Solbærmacarons

Så er det tid til den sidste opskrift på lækkerierne, jeg serverede, da vi holdt min fødselsdag i sidste måned. Jeg har en forkærlighed for de lækre macarons, der kan varieres i det uendelige, smagsmæssigt. For lang tid siden købte jeg noget frysetørret solbærpulver, som jeg gerne ville bruge i macarons, og nu skulle det altså være. Resultatet blev virkelig godt. Det er nogle af de lækreste macarons, jeg endnu har bagt. Måske også fordi jeg brugte en ganash, der også fremhævede solbærsmagen. I hvert fald syntes jeg, at de smagte supergodt.

Jeg bagte dem 4 dage, før de skulle lægges sammen, og jeg ved ikke, om det er derfor, eller fordi de fik et par minutter længere, end jeg plejer at give mine macarons, men bundene var i hvert fald ret hårde, da jeg skulle lægge dem sammen. Så næste gang skal de kun have ca. 9 minutter i ovnen. Heldigvis sugede de lidt fugt til sig fra ganashen, så de blev meget lækre i konsistensen alligevel. Men næste gang får de kortere tid i ovnen.

Jeg havde egentlig lidt frygtet, at de ville blive for syrlige og skarpe i smagen, da jeg smagte på solbærpulveret, men den hvide chokolade i ganashen og sukkeret i selve bundene gjorde en stor forskel. Den lille smule syrlighed, som den får, afbalancerer perfekt sødmen og fedmen i bunde og fyld. Det er macarons, som jeg helt klart vil bage igen engang. De var virkelig lækre, og så er macarons jo også nogle af de smukkeste kager, man kan bage, efter min mening :)

Solbærmacarons (16 bunde, 8 samlede macarons)

43 g mandelmel
75 g flormelis
3½ tsk frysetørret solbær (pulver)

1 stor æggehvide
25 g sukker
Evt. pastafarve (jeg brugte en rosa og violet fra Wilton)


Solbærganache med hvid chokolade
90 g hvid chokolade
40 g piskefløde
2 tsk solbærsaft
4-5 tsk tørret solbær (pulver)
Evt. lidt rosa pastafarve


Blend mandelmel med flormelis og solbærpulver, til det er helt fint. Sigt det over i en skål.

Pisk æggehviden med sukker ved langsom hastighed ca. 1 minut, til sukkeret er optaget i hviden. Pisk derefter ved højeste hastighed i et par minutter, til hviden danner toppe, der falder over, når du trækker piskeriset op af skålen. Prøv efter ca. 1½ minut, da hviden ikke må blive for stiv.

Hvis du vil have farve i dine macarons, er det nu, det skal tilsættes. Tilsæt meget lidt pastafarve ad gangen. Vend det meget forsigtigt ind i æggehviden, så du undgår at slå luften ud af den! Farven behøver ikke være vendt helt ind i hviden, da den vil blive optaget helt, når mandelmelblandingen vendes i til sidst. Jeg blandede som sagt to farver for at få farven på disse macarons, da jeg synes, at den violette har et for koldt skær i sig selv.

Vend mandelmelblandingen i æggehviden meget forsigtigt ved at presse æggenmassen ud mod kanten af skålen ca. 35 gange. Dejen skal være glat og ikke klumpet i det. Jeg vendte den lidt ekstra gange. Test ved at lade en klat dej falde fra skeen ned i den resterende dej. Efter 20-30 sekunder skal klatten være optaget i dejen. Er den ikke det, skal du vende lidt mere rundt i dejen.

Put dejen i en sprøjtepose med en stor rund tyl. Sprøjt 16 små cirkler ud på en bagepladen med bagepapir, ca. på størrelse med en 5-krone. Dejen flyder lidt ud, når den står, så lav dem ikke for store.

Bank bagepladen hårdt mod bordkanten for at få evt. luftbobler ud af macaronsne. Hold bagepladen lige, så dejen ikke flyder ud ved det. Lad derefter macaronsne stå og tørre et sted uden for megen træk i ½ time.

Bag macaronsne ved 160 grader midt i ovnen. De her macarons fik længere, end jeg plejer at bage dem. Jeg tjekker altid efter 6-7 minutter, hvordan de ser ud. Normalt får mine macarons 9 minutter sådan ca, og det er vigtigt at holde øje med, at de ikke bliver brunlige på toppen. Gør de det, skal du skynde dig at tage dem ud. Disse macarons, vil jeg skyde på, fik et sted mellem 10-12 minutter og endte med at blive lidt hårde (i hvert fald efter at have ligget i en dåse i 4 dage), så jeg ville umiddelbart højst give dem 10 minutter næste gang. Bagetiden afhænger naturligvis af ovnen, da de kan varme lidt forskelligt, så hold også øje.

Flyt bagepapiret med macaronbundene over på en rist. Lad dem stå og køle helt ned, før du meget forsigtigt løsner bundene fra papiret. Opbevar dem i en lufttæt dåse, til de skal samles med ganashen. På trods af at mine bunde blev lidt hårde i det, hjalp det en del at lægge dem sammen med ganashen. Det blødte dem lidt op, heldigvis. Men næste gang får det max 10 minutter i ovnen, tror jeg.


Solbærganash med hvid chokolade
Hak den hvide chokolade så fint, som du kan. Varm fløden op til kogepunktet og hæld den over chokoladen. Lad det stå lidt, før du rører i det. Nu skulle chokoladen gerne smelte helt. Gør den ikke det, kan du zappe den meget kort tid i mikroovnen, lade den hvile lidt og så røre igen. Undgå at give den for meget i mikroovnen, for den kan skille, hvis den bliver for varm.

Smag den fingervarme ganash til med solbærsaft og tørret solbærpulver. Du kan sagtens nøjes med bare at bruge solbærpulveret. Gør du det, kan du også nøjes med 80 g hvid chokolade til ganashen, hvis du vil. Rør til sidst lidt pastafarve i, hvis du synes. Jeg brugte en lille smule rosa pastafarve fra Wilton.

Sæt den færdige ganash i køleskabet for at sætte sig. Den må ikke blive for hård, så kig til den af og til og rør lidt i den. Den skal være flydende, men ikke sådan at den flyder ud over det hele. Put den i en sprøjtepose med en stor, rund tyl og sprøjt en klat ud på halvdelen af bundene, ikke helt ud til kanten, da det flyder ud, når du samler macaronsne. Saml med toppene og klem en smule, til fyldet når knapt ud til kanten. Opbevar på køl, til de skal spises. Tag dem ud i lidt god tid, så de lige kan nå at blive tempererede, før de skal spises.

De færdige bunde, fine violette.

Samlede macarons med den lækre ganash.

Det går langsomt fremad med "projekt strøm-i-hegnet". Vi har brugt hele weekenden på at planlægge, hvordan det skal være og hvad der skal købes ind. Vi er ikke helt færdige med det endnu, og har ikke fået købt så meget, men vi håber på at komme til at banke galvaniseret volierenet op den øverste del af hegnet senere i denne uge, i hvert fald i weekenden. Det er noget, der kommer til at tage tid at lave, må vi vist indse, så vi må være lidt tålmodige. Det er ikke nemt, for kattene vil så gerne ud og går og er ret så deprimerede herinde og keder sig. Men det skal jo laves ordentligt.

Det har næsten taget al vores tid siden i lørdags, så der har ikke været meget tid til at holde weekend i, og mandag forsvandt også. Det har været noget hårdt, og det provokerer min stress meget, så jeg efterhånden ikke kan hænge sammen :( Havde det rigtig skidt i går, og må vist indse, at det er bedre, at det går lidt langsommere med at få det lavet, så vi ikke ender med at blive syge af det. Det er nemmere sagt end gjort, dog. Men vi må passe på. Christian kan heller ikke tåle for meget stress efter at have været så presset på arbejdet, så vi må lade det tage den tid, det tager, og huske at få slappet af ind imellem.

Så jeg prøver at få noget ro herhjemme i de her dage. Jeg har overladt detaljerne til Christian med hegnet nu, for jeg kan ikke klare at bruge så megen energi på at tænke over det, og jeg har alligevel ikke nok forståelse for, hvordan det med strømmen fungere og det skal sættes sammen, så jeg tror ikke, jeg er en særlig hjælp. Men jeg vil jo så gerne hjælpe. I stedet prøver jeg at holde sammen på mig selv og ordne det herhjemme, jeg kan holde til pt., hvilket primært er at sørge for, at vi får noget at spise. I dag skal jeg dog vist også have kigget på lidt vasketøj. Så der er ikke så meget spændende at fortælle om fra min hverdag lige nu.

Fuglene får lidt mere ro i haven, nu kattene ikke kommer ud. Det nyder de vist, for haven er godt besøgt. Jeg bør vist gå ud med lidt flere frø senere, for der bliver spist godt. Så må Phoebe nøjes med at sidde og "pippe" til dem herindefra, og Ozzy nøjes med at stalke duerne, klemt flad i vindueskarmen ;) Forhåbentlig er det udenfor igen i næste måned engang.

Musvit i sommerfuglebusken, før den blev beskåret.

Jeg har set dig!

Smuk fugl :)