Turen derind var med noget besvær, da vi blev smidt af shuttlebussen in the middle of nowhere og måtte gå flere km, før vi kom op til en af de to hovedindgange og kunne få omvekslet vores billetter til armbånd. Vi var allerede sent på den i forhold til koncerten, der skulle starte 19.30, og havde troet, at vi nok kom til at stå langt nede bagved. Men vi gik målrettede mod Orange Scene, og på en eller anden måde endte vi i køen til pitten (området foran scenen). Det opdagede vi dog først, da vi kom ind på området, for der så vi til vores store glæde, at vi var kommet ind lige foran scenen! Vi stod utrolig tæt på, og det var med til at gøre oplevelsen endnu større. Stemningen var god blandt publikum her helt oppe foran scenen, og selv en lidt for glad/påvirket gut, der var lidt for voldsom, endte med at give kys og krammere ud til os bagved. Det var lidt grænseoverskridende, synes jeg, men hellere glade publikummer end det modsatte :) Da vi gik ind i køen, sagde en pige bag os til sin veninde, at for hendes vedkommende var det her årets koncert. Den, hun havde glædet sig allermest til. Den største oplevelse for hende. Og jeg kunne godt følge hende, for sådan havde jeg det også. Og jeg blev bestemt ikke skuffet!
 |
| Vejret var ultra smukt med blændende solskin og blå himmel. Den smukke blå himmel lavede Florence også en bemærkning om, da hun sang titelnummeret fra det nye album, sangen How Big, How Blue, How Beautiful, der bl.a. er skrevet om så smuk en himmel, som der var på Roskilde i går :) |
Florence + The Machine udgav for bare få måneder siden deres nye album How Big, How Blue, How Beautiful, som strøg direkte ind som nr. 1 på albumlisterne i Storbritannien, hvor Florence er fra, og USA. Herhjemme røg de også ind som nr. 3, og det var meget specielt for mig at stå mellem så mange, der kunne synge med på hendes sange. For musikken er ikke super mainstream, og jeg kender ikke andre, der lytter til hendes/deres musik. Det var rørende, synes jeg, og dejligt. Vi er mange, der elsker Florence og hendes musik, og det kunne helt sikkert mærkes den dag.
Derudover var det skønt, at de spillede på Orange Scene, festivalens største, for musikken er storladen og kræver plads. Jeg var faktisk lidt bekymret for, om vi ville få ødelagt oplevelsen af musikken helt oppe ved scenen, fordi vi var så tæt på højttalerne, men lyden var virkelig god, og vi fik en masse ud af både den fantastiske musik og sceneshowet. Florence havde god kontakt med publikum og var flere gange nede af scenen for at have fysisk kontakt med os, der var kommet for at se hende. Hun crowd-surfede bl.a., og var nede og synge foran scenen under sangen "What Kind Of Man" fra det nye album, hvor en heldig publikummer fik lov at røre ved hende. Han havde bl.a. hænderne i håret på hende, men det tog hun ret roligt og gav ham et let skub i fjæset, da hun gik (som sangteksten lægger op til). Han må have været i himlen der, kunne jeg forestille mig :)
 |
| Florence hilser på folk rundt omkring på pladsen foran Orange Scene. |
Florence var lige så flyvsk, vild og excentrisk på scenen, som hun er i sin musik, og det var fedt. Hun er en free spirit på en eller anden måde, og der er noget drømmende og vildskab over hendes musik, som jeg elsker. Derudover skriver hun nogle fantastiske sangtekster, som er værd at lytte efter, når man hører hendes musik. Det nye album indeholder en masse hit-potentialer, synes jeg, og jeg elsker og kender allerede en masse af sangene på albummet efter gennemlytning jævnligt i nogle uger. Det lever flot op til de to tidligere super gode albums, som Florence + The Machine har udgivet, og som jeg har lyttet til de sidste år. Jeg kan varmt anbefale, at man giver hendes musik en chance, ikke mindst det nye album, og vælg nu for guds skyld deluxe-versionen af albummet. Der er nemlig nogle virkelig gode ekstra numre på det, som er så gode, at de burde have været på basisalbummet, hvis du spørger mig :)
 |
| Florence havde en enorm energi på scenen og hoppede let dansende rundt, mens hun sang. Her hopper hun sammen med os. |
Det var en helt igennem fantastisk koncert, som stadig sidder i kroppen i dag. Ikke mindst når jeg hører musikken fra i går på de videoer, Christian snuppede derindefra, så jeg havde lidt billeder til mit indlæg her. Jeg kunne godt have haft kameraet med og fået nogle rigtig gode billeder, men jeg var der for at nyde musikken og opleve Florence live og ikke for at lege fotograf, så det blev hjemme. Glæder mig dog over minderne på videoerne, som tydeligt fanger den gode lyd.
 |
| Florence og hendes 9 mand (m/k) store maskine. |
Vil slutte min fortælling om koncerten af med at give jer en af mine favoritsange fra det nye album. Det er sangen Delilah, som Florence + The Machine også spillede til koncerten i går. Fantastisk sang! Hvis I har fået lyst til at høre mere fra Florence + The Machine, kan man finde Florences to forrige albums, Lungs og Ceremonials, på Youtube, og derudover også en del af sangene fra det nye album, How Big, How Blue, How Beautiful :)
---------------------------
Pyh, det er varmt! Hedebølgen har i dén grad ramt os her på Vestsjælland. Jeg har det virkelig anstrengt med varme af den kaliber, og i går var det bare sindssygt varmt. Nåede at blive noget afbrændt foran scenen, mens vi ventede på, at Florence skulle gå på. Heldigvis stod der er fyr ved siden af mig, der var lidt højere, og han gav god skygge. Så det hjalp noget. Der var også varmt herhjemme, mens vi var afsted, men heldigvis kom Christians forældre op og holdt øje med kattene, så de kunne være så meget ude som muligt, mens vi var væk. Det var været en svedende varm nat med 27 grader i huset, så jeg er ærlig talt noget kogt i dag. Det bliver også kun værre, så jeg glæder mig til, at det bliver lidt køligere igen.
Da vi havde set Florence i går, gik vi lidt rundt og så pladsen. Vi fik også noget at spise, for vi var jo taget afsted sidst på eftermiddagen og derfor spist tidligt, så vi endte med at købe en fransk hotdog. Man skulle ikke tro, at det lige er på Roskilde, at man finder de store smagsoplevelser, men jeg vil sige, at den hotdog i går var en af de bedste, jeg har fået. Den var øko, og der var vildt god smag i pølsen, og brødet var med kerner og tilpas blødt og sprødt på én gang. Virkelig lækkert.
Vi blev og så starten af Muse, der gik på efter Florence, men nede bagved, hvor vi stod nu, var der bare en masse skubben og masen forbi hele tiden, så vi blev trætte af at stå der og valgte at tage hjem. Christian skulle jo også på arbejde i dag, og eftersom det tog op til to timer at komme fra pladsen og helt hjem, da vi holdt inde i Roskilde by, måtte vi jo også afsted. Men det var en super god koncert med Florence + The Machine, og det gik helt okay med at stå så tæt på scenen. Det hænger naturligvis i baghovedet, at 9 mennesker engang døde der, hvor vi stod (i forhold til scenen i hvert fald), og at jeg før er besvimet til en koncert. Jeg valgte at drikke rigelig væske hjemmefra, og jeg tror, det var en rigtig god ide.
I dag er det fredag, så weekenden er nær. Det er rigtig dejligt. Vi skal dog nok lige ud til en fødselsdag, men jeg regner ikke med, at vi bliver der super længe. Christian er først nu ved at være rask igen, og næste weekend rejser han til Irland pga. arbejdet og skal være der i 5 dage, så vi vil også gerne lige have lidt tid sammen. Det har været en hård tid med alt det, vi har skullet nå. Vi mangler i øvrigt stadig at klippe noget af hækken, men jeg er ikke sikker på, at det bliver nu, når det er så varmt.
Jeg vil stoppe her, så jeg kan komme i noget lidt køligere tøj og komme i gang med at si den hyldeblomstsaft, jeg lavede i tirsdags. Jeg har også endnu et hyldeblomstprojekt, jeg nok snart skal fortælle jer om herinde. Det skulle gerne være færdigt i dag eller i morgen. Det står nemlig også og trækker i køleskabet :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar