Tusind tak, venlige fremmede!

Livet er fuld af overraskelser for tiden, men de er heldigvis ikke alle sammen kedelige og triste, men også gode. :)

I dag går Christian fra på ferie, og jeg syntes, det ville være en god måde at starte den på ved at sove i rent sengetøj, der har den der friske duft af at være tørret udenfor. Så i eftermiddag har jeg hængt sengetøjet ud. Det er ellers lige før, at det stikker af, for det blæser en halv pelikan udenfor i dag 0.o
Nåh, men når jeg nu alligevel var ude, ville jeg gå ned og tømme postkassen, da jeg naivt håbede, men ikke helt troede på, at min pas allerede var kommet. Det var det så (naturligvis) ikke, men til gengæld stod der en stor buket blomster uden for hoveddøren!

Det var godt nok en overraskelse. Jeg tænkte egentlig først, at det måske var fra min far og Marianne, da de mener, at de skylder os et påskeæg (som jeg jo desværre ikke kan spise) for at have gættes deres gækkebrev, men det var det ikke. I kortet stod der:

                                             "Fordi det er påske, fordi jeg kan, og fordi
                                             du fortjener en tanke og noget til at lyse op. 
                                                           Knus fra det høje nord."

Det gjorde ikke det hele meget mindre mystisk. Jeg anede ikke, hvem det er, der har sendt mig de her blomster fra "det høje nord". Kunne komme på nogle stykker, jeg kender, der bor i Nordjylland, men jeg vidste ikke, om det var nogle af dem, der kunne finde på at sende blomster. Derudover var der skrevet et telefonnummer på bestillingen, som ikke er mit. Men det virkede bekendt. Måtte slå det efter, og det er åbenbart mit! 0.o Altså registreret til mig på min adresse. Så blomsterne er ikke gået forkert i byen. Det var jeg ellers lige ved at overveje. Efter jeg havde tænkt mig om, kom jeg i tanke om, at det var et nummer på min ekskærestes gamle telefon, som stod i mit navn. Hverken telefon eller sim-kort eksisterer dog i dag. Så det er ikke en, der kender mig meget personligt i hvert fald.

Derfor skrev jeg en taknemmelig opdatering på Facebook med et billede af de smukke blomster, for det kunne jo være, at jeg var venner med vedkommende derinde. Nu er mysteriet løst, for blomsterne er fra Rikke, som jeg kender fra nogle steder, vi begge kommer på nettet, og vi er da også venner på Facebook. Jeg ved også, at hun læser med her på bloggen ind imellem. Så nu kan jeg sige tusind tak til Rikke, der er min venlige fremmede <3 Det er simpelthen så sødt af hende at tænke på mig. Det er dejligt med en opmuntring og så smuk en buket til at lyse op. Livet har været lidt hårdt ved mig/os længe, og jeg har stadig rigtig ondt i hjertet over tabet af Nete, så den søde betænksomhed falder på et tørt sted :) Er dog stadigvæk virkelig overrasket over, at nogen kan finde på at gøre det for mig. At nogen har lyst til at glæde mig på den måde. Det varmer virkelig meget, det skal du vide, Rikke <3

I skal ikke snydes for buketten, så jeg har snuppet et par hurtige billeder af den. Glæder mig til at se liljerne springe ud de næste dage :)