mandag den 7. december 2020

Jule-giveaway: vind en lækker julegave til kat

Det er længe siden, der har været aktivitet her på bloggen, og det har der været flere årsager til, både gode og mindre gode. Det vil jeg vende tilbage og fortælle om en anden gang. For i dag handler det om noget helt andet.

Jeg plejer jo hvert år lave en jule-giveaway med en fin adventskalender til kat, men pga. travlhed i år har jeg valgt, at det i stedet bliver en STOR julegave til kat. For selvom tiden og overskuddet har været knapt de seneste mange måneder, skal I ikke snydes for årets hyggeligste konkurrence 💓

Pakken, du kan vinde, kan ses på billedet herunder, og nedenfor kan du læse, hvad den indeholder og hvordan din kat (eller en kat, du gerne vil forkæle) får poterne i den lækre præmie.





Det kan du vinde:
En stor, fin julegave, som indeholder en blanding af lækkerier og legetøj, som vores egne katte elsker.

Sådan deltager du:

1. Like/synes godt om bloggens facebookside  (se nedenfor, hvis du ikke er på Facebook*)

2. Skriv en kommentar til indlægget her, hvor du fortæller mig navnet på katten, der skal vinde julegaven. Fortæl også gerne lidt mere om katten - det er så hyggelig læsning 😊

🎅 Du kan få et ekstra lod i konkurrencen ved at deltage på bloggens facebookside, hvor konkurrencen også er slået op. Dette er helt valgfrit, selvfølgelig.


Konkurrencen løber til og med mandag 14. december. Vinderen findes ved lodtrækning og vil blive offentliggjort på bloggen og bloggens facebookside dagen efter.

Vinderen skal sende mig en mail med sin adresse** senest torsdag 17. december, så jeg ved, hvor pakken skal sendes hen, så husk at tjekke, om du har vundet. Melder vinderen sig ikke, vil der blive trukket en ny.

* Jeg er klar over, at det ikke er alle, der er på Facebook, og skulle du ikke være det, finder vi ud af det alligevel, hvis du bliver udtrukket. Så kan du nøjes med at følge bloggen som fast læser (tilmelding findes i højre side af bloggen).

** Der sendes kun til danske adresser.

6 kommentarer:

  1. Traditionen tro, deltager jeg igen i konkurrencen, da jeg synes jeg at staldkattene på Langtved Isheste fortjener lidt godt hen over julen. Her kommer lige en opdatering på kattene, der er sket meget det sidste år.
    Henning - lever i bedste velgående og er stadig staldens konge. Han har fået sig en bedste ven i Agnete den nye staldpige, og bliver noget så forkælet, og har endda også fået adgang til hendes værelse. Ingen smalle steder der.
    Lucky - han desværre brugt alle sine liv. Han var gammel og havde fået til vane at ligge under bilerne. Han blev desværre kørt over og døde på stedet. Han er begravet på den smukkeste bakke. Han er savnet - da han absolut var min yngling.
    Spinkel er stadig staldens største kat. Stadig kælen og gnider sig gerne op af buksebenene. Vi øver at han skal tages op, så det er nemmere at undersøge ham, hvis han bliver syg. Han er nem at give ormekur, så det går den rigtige vej.
    Frk. Klausen er ikke længere eneste hunkat, men hun forbliver nok at være den mindste. Hun vil meget gerne kæles med og nudansk vi tage hende meget mere op end sidste år. Det er bare ikke alle der får lov - men jeg må. og kattene.
    Hr. Klausen er desværre blevet aflivet for en uge siden. Han var blevet for gammel og havde brugt sine liv. Det var på tide at han fik lov til at gå over regnbuebroen til Lucky.
    Vi har fået to nye killinger, begge små damer. Kylling, som bestemt ikke er en kylling, nærmest det modsatte. Jeg er spændt på om hun holder længe i stalden, for hun er slet ikke bange for nogeteller har respekt for de store heste.men vi håber hun bliver længe hun er så sjov.
    Den sidste killing er Puma, og hun er altså en “kylling”, stille, reserveret men alligevel meget kælen. Hun er så blot gråstriben, ligner lidt den killing der er i Whiskas reklamerne.
    Alle katte trives, jeg øver indkald med Kylling, og hun er meget samarbejdsvilling.

    Tak for endnu et år med konkurrence. Det er sjovt at læse de historier der kommer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, fordi du altid tænker på kattene, Gitte. Det er så dejligt, at nogen også ønsker at forkæle staldkatte og give dem en god tilværelse.
      Og tak for din historie om kattene. Jeg er rigtig ked af at høre om Lucky. Han havde jo et specielt sted i dit hjerte. Men han er blevet forkælet en masse, mens du har kendt ham, er jeg sikker på, og hans sidste hvilested siger også meget om, hvor elsket han var. Det samme med Hr. Klausen. Det er så trist at sige farvel, men når man gør det i en høj alder, er det ikke helt lige så slemt, synes jeg. Selvom man vil savne dem uanset.

      Det lyder til, at resten af banden, inklusiv de nye damer, bliver forkælet og får masser af kæl, hvilket glæder mig at læse. Jeg håber det bedste for dem alle, ikke mindst de nye, der lige skal falde på plads og lære at klare sig.

      Rigtig glædelig jul og godt nytår til dig og din familie.

      Slet
  2. Det er til min søn og svigerdatters to katte Bailey og Maui. Bailey er meget sky overfor gæster og han foretrækker Helene. Maui er af racen rag doll og er nysgerrig. Han er superflot med hans blå øjne og med hans helt eget udtryk da han er en lille smule skeløjet. De er begge vilde med kattelegetøj og deler heldigvis gerne med Theo på et år som også synes det er sjovt - specielt hvis det siger lyde. Jeg har selvfølgelig liket din facebook side og kommenteret begge steder. Dejligt du har overskud til at lave en lille konkurrence. Du ønskes rigtig glædelig jul

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din historie om Bailey og Maui. De lyder som nogle dejlige katte :) Vi har i vores familie også nogle, der har en ragdoll med lidt skeløjethed. Det er en sjov race. Det lyder så fint, at kattene deler legetøj med Theo <3 Det er dejligt at høre, at de kommer fint ud af det med hinanden.

      Mange tak, du og din familie må også have en rigtig god jul og et godt nytår :)

      Slet
  3. Det ville være en dejlig gave til Missi, som nu er ene kat på skansen. Glædelig jul til jer alle <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, det er jeg da ked af at høre. Godt, I ikke er helt katteløse. De er jo svære at undvære. Så er der det mere forkælelse til Missi, tænker jeg <3

      Håber, I får en rigtig god jul og et godt nytår :)

      Slet