Udbryderkongen Ozzy

Puha, et chok vi fik i går! :( Ozzy fik lov at komme ud en sidste gang, inden vi lukkede kattelemmen. Han har nydt at komme ud lidt den sidste tid, efter det var mørkt, fordi han har sovet hele dagen, men han kommer jævnligt ind og spiser og hilser, og eftersom vi har haft indhegningen i næsten 4 år, uden han har prøvet at komme ud af den, regnede vi ikke med, at der ville ske noget. Derudover er det jo ikke, som om de er ude hele natten. Det er måske en time, efter det er blevet mørkt.. Og der er aldrig sket noget ved det.

I går ville jeg så kalde ham ind, men han kom ikke. Nogle gange synes han, at det er så rart at være i haven i skumringen, at han ikke gider ind. Det har vi prøvet før. Men han kom heller ikke, da jeg råbte "missemad", hvilket herhjemme er kodeordet for guf. Og det plejer ellers nok at skulle sætte fart på ham!

Ozzy i sin lillebitte papkasse for nogle uger siden.

Christian startede med at gå ud og lede, men kunne ikke se ham i haven nogen steder. Derfor gik jeg med ud, og jeg kunne heller ikke se ham. Gik og kaldte og blev mere og mere desperat, for jeg kunne ikke finde ham i haven nogen steder. Kaldte og kaldte, og der var ingen Ozzy eller mjauwen :( Pludseligt råbte Christian, at han havde fundet ham uden for indhegningen bag huset. Jeg skyndte mig ind efter nøglerne til døren i indhegningen, men da jeg kom tilbage, var både Christian og Ozzy væk. Christian havde ellers åbnet hoveddøren, så Ozzy kunne løbe derind (den er på bagsiden af huset), men han kastede kun et blik derind og løb så videre! Jeg fandt dem på den anden side af haven uden for indhegningen, hvor Ozzy var løbet ned mod vejen! Vi bor ikke på en lille, lukket villavej. Her kører faktisk biler ret hurtigt forbi og jævnligt, selvom det er en vej inde i byen, så det er ikke uden fare at være fritgående kat her i nabolaget!

Heldigvis var den lille havelåge lukket, og Christian sagde bagefter, at hvis den havde været åben, ville Ozzy nok være løbet ud på vejen! I stedet løb han tilbage mod haven, hvor han måske ville være kommet med ind, hvis vi havde nået at åbne lågen der (der er lås på inde i haven, så kattene ikke ved at uheld bliver lukket ud af fremmede. Men han løb igen tilbage mod vejen, men løb ind ved garagen, der støder op til haven (taget er i samme niveau som græsset i haven), og der sad han ellers og græd ynkeligt. Han prøvede at komme tilbage i haven ved at presse hovedet mod maskerne og ville også gerne have klatret over igen, men det kunne han ikke finde ud af. Jeg stod og snakkede med ham på den ene side, mens Christian prøvede at komme til ham på den anden. Desværre faldt Christian på taget, da han fik fat i Ozzy, så han slap fra os og var på vej ned mod vejen igen! Dog vendte han tilbage og gik langs hegnet, og jeg fik sat en hånd ud for at stoppe ham der, så han ikke så nemt kunne komme forbi.

Derefter byttede vi plads, så jeg ville prøve at gå om og tage ham. Det lykkedes heldigvis, og jeg fik ham ind, uden han slap fra mig. Det havde jeg frygtet, for han har før haft tænderne i mig, hvis jeg snuppede ham mod hans vilje, og han kan vralte sig nemt ud af armene på mig, hvis han vil. Han sad dog forholdsvis stille, så jeg kunne bære ham ind i tørvejr.

Vejret var vildt i går med storm og regn, så det er ikke til at forstå, hvad der efter 4 år har lokket Ozzy over hegnet i sådan et vejr. Det var mere logisk, at han ville have ligget i tørvejr i buskadset, så vi forstår det slet ikke. Han var virkelig gennemblødt og ynkelig, da jeg fik ham båret ind. I starten løb han rundt med høj hale, som om det var lidt sjovt at være uden for indhegningen, men det sjove stoppede, og han blev bange og ked af det, da han ikke igen kunne komme ind i haven.

Ozzy i haven en weekend for et par uger siden.

Han kom ind i tørvejr, blev tørret og fik noget at spise. Han var ret hurtigt fremme efter en tur under sengen, der er hans skjulested, når han er bange, og han storspandt, mens jeg tørrede ham og gav ham noget at spise. Han var så taknemmelig for at være kommet ind. Og vi var taknemmelige! Det kunne have endt så galt det her! På den anden side af vejen er der en lille skov, og bag huset efter naboernes huse er der også et stort naturområde, så det kunne helt sikkert have lokket ham og han kunne have været forsvundet der :( Eller være blevet kørt over! Heldigvis var der ikke så mange biler på gaden, men der skal jo kun én bil til, for at det går galt :(

Resten af aftenen lå han i en af sine favoritsenge på et af værelserne og tørrede. Han havde dog våd mavepels længe. Vi fik efterhånden alt skidt ud af pelsen på ham også. Jeg kiggede nogle gange til ham i løbet af aftenen, og han var lige så glad for at se mig hver eneste gang og storspandt.
Chokket sad i kroppen på os i mange timer efter Ozzys springtur, så vi droppede at se film, som vi egentlig havde bestemt, vi ville. Det var ikke til at koncentrere sig om sådan noget, mens angsten og chokket bare pumpede gennem årerne! Vi endte med at sidde og stene tv resten af aftenen, og det var faktisk okay. Så kunne jeg også gå ind og se til ham ind imellem.

Senere på aftenen kom Phoebe ind til ham og vaskede ham. Det trængte de begge til. Hun var også rigtig bange, mens han
var væk :( (billedet her er fra sidste måned).

Vi har det begge sådan, at vi slet ikke har lyst til, at kattene skal i haven igen efter det i går. Vi var begge bare så bange for, hvad der skulle ske med Ozzy, og vi vil aldrig igennem det igen. Vi har snakket om, at de kan komme ud under opsyn, men er måske gået fra den tanke igen, da vi ved, at Ozzy kan løbe meget hurtigt ned i den anden ende af haven, og hvis han så kan komme hurtigt over hegnet, er der ikke meget, vi kan gøre. Vi er derfor ved at kigge på at få sat strøm i hegnet. Det er en bekostelig og omstændig opgave, men vi håber, at det kan holde ham og fremtidige katte inde. Desværre skal der to tråde til at give et rap, da katten skal røre både en tråd med forbindelse til et jordspyd og en strømførende tråd, men jeg håber, det kan lykkes alligevel. Jeg ved, at andre med katteindhegninger også har den løsning, så forhåbentlig vil det også fungere her.

Nu er vi i research-mode og skal finde ud af, hvad vi skal bruge. Og så håber jeg, at vi kan få det lavet hurtigt. I hvert fald har kattene "stuearrest" pt., for jeg vil ikke have dem ud. Måske har Ozzy fået sådan et chok, at han aldrig ville prøve det igen, men man ved jo aldrig. Nu ved vi, at han har villet prøve det, og det er nok til, at tvivlen ikke kommer til at komme ham til gode i det her tilfælde. Konsekvensen er for stor. Han er ikke tilfreds med ikke at måtte komme ud, men sådan bliver det altså. Det går så også ud over Phoebe, men det må hun leve med. I forhold til at skulle have en norsk skovkat ind i huset senere er det måske også meget godt med ekstra sikring, for de er meget intelligente, og vi har set hos Christians familie, der har en skovkat, hvordan den nærmest kan komme ud af deres indhegning, uanset hvordan de sikrer den 0.o Det skal helst ikke ske her.

Glad Ozzy i haven for nogle uger siden.

Puh, det var godt nok et chok. Det er ikke til at holde ud at tænke på, hvor galt det kunne have gået! Vi var virkelig heldige at få ham ind igen. Jeg håber aldrig, vi skal igennem sådan en oplevelse igen! Håber, at strømmen vil kunne holde kattene inde i haven, når vi får sat det op. Vi undrer os bare over, hvad der har fået ham til at tage turen over hegnet en mørk, stormfuld og ret våd aften, efter at have været i den indhegning i næsten 4 år uden at prøve at komme over hegnet. Det er virkelig sært. Det giver virkelig ikke mening. Under alle omstændigheder er vi i hvert fald lykkelige for at have ham hos os igen! Kunne ikke bære at miste det lille kattebarn.

Ozzy i sengen klar til legetid, som de har hver aften, inden vi skal sove.