onsdag den 6. december 2017

Jule-giveaway: Vind en lækker julegave til din kat!

Nu er det tid! I dag starter julens hyggeligste giveaway her på bloggen <3

Jeg har nogle år efterhånden udloddet en adventskalender til kat her på bloggen, men pga. tekniske problemer har det ikke været muligt i år. Det ser heldigvis ud til, at problemerne er løst, og derfor har jeg mulighed for at lave en jule-giveaway til kat alligevel :) For at fejre det og i anledning af julen har jeg valgt at udlodde hele to fine julegaver! Som sædvanligt er konkurrencen ikke sponseret på nogen måde men en, jeg helt selv står for :) Se nedenfor, hvad de indeholder, og hvordan din kat får poterne i en af pakkerne.



Det kan du vinde:

Der udloddes to fine julegaver til kat, som begge indeholder et udvalg af lækkerier og legetøj.
Når konkurrencen er slut, vil der blive udtrukket to vindere. Neden for billedet kan du læse, hvordan du deltager :)





Sådan deltager du:

1. Like/synes godt om bloggens Facebookside (se nedenfor, hvis du ikke er på Facebook*).

2: Skriv en kommentar til indlægget her, hvor du fortæller mig navnet på katten, der skal vinde julegaven. Fortæl også gerne lidt om katten - det er så hyggelig læsning :)




Konkurrencen løber til lørdag 16 december kl 12. Vinderne findes ved lodtrækning og vil blive offentliggjort på bloggen samme dag.
Vinderne skal sende mig en mail med sin adresse** senest søndag 17. december kl 16, så jeg ved, hvor julegaven skal sendes hen, så husk at tjekke, om du har vundet :) Melder vinderen sig ikke, vil der blive udtrukket en ny.


* Jeg er klar over, at det ikke er alle, der er på Facebook, og skulle du ikke være det, finder vi ud af det, hvis du bliver udtrukket :) Så er det okay, at du bare følger via bloglovin eller er tilmeldt direkte på bloggen her (tilmeldingsmuligheder findes i højre side af bloggen).

** Der sendes kun til danske adresser.



Jeg håber, at I har lyst til at lege med i denne lille jule-giveaway, og jeg glæder mig til at læse jeres kommentarer :)

11 kommentarer:

  1. Dejligt med endnu en af dine fine Giveaways. Her i huset er det gamle Mormis på snart 9 år der skal forkæles. Hun henter mig hver dag ved bilen når jeg kommer hjem, og sidder trofast og venter på døren bliver åbnet. Her har hun så travlt med at fortælle hvordan dagen er gået mens hun "hjælper" med at smøre madpakke. Det er så hyggeligt, og jeg er sikker på hun forstår hvad jeg siger, da det bestemt lyder som om hun siger "ja" og "nej" når jeg spørger hende om noget. Hun elsker også at ligge i arm om aftenen, mens vi ser julefilm. Mormis er lige så god som dagen er lang, og ved godt hun ikke skal gøre vores barnebarn noget, selvom han jagter hende af og til. Elsker hende bare så højt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan en rar mis er guld værd <3

      Slet
  2. Jeg vil gerne tilmelde Molly til konkurrencen. Hun har haft et lidt omtumlet efterår, da vi er flyttet i hus og hun skal til at være udekat. Det har selvfølgelig medført chipning og vaccinationer, så jeg synes, hun fortjener lidt godt.

    SvarSlet
  3. Det må blive til Helle der var syg og tæt på aflivning sidste år. Han er her heldigvis stadig of er omkring 10 år gammel. ❤️

    SvarSlet
  4. Jamen så er der jo en til Fabian og en til Vida :D
    Ej... mine smukke misser kan godt dele.

    SvarSlet
  5. Den søde kat med det opfindsomme navn Misser kunne helt klart bruge denne gave. Han er både klar på at spise, lege og hygge, så en gave ville klart falde i god jord hos ham ;)

    SvarSlet
  6. Vi har 3 katte ...Luna ca 3 år gammel og kommer fra Lund kattehjem...fra at være et skummende væsen..er hun nu en rigtig nusse hænge øre... har også 2 store killinger, Lille går og lille mand...lille grå sidder altid på skulderen...og lille mand spiser salat, og revne gulerødder og er en værre bandit ..alle 3 er 100 procent indekatte

    SvarSlet
  7. Her i huset er det vores dejlige hankat Bølle på 7 år der skal forkæles han er en særlig kat han opfører sig som en hund han vil ikke bruge kattebakke så når han skal noget sidder han ved døren og miaver og reagere vi ikke hopper han selv op og åbner døren

    SvarSlet
  8. Trico - min dovne sofaløve - skal da deltage i din jule-giveaway. Hun har efterhånden rundet 14 år, men stadigvæk kan hun fange en mus i skoven. Altså når vejret er godt.
    Lige så snart temperaturen kommer under 5 grader, og det regner og blæser, så går hun helst ikke ud, før det bliver forår igen.

    SvarSlet
  9. Vores fire katte vil gerne dele - eller: det vil de nok ikke, men det kommer de til :)
    Witte, det gamle katteskrog, er efterhånden snart 14 år, men kan sagtens tumle som en killing, når det tager hende. Hun er den eneste, der vil kløs på maven, så det bliver hun - tit og længe :)
    Manse hittemis trives så godt, at han nu er Mestermis i flokken. Han holder orden med hård pote, når der er optræk til oprør, men elsker også at ligge på min brystkasse og putte ind til min hals - med alle sine mange kilo. Dejlig mis.
    Tvillingepigerne er blevet 3 år! De er totalt skrumlede og legesyge og lige så forskellige som nat og dag. Rødisen er sky og forsigtig og vil helst snakke med far, hvorimod Pletisen er mors mis, så det basker. Hun ønsker sig en vandfontæne til jul, for hun er efterhånden med mig på wc hver gang for at drikke af vandhanen.
    Dejlige, skønne pelsbørn alle fire, som jeg elsker af hele mit hjerte <3

    SvarSlet
  10. Jeg har to katte i tankerne, som jeg gerne så dele sådan en fin julegave - og de hedder Plum og Blin :) Plum har været alenekat i mange år, men i november købte mine venner, som ejer hende, endnu en kat, så hun kunne få en legekammerat. I starten var hun noget nervøs og forsigtig over det nye familiemedlem (som var en stor rød hankilling - nærmest på størrelse med hende allerede dengang!), men nu har hun fundet sit moderlige instinkt frem og virker til at elske den "lille" røde pelsbold, som var han hendes egen :D
    Jeg skal besøge dem begge to (og deres ejere - men det er jo mindre vigtigt ;)) nytårsaftensdag, og jeg GLÆDER mig sådan!

    SvarSlet