den største kamp stod om et skrabelod påklistret en guldbarre. Det er jo spændingsmomentet ved det, vel. At der var en chance for, at det kunne være rigtig meget værd. Det blev Christians mor, der sad med det til sidst, og der var da også gevinst på. Dog kun 10 kr, men lidt har jo også ret :)

I baggrunden kan lige anes et par nisser, jeg var så heldig at vinde i går :)



Æbleskiver (3-4 pers.)

5 dl (300 g) hvedemel
½ tsk salt
2 tsk sukker
1 tsk kardemomme
1 tsk natron
Reven skal af 1 citron
3 æg
4 dl kærnemælk
Fedtstof til bagning (jeg bruger altid palmin)

Denne opskrift har jeg fra Frk. Jensens kogebog. Det er en supergod bog til grundopskrifter, især på de gode, gamle retter som f.eks. æbleskiverne her. De er med lidt revet citronskal, hvilket giver dem lidt friskhed, som jeg synes, klæder dem. De kan godt blive ret tunge, sådan nogle æbleskiver.

I opskriften står der, at den rækker til 4 personer, men det er vist en sandhed med modifikationer. Jeg lavede en dobbelt portion i går (dvs. til 8 personer, hvis man skulle tro opskriften) til os, der var 6 personer, og jeg spiste ikke ret mange selv. Så hvis man har gæster med en god appetit, og det er det primære, der bliver serveret, ville jeg sige, at portionen her rækker til 3 personer.

Bland mel med salt, sukker, kardemomme, natron og citronskal.

Del æggene i blommer og hvider. Vær påpasselig med, at der ikke kommer blomme med i hviderne, ellers kan de ikke piskes stive.

Rør blommerne sammen med kærnemælken og rør det sammen med melblandingen. Rør det klumpfrit, evt. med en håndmikser. Dæk skålen til og stil den i køleskabet i ½ time.

Pisk imens æggehviderne helt stive. Når dejen er klar til at komme ud af køleskabet, vender du forsigtigt hviderne i.

Hæld dejen på en kande. Varm en æbleskivepande op til ca. middelvarme (min stod på 5-6 af 9) og put en god klat palmin i hvert hul. Hæld dej i hvert hul, kun til kanten, så det ikke flyder ud over panden. Vend æbleskiverne med f.eks. en kødnål lidt ad gangen, så de til sidst får en rund facon. Vend den jævnligt, så de ikke bliver for mørke, til de er gennembagt. Det er de, når de slipper kødnålen nemt.

Hold dem evt. varme i en skål i ovnen ved ca. 80 grader.

Skålen var fyldt til kanten :)

Æbleskiverne var luftige og lækre indeni. Mums!


Det var superhyggeligt i går, synes jeg. Og jeg er glad for, at vi nu har fået nået det her, for det var noget, jeg rigtig gerne ville. Det lod også til, at de andre hyggede sig, så det var jo dejligt :)


I dag har jeg fået ringet til mit lægehus for at få svaret på de blodprøver, jeg fik taget for to uger siden. Og det var heldigvis et godt svar, sygeplejersken havde til mig. Mit levertal, ALAT, der var det tal, der har været absolut mest forhøjet - ca. 450 i sommers - var nu nede på 26, så det er jo helt fantastisk. På trods af at jeg jo er startet på p-pillerne igen. Det er netop pga. dem, jeg skal følges med blodprøver, da de er med under mistanken for at påvirke min lever. Senere i denne uge skal jeg have taget blodprøver igen for at se, hvordan det går nu. Inden så længe kan jeg forhåbentlig få lov at starte på smertestillende- og angstmedicin igen, hvis blodprøverne bliver ved med at se pæne ud :)

Jeg fik jo også taget en prøve for at se, om jeg havde nok af min epilepsimedicin i blodet. Og med svaret på den er det slet ikke så sært, at jeg har haft det mærkeligt i hovedet. Den var nemlig faldet fra 16 (for nogle måneder siden, da jeg ikke var på p-piller) til 10, hvilket er den mindste dosis, der ligger inden for det, man skal have i blodet. Så det er ikke så sært, at jeg været bims, når det er faldet så meget. Heldigvis føler jeg, at det har udlignet sig igen, så jeg føler mig mere normal nu og har det bedre, så der skal umiddelbart ikke gøres noget ved det. Ikke så længe jeg har det okay med det. Begynder jeg at få det mærkeligt igen, skal jeg nok omkring en neurolog og sættes op i dosis, men for nu kører tingene, som de skal.

Min læge havde så (naturligvis skulle jeg vel næsten sige) ikke fået sendt henvisningen til en allergiudredning, som han ellers havde lovet mig, kunne sygeplejersken se, så nu måtte hun rykke for den. Æv. Men jeg skal også snakke med overlægen i Hvidovre i næste uge om en videre allergiudredning omkring min mave (det andet handler om noget, jeg reagerer på i munden), da det vist var det sidste, hun kunne se, man kunne undersøge mig for. Ellers er jeg vist mere eller mindre opgivet, uden de kan give mig svar på, hvad der er galt, eller nogen form for behandling for mit problem :( Ikke særligt opløftende.


Mens jeg sad og snakkede med sygeplejersken, kunne jeg godt se, at der var nogle majser, der sad og kiggede ind til mig, men jeg tænkte, at de måske bare var nysgerrige. Men efter kort tid fløj der en blåmajse hen på kanten til vinduet og kiggede på mig, mens den bankede på vinduet! "Så kan du godt lette måsen og komme ud og fylde frø i vores foderautomat" Jeg kan se, at du er derinde!", var det tydeligt, at den sagde. Det har jeg dælme aldrig oplevet før. Så da jeg var færdig med at snakke i telefon, gik jeg ud med frø til automaten og fuglehuset.

Det er nu absolut ikke, fordi de lider nogen nød. Det er ikke så koldt endnu, og der er bær på buskene, tonsvis af æbler i højbedet til dem og stadig en kæmpe fedtkugle på grenene i busken foran vinduet. Men de ved jo lige, hvad de helst vil have, de kræ ;)


Der er kamp om de bedste pladser ved foderautomaten.

En fornuftig majse holder sig til fedtkuglen, til der er bedre plads ved foderautomaten.

I mellemtiden i stuen... ...blev der "klapret tænder" og miffet af fuglene.

mandag den 19. november 2012

Decemberstress før december

Jeg havde egentlig troet, at mit første indlæg om jul i år skulle være sådan et glædeligt og positivt et, for jeg glæder mig simpelthen så utrolig meget til december og jul i år. Jeg blev snydt for halvdelen af julemåneden og i det hele taget for juleglæden sidste år, fordi jeg lå indlagt med psycho smerter fra slutningen af november til midten af december sidste år.

Jeg er derfor gået i totalt Gertrud Sand-mode i år, og kaster mig frådende over alle de skønne juleting, jeg har fundet i butikkerne, så vi har allerede fået købt en del nyt hjem, bl.a. nye kravlenisser og jeg ved ikke hvor mange kalenderlys (hvor mange har man egentlig brug for??).

Men det her indlæg handler ikke om den der ekstra juleglæde men om det, der desværre også følger med. I hvert fald for mig. Og det er stressen. Jeg prøver at lade være med at tænke på det, men det er næsten uundgåeligt, for det er jo en realitet, når vi kommer ind i december. Og den stress ødelægger julemåneden ret meget for mig.
Jeg er utrolig stressfølsom, og jeg bliver meget udmattet af at være sammen med andre mennesker. Derfor er det vigtigt for mig, at der ikke sker alt for meget hele tiden. Oftest er det rigeligt for mig, hvis vi har én social ting i løbet af en måned, og december er bare overspækket med ting, vi skal nå, især sociale ting.

Indtil videre står der på programmet: en tur til Hvidovre hospital (samtale med overlægen), mindst en tur til egen læge (vaccination og måske skal jeg også have en tid til at snakke om at blive kørt ind i mine smertestillende medicin igen), en tur i Tivoli (plejer vi, og vi har også årsdag i december - 3 år i år - så der plejer vi at tage i Tivoli), Christians fætters kærestes fødselsdag, Christians mors fødselsdag, julegaveshopping (måske flere dage), en tur til Jylland for at bytte gaver, og jeg havde også håbet på lidt familiehygge med Christians familie med æbleskiver og sådan. Og så er der jo også juleaften, som vi holder her hos os (dog kun Christians forældre og os umiddelbart).

Jeg kan næsten ikke rumme det. At der skal ske så meget. Sidder lige nu og har panikanfald på panikanfald og føler, at jeg slet ikke kan få luft. Det er bare alt for meget for mig at skulle alt det, også selvom det er noget, jeg rent faktisk gerne vil. Men min psyke kan bare ikke følge med til det tempo. Forstår heller ikke, hvorfor der skal presses så meget ind i så få dage. Men jeg har virkelig svært ved at se, hvordan man skulle kan skære ned på det til et niveau, hvor jeg kan være med.
Jeg er bare rigtig ked af at have det sådan her, for jeg glæder mig sådan til december, og jeg elsker en tur i Tivoli for at se deres julehygge, og det bliver også rart at komme hjem til Jylland igen og de andre ting, vi skal, men jeg kan bare ikke klare, at der skal ske så meget :(

Er allerede topstresset, og vi er ikke engang i december endnu. Hvordan skal det da ikke ende? :( Er så bange for at blive syg af stress, for det kan betyde en nedtur for mig, der kan være måneder om at gå over. En lang periode, hvor jeg bare intet kan. Og mit fysiske helbred kan heller ikke tåle stress, så det bider sig selv i halen, fordi jeg stresser pga. angsten for at blive så stresset, at jeg bliver syg af det.

Puh. Må vist prøve at trække vejret lidt mere roligt og lave noget andet, så jeg forhåbentlig glemmer al decemberstressen bare for en stund. Måske skulle jeg tage kameraet lidt frem, det er en god adspredelse. I hvert fald hvis jeg ikke prøver at være overambitiøs med de motiver, jeg gerne vil fange billeder af...
Christian har nogle feriedage, han kan tage af, hvis det bliver nødvendigt, så måske kan det hjælpe lidt på mængden af stress. Det håber vi i hvert fald. Det er bare så uretfærdigt at man skal få det så dårligt af noget, man er så glad for. Æv. :(

lørdag den 17. november 2012

Langtidshævet brød med ølandshvede og durum

I går aftes havde vi Christians forældre oppe til en kop kaffe, og derfor bagte jeg et godt brød, som vi kunne servere til. Jeg har stadig noget ølandshvedemel tilbage, så jeg tænkte, at jeg ville lave et brød med den lette grove smag, som ølandshveden tilføjer et brød, men da jeg ikke gik efter et decideret ølandshvedebrød, men gerne ville have lidt mere bid i brødet, tilsatte jeg durummel til dejen også. Resultatet blev et lækkert, saftigt brød, som næsten blev spist op i går :)




Langtidshævet brød med ølandshvede og durum (1 stk.)

5 g gær
3½ dl lunkent vand
10 g havsalt
150 g durummel
Ca. 300 g ølandshvedemel (evt. en smule mere)

Rør gæren ud i vandet og rør salt i. Tilsæt durummel og ølandshvedemel, og ælt dejen godt på din køkkenmaskine. Har du ikke en køkkenmaskine, rører du først durummelet i og tilsætter derefter ølandshvedemelet lidt ad gangen, til du har en sammenhængende dej. Den må godt klistre lidt, men ikke så den er umulig at få af fingrene. I begge tilfælde skal dejen æltes meget grundigt, til den er glat og smidig.

Lad dejen hæve lunt og tildækket i 2 timer.

Slå luften ud af dejen. Brug evt. en smule mere mel, som du kan ælte ind i dejen, så den er til at arbejde med, men ikke for meget. Form dejen til et brød. Læg brødet på en melet bagespade og lad det efterhæve tildækket i 2-3 timer, til det er dobbelt så stort.
Hvis du ikke har en bagespade og bagesten, kan du lade brødet efterhæve på et stykke bagepapir, som du efterfølgende flytter over på en bageplade, der er blevet varmet godt op i ovnen. På den måde bliver dit brød noget højere.

Sæt bagestenen ind på en af de nederste ribber i ovnen (ikke helt nederst) og tænd for ovnen på 220 grader. Når ovnen er varm og bagestenen er varmet op (min skal have 5-10 min. længere, når ovnen er varmet op), føres brødet forsigtigt over på den varme sten. Jeg bruger en lang palet, som jeg forsigtigt lirker brødet over på stenen med.
Bruger du en bageplade, skal den varmes op med ovnen ligesom stenen. Når ovnen er varm, flytter du forsigtigt brødet over på pladen. Dog skal du være opmærksom på, at en plade nemmere branker et brød under bunden, så du skal holde godt øje med dit brød, hvis du bager på denne måde.

Bag brødet i ca. 15. minutter eller til det er brunt ovenpå og lyder hult, når du banker det under bunden. Lad det køle lidt af, før du serverer det.


Det færdige brød afkøler på en rist.

Den lækre krumme :)



I går var min fars kæreste Marianne på sygehuset for at blive scannet, vist hovedet bl.a., og så vidt jeg kunne forstå på min fars beskeder, havde de ikke fundet noget galt med hendes hoved, så det er jo en stor lettelse. Svaret på andre undersøgelser kommer først i slutningen af måneden, så vi krydser alt det, vi kan for, at alt er, som det skal være, eller det i hvert fald ikke er noget alvorligt, der får hende til at besvime.


Jeg var også selv til lægen i torsdags, hvor jeg skulle have taget blodprøver for at se, om p-pillerne har påvirket min lever. Desværre må jeg være tålmodig med svaret, for min læge er der (igen!) ikke i hele næste uge, hvilket betyder, at lægehuset er lukket. Så jeg får først svar på mandag om en uge. Samme uge som jeg skal have taget nye prøver. Det er ikke ret lang tid siden (ikke over en måned, tror jeg), de havde en hel uge lukket sidst - efterårsferie - så det må jo være tid til ferie igen (ironi kan være anvendt). Synes, det er træls, at det er lukket så tit, og de er så svære at komme i kontakt med. I mit gamle lægehus var der flere læger, og jeg kan ikke huske, at de har måttet lukke ret tit. Jeg tror faktisk også, der er flere læger tilknyttet hernede, om ikke andet så nogle i uddannelse, men når min læge ikke er der, så lukker det hele :|


Endelig weekend igen. Det var nu ret rart. Synes, det er alt for hurtigt overstået, og man er tilbage i hverdagen igen. I dag har jeg været i døgnposten og hente en pakke til Christians adventskalender, der var ankommet i formiddag, og så har jeg kogt noget mere æblemarmelade af de æbler, jeg havde tilbage. Jeg kogte en stor portion, så jeg ville få to glas, men jeg tror, jeg skal bruge mindre vand, hvis jeg engang igen vil lave en dobbelt portion. I hvert fald synes jeg, den blev lidt tynd, så jeg skummede den tynde æblesovs af toppen, før marmeladen blev hældt på glas. Så jeg er lidt spændt på, om marmeladen bliver stiv nok, når den engang er afkølet. Det må komme an på en prøve.

Ellers har vi været med kattene i haven lidt i eftermiddag, og Christian har lavet lidt udenfor. Lige nu er han ved at skifte vand i akvariet, mens jeg laver mad (og blogger). Vi har heldigvis ikke de vilde planer den her weekend, så vi kan forhåbentlig bare få slappet lidt af. Kattene har taget forsmag på afslapningen (katte er virkelig mestre i afslapning ;)), for lige nu ligger de og slår mave efter at have guffet en portionspose med kød i sovs, da de kom ind.
Jeg slutter af med lidt billeder fra i går, da jeg var med dem i haven. Fik nogle majestætiske billeder af Ozzy derude. Dem er jeg ret glad for :)

Phoebe i æbletræet.

Putte.

Og Ozzy-missen :)


onsdag den 14. november 2012

Sigtebrød

I går bagte jeg et sigtebrød, så vi endelig kunne få smagt den æblemarmelade, jeg lavede for nylig. Brødet er lavet ud fra Rikke Grybergs opskrift (fra Byens bedste brød og kager), men lige som sidst, jeg bagte brød efter hendes opskrifter, passer melmængderne ikke. Sidst var der for lidt mel i, så dejen slet ikke blev sammenhængende, og denne gang er der for meget. I hvert fald i forhold til hvordan jeg bager.

Brød har en tendens til at blive meget bastant og tørt, hvis man overmætter dejen med mel, og efter sidste gang med en opskrift på brød fra den her bog, så jeg mig lidt bedre for denne gang. Jeg lavede halv portion af opskriften, da vi kun skulle have ét brød, så til brødet skulle bruges 2 dl vand. Ud fra mine erfaringer med Meyers Bageri ved jeg, at der skal ca. 150 g mel i pr. dl væske i dejen. Derfor var de angivne 375 g mel i opskriften jo alt for meget. Jeg valgte derfor først at røre den angivne mængde sigtemel i (175g) og derefter 125 g hvedemel, for så var jeg ligesom oppe på de 300 g, som er det, der er en generel vejledning for 2 dl væske.

Dejen var stadig klistret, så jeg tilføjede 20 g ekstra mel, hvilket var rigeligt, så når du laver dit eget brød, så prøv først at tilføje 125 g hvedemel og derefter meget lidt adgangen, kun lige til dejen slipper.

Resultatet blev rigtig godt, faktisk. Krummen blev saftig og lækker og rigtig luftig, og smagen var også rigtig god. Jeg må indrømme, at jeg undrer mig noget over fremgangsmåden i hendes opskrift; at brødet skal hæve i tre timer, når der er så stor en mængde gær i (en dobbelt så stor mængde gær som i et tilsvarende brød fra Meyers Bageri), og så metoden om at varme ovnen op og så slukke for den og bage med damp for at løfte brødet. Jeg synes, det er lidt unødvendigt besværligt, for man kunne have gjort det nemmere for sig selv ved bare at have smidt brødet ind på en bagesten, for det ville nemt have gjort, at brødet ville rejse sig (brød splatter nemt lidt ud - eller flyder ud - når det skal hæve længe) og blev sprødt og lækkert.

Men metoden virkede jo, så der er ikke så meget mere at sige til det. Ud over at det altså virker unødvendigt besværligt. Men det er en ok måde at bage på, hvis man ikke har nogen bagesten.

Nåh, nok om alle tankerne omkring det her brød. Lækkert blev det i hvert fald, og det så sådan her ud :)





Sigtebrød (1 stk)
12 g gær
2 dl lunkent vand
1 tsk salt
½ spsk honning
175 g sigtemel
Ca. 145 g italiensk hvedemel (tipo 00 - eller brug almindeligt hvedemel, hvis du ikke har andet)

Rør gæren ud i vandet og rør sammen med salt og honning. Tilsæt sigtemelet og 125 g af det italienske hvedemel. Ælt det godt sammen. Tilsæt herefter lidt mere hvedemel meget lidt ad gangen, og kun lige til dejen slipper skålen (hvis du bruger en røremaskine - ellers til dejen ikke hænger alt for meget ved i fingrene).
Ælt dejen grundigt, til den er blank og modellervoksagtig.

Lad dejen forhæve lunt og tildækket i 30 minutter.

Slå luften ud af dejen og form den til et brød. Læg brødet på en bageplade med bagepapir, og lad den efterhæve tildækket til dobbeltstørrelse, ca. 3 timer.

Sæt en bradepande i bunden af ovnen og tænd på 250 grader. Når ovnen er varm, sættes brødet ind midt i ovnen. Hæld et glas koldt vand i bradepanden og luk ovnlågen med det samme, så dampen ikke lukkes ud. Sluk for ovnen i 5 minutter og tænd derefter på 200 grader. Bag brødet ca. 30 minutter i alt, til det er gyldent ovenpå. Er du i tvivl, om det er gennembagt, så prøv at tage det ud og bank det under bunden. Hvis det lyder hult, er det gennembagt :) Mit fik 30 minutter præcist.

Det er et godt brød, som jeg ret sikkert skal bage igen. :)

Det færdige brød køler af på en rist.

Den lækre krumme.



Nu er det snart ved at være tid til at få taget blodprøver igen, efter jeg har været på de nye piller i 14 dage. Jeg er noget spændt på resultatet. Synes, jeg har været lidt øm om leveren ind imellem, men det er jo svært at sige, om pillerne har påvirket den, før man ser prøvesvarene.

Det har virkelig holdt hårdt med at starte op på de her piller. De påvirker min almentilstand temmelig meget, nok især fordi de går ind og påvirker min epilepsimedicin. Men jeg tror, at den værste kvalme er overstået. Der er stadig lidt, men slet ikke så meget som i sidste uge, og det er heller ikke hver dag, jeg er bims og rundt på gulvet. Heldigvis! Men jeg regner alligevel med at bede sygeplejersken om at tjekke mængden af min epilepsimedicin i blodet og måske også mit blodtryk, for jeg vil gerne være sikker på, at alt er, som det skal være. Hvis jeg har for lidt epilepsimedicin i blodet, risikerer jeg nemlig epileptiske anfald, og dem vil jeg virkelig gerne undvære, især da jeg snart har været anfaldsfri i 13 år. Men nu må vi se, hvad prøverne siger. Er i hvert fald meget spændt.


Jeg fik en mail fra min far den anden dag. Hans kæreste, Marianne, har igen været faldet om (hun besvimede bag rattet, sidst de kørte hjem herfra, som nogle måske kan huske, jeg har fortalt om), denne gang dog hjemme i sit køkken. Det var da noget af et chok at få at vide. Og min far var naturligvis blevet noget bange. Hvilket man virkelig godt forstår. Men den her gang bliver hun undersøgt mere grundigt end sidst, og det er vi glade for. Hun skal vist have en scanning af hovedet i dag, så vi krydser fingre for, at alt er, som det skal være. Vi håber, at de snart kan finde årsagen til hendes falden om og hjælpe hende, så hun kan komme til at køre bil igen, for hun arbejder langt væk hjemmefra og bor på landet, så det er noget besværligt for hende at komme på arbejde. Og i det hele taget slippe for pludseligt at besvime. Så vi håber det bedste for hende.


I går var det slut med æblerne fra haven. Jeg har fået samlet de flere hundrede æbler sammen, der lå under æbletræet, og smidt dem i vores nedlagte højbed (hvor vi samler haveaffald i den ende, der ikke "tilhører" kattene). Græsplænen har ikke godt af, at de ligger der og går i forrådnelse, og jeg får ikke lige brugt så mange æbler. Jeg har taget lidt flere fra til mere marmelade (den smagte i øvrigt skønt på brødet i går!), og dem har jeg stående i en pose udenfor, så de kan holde sig. Så må vi se, om jeg får samlet energien til at få brugt dem.

I dag skal jeg vist have vasket noget tøj. Føler mig håbløst bagud med nogle af de huslige ting herhjemme, efter jeg var slået ud af min kvalme og svimmelhed i sidste uge, for jeg fik ikke lavet så meget, som jeg plejer. Så jeg må prøve at komme lidt efter det nu.

mandag den 12. november 2012

Traditionel andesteg med æbler og svesker

Denne weekend har det været Mortens aften, hvilket er en fantastisk undskyldning for at smovse i lækker andesteg og øve færdighederne i at tilberede juleanden, så det gjorde vi i går :)

Da min mor døde for 8 år siden, da jeg var 22 år gammel, tog jeg det på mine skuldre at samle familien til at holde jul hos os (min daværende kæreste og mig), for det var bare så vigtigt for mig at holde fast i traditionerne især der, hvor vi havde mest brug for det. Men jeg havde aldrig prøvet at lave and før, og var i det hele taget ikke superrutineret i et køkken. Så Mortens aften var en god anledning for at øve sig i at lave juleanden. Efter at have konfereret med et par mere rutinerede damer og nogle forskellige kogebøger fandt jeg frem til en metode, jeg har brugt lige siden, og som giver den mest saftige and og lækre sovs. Så skulle der sidde nogen derude, der har brug for en guide til at komme i gang, kan I følge nedenstående opskrift på "and for dummies" (sagt med et kærligt glimt i øjet - det bliver vist ikke nemmere ;)).

Sådan så min tallerken ud i går. Jeg elskede muligheden for at få lov til at spise lidt franske kartofler (og menu chips, som vi også havde købt) til, da jeg stort set aldrig spiser sådan noget af hensyn til min mave. Jeg savner det utrolig meget, for det har altid været min store last. Så jeg nød det utroligt meget i går sammen med den superlækre andesteg og sovs.




Traditionel andesteg med æbler og svesker (ca. 4 personer)

1 stor and, ca. 3 kg (til de kødglade. Vores var en 3 kgs fritgående and, som vi spiser over to dage)
3-4 æbler (jeg bruger oftest royal gala, men de fleste æbler kan bruges)
Svesker (jeg brugte en bøtte sunsweet svesker, men mærket er ligegyldigt. En pose eller halvanden passer mængdemæssigt, tror jeg)
Salt og peber
Kødnåle
Lidt vand

Tilbehør:
Kogte kartofler
Brune kartofler
Rødkål
Franske kartofler og/eller menu chips

Andesovs:
Væsken fra anden
Madkulør
Mel
Vand
Salt
Evt. et nip sukker

Tænd ovnen på 160 grader. Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær i både.

Fjern indmad (posen, der ofte ligger inde i anden) og evt. rester af indmad fra anden. Skyl den indeni og udenpå. Tjek, om der sidder lidt fjer tilbage på anden, for så skal de fjernes. Der kan godt sidde lidt stubbe. Tør anden af indeni og udenpå.

I andens hale sidder bitre kirtler, så man kan vælge at skære den af, før anden kommer i ovnen. Bare undlad at skære for meget af, da det så kan være svært at lukke anden med kødnålene i bunden. Alternativt kan man vente med at skære halen af, til efter den er stegt færdigt. Det er nemlig lidt nemmere at lukke anden med kødnåle, hvis den stadig sidder på. Under alle omstændigheder vil jeg i hvert fald ikke anbefale at servere den sammen med den færdige and.

Gnid anden indvendigt med salt og lidt peber. Luk skindet ved halsen med en kødnål eller to. Fyld anden med æblebåde og svesker, til den er helt stoppet ud. Slut af med at lukke anden i bunden med kødnåle, så fyldet er lukket godt inde. Gnid anden udenpå med salt og peber.

Læg anden i et ovnfast fad, der er lidt større end anden, med brystet nedad (når jeg steger to ænder på én gang, som jeg ofte gør til jul, lægger jeg dem bare i ovnens store bradepande). Hæld lidt vand i bunden. Der skal ikke så meget til, for anden vil selv afgive en del saft under stegningen, men nok til at væsken ikke brænder på/fordamper undervejs. Put så meget vand i, at bunden næsten er dækket.


Sæt anden i ovnen på nederste ribbe og brun den i 45 minutter. Tag derefter anden ud og vend den om (udgå så vidt muligt at stikke hul i anden, hvis du bruger noget skarpt at vende med, f.eks. gafler). Giv den evt. et ekstra drys salt ovenpå og sæt den så ind igen, stadig på nederste ribbe.

Steg nu anden, til den er gylden udenpå. Normalt siger man vist 40 min. pr kg. Men det tager knap 4 timer, når jeg laver en and, fra den er i ovnen, til vi sætter tænderne i den. Vil tro, den ca. er i ovnen 3½ time (for en and på min. 3 kg). Jeg vurderer det kun ud fra farven på den. Vil man give den mindre, anbefaler jeg, at man bruge et stegetermometer for at tjekke i bryst og lår, om den er gennemstegt (79 grader).
Du kan spæde til lidt undervejs med vand, hvis væsken i fadet er ved at fordampe. Det plejer dog aldrig at være et problem,da anden afgiver meget fedt og sky.

Laver man and, som jeg gør til jul, altså dagen før, steger jeg dem næsten færdigt. Dvs. at jeg tager dem ud, før de er helt færdige, og pakker dem godt ind og lægger dem i køleskabet til næste dag. Der parterer jeg dem og pensler dem med andefedt, og så bliver det lunet ved 180 grader, til de har fået farve på skindet. Det tager ikke så lang tid, måske ca. 20 minutter.

Men nu er det jo ikke lige jul nu, så jeg stegte den færdigt, til den var godt gylden, tog den ud på et spækbræt, hvor den blev dækket til, mens jeg lavede sovsen.

Andesovs:
Hvis du skal lave sovsen samme dag som anden:
Si væsken fra anden over i en glasskål. Tilsæt madkulør og rør lidt rundt. Nu vil du kunne skille fedt fra sky, for fedtet tager ikke farve af madkulør. Brug en spiseske til at si fedtet fra over i en skål. Når du har fjernet så meget, du kan, varmer du 4-6 spsk. af fedtet op i en lille gryde. Når det koger tilsætter du mel lidt ad gangen, til du har en grødagtig masse (den må ikke blive klumpet, den skal bare være godt tyk i det). Rør det godt sammen og tilsæt skyen (den del af væsken, der havde taget farve af madkuløren). Rør kraftigt, mens det koger sammen.

Nu kan du så spæde op med vand, for skyen er meget kraftig i smagen, og man vil jo gerne have lidt mere end bare et par dl sovs ;) Man kan i det hele taget spæde op med en del vand, men jeg anbefaler, at du gør det meget langsomt og smager på det hver gang, du tilsætter vand, for en sky kan altså ikke strækkes i det uendelige, og du kan ende med en sovs, der smager som at række tungen ud af vinduet, og det er jo ikke det, man går efter :)
Du kan jævne med sovsejævner hen ad vejen, hvis sovsen bliver for tynd af vandet eller med maizenamel rørt ud i koldt vand (man kan også røre ud i mælk eller fløde, men det vil jeg ikke anbefale til andesovs, da sovsen i forvejen er meget rund i smagen, så rør ud i vand i stedet). Hvis du bruger maizena-i-vand-metoden, så tilsæt meget lidt ad gangen og lad sovsen koge op, for det jævner virkelig meget.

Smag til med salt og evt. et nip sukker (det er en smagsforstærker, men jeg tilsætter det sjældent til andesovs, da den er sødlig i sig selv pga. æbler og svesker), og tilføj lidt mere madkulør, hvis du synes, sovsen er blevet for bleg.

Hvis du ikke laver sovsen samme dag, hælder du bare al væsken fra anden over i en skål, dækker den til og sætter den i køleskabet. Dagen efter vil fedt og sky være stivnet, så du nemt lige kan skrabe fedtet af og så ellers følge trinnene ovenfor fra der, hvor man smelter fedtet i en gryde :)

Partering:
Det her er noget af det, jeg syntes, var ret skræmmende at skulle i gang med, første gang jeg skulle lave and. For hvordan gjorde man lige??
For det første skal du bruge en god fjerkræsaks (jeg har bare en magen til min mors, der er købt til ca. 100 kr i Inspiration, var det vist - den er bare af metal og har en lukkedims i bunden).

Start med at klippe anden op langs ryggen og brystet, så du har to ens halvdele med et lår, bryst osv. på hver side. Skrab så æbler og svesker ud af hver del af anden. Nogle kan godt lide at spise dette, men jeg plejer at smide det ud, for det bliver ikke spist herhjemme.

Klip langs låret om mod ryggen, start på forsiden. Følg lårets krumning (vi ved jo alle, hvordan sådan et kyllingelår ser ud, så følg rundingen der fra forsiden) og klip, hvor det føles naturligt på bagsiden. Når du har klippet det fri, står du med et stykke and, hvor lår og overlår sidder sammen. Klip langs lårets runding på bagsiden også, og så har du et lår og et overlår hver for sig.

Klip brystet frit fra ryggen ved at klippe langs siden op mod vingen. Del brystet i flere stykker på tværs, når du har fået det klippet frit, f.eks. 3-4 stykker for en and med stort bryst og ellers 2 for en lille and.
Der er ikke så meget kød på rygstykket oftest, men det kan du godt klippe frit, hvis du vil.

Gentag på den anden halvdel af anden.

Har du lavet anden dagen før, skal den lige varmes i ovnen ca. 20 minutter ved 180 grader. Parter anden som ovenfor og læg den med skindet opad på en bageplade med bagepapir. Pensl stykkerne godt med andefedt (som evt. skal smeltes lidt i mikroovnen eller lignende, hvis det er meget hårdt) og sæt pladen i ovnen. Sådan laver den saftige stykker and med sprødt skind.

Voilá! Traditionel andesteg med lækker, brun sovs.


Den færdigstegte and.

Min tallerken :)



Pyha sikke en roman. Men forhåbentlig sidder der nogen derude, der kan få lidt glæde af min guide her :) Jeg ville i hvert fald selv gerne have haft sådan en, da jeg startede med at lave and.


Den her weekend har jeg prøvet at sætte tempoet lidt ned. Der sker i det hele taget ikke så meget for tiden pga. min kvalme og væren bims pga. opstarten på de nye piller. Men jeg har haft lidt mindre kvalme i weekenden end hverdagene i sidste uge, så jeg håber, det går fremad. Den er dog ikke helt væk endnu, desværre, men det går fremad.

I lørdags var jeg nede i byen for at købe lidt mere ind til Christians adventskalender. Jeg nyder at gå og hygge med at lave sådan en til ham, og jeg har efterhånden på plads, hvad der skal i den i år. Mangler et par ting endnu, men det går fremad :) Det er en del af julehyggen for mig at lave sådan en til ham og lægge en pakke i sokken hver weekend op til jul, så det glæder jeg mig til at kunne.

Det er også en af grundene til, at jeg har panikket lidt omkring den kvalme, jeg går med, for jeg vil så frygteligt gerne have en god og hyggelig julemåned i år. Sidste år måtte jeg ligge på en firemandsstue og se sygeplejersken vende kalenderbladet til 1. december, mens jeg lå der langt væk fra Christian og al den hygge, vi plejer at have. Og indlæggelsen og smerter og ikke mindst kvalme ødelagde december og jul for mig sidste år. Og jeg vil ikke have det sådan igen i år. Så jeg håber, at kvalmen snart fortager sig helt, og der ikke sker mere, der kan ødelægge det for mig i år.
Jeg elsker jul og december, og jeg vil så gerne kunne noget af det, jeg gerne vil i år. Håber også på at få bagt julekager og alt det, jeg plejer, så jeg håber, at helbredet kan følge med. Det skal det bare!


Søndag gik stort set hele dagen med at passe anden. Der er lidt arbejde i starten og slutningen med sådan en steg, så der lagde jeg min kræfter. Christian har brugt weekenden på at lave lidt husligt. Han har fået støvsuget og vasket vores sengetøj, og udenfor har han fået samlet flere blade sammen og pakket havebord og stole ned i garagen. Vi får vist ikke lige givet dem olie i år, men så må vi få det gjort, når de skal frem til forår/sommer. Putte kommer helt sikkert til at savne stolene derude, for han har brugt dem rigtig meget. Og også bordet, selvom det jo er lidt ulovligt at sidde på, for der var en god udkigspost fra.

Jeg har jævnligt kameraet med i haven, når jeg er ude med kattene, og fangede også Putte i går. Han gider ellers ikke kameraet så meget, men fik da et par dejlige billeder af ham. Man kan godt se, at det efterhånden er noget koldt, for drengene drukner nærmest i pels ;) Puttes er også blevet kraftigere, eller ser i hvert fald kraftigere ud, for han puster sig noget op over kulden. Hans mavepels er nok omkring 10 cm lang.

Det er kun Phoebe, der ikke kan følge med endnu, men hun arbejder hårdt på det :D Der er begyndt at komme antydningen af en krave på hende, og hendes pels bliver i det hele taget længere, kan vi mærke. Så hun skal nok komme efter der. Ozzy var vist ca. 2 år, før han begyndte at blive rigtig stor i pelsen og få en ordentlig krave, så vi ved, at det kan tage noget tid. Men det er jo spændende at se, hvor stor hendes pels ender med at blive :)

Putte får nus af Christian.

Kæmpe kinde- og kravepels.


Meep-meep!


Der er ikke helt så koldt for rumpen, når man sidder på en stol :)

Haps!

Der er en kat et eller andet sted derinde :D

Det er der vist også her ;)

fredag den 9. november 2012

Pandestegte fladbrød med oksecuvette

Det har været har været noget af en udfordring at lave madplan for os i den her uge, da jeg virkelig kæmper med kvalme, og det er ikke rigtigt blevet bedre, så det er svært at finde ud af, hvad jeg har lyst til at lave og ikke mindst spise af mad i en hel uge.

Men vi skal jo have noget at spise, og jeg fald i min søgen efter inspiration over en opskrift på fladbrød, der skulle laves på grillen hos weberklubben. Det gav mig inspiration til at prøve at lave de her brød, dog på en pande, og så lave en god, rød oksecuvette til at putte indeni sammen med lidt forskelligt grønt.

Det er helt sikkert noget, der skal gentages, for det smagte supergodt. Brødene blev rigtigt lækre på panden også. Jeg havde overvejet kun at lave halv portion af brødene, for jeg troede egentlig, at de ville fylde en hel pande, men det gør de altså ikke. De fylder ca. som en lille tortilla. Jeg lavede en dobbeltportion, og vi spiste 6 i går, så der er også 6 til i dag. Christian kunne dog godt have spist en ekstra men undlod, så der var lige så mange til i dag, så jeg vurderer, at brødene (og stegen) rækker til 3-4 personer.




Pandestegte fladbrød med oksecuvette (3-4 personer)

1 oksecuvette (ca. 1 kg)
Salt
Friskkværnet peber

Det grønne:
Gulerødder
Agurk
Rød peber
Tomater
Rødløg
Iceberg eller anden salat
Dressing - enten hjemmerørt (f.eks. creme fraice rørt med presset hvidløg, salt, lidt citronsaft og evt. lidt krydderurter) eller en færdig creme fraice- eller hvidløgsdressing (vi brugte Heinz garlic sauce)

Fladbrød (12 stk):
25 g gær
3 dl lunkent vand
1½ tsk salt
1 spsk olie
150 g durummel
Ca. 225 g hvedemel

Jeg startede med at lave det grønne; Gulerødderne blev skrællet og revet groft, agurk i halve skiver, halve skiver rødløg og tomater og strimlet iceberg. Imens varmes ovnen op til 250 grader med grill.

Flæk og rens peberfrugten (til 3-4 personer vil jeg anbefale, at man i hvert fald laver to), og mas den så flad, som du kan med skindsiden opad. Det gør ikke noget, at den revner. Læg den på bagepapir og sæt den ind i den varme ovn, til skindet bobler lidt op og får sorte pletter.

Imens klargør du cuvetten. Fjern alle sener og hinder, så du kan se strukturen af kødet nedenunder. Efterlad evt. en smule fedt på overfladen, men ikke for meget. Rids stegen en smule ovenpå, men ikke for langt ned i kødet. Krydr godt med salt og friskkværmet peber. Stik et stegetermometer ind i stegen og læg den i et ovnfast fad, evt. på lidt bagepapir.

Tag den færdige peberfrugt ud af ovnen og put den i en frysepose. Slå knude på og lad den ligge i posen, til den er kølet noget af.
Stil stegen i ovnen og sluk for grillen. Lad den brune, til den har fået godt med farve ovenpå og skru så ned til 160 grader. Lad den stå i ovnen, til den er 58 grader indeni. Derefter skal du tage den ud og lægge den på et spækbræt, til den er 62 grader. Der kan den spises, men jeg anbefaler, at man lader den ligge og trække længere. Når den begynder at falde i graderne, kan den pakkes ind i sølvpapir.

Når du har sat stegen i ovnen, laves dejen til brødene. Rør gæren ud i vandet og tilsæt olie og salt. Rør durummel i og derefter hvedemelet. Dejen skal ikke være for klistret, så måske skal der tilsættes lidt ekstra mel. Jeg målte ikke hvedemelet af, men æltede mel i lidt ad gangen, til dejen ikke klistrede for meget, og så æltede jeg den godt.
Lad dejen hæve ½ time tildækket et lunt sted.

Del dejen i to. Lad den ene del blive i skålen, mens du laver den anden. Tril den ene del til en pølse og del i 6 lige store stykker. Brug en kagerulle til at rulle dejen ud til meget tynde cirkler. Du skal bruge godt med mel, når du ruller dejen ud, så den ikke hænger i bord eller kagerulle.

Varm en pande eller to op, så de er brandvarme, og jeg mener virkelig brandvarme. Bag brødene på de meget varme pander og vend jævnligt, så de ikke brænder på. Jeg vender brødene, når de begynder at boble op på overfladen, inden jeg vender første gang. Tag dem af, inden de bliver helt stive og hårde, men når de har fået farve på begge sider.
Når brødene er færdige, lægges de på en tallerken, hvor du har lagt et stort stykke sølvpapir. Læg dem i en stak på tallerkenen, så de holder sig varme og beholder blødheden, og pak dem ind i sølvpapiret, når du har bagt alle brød.

Hvis du stadig har lidt varme i din ovn (som nu er slukket), kan de holdes lune der. Bare vær sikker på, at du har pakket dem godt ind - giv dem evt. endnu et lag sølvpapir, for ellers bliver de stive som pap ;)

Pil skindet af peberfrugterne med en lille kniv og skær kødet i strimler.

Skær cuvetten ud i meget tynde skiver. Du kan se på stegen, hvordan den skal skæres. Find kødfibrene (det er nemmes ved at kigge på bagsiden) og skær på tværs af dem. Jeg delte desuden hver skive på langs, da det fungerer bedst med strimler af kød i sådan et fladbrød. Krydr strimlerne med salt og friskkværnet peber eller lad det være op til dem, der skal spise det, at krydre kødet selv.

Server kød, grøntsager og brød, så folk selv kan lave deres fladbrød.


Hvis der er brød til overs, kan de gemmes i en lukket plastikpose, så de holder sig bløde. 


De færdigbagte fladbrød.

Fyldet i mit fladbrød.

Sådan så Christians ud.

Mums!



Jeg kæmper som sagt rigtig meget med kvalme stadigvæk. Det er svært at sige, om det er pga. min nylige opstart på p-piller (som jeg jo skal køres ind i igen efter at have måttet smide dem pga. mine skyhøje levertal), men jeg tror, det hænger sammen. Uheldigvis glemte jeg at tage min medicin for epilepsi dagen før, jeg skulle starte op på de her piller, så måske har det også noget at sige? Jeg er noget usikker på, hvordan det hænger sammen, men jeg håber, at kvalmen snart er på retur.

Det fungerer uheldigvis sådan, at hormonerne i p-piller nedsætter stoffet af epilepsimedicinen i blodet, så det kan også have noget at gøre med, hvordan jeg har det lige nu. Eller det er jeg sikker på, at det har. Om det er derfor, jeg har kvalme, ved jeg ikke. Men jeg har det supermærkeligt i dag. Jeg har svært ved at mærke min krop (det føles lidt, ligesom når ens arm sover, dog ikke helt så slemt. Men den manglende kontrol man har over sin arm) og er rigtig svimmel i dag også.

Jeg genkender følelsen fra sidste uge, dagen efter jeg glemte pillen. At det er en reaktion på at have for lidt epilepsimedicin i blodet, og det skræmmer mig. Det er faktisk rigtig ubehageligt at skulle være alene hjemme, når man har det sådan her. Jeg er bange for at få et anfald, når jeg går her helt alene. Så jeg glæder mig til, at Christian kommer hjem fra arbejde.

Jeg har valgt at se tiden an weekenden over, og så måske snakke med lægen på mandag, hvis kvalmen ikke har lagt sig, for jeg vil gerne være sikker på at kunne skifte piller, hvis det bliver nødvendigt og evt. få kontrolleret mængden af epilepsimedicin i blodet. For jeg vil helst ikke risikere at gå og få anfald, nu jeg har været anfaldsfri i over 12½ år.


På trods af kvalme og det hele regner jeg med, at vi gennemfører planen med andestegen på søndag. Jeg håber, at jeg har lidt mindre kvalme om aftenen, ligesom jeg har haft de andre dage, så jeg kan nyde den, selvom det bliver lidt hårdt at gå i duften af den i løbet af dagen. Vi skal jo spise noget, så hvis jeg kan klare det, må det jo gerne være lækker mad :) Jeg glæder mig i hvert fald til at sætte tænderne i stegen og alt det lækre tilbehør.


Jeg oplevede noget helt fantastisk herhjemme i går. Når jeg går ind på værelset, hvor Putte og Ozzy ligger og sover, og Phoebe går med, går hun tit ind i teltet (et lille kattetelt fra Ikea, som Putte elsker at sove i om vinteren) til ham og der smaskes, men jeg kan ikke se noget, for hun står i vejen. Men i går fik jeg endelig et kig. Det var Phoebe, der vaskede Putte. Han gav hende og et enkelt slik eller to, men det var bare så dejligt at se, hvordan hun vaskede ham. Vi har også set hende slikke Ozzy lidt i hovedet inden for den sidste uge.

Da vi begyndte at lede efter en ny kat til vores lille kattefamilie, efter vi mistede Mille, ledte vi efter en kat, der gider os (hun går i røven på os hele tiden :D og vil gerne bare være tæt på og er også en kælepot), en, der kan lege med Ozzy (og lidt med Putte) og gerne en, der vil vaske Putte, for den form for omsorg savnede han desperat, efter Mille døde. Men vi vidste godt, at der ikke var særlig stor chance for at finde sådan en kat, der indeholder alle de ting. Især den sidste var svær, fordi det oftest er de store katte, der vasker killingerne. Men hvor har vi bare været heldige. Hun er den mest fantastiske lille pige, og alle de her ting. Jeg kan næsten ikke forstå, hvor heldige vi har været. 


Phoebe med ny, nedlagt pelshale.

Tittit mor, jeg kan lige møve mig ind på det her billede.

Phoebe i haven i går.

tirsdag den 6. november 2012

En weekend i havens tegn

Jeg er netop kommet ind, efter at have været en tur i haven for at "lufte" Phoebe. Hun trængte til at komme ud og rende lidt krudt af, men vi måtte gå ind her nu, fordi det begyndte at regne.

I weekenden var vi også ude med hende og drengene. Det gik rigtig godt, nærmest over al forventning, for nu er de begyndt at lege sammen. Det er simpelthen så dejligt at se. Hun jager dem lidt rundt i haven, og de elsker det! Og vil også gerne jage lidt igen :D Så det er bare superskønt. I dag har hun også jagtet dem en smule og været i æbletræet og klatre igen-igen, hvilket er sjovt, synes hun, så hun har en god udsigt, men bliver alligevel lidt usikker, når hun kommer lidt for højt op, så vi må give hende en hånd ned.

Nu ligger hun og snorksover på kradsetræet her i stuen. Det sætter sig nogle spor at være ude og tonse rundt ;) I søndags, da hun var ude, sov hun stort set resten af dagen.
Jeg laver lidt en lille billedkavalkade herunder med lidt billeder af misserne fra weekenden og i dag :)

Verden set fra oven.





Phoebe og Ozzy mødes i leg.

Nu kommer jeg og fanger dig!

Putte efter Phoebe - man kan lige ane hendes hale foran ;)

Putte hjælper "far" med at samle blade.







Vores weekend blev primært brugt på haven. Lørdag var vi ude i Bo Grønt og hente et par ekstra hækplanter til hækken ned mod hegnet, da der er nogle af planterne, hvor en del af grenene er gået ud. Derfor skulle der sættes lidt mere, så den kan blive mere tæt. Den er to år gammel efterhånden og kommer godt, så vi glæder os til, at den er tæt og flot. Når den er det, tager vi brædderne af, som sidder uden på hegnet ned mod vejen. De er der for at afskærme kattene fra vejen og for ikke at gøre dem for nysgerrige omkring, hvad der sker uden for haven. Christian fik sat planterne, så nu skal de bare gro og blive store og fine :)

Søndag var vi som sagt ude med kattene, og Christian fik revet en masse blade sammen derude. Nu mangler vi kun at få fjernet det overskydende æbler, som ikke skal bruges. Jeg er dog ikke endnu sikker på, hvor mange af dem jeg vil bruge i den nærmeste fremtid, så indtil videre bliver de liggende lidt endnu. Jeg havde håbet at få kogt mere æblemarmelade og også få bagt noget brød den her weekend, så vi kunne indvie den, jeg allerede havde lavet sådan rigtigt, men jeg kæmper med ret meget kvalme i løbet af dagen, og har gjort det i snart en uge, så det er lidt svært at finde lysten til at komme i gang med at lave mad, selvom jeg elsker det. Jeg kan ikke rigtigt holde tanke om og lugten af mad ud, når det står på.

Forhåbentlig ændrer det sig snart, så jeg kan få bagt lidt brød og måske også få brugt lidt flere af æblerne, nu må vi se. Vi har købt en flot, fritgående and, som vi har planer om at lave til en lækker, gammeldags andesteg med æbler og svesker i weekenden, men nu må vi se, hvordan jeg har det. Jeg er ikke sikker på, at jeg kan holde ud at gå i duften af andesteg hele eftermiddagen, hvis jeg har slem kvalme. Men ellers må den bare gemmes til en anden gang. Jeg glæder mig i hvert fald til, at vi skal sætte tænderne i den. Jeg ELSKER andesteg!