Viser opslag med etiketten giveaway. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten giveaway. Vis alle opslag

søndag den 23. november 2025

Vinderne af årets jule-giveaway er fundet!

Det er blevet tid til at trække vinderne af de to lækre kattejulekalendere i årets jule-giveaway. 🎁🎅

Tusind tak til alle jer, der har haft lyst til at deltage. Jeg nyder som altid at læse om og se billeder af jeres dejlige katte. 🐈🧡 Jeg håber, at I har lyst til at deltage en anden gang og ønsker jer alle en rigtig dejlig jul. 🎄

Se vinderne af de to kattejulekalendere nedenfor.




Vinderen af adventskalenderen:
Gabriella Okholm Andersen og katten Melvin, stort tillykke!

Vinderen af julekalenderen:
Birthe Hansen og katten Tazan. Stort tillykke også til jer!

Stort tillykke til jer begge to. Jeg håber, at jeres katte bliver rigtig glade for præmierne. 🎁
I skal senest på tirsdag 25. november sende mig en privatbesked på bloggens Facebookside eller en mail, så vi kan aftale forsendelsen.  Hører jeg ikke fra jer, trækker jeg en ny vinder.




søndag den 16. november 2025

Jule-giveaway: Vind en lækker adventskalender eller julekalender til kat

Det er blevet tid til årets mest hyggelige indlæg, nemlig den årligt tilbagevendende giveaway, hvor jeg udlodder to dejlige julekalendere til kat. 🎅🎄🐈


Bloggen lever stadig, selvom der er meget langt mellem indlæggene. Det har bare været nogle virkelig strenge år, så jeg har ikke haft overskud til at lave andet end det allermest nødvendige, men jeg har et håb om at få lavet billeder af de opskrifter, jeg har liggende og vende tilbage og få lidt mere liv i bloggen igen. Lysten mangler i hvert fald ikke, så forhåbentlig kommer det igen.


Men nu til konkurrencen! 🎁 Ligesom de seneste år har jeg igen i år valgt at lave to lækre katte-julekalendere, som man kan vinde til en kat, man gerne vil forkæle ekstra meget i december. 💗 Præmierne består af en adventskalender med fire fine pakker og en julekalender fyldt med guf til hver decemberdag op til juleaften. Indholdet af begge kalendere er noget, vores egen lille katteflok sætter ekstra stor pris på, så jeg håber, det også kan give glæde hos to af jer i december. 🐈🐈


Se billederne af præmierne her og læs nedenfor, hvad du skal gøre, for at din kat kan få kløerne i en af de lækre præmier 🐾






Det kan du vinde:

I år er der som skrevet ovenfor to præmier i spil:

- Adventskalender bestående af 4 lækre pakker, som hver indeholder lækkerier eller legetøj.
- Cosma julekalender, som indeholder snacks af frysetørret 100 % rent kød (kylling, and, oksekød, tunfisk og laks).



Sådan deltager du:

1. Følg om bloggens facebookside  (se nedenfor, hvis du ikke er på Facebook*)

2. Skriv en kommentar til indlægget her, hvor du fortæller mig navnet på katten, der skal vinde julegaven. Fortæl også gerne lidt mere om katten - det er så hyggelig læsning 😊
HUSK også at angive dit eget navn, når du lægger en kommentar!  Anonyme kommentarer uden navn deltager ikke i konkurrencen!

🎅 Du kan få et ekstra lod i konkurrencen ved at deltage på bloggens facebookside, hvor konkurrencen også er slået op fra i aften. Dette er helt valgfrit, selvfølgelig.


Konkurrencen løber til og med lørdag 22. november. Vinderen findes ved lodtrækning og vil blive offentliggjort på bloggen og bloggens facebookside dagen efter.

Vinderne skal sende mig en mail senest tirsdag 25. november, så vi kan aftale forsendelsen**, så husk at tjekke, om du har vundet. Melder vinderne sig ikke, vil der blive trukket nye vindere.

* Jeg er klar over, at det ikke er alle, der er på Facebook, og skulle du ikke være det, finder vi ud af det alligevel, hvis du bliver udtrukket. Så kan du nøjes med at følge bloggen som fast læser (tilmelding findes i højre side af bloggen).

** Der sendes kun til danske adresser.

søndag den 24. november 2024

Vinderne af årets jule-giveaway er fundet!

Det er blevet tid til at finde vinderne af min lille hyggelige julekonkurrence 🎅

Tak til alle jer, der har deltaget i år. Det er en stor fornøjelse for mig at læse om jeres dejlige katte og se billeder fra jer, der har delt dem også 😻 Jeg håber, at I og jeres katte får en rigtig dejlig jul, og at I har lyst til at lege med igen, når jeg næste gang laver min lille jule-giveaway

Neden for billederne kan du se årets vindere, som jeg ligesom andre år har fundet ved hjælp af random.org.




Vinderen af adventskalenderen:
Birgit Graabæk Jensen og kattene Bjørnen og Midihin, stort tillykke!

Vinderen af julekalenderen:
Gitte Hesselvig og katten Henning. Stort tillykke også til jer!

Stort tillykke til jer begge to. Jeg håber, at jeres katte bliver rigtig glade for præmierne. 
I skal senest på tirsdag 26. november sende mig en privatbesked på bloggens Facebookside eller en mail, så vi kan aftale forsendelsen.  Hører jeg ikke fra jer, trækker jeg en ny vinder.


Jeg håber, at I alle har lyst til at vende tilbage og deltage en anden gang. 🎅

søndag den 17. november 2024

Jule-giveaway: vind en lækker julekalender eller adventskalender til kat

Det er blevet tid til den årlige julekonkurrence! 🎅

Selvom der ikke har været så meget liv i bloggen i år pga. den tsunami af udfordringer og modgang, 2024 har budt os, vil jeg alligevel gerne fortsætte traditionen med den årlige jule-giveaway, som jeg plejer 😊

Igen i år er der to fine gevinster i min lille julekonkurrence, man kan vinde til en kat, man gerne vil forkæle 😸💗 Jeg udlodder nemlig både en julekalender og en adventskalender. Se billederne af præmierne her og læs nedenfor, hvad du skal gøre, for at din kat kan få kløerne i en af de lækre præmier 🐾






Det kan du vinde:

I år er der som skrevet ovenfor to præmier i spil:

- Adventskalender bestående af 4 lækre pakker, som hver indeholder lækkerier eller legetøj.
- Cosma julekalender, som indeholder snacks af frysetørret 100 % rent kød (kylling, and, oksekød og tunfisk).



Sådan deltager du:

1. Følg om bloggens facebookside  (se nedenfor, hvis du ikke er på Facebook*)

2. Skriv en kommentar til indlægget her, hvor du fortæller mig navnet på katten, der skal vinde julegaven. Fortæl også gerne lidt mere om katten - det er så hyggelig læsning 😊
HUSK også at angive dit eget navn, når du lægger en kommentar!  Anonyme kommentarer uden navn deltager ikke i konkurrencen!

🎅 Du kan få et ekstra lod i konkurrencen ved at deltage på bloggens facebookside, hvor konkurrencen også er slået op fra i aften. Dette er helt valgfrit, selvfølgelig.


Konkurrencen løber til og med lørdag 23. november. Vinderen findes ved lodtrækning og vil blive offentliggjort på bloggen og bloggens facebookside dagen efter.

Vinderne skal sende mig en mail senest tirsdag 26. november, så vi kan aftale forsendelsen**, så husk at tjekke, om du har vundet. Melder vinderne sig ikke, vil der blive trukket nye vindere.

* Jeg er klar over, at det ikke er alle, der er på Facebook, og skulle du ikke være det, finder vi ud af det alligevel, hvis du bliver udtrukket. Så kan du nøjes med at følge bloggen som fast læser (tilmelding findes i højre side af bloggen).

** Der sendes kun til danske adresser.

tirsdag den 21. november 2023

Vinderne af bloggens jule-giveaway er fundet!

Det er blevet tid til en af årets hyggeligste opgaver for mig, nemlig at finde vinderne af bloggens jule-giveaway 💗 Det har igen i år været en stor fornøjelse for mig at læse søde fortællinger om de deltagende misser og se billeder også, så tusind tak for dem. 🐈😊

Som sædvanligt får alle deltagere et nummer, både her på bloggen og på bloggens Facebookside, hvor konkurrencen også har været slået op, og www.random.org får lov at trække vinderne. Årets vindere blev: 

Vinderen af adventskalenderen:
Gitte Hesselvig og hendes venindes kat, Max

Vinderen af julekalenderen:
Frank Drebin Seemann og hans kat Milo


Stort tillykke til jer begge to. Jeg håber, at jeres katte bliver rigtig glade for præmierne. 
I skal senest på fredag 24/11 sende mig en privatbesked på bloggens Facebookside eller en mail, så vi kan aftale forsendelsen.  Hører jeg ikke fra jer, trækker jeg en ny vinder.

Jeg håber, at I alle har lyst til at vende tilbage og deltage en anden gang. 🎅


onsdag den 8. november 2023

Jule-giveaway: vind en lækker julekalender eller adventskalender til kat

Så blev det endelig tid til et af årets højdepunkter for mig, nemlig bloggens jule-giveaway. 🎅 Ligesom de foregående år kan du igen i år deltage i konkurrencen om to fine julepræmier til kat, da jeg både udlodder en julekalender og en adventskalender. 🎁

Kender du en kat, som fortjener ekstra forkælelse i december? Så læs med nedenfor, hvordan den får kløerne i en af de lækre præmier. 🐈





Det kan du vinde:

I år er der som skrevet ovenfor to præmier i spil:

- Adventskalender bestående af 4 lækre pakker, som hver indeholder lækkerier eller legetøj.
- Cosma julekalender, som indeholder snacks af frysetørret 100 % rent kød (kylling, and, oksekød og tunfisk).



Sådan deltager du:

1. Følg om bloggens facebookside  (se nedenfor, hvis du ikke er på Facebook*)

2. Skriv en kommentar til indlægget her, hvor du fortæller mig navnet på katten, der skal vinde julegaven. Fortæl også gerne lidt mere om katten - det er så hyggelig læsning 😊
HUSK også at angive dit eget navn, når du lægger en kommentar!  Anonyme kommentarer uden navn deltager ikke i konkurrencen!

🎅 Du kan få et ekstra lod i konkurrencen ved at deltage på bloggens facebookside, hvor konkurrencen også er slået op. Dette er helt valgfrit, selvfølgelig.


Konkurrencen løber til og med mandag 20. november. Vinderen findes ved lodtrækning og vil blive offentliggjort på bloggen og bloggens facebookside dagen efter.

Vinderne skal sende mig en mail senest fredag 24. november, så vi kan aftale forsendelsen**, så husk at tjekke, om du har vundet. Melder vinderne sig ikke, vil der blive trukket nye vindere.

* Jeg er klar over, at det ikke er alle, der er på Facebook, og skulle du ikke være det, finder vi ud af det alligevel, hvis du bliver udtrukket. Så kan du nøjes med at følge bloggen som fast læser (tilmelding findes i højre side af bloggen).

** Der sendes kun til danske adresser.


mandag den 21. november 2022

Vinderne af bloggens jule-giveaway er fundet!

Konkurrencen er slut, og det er tid til at trække vindere af konkurrencen. Først vil jeg dog lige starte med at sige en stor tak til alle jer, som har haft lyst til at deltage i min lille julehyggeleg. Det glæder mig, at der har været så stor interesse om den, og jeg har nydt at læse om og se billeder af jeres dejlige katte 💗

Men hvem har så vundet? Som vanligt har alle fået et nummer tildelt, startende med kommentarerne på bloggen, og herefter er der via www.random.org udtrukket de heldige vindere. Her kan du se vinderne af konkurrencen:


Vinderen af adventskalenderen:
Anette Mortensen og hendes kat Ria

Vinderen af julekalenderen:
Lærke Fentz og hendes kat Mis Mis


Stort tillykke til jer begge to. Jeg håber, at jeres katte bliver rigtig glade for præmierne. 
I skal senest i morgen sende mig en privatbesked på bloggens Facebookside eller en mail, så vi kan aftale forsendelsen.  Hører jeg ikke fra jer, trækker jeg en ny vinder.

Jeg håber, at I har lyst til at vende tilbage og deltage en anden gang. 🎅


søndag den 13. november 2022

Bloggens jule-giveaway: vind en lækker julekalender eller adventskalender til kat

Det er blevet tid til den årlige jule-giveaway her på bloggen, hvor jeg traditionen tro har juleforkælelse til kat på højkant. Ligesom sidste år har jeg i år valgt at lave hele to præmier, nemlig en adventskalender med fire fine gaver og en lækker julekalender, som kan vindes til en heldig kat, som skal forkæles ekstra i december 😻🎄

Herunder kan du se billeder af præmierne og nedenfor læse, hvad de indeholder.





Det kan du vinde:
I år er der som skrevet ovenfor to præmier i spil:

- Adventskalender bestående af 4 lækre pakker, som hver indeholder lækkerier eller legetøj
- Cosma julekalender, som indeholder snacks af frysetørret 100 % rent kød (kylling, and, oksekød og tunfisk)



Sådan deltager du:

1. Følg om bloggens facebookside  (se nedenfor, hvis du ikke er på Facebook*)

2. Skriv en kommentar til indlægget her, hvor du fortæller mig navnet på katten, der skal vinde julegaven. Fortæl også gerne lidt mere om katten - det er så hyggelig læsning 😊
HUSK også at angive dit eget navn, når du lægger en kommentar! 

🎅 Du kan få et ekstra lod i konkurrencen ved at deltage på bloggens facebookside, hvor konkurrencen også er slået op. Dette er helt valgfrit, selvfølgelig.


Konkurrencen løber til og med søndag 20. november. Vinderen findes ved lodtrækning og vil blive offentliggjort på bloggen og bloggens facebookside dagen efter.

Vinderne skal sende mig en mail senest tirsdag 22. november, så vi kan aftale forsendelsen**, så husk at tjekke, om du har vundet. Melder vinderne sig ikke, vil der blive trukket nye vindere.

* Jeg er klar over, at det ikke er alle, der er på Facebook, og skulle du ikke være det, finder vi ud af det alligevel, hvis du bliver udtrukket. Så kan du nøjes med at følge bloggen som fast læser (tilmelding findes i højre side af bloggen).

** Der sendes kun til danske adresser.


torsdag den 10. november 2022

Et nyt kapitel - forhåbentlig

Her på Mortens aften får I en hilsen og opdatering fra mig. Skal du have lækker andesteg i aften? Eller måske i weekenden? Og mangler de sidste fif og tips til at lave den lækre and? Så tag lige et smut forbi indlægget, jeg tidligere har lavet her på bloggen, hvor du får gode råd til både tilberedning af anden, hvordan man laver en lækker andesovs og en billedguide til parteringen: Perfekt stegt andesteg til Mortens aften.




Inden længe er der igen december, årets hyggeligste og nogle gange også mest stressede måned. Jeg glæder mig dog alligevel, selvom den bliver fyldt og travl, da jeg elsker jul.🎄 Derfor kommer der også i år her på bloggen en jule-giveaway med mulighed for at vinde julehygge til en kat, du holder af, ligesom jeg plejer at lave. Konkurrencen sættes i gang i løbet af den næste uge, så hold øje med bloggen her og bloggens facebookside. 🎅

En af sidste års gevinster. Snart vil jeg poste dette års jule-giveaway med nye præmier. 



I en lang periode her på bloggen har jeg kun udgivet indlæg med opskrifter, fordi jeg ikke har haft overskud til at skrive mange indlæg, og det er trods alt maden, der er grundstenen i bloggen. Jeg har dog løbende haft mange tanker, jeg gerne ville dele med jer og fået luft for på den måde, men frekvensen af indlæggene på bloggen her over især det seneste halvandet år, siden jeg blev ramt af leddegigt, har tydeligt vist hvor lidt fysisk overskud og mulighed, der har været for det. 
I dag er dog en anden sag, for jeg har endelig en dag med lidt fysisk overskud og mulighed for at bruge mine hænder, så nu får I en opdatering om, hvad der sker herhjemme for tiden.

Jeg vil starte med at fortælle jer om de store kampe, jeg personligt kæmper for tiden. Som jeg skrev i mit seneste indlæg, har min leddegigt været aktiv og givet mig store problemer længe, og min medicin har ikke kunnet holde den nede. Så da jeg var hos min reumatolog i august, et par dage efter mit seneste indlæg, valgte han at henvise mig til behandling i det offentlige med henblik på biologisk medicin mod min leddegigt, da det ikke kan gives i privat regi. Det var ca., som jeg havde forventet, for jeg kunne heller ikke se andre muligheder.

Jeg måtte dog vente en rum tid på at komme til på Slagelse Sygehus, hvor min henvisning blev sendt hen, og i mellemtiden fik jeg en svær forværring i fingrene. Så jeg havde forventet, da jeg kom til min første tid i starten af oktober, at jeg skulle sættes op i binyrebarkhormon, som er en type medicin, som virker hurtigt på gigten og tager de værste symptomer. Min tidligere reumatolog ville ikke stoppe den behandling, da jeg gik hos ham, fordi han var bekymret for et tilbagefald. Så hvad der skete på sygehuset, var for mig en stor overraskelse.

Jeg kom ind til en høj udenlandsk mand med en dialekt, jeg havde svært ved at forstå, hvilket ikke ligefrem gjorde det nemmere, men hverken jeg eller Christian husker, at han spurgte mig om, hvordan jeg havde det. Om jeg havde ondt nogen steder eller til mine generelle symptomer. Jeg prøvede dog selv at fortælle det, men syntes ikke, det blev rigtig hørt. Det var meget anderledes, end jeg plejede, for det er vigtigt at vide, hvor der er aktivitet i gigten. I stedet undersøgte han mig for hævelser, hvilket jeg dog ikke har så mange af, dog nogle, som han så åbenbart ikke har bemærket, men det betyder ikke, at jeg ikke har aktivitet i min gigt. Han lavede en fysisk undersøgelse af mig og konkluderede, at jeg ikke har psoriarsis (man kan have en gigtform, som hænger sammen med den sygdom), og at jeg har hypermobile led, og det var vist ca. det. Og derudover satte han mig over på min grundmedicin på sprøjte for at få en bedre effekt. Desværre syntes han også, at binyrebarkhormonen skulle udtrappes, og det kom ærlig talt for mig som et chok, fordi jeg gik og havde det så skidt. Men han havde tydeligvis ikke forstået, hvordan jeg havde det. Så sådan blev det. Og jeg fik at vide, at vi kunne snakke biologisk medicin, når jeg havde været på sprøjtemedicinen i tre måneder. I mellemtiden skulle der laves forundersøgelser, så jeg var klar.




I det hele taget gik det hele meget hurtigt. Der var sat en hel time af til samtalen og undersøgelsen, hvilket jeg på forhånd havde været rigtig glad for, for så havde jeg forventet, at der ville være god tid til at snakke om mine problemer og undersøge dem nærmere og snakke medicin og behandling. Men i stedet blev det hu-hej-vilde-dyr igennem det hele, og jeg havde svært ved at følge med i, hvad der blev sagt. Tiden, der var afsat, blev ikke brugt fuldt ud, og jeg fik fx ikke lavet nogen ultralydsundersøgelse af de led, jeg havde det værst i, som jeg var vant til fra min tidligere reumatolog. 
Når jeg læser notatet fra ham om min konsultation, skinner det da også igennem, for han har ikke fundet nogen hævede led, hvilket jeg ved, jeg havde, og han har derudover skrevet en anden diagnose forkert (jeg skulle oplyse, om jeg har andre sygdomme), så jeg pludseligt var noteret til at have en anden sygdom, end jeg egentlig har. Det er noget sjusk, og overordnet set viser det, at det gik for stærkt. Ser jeg tilbage på notatet, kan jeg se, at han rent faktisk har noteret, at jeg klager over smerter, så det gør det bare endnu mere problematisk, at han ville trappe mig ud af den medicin, som kunne holde gigten lidt i ro, og han kunne i det mindste have givet mig besked på at kontakte afdelingen, hvis jeg fik det værre. 

Jeg var ærlig talt ret paf, da jeg gik derfra, men forventede, at det var det, der skulle til, for at jeg kunne "få lov til" at få biologisk medicin. At man skulle udelukkende være på grundmedicinen for at se, om den virker. Fik en god snak med en sød og tålmodig sygeplejerske om opstart med sprøjterne, og så kørte vi ellers hjem.

I løbet af den seneste måned, hvor jeg har været i udtrapning af binyrebarkhormonen, har jeg fået en svær forværring. Det er blevet så slemt, at jeg næsten ikke har kunnet påklæde mig selv, kun med stort besvær har kunnet klare personlig hygiejne og ikke kunnet lave mad selv. Og en del andre ting, som er helt basale for at kunne fungere i sin dagligdag. Og derudover er der opstået deformiteter på nogle af mine fingre og min ene fod. Den slags kommer man aldrig af med igen, og det vil for altid give mig problemer og se grimt ud. 😔




På et tidspunkt begyndte jeg så også at tabe håret i større totter, så jeg ringede til sygeplejersken på afdelingen for at høre, hvad der kunne gøres. Hun snakkede med lægen fra tidligere, og jeg blev sat op i folsyre, som er et vitamin, der afhjælper bivirkninger ved min grundmedicin. Samme dag havde jeg fået taget blodprøver, og de viste et for mig meget forhøjet infektionstal, som er et parameter, hvorpå man måler aktivitet i leddegigt. Jeg spurgte hende derfor, om man skulle gøre noget, for når tallet lå sådan, og jeg samtidig havde det så dårligt, så måtte det jo være, fordi min medicin ikke gjorde det godt nok. Men jeg måtte jo ikke få binyrebarkhormon mere for at se, om grundmedicinen kunne klare opgaven, var mit indtryk? Hendes svar var virkelig overraskende og chokerende for mig. Det var ikke sådan, som jeg havde gået og troet. Selvfølgelig skulle man ikke gå og have det ad helvede til, og det var min egen beslutning, om jeg ville have en akuttid hos dem for at få set på mine problemer. 

Det var både en stor overraskelse og en virkelig deprimerende besked at få, for så havde jeg gået og lidt i en måned og fået permanente skader af ingen verdens nytte! 😞 Ingen havde fortalt mig, at jeg skulle kontakte dem, hvis jeg fik det værre, eller at jeg godt kunne få hjælp i prøveperioden, hvis det gik den forkerte vej. Sygeplejersken havde sagt, at jeg bare skulle ringe, hvis der var det mindste, men jeg havde jo forventet, at tingene var, som de skulle, som lægen havde sat op for mig. Så jeg så faktisk ingen grund til at ringe, før jeg begyndte at tabe håret, for det var uforudset. Jeg havde forudset, at jeg ville få det dårligt uden binyrebarkhormon, så det kom jo ikke som en overraskelse. 
Jeg sagde til sygeplejersken, at jeg lige ville tygge lidt på tilbuddet, især med tanke på at jeg havde været på binyrebarkhormon siden foråret og netop var trappet ud, hvilket har været en kamp og haft store konsekvenser, så det var lidt surt allerede at skulle starte op igen. 

Der gik dog kun tre dage, før jeg måtte smide håndklædet i ringen og kontakte dem for at snakke om en akuttid. Jeg var meget i tvivl om, hvad jeg ville, men i min samtale med sygeplejersken blev jeg hurtigt klar over, at det var meget nødvendigt at blive undersøgt hurtigt. Hun skaffede mig en akuttid hos en anden reumatolog på afdelingen allerede i mandags, fire dage efter vores samtale. I et tilbageblik på de seneste uger kan jeg godt se, at det længe har været nødvendigt at snakke med nogen om min tilstand, for jeg har simpelthen været så handicappet af min gigt. Jeg har ikke kunnet bruge mine hænder til ret meget, og over de seneste uger har jeg næsten ikke kunnet gå pga. smerter fra fødder og knæ. Derudover er der kommet symptomer fra nakken, som vi dog ikke ved, om er gigt, men det har holdt mig vågen om natten, så den seneste måned har været et rent helvede. Det startede hurtigt, fra jeg trappede ned i medicin.




Men mandag kom, og Christian og jeg tog turen til Slagelse Sygehus for at se den anden reumatolog. Han talte heller ikke dansk uden accent, men var betydeligt nemmere at forstå, og hvad vigtigere var, så var han grundig! Han undersøgte mig og så med det samme hævelse af mine fingre, som havde stået på i måneder, men som den tidligere læge ikke havde set (som jeg kunne se af hans noter). Derudover lavede han en ultralydsundersøgelse af mine påvirkede led og kunne se aktivitet over alt i dem. Og erosioner, som jeg forstod det, permanente skader. Han sagde, at han kunne se, at det var noget, der havde stået på længe. Det får mig til at tænke, at hvis den første læge havde været lidt mere grundig og scannet mig, havde han opdaget det og ikke valgt en forkert behandling til mig.
Derudover var der en kæmpe væskeansamling i det ene knæ, som har givet mig så store problemer, og det valgte han at dræne med en kanyle og sprøjte. Det gjorde sindssygt ondt, hvilket alle på afdelingen vist godt kunne høre, men den nye reumatolog tog det ret køligt. Efter indgrebet havde han drænet en masse væske ud af mit knæ, så jeg skulle få nemmere ved at gå fremadrettet. 

Vi havde en længere snak om symptomer og problemer, tidligere behandling og om mig, og på baggrund af det og min gigtaktivitet var han ikke i tvivl om, at jeg skal starte på biologisk medicin. Hurtigst muligt. Man skal dog godkendes på en konference, men han var sikker på, at jeg ville blive det, så han gav mig papirerne med hjem, så jeg kunne læse om det. Og så har han givet mig en ny binyrebarkhormonkur. Dog kun 6 uger, men det lyder umiddelbart rigtig fint. Jeg får en højere dosis, end da jeg startede i foråret efter corona ved min sidste værste forværring af gigten, og i løbet af de seneste dage har det taget en større del af mine smerter. Jeg er dog ikke symptomfri, som jeg næsten var i foråret, men al bedring er velkommen. Derudover har han sænket min dosis af grundmedicinen, så jeg forhåbentlig kan slippe af med mit hårtab.
Og jeg har fået besked om, at jeg er blevet godkendt til biologisk medicin nu med opstart i næste uge. Så nu sker der endelig noget. Jeg håber, det kan blive starten på et nyt kapitel for mig med et nemmere liv uden så mange smerter. Men det må tiden vise. På forhånd ved man ikke hvilke patienter, der får effekt af medicinen, eller om man får bivirkninger af den, men som lægen sagde, så er det det bedste alternativ i forhold til et liv uden medicin, fordi leddegigten i sig selv, særligt ubehandlet, kan give mange andre problemer. Og ikke kun med deforme og ødelagte led og store smerter, men også problemer med kredsløbet, større risiko for kræft osv. Så nu giver jeg det en chance, og der er andre biologiske præparater, man kan prøve, hvis det ene ikke virker eller giver uacceptable bivirkninger. Så vi må se, hvordan det går. Jeg er i hvert fald meget spændt.

Men det har været virkelig hårdt at nå hertil, ikke mindst pga. min start på afdelingen med den dårlige oplevelse. Den seneste måneds helvede ønsker jeg ikke for nogen, og jeg har bestemt, at jeg ikke vil ind til den første læge nogensinde igen. Jeg er meget vred og frustreret over min oplevelse ved ham, der har gjort, at jeg for altid må leve med deformiteter og har haft en måned i rent helvede. Jeg har fået at vide, at jeg kan lave en klage over ham ved at fortælle min historie i en samtale med en overlæge eller lignende, var det vist. Det vil jeg lige tygge på. Det vigtigste for mig lige nu er dog at se fremad og forhåbentlig få det bedre. 
Jeg må dog fremhæve sygeplejerskerne på reumatologisk afdeling, for de har virkelig været et stort plus for mig i det her forløb. Har snakket med en del forskellige, og de har alle sammen været søde og tålmodige og givet gode råd og vejledning. Det betyder utrolig meget. Hos min tidligere reumatolog var der kun én sygeplejerske ansat, og jeg havde altid lidt ondt i maven over at skulle ringe til hende, fordi man aldrig rigtig kunne forudsige, om hun ville være imødekommende eller sur, når man fik hende i røret. Det er en helt anden sag med sygeplejerskerne på reumatologisk afdeling, og det er jeg utrolig taknemmelig for.

De her seneste dage med lidt bedring har jeg afventet med stor længsel. At kunne knappe sine egne bukser, selv klare et bad osv. har jeg virkelig savnet meget. I morgen skal vi have vores "mortensand", og jeg har en forhåbning om, at jeg selv kan klare at sætte den i ovnen, mens Christian er på arbejde. Og så kan han hjælpe med at lave den færdig, når han kommer hjem. Så det går lidt fremad, heldigvis. Ellers skal de næste dage bruges på at samle kræfter før opstarten på den nye medicin. For det er aldrig til at vide, hvordan kroppen reagerer. Men jeg håber selvfølgelig det bedste.





Det var en kæmpe roman om mig. Tak, fordi du læste med så langt. Der sker dog også andre ting her i livet, selvom min gigt har fyldt meget. Desværre er Phoebe også blevet ramt af gigt, slidgigt, hvilket har taget til over de seneste måneder, og vi har startet hende op i medicin for det, men det virker desværre ikke så godt, som hun har brug for, så fra næste uge skal hun også starte op i ny medicin. Hun skal afprøve et nyt præparat til gigt hos katte, som viser lovende resultater. Så vi håber, det kan give hende en rigtig god effekt og bedre livskvalitet fremadrettet.




I mellemtiden er Ozzy blevet 16 år, og han er still going strong 😄 Til tider er hans husets mest aktive kat trods sin alder, men han har også størrelsen på sin side, da han er en noget mindre kat end Phoebe og derfor ikke på samme måde får belastet sine led. Han er ikke så aktiv, som da han var en ung kat, men han tager stadig ofte fræseture rundt i huset, højt mjauwende og leger vildkat. Hver aften står på den daglige "spabehandling", når han kommer med os i seng og skal have sin daglige frisering (kun ren fornøjelse, for det må kun gøres på kinderne og i ansigtet og ikke længere ned end skuldrene helst) og ansigtsmassage 😻 Hvilket han stor-nyder. 





Julius' tilstand med hans problemer med tarmene kører lidt frem og tilbage med perioder, hvor det går rigtig godt og perioder, hvor tingene er mere ustabile. Pt. kører det nogenlunde stabilt, hvilket betød, at vi kunne forlade huset i tirsdags uden al for stor bekymring, da vi var på Nørrebro Teater og se et foredrag, som jeg havde været heldig at vinde billetter til. Det var et foredrag af Richard E. Grant, en engelsk skuespiller, som vi har haft fornøjelsen af at se film med gennem årene. Foredraget handlede om hans liv og livet med hans kone, som han mistede til kræft sidste år, og det var et hudløst ærligt, meget underholdende og morsomt og rørende foredrag, som jeg var utrolig glad for at have haft mulighed for at opleve. 

Richard E. Grant på scenen i gang med at læse og svare på spørgsmål fra publikum.



Tirsdag blev i det hele taget en anti-mandag, som jeg sagde til Christian, da vi kom hjem fra foredraget, for om mandagen var vi på sygehuset, og selvom jeg nu fik hjælp, var der mange negative ting, jeg skulle forholde mig til i den forbindelse omkring, hvordan min sygdom nu var udbredt, og hvad der var sket med mig. Men tirsdag var så meget anderledes. Inden vi kørte i teatret, modtog jeg en flot buket blomster og en sødt kort fra min gode veninde, jeg har kendt siden gymnasietiden. Hun ville sende mig en opmuntring i den hårde tid og oven på den lidt svære dag, jeg også havde haft dagen før med min tur på sygehuset. Virkelig sødt og betænksomt af hende 💗 Jeg mærkede den første effekt af binyrebarkhormonbehandlingen, som havde taget en lille smule af mine smerter, vi fik en handicapparkeringsplads lige foran teatret (fuldstændigt umuligt næsten, da der kun er et par pladser der i gaden), showet var så god en oplevelse, og da vi kom hjem, kunne jeg for første gang i måneder selv åbne en ny pakke af Julius' vådkost, da mine fingre nu lige præcis var bedret nok til, at det kunne lade sig gøre. Så jeg håber virkelig, at tingene kun vil gå fremad herfra. Det trænger vi virkelig til alle sammen. 

Den smukke buket fra min veninde.

Close-up af de flotte blomster.



I dag er min "fridag". En dag uden planer for første gang rigtig længe. Det er hårdt tiltrængt. Pga. min leddegigt lider jeg af en voldsom træthed og udtrætning, hvilket betyder, at jeg meget hurtigt bliver utrolig træt og løber tør for energi, ofte uden overhovedet at foretage mig noget særligt. Så det er ret begrænset, hvad der sker i mit/vores liv for tiden, og derfor var turen i teatret den anden dag også meget atypisk for, hvad vi laver lige for tiden. Hver uge ser jeg min fysioterapeut, som tilpasser min behandling og forsøger at dæmpe mine smerter med laserterapi og øvelser.  
Min "opgave" i dag er primært at få vasket mit store hår. Det er i sig selv lidt af en præstation pga. mine smerter og manglende energi, så jeg prøver at planlægge den slags opgaver til dage, hvor jeg ikke skal så meget andet. Og derudover at lave så lidt som muligt for at samle energi til at kunne lave andestegen i morgen. 

I aften står den på hygge med varm kakao med flødeskum og favoritserien, som pt. er Bosch: Legacy. Vi har i lang tid set den originale Bosch-serie, som jeg varmt kan anbefale. Den er klart en af mine all time højst elskede serier. Det er en krimiserie, som er utrolig velskrevet og velspillet. Bosch: Legacy er en spin-off, som vi selvfølgelig tager med, nu vi elsker den originale serie så højt. 
Christian læser pt. The Law of Innocence op for mig om aftenen, en bog skrevet af Michael Connelly, manden, der har lavet bøgerne bag Bosch, og den er indtil nu god og spændende. Den inkluderer også "vores mand" fra serien som en af figurerne, hvilket ikke gør den mindre spændende. Som jeg måske har skrevet herinde før, læser Christian for mig ofte om aftenen, fordi jeg pga. mine smerter har svært ved at sidde med en bog. Mit piskesmæld gør, at jeg har svært ved at bøje nakken i længere tid. Så han har læst for mig sådan i mange år, hvilket jeg sætter stor pris på.


Som jeg skrev indledende i indlægget her, er den årlige jule-giveaway lige om hjørnet. Selvom det har været og er en virkelig hård tid, vil jeg gerne bibeholde den tradition her på bloggen, da den gør mig glad og er en hyggelig tradition, så jeg har over de seneste måneder været i gang med at købe ind til giveaway'en. Jeg mangler lige at få pakket den sidste pakke ind, som netop er kommet ind ad døren og få taget billeder, så skal jeg nok skyde konkurrencen i gang. Så hold øje med siden her eller bloggen på Facebook, hvis du kender en kat, som fortjener lidt ekstra forkælelse op til jul 🐱🎄

mandag den 22. november 2021

Vinderne af bloggens jule-giveaway er fundet!

Der har i år været virkelig stor interesse for at deltage i min årlige jule-giveaway både her og på bloggens Facebookside, hvilket har været rigtig dejligt at se. Og jeg har nydt at læse om jeres dejlige katte og se billeder af nogle af dem 💓

Jeg har nu trukket to vindere af præmierne i konkurrencen, og som sædvanligt foregik det via www.random.org. Alle har fået tildelt et nummer, startende med deltagerne på bloggen og herefter deltagerne på bloggens Facebookside, og herefter trak jeg lod via random.org. Resultatet af lodtrækningen:


Vinderen af julekalenderen:
Jakob Madsen og hans kat Pelle

Vinderen af adventskalenderen:
Lisa Helenius og hendes kat Ollie


Stort tillykke til jer begge to. Jeg håber, at jeres katte bliver rigtig glade for præmierne.
I skal senest i morgen sende mig en privatbesked på bloggens Facebookside eller en mail, så vi kan aftale forsendelsen. Hører jeg ikke fra jer, trækker jeg en ny vinder.

Tusind tak til alle jer, der har haft lyst til at deltage i konkurrencen. Jeg håber, at I har lyst til at deltage en anden gang. Det er efterhånden en del år, jeg har haft den her jule-giveaway, så mon ikke den også kommer igen næste år? 🎅 


torsdag den 11. november 2021

Dobbelt jule-giveaway: vind en lækker julekalender eller adventskalender til kat

Traditionen tro skal vi også i år have en hyggelig lille jule-giveaway her på bloggen, og i år har jeg bestemt, at der skal være to præmier 🎅

Jeg har som sædvanligt lavet en lækker adventskalender til en heldig kat, men i år kan du også vinde en julekalender med lækkerier til at forkæle en kat med hver dag i december. Herunder kan du se billeder af præmierne og nedenfor læse, hvad de indeholder.







Det kan du vinde:
I år er der som skrevet ovenfor to præmier i spil:

- Adventskalender bestående af 4 lækre pakker, som hver indeholder lækkerier eller legetøj
- Cosma julekalender, som indeholder snacks af frysetørret 100 % rent kød (kylling, and, oksekød og tunfisk)



Sådan deltager du:

1. Følg om bloggens facebookside  (se nedenfor, hvis du ikke er på Facebook*)

2. Skriv en kommentar til indlægget her, hvor du fortæller mig navnet på katten, der skal vinde julegaven. Fortæl også gerne lidt mere om katten - det er så hyggelig læsning 😊

🎅 Du kan få et ekstra lod i konkurrencen ved at deltage på bloggens facebookside, hvor konkurrencen også er slået op. Dette er helt valgfrit, selvfølgelig.


Konkurrencen løber til og med søndag 21. november. Vinderen findes ved lodtrækning og vil blive offentliggjort på bloggen og bloggens facebookside dagen efter.

Vinderne skal sende mig en mail senest tirsdag 23. november, så vi kan aftale forsendelsen**, så husk at tjekke, om du har vundet. Melder vinderne sig ikke, vil der blive trukket nye vindere.

* Jeg er klar over, at det ikke er alle, der er på Facebook, og skulle du ikke være det, finder vi ud af det alligevel, hvis du bliver udtrukket. Så kan du nøjes med at følge bloggen som fast læser (tilmelding findes i højre side af bloggen).

** Der sendes kun til danske adresser.

tirsdag den 15. december 2020

Jule-giveaway: Vinderen er fundet!

Så er dagen kommet, hvor en vinder skal trækkes. 😀 Det har jeg virkelig glædet mig til! Som sædvanligt er alle tildelt et nummer både her og på bloggens Facebookside, hvorefter www.random.org står for at vælge et vilkårligt tal.

Se nedenfor, hvem der er den heldige.



Vinderen er
: Annette Thune Christensen og katten Mulle! Stort tillykke! 

Du skal senest på torsdag 17. december sende mig en besked via bloggens Facebookside eller til min mail, så vi kan aftale forsendelse af præmien! Hører jeg ikke noget inden da, bliver der trukket en ny vinder.


Tusind tak til alle jer, der har haft lyst til at lege med igen i år. Jeg håber, I har lyst til at deltage en anden gang 😊 Tak for alle de fine historier og billeder af de dejlige katte. Jeg vender tilbage i løbet af ugen og får svaret på jeres kommentarer både her og på Facebook.

mandag den 7. december 2020

Jule-giveaway: vind en lækker julegave til kat

Det er længe siden, der har været aktivitet her på bloggen, og det har der været flere årsager til, både gode og mindre gode. Det vil jeg vende tilbage og fortælle om en anden gang. For i dag handler det om noget helt andet.

Jeg plejer jo hvert år lave en jule-giveaway med en fin adventskalender til kat, men pga. travlhed i år har jeg valgt, at det i stedet bliver en STOR julegave til kat. For selvom tiden og overskuddet har været knapt de seneste mange måneder, skal I ikke snydes for årets hyggeligste konkurrence 💓

Pakken, du kan vinde, kan ses på billedet herunder, og nedenfor kan du læse, hvad den indeholder og hvordan din kat (eller en kat, du gerne vil forkæle) får poterne i den lækre præmie.





Det kan du vinde:
En stor, fin julegave, som indeholder en blanding af lækkerier og legetøj, som vores egne katte elsker.

Sådan deltager du:

1. Like/synes godt om bloggens facebookside  (se nedenfor, hvis du ikke er på Facebook*)

2. Skriv en kommentar til indlægget her, hvor du fortæller mig navnet på katten, der skal vinde julegaven. Fortæl også gerne lidt mere om katten - det er så hyggelig læsning 😊

🎅 Du kan få et ekstra lod i konkurrencen ved at deltage på bloggens facebookside, hvor konkurrencen også er slået op. Dette er helt valgfrit, selvfølgelig.


Konkurrencen løber til og med mandag 14. december. Vinderen findes ved lodtrækning og vil blive offentliggjort på bloggen og bloggens facebookside dagen efter.

Vinderen skal sende mig en mail med sin adresse** senest torsdag 17. december, så jeg ved, hvor pakken skal sendes hen, så husk at tjekke, om du har vundet. Melder vinderen sig ikke, vil der blive trukket en ny.

* Jeg er klar over, at det ikke er alle, der er på Facebook, og skulle du ikke være det, finder vi ud af det alligevel, hvis du bliver udtrukket. Så kan du nøjes med at følge bloggen som fast læser (tilmelding findes i højre side af bloggen).

** Der sendes kun til danske adresser.

torsdag den 21. november 2019

Vinderen af jule-giveaway'en er fundet!

Det blevet tid til at trække en vinder af den fine adventskalender til kat. Det har været så hyggeligt at læse alle jeres kommentarer, både her og på Facebook, hvor konkurrencen også kørte i år <3 Og ikke mindst tak til jer, der også har postet billeder af de søde katte. Dem har jeg nydt at se på, mens konkurrencen har kørt :) Jeg vender snart tilbage og kommentarer på jeres opslag.

Konkurrencen har kørt både her på bloggen og på bloggens Facebookside. Jeg har som sædvanligt brugt random.org til at finde en vinder, og alle er blevet tildelt et nummer i rækkefølgen af deres kommentar, ligesom det plejer at foregå, når jeg laver en giveaway her på bloggen alene. Da jeg lavede indlægget før opslaget på Facebook, har deltagerne her på bloggen fået startnumrene, og herefter er deltagerne på Facebook blevet nummererede.

Tak til alle jer, der har haft lyst til at deltage i min lille juleleg. Jeg håber, I har lyst til at være med en anden gang :) Neden for billedet af den fine præmie herunder kan du læse, hvem der har vundet julekalenderen :)






Vinderen er: Julie Schøn Achton!


Stort tillykke til dig og Maya. Jeg håber, hun bliver rigtig glad for sin kalender :) Du skal snarest muligt sende mig en mail med din adresse, så jeg ved, hvor pakken skal sendes hen. 




fredag den 1. november 2019

Halloween-romkugler

I går havde vi Christians forældre til middag. Menuen stod på pulled pork-burgere af den nakkesteg, jeg netop havde tilberedt sous vide, og som sædvanligt skulle der også være lidt sødt til kaffen efterfølgende. I anledning af halloween hyggede jeg mig med at klæde nogle lækre, hjemmelavede romkugler ud til aftenens forestilling :D Det blev til nedenstående halloween-romkugler i græskarmand-forklædning og en enkelt Frankensteins monster-romkugle <3 Jeg havde rigtig god tid til mit bageprojekt, eftersom nakkefileten passede sig selv i vandbadet, næsten helt til vi skulle spise den, så det var superhyggeligt med lidt fri leg i køkkenet :)

Vi har tidligere fået både halloween- og juleromkugler, når vi har besøgt vores kaffebar i Tivoli på de tilhørende højtider, og jeg har længe haft lyst til at lave min egen variant, så nu skulle det være. Det var betydeligt nemmere, end jeg havde turdet håbe på, og de bragte stor glæde hos familien, da de blev serveret i går. Herunder får du en udførlig opskrift og gennemgang af, hvordan jeg har lavet romkuglerne.

Inden længe kommer der et spændende tiltag her på bloggen, hvilket du kan læse mere om neden for opskriften :)







Halloween-romkugler (5 store)

Chokoladekagebase til romkugler:
100 g blød margarine
1 1/4 dl sukker
1 æg
2 dl hvedemel
1½ tsk bagepulver
1 nip salt
½ dl kakao
½ dl mælk
½ dl koldt vand


Romkugledej:
Afkølet chokoladekage
25 g blød margarine
25 g flormelis
1½-2 spsk hindbærmarmelade
3 spsk romessens


Overtræk:
190 g marcipan + orange pastafarve
40 g marcipan + grøn pastafarve
20 g marcipan + sort pastafarve
Flormelis
Evt. et par sukkerøjne til Frankensteins monster


Chokoladekage:
Start med at lave chokoladekagen, der skal være basen for romkuglerne. Rør margarinen med sukker. Tilsæt ægget og pisk, til massen er ensartet. Tilsæt mel, kakao, salt (kan undlades, hvis du bruger smør i stedet for margarine), bagepulver, mælk og vand og pisk det hele sammen til en ensartet dej.

Fordel dejen i en form, ca. 17 x 25 cm, foret med bagepapir og bag kagen midt i ovnen ca. 30 minutter ved 170 grader. Tjek med en gaffel, om den er færdigbagt (der må ikke sidde rå dej på gaflen, når du stikker i kagen).

Lad kagen køle helt ned, før du fortsætter. Skal det gå stærkt, kan du smide den i fryseren i kort tid, når den er kølet en smule ned.


Overtræk:
Mens kagen køler, kan overtrækket forberedes:

Ælt 190 g marcipan med orange pastafarve, tilsat en lille smule ad gangen, så du kan justere på farven lidt hen ad vejen. Ælt, til farven er ensartet, og tilsæt mere farve, hvis du ønsker en mere kraftig farve. Jeg brugte en orange farve fra Wilton og tilsatte en smule lys gul fra samme mærke for at få helt rette farve. Ælt lidt flormelis ind i marcipanen, så den bliver mere smidig og knap så fugtig at stå med.

Ælt 40 g marcipan med grøn pastafarve tilsat lidt ad gangen, til du rammer den ønskede farve. Jeg brugte leaf green fra Wiltons pastafarver. Ælt lidt flormelis ind i marcipanen, så den bliver mere smidig og knap så fugtig at stå med. Pas på med at tilsætte for meget, da marcipanen så vil blive meget tør og svær at overtrække med.

Ælt 20 g marcipan med sort pastafarve, lidt ad gangen. Jeg brugte en sort pastafarve fra OFC. Tilsæt en lillebitte smule flormelis, så marcipanen ikke er så fugtig, men kun en lille smule, så den ikke bliver tør.

Sørg for at dække ned til med film, så den ikke bliver tør, før du skal bruge den.


Romkugler:
Rør en smørcreme af margarine og flormelis. Brug evt. bagsiden af en spiseske til at ælte margarinen sammen med flormelisen.

Smuldr den kolde chokoladekage i en stor skål (eller kør den i køkkenmaskinen med k-spaden, til den er findelt). Ælt smørcremen ind i den findelte kage. Tilsæt marmelade og romessens og ælt det hele godt sammen, til det er helt ensartet.

Del romkugledejen i fem lige store dele og tril hver del til en kugle.

Rul den orange marcipan ud meget tyndt (ca 2 mm tyk). Fordel evt. lidt flormelis på bordet at rulle ud i. Overtræk en romkugle ved at lægge marcipanen over kuglen og skær marcipanen til, så den passer om kuglen. Saml den bag på romkuglen, så den har en fin og ensartet forside og top.

Fortsæt med at overtrække yderligere tre romkugler på denne måde. Måske skal du rulle marcipanen ud igen, så den passer i facon til dine romkugler.

Form 4 små stilke af den grønne marcipan og  læg dem til side.

Rul resten af den grønne marcipan ud og overtræk den sidste romkugle.

Brug en skarp kniv til at skære ansigter i romkuglerne. Giv evt. Frankensteins monster sukkerøjne, hvis du har mulighed for det - det giver ham så meget personlighed :D

Form hår og møtrikker til Frankensteins monster af den sorte marcipan. Fordel hår og møtrikker på ham og fordel de grønne stilke på græskarromkuglerne.

Opbevar halloween-romkuglerne til køl i en lufttæt boks, til de skal spises.


De færdige romkugler, som jeg har hygget mig med at udskære og pynte <3




Jeg elsker halloween! Synes, det er så hyggeligt at følge på Facebook, hvordan mine venner pynter deres huse op, klar til at få børn på besøg til "slik eller ballade", holder halloween-temafødselsdage og laver "ulækre" halloweenretter og flotte halloweenkager <3 Jeg elsker enhver lejlighed til at lege lidt ekstra i køkkenet, så det er spændende at følge med i, hvad andre laver af sjove ting.
Halloween er også en god undskyldning for at se uhyggelige film (eller hyggelige "uhyggelige" film, som f.eks. Hocus Pocus eller andre knap så uhyggelige heksefilm), så vi har været i gang med at se nogle af de gode, gamle klassikere, i skæret fra min lille keramikgræskarmand. Har desværre ikke længere hænder og arme til at skære en græskarlygte, men min lille keramiklygte er en fin erstatning, og nu har jeg jo også lige skåret romkuglegræskarmand, så det er en okay erstatning :)


Som jeg skrev i indledningen, kommer der snart lidt nyt her på bloggen. Julen nærmer sig, og ligesom de seneste år har jeg igen i år lavet en superfin adventskalender til kat med fire fine pakker, som jeg udlodder her på bloggen. Konkurrencen vil blive slået op inden for den nærmeste fremtid, så følg med, hvis du kender en kat, der skal forkæles med sådan en fin kalender :)




Jeg har endelig fået min henvisning til reumatolog nu og har fået en tid i slutningen af november. Er spændt på, hvad det vil bringe med sig. Det går desværre stadig ned ad bakke for mig. For omkring en måned siden begyndte jeg at få smerter i min ene ankel. Mine smerter i benene sidder ellers i skinnebenene/senerne, men nu er ankelleddet så påvirket. Det er desværre ikke blevet meget bedre gennem den måned, det er stået på, og nogle dage - når jeg har stået og gået for meget - kan jeg nærmest ikke gå.
Det føles næsten som en forstuvning, uden jeg overhovedet er kommet til skade med foden. Derfor har jeg fået et par krykker hjem, der skal hjælpe mig de dage, hvor leddet er så stift og usmidigt, til jeg lige får det i gang. Det er dog en udfordring for arme og håndled, der jo også er påvirket, så jeg prøver at bruge krykkerne så lidt som muligt.

Jeg kan ikke helt lade være med at tænke på, om det her er opstarten af den leddegigt, jeg ved, der med al sandsynlighed venter mig i fremtiden (som min blodprøve har vist pga. antistoffer). Jeg kan også mærke, at særligt mine led i fingrene nemt bliver ømme og smertende (dog forbigående, heldigvis), så jeg er noget spændt på, hvordan det går hos reumatologen sidst på måneden.


Det er blevet koldere i vejret, og selvom man skulle tro, at det ville få kattenes pels til at blive mere kraftig, er det faktisk også sæson for ekstra fældning. I hvert fald hos vores inde/udekatte herhjemme. Det er første kolde periode, hvor Julius' pels rigtigt har skullet vokse sig stor, og pelsen giver ham nogle problemer. Den driller ham i maven, så vi prøver at finde ud af, hvordan det skal håndteres. Pt. får han ekstra kattemalt, men hvis det ikke er nok, må der et foderskifte til. Det er ikke nemt med verdens mest kræsne kat (når det kommer til tørkost), så vi forsøger i første omgang at få det til at fungere på det nuværende foder. Ud over malten arbejder jeg også på at lære ham at blive friseret nogle gange om dagen, så jeg får taget en del af de løse hår, der ellers ville komme i maven, når han vasker sig. Han kan heldigvis godt lide at blive friseret, men har ikke altid tålmodighed til det.

Phoebe har også problemer med pels, men det har hun ind imellem, og da hun efterhånden har boet her mange år, ved vi bedre, hvad hun har behov for, når det står på. Vi skal stadig lære, når det kommer til Julius, da nogle ting stadig er nye for os med ham. Men vi er meget opmærksomme på ham, så det skal nok ordne sig med tiden, er jeg sikker på.




Den seneste tid har været mere rolig herhjemme. Vi har ikke haft så mange aftaler, og tiden går pt. med at arbejde på projekt haveskur. Vi bor et sted, hvor hus og have ligger noget højere end garagen, hvor alle haveredskaber, plæneklipper mv. befinder sig, så det er et kæmpe mas, hver gang der skal laves noget i haven. Derfor er Christian nu ved at lave et skur oppe ved siden af huset, så vi noget nemmere kan komme til tingene. Det er en længere proces, men der er skub i arbejdet, så jeg forventer, at de er helt færdigt inden for nogle uger. Christian arbejder flittigt på det hver dag efter arbejde, til det bliver mørkt, så det går så hurtigt, som det overhovedet kan.

Vi har dog også haft nogle ture hjemmefra den seneste måned, bare os to, hvilket har været rigtig dejligt. I starten af oktober var vi i Roskilde og se stand-up. Jeg var så heldig at få billetter til Torben Chris' ABC i fødselsdagsgave i januar, så jeg har tålmodigt gået og ventet på, at det skulle blive oktober, så vi kunne komme afsted. Det var en virkelig sjov og underholdende aften, og jeg kan kun anbefale at se showet, hvis man har muligheden :)
Derudover har vi været en del i biografen. Vi har fået set Joker, som bestemt ikke skuffede, selvom den var hypet helt op over skyerne, og senest så vi Double Tap, fortsættelsen af Zombieland, en af mine favorit horrorkomedier. Den levede også helt op til vores forhåbninger, og vi sluttede aftenen af på en kinesisk restaurant med lækker mad. Jeg er kommet lang vej mht. min maves helbred, siden før jeg startede på LDN. Medicinen har repareret mine tarme, så jeg nu bedre kan spise noget forskelligt, og jeg nyder det virkelig i fulde drag! Vi havde bare en helt perfekt dag med biografdate og middag sidste weekend <3


Nu vil jeg gå i køkkenet og starte en risengrød op. Det er lige vejr til det i dag, hvor kulden virkelig går gennem marv og ben. Det bliver helt sikkert koldere, når vi rammer vinter, men overgangen fra semilunt vejr til vintervejr er en hård omgang. Heldigvis giver kulden og mørket masser af mulighed for hygge under et tæppe i sofaen i stearinlysets skær. <3