Ciabatta

Bloggen har holdt ferie i december, men jeg har været i gang bag kulisserne. Jeg har endelig fået lagt sidste hård på nogle opskrifter inspireret af vores tur til Italien i 2017 og fået dem udført og fotograferet til bloggen :) I dag får I en af de opskrifter, nemlig opskriften på et virkelig lækkert og nemt ciabattabrød. Jeg ønskede at udvikle en opskrift på et ciabattabrød, der ikke skulle langtidshæve, og det lykkedes rigtig godt. Jeg tilsætter hvedesur (pulver klar til brug) til brødet for at give ekstra god smag, men det kan udelades. Det giver dog et ekstra lækkert brød, så overvej, om det er noget, du skal at have på lager.

Brødet er lavet som en våd dej, ligesom når man langtidshæver. Jeg nøjedes dog med at hæve knap 2½ time, og resultatet var stadig virkelig godt. Dejen er meget våd, men skal have lige nok mel i, til at dejen begynder at samle sig en smule om dejkrogen på maskinen, når den æltes igennem. Pga konsistensen skal den heller ikke formes, blot foldes sammen, og meget gerne bages på en brandvarm bagesten eller hårdt opvarmet bageplade for det bedste resultat.

Brødet kan bruges som tilbehør til en masse lækre ting. Det er rigtig godt som tilbehør til en carbonara, hvor brødet dyppes i god olivenolie eller tapenade, men kan også fint bruges let ristet til bruchetta. Det er et brød med en sej, saftig krumme og store lufhuller i, og det holder sig frisk et par dage i en lukket pose.

Ciabatta (1 brød)

10 g gær
5 dl vand
12 g havsalt
25 g hvedesur, klar til brug (kan undlades)
580 g durummel


Opløs gær i lunkent vand. Rør salten i og rør, til det er næsten opløst. Tilføj hvedesur og rør, til det er helt opløst i væsken.

Tilsæt ca. 530 g af melet og kør dejen på køkkenmaskine med dejkrogen. Tilføj resten af melet lidt ad gangen, til dejen begynder at samle sig lidt om dejkrogen. Ælt dejen i mindst 10 minutter, gerne længere.

Sæt dejen til hævning tildækket, gerne med husholdningsfilm, så den holder på fugten, et lunt sted i 2-2½ time, til dejen er hævet højt op i skålen.

Har du en bagesten, sættes den ind i ovnen i nederste halvdel (ikke helt nederst) og ovnen tændes på 250 grader. Når ovnen har nået temperaturen, lad da stenen varme godt igennem i 5-10 minutter, til brødet sættes i ovnen. Du kan også gøre det samme med en almindelig bageplade. Varm den op som beskrevet for bagestenen.

Fordel et godt lag mel på køkkenbordet og hæld din dej ud i det. Drys også lidt mel ovenpå. Saml dejen til et brød helt forsigtigt uden at ælte eller trykke i dejen. Flyt hurtigt brødet over på en melet bagespade og før det over på den varme bagesten.
Bruger du en opvarmet bageplade, læg da dejen på et stykke bagepapir og flyt det hurtigt over på den opvarmede bageplade. Sæt bagepladen ind midt i ovnen (hold lidt ekstra godt øje med brødet, hvis du bruger bageplade, så brødet ikke branker under bunden).

Bag brødet ca. 15-18 minutter, til det er gyldent.  Afkøl det færdige brød på en rist.

Det færdige brød med superflotte lufthuller. Billedet er raget, efter vi havde spist ca halvdelen af brødet, så derfor ser det ikke så stort ud her :)

Jeg havde egentlig ikke planer om at sende bloggen på juleferie, for jeg havde tænkt, jeg ville vise kalenderpakker osv. som sædvanligt, men december er altid meget fyldt her, så tiden løb fra mig. Vi havde dog en masse hyggelige morgener med fine pakker og masser af julehygge generelt i december. Jeg elsker jul og har virkelig nydt det.

Der var dog en helt særlig juleoverraskelse i år for mig. Vi har årsdag i december og vi tager ofte en tur i Tivoli og ud at spise den dag for at kærestehygge lidt ekstra. Det gjorde vi også i år. Det er sådan en hyggelig tradition, som vi har haft stort set hvert af de 10 år, vi nu har været kærester. Denne gang blev den dog lidt ekstra særlig, for Christian var på knæ midt i Tivoli <3 Må indrømme, at jeg lige blev lidt svag i benene der et øjeblik, men svaret var selvfølgelig ja.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at han er den, jeg ønsker at bruge resten af mit liv med, for han gør hver eneste dag bedre. Han har været en kæmpe støtte i alle mine kampe gennem årene, og jeg følger mig privilegeret over at få lov at være sammen med min bedste ven for evigt <3 Vi er allerede så småt i gang med forberedelserne til brylluppet, som bliver i efteråret.

Ud over en fantastisk smuk ring fik jeg også denne virkelig smukke buket på vores forlovelsesdag. Den stod virkelig flot i over en uge, og jeg elskede detaljen med det lille glashjerte <3

Til jul var vi som sædvanligt her hos os med vores forældre. Vi havde en dejlig rolig aften og havde selskab af min far et par dage i den sammenhæng. Forberedelserne til jul og det sociale har kostet en del kræfter, så jeg har været underdrejet mere eller mindre siden. Min krop sagde fra med en forkølelse, som jeg kæmpede med mellem jul og nytår, og jeg har efterfølgende været ekstremt træt. Har ikke fået gået mine småture eller brugt kroppen, som jeg burde, så det har været en hård omgang, smertemæssigt. Jeg er dog efterhånden ved at "vende tilbage til livet" igen med mine dagligdags sysler, efter jeg mange dage i træk har sovet over 10 timer hver nat. Det hjælper en del.

Mors lille hjælper <3 Ozzy hjalp med at pakke julegaver ind :D

Den sidste uges tid er jeg igen kommet i gang med at gå, og jeg arbejder mig hen mod igen at kunne gå en lidt længere tur. Det er min ambition. Det er dog noget af en ambition, da jeg lider af slemme smerter under den ene fod og har svært ved at stå og gå. Smerterne aftager dog lidt, når jeg har gået omkring en km i mine løbesko, så resten af turen bliver lidt mindre smertefuld, men jeg håber, det bliver nemmere med tiden. Smerterne er faktisk så slemme, at jeg ikke kan gå eller stå herhjemme uden de vidunderlige hjemmesko, min søde faster har strikket til mig. De er det eneste, der hjælper på de smerter, så jeg er hende uendeligt taknemmelig!

I slutningen af november var jeg hos reumatologen for at få mine ben og ankler tjekket. Han var heldigvis ventetiden værd, for han er virkelig den mest behagelige læge. Han undersøgte mig grundigt og kunne sige, at jeg pt. ikke har noget udbrud af leddegigt. Jeg har antistoffer for leddegigt, der er meget forhøjede, men mine symptomer har ikke noget med gigten at gøre. Heller ikke smerterne i min ankel, så det er jo dejligt. Jeg forventer, at de smerter skyldes, at jeg går forkert pga. mine smerter under foden, så jeg håber, det bliver bedre med tiden. Mht. mine smerter i senerne i underbenene kunne han ikke se noget ved scanningen. Det er dog ikke altid, man kan se det, pga. hvor det ligger, så om der er betændelse i senerne der, er svært at vide. Men jeg forventer, at det skyldes nervesmerter som med armene, fordi det føles på samme måde. Jeg er ved at justere min medicin for at se, om det kan gøre en forskel. Jeg fik en tid igen om ½ år, hvilket jeg blev meget glad for. Det er rart, at han stadig gerne vil holde lidt øje med mig og jeg kan komme til tjek, uden jeg skal kæmpe for en ny henvisning. Så det sætter jeg stor pris på.

Min medicin gør allerede en kæmpe forskel for armene og ikke mindst for min mave. I, der har fulgt bloggen her gennem årene, har jævnligt læst mig skrive om, hvor besværligt det var for mig at skulle spise ude og hvor syg jeg har været, blot jeg har spist en smule af noget, der har slået maven ud af kurs. Kunne være syg i månedsvis (var fx. syg ½ år fra dagen før min 30 års fødselsdag, fordi jeg spiste rødbeder, hvilket jeg ofte plejede at tåle). Efter LDN har repareret min mave, har jeg det nu så godt, at jeg få dage før jul kunne spise på restaurant for at fejre min svigermors fødselsdag. Det gør virkelig en kæmpe forskel for mig og har givet mig et mere normalt liv mht. mad.

Det er også godt for mig mentalt at komme lidt ud igen. Humøret lider lidt, når jeg er i mentalt og fysisk underskud, så det gør godt at komme ud og bruge kroppen lidt og fylde ørerne med musik. Jeg savner at kunne gå mine rigtig lange ture, men er glad for, at jeg trods alt stadig kan gå lidt. Vil slutte af med et billede fra min tur i dag, hvor jeg virkelig nød at se solen lidt igen.