Mazarinkage med blød nougat

Hello from the other side... får jeg næsten lyst til at synge. Hold da op, hvor er der bare sket meget, siden jeg sidst skrev et indlæg her på bloggen. Alt er vendt på hovedet for os alle sammen pt. For knap en måned siden lukkede samfundet helt ned. Christian er sendt hjem at arbejde, så jeg har glæde af hans selskab herhjemme hver dag. Det er måske også en af de eneste fornøjelser, der er ved det her.

Hans forældre tilhører den udsatte gruppe, da hans far har KOL og de begge er over 70. Så vi har fra starten aftalt, at de bliver hjemme, og jeg sørger for at handle for dem. Det er dog dødkedeligt for dem at gå derhjemme, når de ellers er nogle af de mest sociale mennesker, jeg kender, så jeg prøver at forkæle dem lidt med lækkert bagværk. Endnu har det bestået af hjemmebagte boller, franskbrød, brownies og den her lækre kage, I får opskriften på i dag.

Faktisk blev kagen delt i tre, for Christians fætter elsker mine kager, og han havde ladet en kommentar falde om, at han da ikke ville være ked af, hvis kagefeen kom forbi og satte et stykke kage af til ham :D Sådan noget skal man ikke sige to gange, for jeg elsker jo at bage og glæder gerne andre med mit bagværk. Christian havde bestemt, at jeg skulle bage mazarinkage, og da vi har en masse marcipan købt i december, var det en god ide.

Sædvanligvis bliver mazarinkage overtrukket med mørk chokolade eller glasur, men den her kage har jeg valgt at overtrække med blød nougat efter min mors eksempel. Husker en fantastisk mazarinkage, hun bagte, da jeg boede hjemme, og den blev overtrukket med nougat. Det smager virkelig skønt, så den fremgangsmåde bruger jeg også. På den måde bliver kagen også en god måde at få brugt rester fra jul, da mange ofte ligger inde med ekstra marcipan og nougat.

Jeg har før skrevet om mazarinmuffins her på bloggen, og kagen her er i familie med dem. Med lidt tilpasninger. Du kan sagtens bruge smør til kagen, men undlad da salt. I mange år har jeg til den her kage pisket hviderne stive og vendt i til sidst, men da kagedejen er virkelig bastant, tror jeg virkelig ikke på, at det gør nogen særlig forskel med den fremgangsmåde. Det koster bare ekstra armkræfter (ikke noget, jeg har overskud af). Men skulle du have lyst til at eksperimentere med det, er du selvfølgelig velkommen til det :)

Kagen er bedst de første dage, da den hurtigt bliver tør, men helt frisk er den vidunderlig. En ren marcipandrøm! Med den helt perfekte krumme, som man kender det fra de mazarinkager, man kan købe.

Mazarinkage med blød nougat


200 g blød margarine
250 g flormelis
4 æg
250 g marcipan
125 g hvedemel
100 g kartoffelmel
½ tsk salt
1 tsk bagepulver

Til overtræk:
150-200 g blød nougat


Rør margarine sammen med flormelis. Pisk æggene i et ad gangen og pisk godt, så massen bliver ensartet.

Riv marcipanen groft og pisk den i dejen. Pisk grundigt, så den bliver helt optaget i dejen.

Bland i en anden skål mel, kartoffelmel, salt og bagepulver. Sigt melblandingen i dejen og vend den forsigtigt i.

Beklæd en bradepande med bagepapir (min er ca. 23 x 34 cm) og fordel dejen jævnt. Bag kagen midt i ovnen ved 180 grader i 20-25 minutter, til kagen er gylden ovenpå og gennembagt (tjek med en gaffel, om den slipper).

Vil du hellere have en rund kage, kan den bages i en springform. Forvent, at kagen her skal bage lidt længere, da arealet af formen er mindre, så hold øje og tjek med en gaffel, om kagen er færdigbagt.

Lad kagen køle helt ned, før du smelter nougaten og fordeler den over kagen.

Hvis nougaten ikke har sat sig og ser fast ud igen i løbet af en times tid, kan du sætte kagen kortvarigt i køleskabet, til nougaten er stivnet. Kagen bør dog ikke opbevares i køleskabet, da det gør den tør.

Kagen blev delt i tre; en del til Christian, en til hans forældre og en til hans fætter.

Her er hans fætters andel af kagen på vej til levering :)

Hverdagen er blevet noget anderledes her. Christian arbejder som sagt hjemme, og jeg er kun ude for at købe ind til os og mine svigerforældre. Jeg synes nu, det er lidt hyggeligt, at Christian arbejder hjemmefra, men det er hårdt for ham fysisk, fordi han mangler sit hæve-sænkebord, så han har desværre fået pådraget sig både golf- og tennisalbue :( Min veninde, der er fysioterapeut, har assisteret ham lidt over telefonen med øvelser, som han flittigt laver mange gange om dagen. Fra på torsdag har han påskeferie i over en uge, så forhåbentlig hjælper roen ham også.

Kattene synes også, det er vildt hyggeligt, at han er hjemme hver dag. Så er der lige lidt ekstra opmærksomhed til dem. Herunder er Ozzy på skødet, mens han arbejder, og nedenfor Phoebe og Christian, der ser Kommisær Rex efter arbejdstid (for Phoebes skyld, der var dybt fascineret af hundene i den serie :D).

Det er svært og mærkeligt at skulle holde afstand til de mennesker, vi plejer at have tæt på og ses med jævnligt. Vi ses gerne ofte med Christians forældre, som selvfølgelig får en krammer, når vi ses, men nu er vores kommunikation primært over telefonen, og vi ses kun, når jeg afleverer varer. De bliver sat på trappen og så kan jeg stå nogle meter væk og snakke med dem, mens de tager varerne ind. Vi skulle også have spist sammen forrige fredag, men det kunne vi jo så ikke. I stedet lavede jeg en stor portion enebærgryde med kartoffelmos og bagte en lækker brownie til dessert og delte maden mellem os. Mens vi spiste, sad vi og snakkede over Messenger med video på. Det var faktisk helt okay, nærmest som at være der selv.

Marts skulle have været den mest fyldte måned for os, da vi havde fire shows/koncerter lagt ind der og et besøg hos Julius' opdrættere, men alt på nær showet med Anders Lund Madsen, som vi så med Christians forældre i starten af marts, blev aflyst. Vi skulle have været til Jylland og se et show med min far (hans julegave fra os), men pga. situationen og aflysningen af showet, valgte vi at blive hjemme. Det er en lang tid, vi kommer til at skulle undvære ham, for vi sås sidst til jul, og det er endnu svært at sige, hvornår det er sikkert at tage på familiebesøg i den anden ende af landet. Min far er også i en af de udsatte grupper, så vi må passe på hinanden.


Som jeg skrev i mit sidste indlæg, skal vi giftes i 2020. Vi havde allerede sat datoen i oktober før alt det her, og det er jeg godt nok glad for nu! Alligevel går jeg (og mange andre, der skal giftes i år) med ondt i maven, fordi vi ikke ved, om det rent faktisk kan lade sig gøre at holde et bryllup, da fremtiden er vildt uforudsigelig. Men da der er længe til og man er nødt til at være lidt optimistisk, fortsætter vi vores planlægning af brylluppet. Jeg har været ude og købe min brudekjole (der er fuldstændig fantastisk!), men den får I først at se her på bloggen, når vi er blevet gift, da Christian jo læser med ;) Men jeg har også fundet lidt tilbehør, som jeg godt kan vise frem her.

Som den faste læser ved, har jeg jo desværre haft problemer med mine ben, fødder og den ene ankel den seneste år med mange smerter. Det gør, at jeg ikke kan tåle ujævnt underlag og dermed heller ikke høje sko, som mange ellers vælger til deres brudekjole. Christian og jeg er dog også næsten lige høje, så af den årsag gør det mig ikke noget at skulle kigge efter fladere sko. Jeg har dog altid drømt om nogle flotte høje sko fra Tamaris i farven mauve (gammelrosa sådan ca), men det kunne jo så desværre ikke lade sig gøre. Til min store glæde fandt jeg dog ud af, at Tamaris har lavet et par ballerinaer med netop den farve og samme mønster som drømmeskoene, så jeg var meget spændt på, om det var sko, jeg ville kunne holde ud at have på. Og det var det! Bunden er ekstra blød og stødabsorberende, så de er bare helt perfekte <3 Befinder mig godt i dem og de var ikke engang særligt dyre. Jeg har også fundet en vidunderlig lille matchende clutch til det allermest nødvendige den dag. Her kan du se sættet:

Vi arbejder os så småt fremad med planlægningen og krydser fingre for, at verden er et meget bedre sted om ½ år. Og vi prøver at være lidt selektive i vores kontakt med den informationsstrøm om covid-19, man konstant bliver bombarderet med. Det er befriende at slukke for tv og radio og bare gå i køkkenet og bage lidt. Det gør jeg rigtig meget for tiden. Kan ikke huske, hvornår jeg sidst har bagt så meget. Så det nyder jeg. Lige nu er jeg i gang med at bage burgerboller, som skal bruges til Christians aftensmad i aften (hjemmelavet pulled pork, som jeg lavede tidligere på året og frøs ned i portioner).
Alternativt går jeg en tur. Kan desværre ikke gå så godt mere, så turene er korte og tæt på hjemmet, så jeg hurtigt kan komme hjem, hvis smerterne bliver for slemme. Heldigvis er naturen heromkring smuk, og vi har et mindre moseområde tæt på med vilde fugle og dyr, så det er et helt okay sted at gå en afstressende tur.

Jeg håber, at I alle har det godt og passer rigtig godt på jer selv og hinanden. Påsken nærmer sig, og i år må vi holde vores påskefrokoster hver for sig. Senere på ugen vil jeg på bloggens Facebookside dele påskerelaterede opskrifter, så følg med, hvis du vil have inspiration til lækker påskemad :)

Ciabatta

Bloggen har holdt ferie i december, men jeg har været i gang bag kulisserne. Jeg har endelig fået lagt sidste hård på nogle opskrifter inspireret af vores tur til Italien i 2017 og fået dem udført og fotograferet til bloggen :) I dag får I en af de opskrifter, nemlig opskriften på et virkelig lækkert og nemt ciabattabrød. Jeg ønskede at udvikle en opskrift på et ciabattabrød, der ikke skulle langtidshæve, og det lykkedes rigtig godt. Jeg tilsætter hvedesur (pulver klar til brug) til brødet for at give ekstra god smag, men det kan udelades. Det giver dog et ekstra lækkert brød, så overvej, om det er noget, du skal at have på lager.

Brødet er lavet som en våd dej, ligesom når man langtidshæver. Jeg nøjedes dog med at hæve knap 2½ time, og resultatet var stadig virkelig godt. Dejen er meget våd, men skal have lige nok mel i, til at dejen begynder at samle sig en smule om dejkrogen på maskinen, når den æltes igennem. Pga konsistensen skal den heller ikke formes, blot foldes sammen, og meget gerne bages på en brandvarm bagesten eller hårdt opvarmet bageplade for det bedste resultat.

Brødet kan bruges som tilbehør til en masse lækre ting. Det er rigtig godt som tilbehør til en carbonara, hvor brødet dyppes i god olivenolie eller tapenade, men kan også fint bruges let ristet til bruchetta. Det er et brød med en sej, saftig krumme og store lufhuller i, og det holder sig frisk et par dage i en lukket pose.

Ciabatta (1 brød)

10 g gær
5 dl vand
12 g havsalt
25 g hvedesur, klar til brug (kan undlades)
580 g durummel


Opløs gær i lunkent vand. Rør salten i og rør, til det er næsten opløst. Tilføj hvedesur og rør, til det er helt opløst i væsken.

Tilsæt ca. 530 g af melet og kør dejen på køkkenmaskine med dejkrogen. Tilføj resten af melet lidt ad gangen, til dejen begynder at samle sig lidt om dejkrogen. Ælt dejen i mindst 10 minutter, gerne længere.

Sæt dejen til hævning tildækket, gerne med husholdningsfilm, så den holder på fugten, et lunt sted i 2-2½ time, til dejen er hævet højt op i skålen.

Har du en bagesten, sættes den ind i ovnen i nederste halvdel (ikke helt nederst) og ovnen tændes på 250 grader. Når ovnen har nået temperaturen, lad da stenen varme godt igennem i 5-10 minutter, til brødet sættes i ovnen. Du kan også gøre det samme med en almindelig bageplade. Varm den op som beskrevet for bagestenen.

Fordel et godt lag mel på køkkenbordet og hæld din dej ud i det. Drys også lidt mel ovenpå. Saml dejen til et brød helt forsigtigt uden at ælte eller trykke i dejen. Flyt hurtigt brødet over på en melet bagespade og før det over på den varme bagesten.
Bruger du en opvarmet bageplade, læg da dejen på et stykke bagepapir og flyt det hurtigt over på den opvarmede bageplade. Sæt bagepladen ind midt i ovnen (hold lidt ekstra godt øje med brødet, hvis du bruger bageplade, så brødet ikke branker under bunden).

Bag brødet ca. 15-18 minutter, til det er gyldent.  Afkøl det færdige brød på en rist.

Det færdige brød med superflotte lufthuller. Billedet er raget, efter vi havde spist ca halvdelen af brødet, så derfor ser det ikke så stort ud her :)

Jeg havde egentlig ikke planer om at sende bloggen på juleferie, for jeg havde tænkt, jeg ville vise kalenderpakker osv. som sædvanligt, men december er altid meget fyldt her, så tiden løb fra mig. Vi havde dog en masse hyggelige morgener med fine pakker og masser af julehygge generelt i december. Jeg elsker jul og har virkelig nydt det.

Der var dog en helt særlig juleoverraskelse i år for mig. Vi har årsdag i december og vi tager ofte en tur i Tivoli og ud at spise den dag for at kærestehygge lidt ekstra. Det gjorde vi også i år. Det er sådan en hyggelig tradition, som vi har haft stort set hvert af de 10 år, vi nu har været kærester. Denne gang blev den dog lidt ekstra særlig, for Christian var på knæ midt i Tivoli <3 Må indrømme, at jeg lige blev lidt svag i benene der et øjeblik, men svaret var selvfølgelig ja.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at han er den, jeg ønsker at bruge resten af mit liv med, for han gør hver eneste dag bedre. Han har været en kæmpe støtte i alle mine kampe gennem årene, og jeg følger mig privilegeret over at få lov at være sammen med min bedste ven for evigt <3 Vi er allerede så småt i gang med forberedelserne til brylluppet, som bliver i efteråret.

Ud over en fantastisk smuk ring fik jeg også denne virkelig smukke buket på vores forlovelsesdag. Den stod virkelig flot i over en uge, og jeg elskede detaljen med det lille glashjerte <3

Til jul var vi som sædvanligt her hos os med vores forældre. Vi havde en dejlig rolig aften og havde selskab af min far et par dage i den sammenhæng. Forberedelserne til jul og det sociale har kostet en del kræfter, så jeg har været underdrejet mere eller mindre siden. Min krop sagde fra med en forkølelse, som jeg kæmpede med mellem jul og nytår, og jeg har efterfølgende været ekstremt træt. Har ikke fået gået mine småture eller brugt kroppen, som jeg burde, så det har været en hård omgang, smertemæssigt. Jeg er dog efterhånden ved at "vende tilbage til livet" igen med mine dagligdags sysler, efter jeg mange dage i træk har sovet over 10 timer hver nat. Det hjælper en del.

Mors lille hjælper <3 Ozzy hjalp med at pakke julegaver ind :D

Den sidste uges tid er jeg igen kommet i gang med at gå, og jeg arbejder mig hen mod igen at kunne gå en lidt længere tur. Det er min ambition. Det er dog noget af en ambition, da jeg lider af slemme smerter under den ene fod og har svært ved at stå og gå. Smerterne aftager dog lidt, når jeg har gået omkring en km i mine løbesko, så resten af turen bliver lidt mindre smertefuld, men jeg håber, det bliver nemmere med tiden. Smerterne er faktisk så slemme, at jeg ikke kan gå eller stå herhjemme uden de vidunderlige hjemmesko, min søde faster har strikket til mig. De er det eneste, der hjælper på de smerter, så jeg er hende uendeligt taknemmelig!

I slutningen af november var jeg hos reumatologen for at få mine ben og ankler tjekket. Han var heldigvis ventetiden værd, for han er virkelig den mest behagelige læge. Han undersøgte mig grundigt og kunne sige, at jeg pt. ikke har noget udbrud af leddegigt. Jeg har antistoffer for leddegigt, der er meget forhøjede, men mine symptomer har ikke noget med gigten at gøre. Heller ikke smerterne i min ankel, så det er jo dejligt. Jeg forventer, at de smerter skyldes, at jeg går forkert pga. mine smerter under foden, så jeg håber, det bliver bedre med tiden. Mht. mine smerter i senerne i underbenene kunne han ikke se noget ved scanningen. Det er dog ikke altid, man kan se det, pga. hvor det ligger, så om der er betændelse i senerne der, er svært at vide. Men jeg forventer, at det skyldes nervesmerter som med armene, fordi det føles på samme måde. Jeg er ved at justere min medicin for at se, om det kan gøre en forskel. Jeg fik en tid igen om ½ år, hvilket jeg blev meget glad for. Det er rart, at han stadig gerne vil holde lidt øje med mig og jeg kan komme til tjek, uden jeg skal kæmpe for en ny henvisning. Så det sætter jeg stor pris på.

Min medicin gør allerede en kæmpe forskel for armene og ikke mindst for min mave. I, der har fulgt bloggen her gennem årene, har jævnligt læst mig skrive om, hvor besværligt det var for mig at skulle spise ude og hvor syg jeg har været, blot jeg har spist en smule af noget, der har slået maven ud af kurs. Kunne være syg i månedsvis (var fx. syg ½ år fra dagen før min 30 års fødselsdag, fordi jeg spiste rødbeder, hvilket jeg ofte plejede at tåle). Efter LDN har repareret min mave, har jeg det nu så godt, at jeg få dage før jul kunne spise på restaurant for at fejre min svigermors fødselsdag. Det gør virkelig en kæmpe forskel for mig og har givet mig et mere normalt liv mht. mad.

Det er også godt for mig mentalt at komme lidt ud igen. Humøret lider lidt, når jeg er i mentalt og fysisk underskud, så det gør godt at komme ud og bruge kroppen lidt og fylde ørerne med musik. Jeg savner at kunne gå mine rigtig lange ture, men er glad for, at jeg trods alt stadig kan gå lidt. Vil slutte af med et billede fra min tur i dag, hvor jeg virkelig nød at se solen lidt igen.

Julius

Julius har nu boet her i over en måned, så det er tid til at vise ham frem her på bloggen :) I det her indlæg kan I høre, hvordan hans første tid hos os er forløbet og se de mange billeder samt et par videoer, jeg har taget af ham i den tid :)

Fredag 8. juni kom Dorte og Jesper med vores lille ny beboer, Julius. Lige fra han blev lukket ud af transportkassen, gik han rundt med høj haleføring og undersøgte sit nye hjem. Der var ingen nervøsitet, og han var heller ikke bange i mødet med Ozzy og Phoebe. Phoebe var det dog en anden sag med. Hun var rædselsslagen for Julius de første par dage, men det gik heldigvis hurtigt over :)

Julius 9. juni - dag 2

Julius med sin favoritmus i den første tid her.

Læg mærke til den sorte næse. Den kommer af, at "man" graver i potteplanterne og æder af jorden. Skøre dreng! <3

Mens vi sad og fik en kop kaffe og et stykke kage med Dorte og Jesper, gik Julius rundt og undersøgte. Han fandt hurtigt noget, han aldrig havde set før: planter! Så der skulle graves i og ædes jord fra potteplanterne og tygges i bladene! :o Og han var over alt, på alle overflader i huset. Han var helt oppe at køre over alt det nye :D

Om natten sov han i sengen hos os, hvilket han også gjorde de efterfølgende mange dage. Herefter har han ligget i kradsetræets øverste seng om natten de fleste dage. Der er dog enkelte nætter, hvor han kommer ind og lige skal have en kæletur midt om natten eller vil lege. De nætter er lidt hårde, men hyggelige med en storspindende killing i armen <3

Den første uge, han boede her, havde Christian taget en uges ferie, "barselsorlov" for kattefædre :D Primært for at de kunne lære hinanden lidt bedre at kende, da jeg jo har en urimelig fordel i tilknytningen til en ny kat, når jeg går hjemme. Men det var også rart at være to den første tid, for så var vi to om at holde øje med ham. Han var stadig over det hele og spiste alt, han kunne komme til, nullermænd og andet, han lige fandt på gulvet, så vi skulle være over ham meget i starten. Ironisk nok er det eneste, han ikke gider spise, tørkost! ;) Så det er vi i gang med at føre ham over på. Heldigvis har vi surefeed-madskåle, der kun åbner for katten med den rigtige chip i nakken, så Phoebe bliver ikke overvægtig af hans killingekost og Ozzy bliver ikke dårlig af den (han har foderintollerance over for flere ting). Og da han kendte den hjemmefra, var det intet problem at sætte ham i gang med at bruge den :)

Christian og Julius hygger, mens Christian havde "barselsorlov" <3

Fordi Julius lærer ting at kende ved at putte dem i munden, var vi også ret bekymrede for, hvordan det skulle gå med at få ham i haven. Vi har jo en indhegnet have til kattene, så de ikke kommer til skade ude i den farlige verden, men haven er fyldt med planter og farlige insekter som bier og hvepse. Men da han flyttede ind her midt i Danmarks værste sommer, når det kommer til varmen, var vi nødt til at introducere ham til haven ret hurtigt, så vi kan få luftet lidt ud imens.

I løbet af den første uge havde vi ham ude første gang - i snor. Heldigvis har han været rigtig flink til at gå i snor. Jeg måtte dog ombygge en sele til ham, da killingeseler er alt for korte i mellemstykket til en maine coon killing, men det lykkedes, og det er gået så fint med at gå i snor. På den måde kunne vi også holde øje med ham, så han ikke kom til skade på planter og bier. For han har virkelig skullet tygge i alt udenfor også :o Han har desværre ikke et medfødt filter i forhold til, hvad der er smart at putte i munden. Det er heldigvis blevet bedre med tiden, så nu er han kun interesseret i at tygge i græsstrå og kattegræsset i haven. Stort set ikke andet.

Den første tur i haven gik fint. Stille og rolig kort tur med en lidt nervøs men nysgerrig killing. Han havde dog brug for den første tid at komme op til os og sidde lidt undervejs på turene i haven for at få lidt tryghed sådan <3 Men der var også tryghed at hente for ham hos de andre katte udenfor. Ozzy gik pænt med ham rundt de første mange dage og gav ham tryghed sådan, og Phoebe var lige ovre og vaske ham lidt der også (se videoen nedenfor) <3 Han blev dog hurtigt meget selvsikker i haven og undersøgte alt med høj haleføring :)

Ozzy skaber tryghed for Julius ved at gå tæt på ham i haven de første dage derude.

Nysgerrig dreng.

Selvom han gik fint i selen, var den alligevel træls, så man forsøgte at vaske den af hver aften :D

Phoebe og Ozzy følger med på Julius' første ture i haven.

Der var dog én ting, som Julius havde en naturlig frygt for udenfor: haveslangen! Jer, der har kat, kender måske til den sære ting omkring kattes frygt for ting som agurker og bananer. Lægger man sådan en bag dem, er der mange, der springer i vejret, når de ser sådan en. Jeg tænker, det er, fordi de har form som en slange i en eller anden forstand. I hvert fald kunne jeg se, at Julius var meget bekymret for haveslangen. Alligevel skulle han gerne være med rundt, når Christian trak den gennem haven for at vande hver aften. Han var forsigtigt henne og daske mundstykket på slangen med poten, men da den bevægede sig, ja. Se selv billede to! :D Bagefter måtte Christian lige vise ham, at den altså ikke er farlig. Den ser ellers farlig nok ud med sin slange-facon, og så "hvæser" den, hvis man ikke får lukket helt for den! (Når lidt vand pibler ud af den). Nu er den ikke så farlig mere :)

Efter noget tid gik det heldigvis fremad i forhold til alle de ting, han skulle have i munden i haven. Nu var det primært tørre græsstrå, han elskede at gumle på, og sådan er det stadig. Vi har ham kun ude om aftenen, når der ikke er så meget sol i haven, fordi Ozzy jo desværre har sin soloverfølsomhed, så de får lov at komme ud samtidig. På den måde kan vi holde øje med dem begge to. Når solen er helt ude af haven, er der heller ikke ret mange bier tilbage derude, og derfor turde vi godt efter et par uger at tage linen af ham, så han havde mulighed for rigtigt at løbe og lege med bird-fiskestangen. På den måde var han også helt optaget af noget derude og lagde ikke mærke til, at han ikke var i snor. Han legede rigtig dejligt med den fiskestang i mange dage sådan, indtil vi så, at vi måtte finde på noget andet, da den vilde leg på græsplænen, der er så hård som beton pga. tørken, havde givet ham hudafskrabninger på de trædepuder, der sidder et stykke oppe ad underarmen :o

Julius bruger de omtalte trædepuder på armene som bremseklodser, når han fanger bird'en, hvilket er årsag til sårene i kontakten med det hårde underlag.

Som man kan se, havde Julius stadig selen på under leg den første tid. Linen havde vi taget af ham.

Dygtig jæger <3

På trods af selen undgik han desværre ikke nærkontakt med en bi eller hveps for et par uger siden. Vi vidste den dag ville komme, da han jager alt udenfor, men han nåede at fange noget i et hjørne af haven, der ellers ikke er bier og hvepse i, og blev med det samme stukket på poten. Han blev simpelthen så ked af det :( Peb og gemte sig bag en busk. Han kom dog hurtigt frem efter lidt trøst og tog det så pænt. Vaskede bare sin kæmpestore, hævede pote resten af aftenen, men kunne sagtens løbe og lege alligevel. Så det gik heldigvis ret nådigt, selvom det må have været en slem overraskelse for ham. Han har dog desværre ikke lært noget af det, for han forsøger stadig at fange bier i haven :| Så vi holder godt øje med ham derude.

Julius med sin kæmpe pote (den til højre på billedet - hans venstre fod).

Stikket vaskes flere gange i løbet af aftenen.

Efter et stykke tid, hvor han havde leget om aftenen uden linen på, fik han lov at gå uden den sidste tid i haven om aftenen. Det gik rigtig fint, og vi havde legetøj til at distrahere ham med, hvis han var på vej til at lave ulykker :D Ham havde nogen tid fået lov at ligge på klatretræet uden linen på, så vi har taget overførslen til friheden gradvist.
En aften fandt han buskadset på terrassen! Vi havde været bekymrede for, hvad der ville ske, når han gik derind, men det har gået rigtig fint. Christian tyndede ud i det, før han flyttede ind, så man bedre kan se igennem det, og Julius har opført sig pænt derinde. Han er der ofte sammen med de andre katte, især Ozzy, der ind imellem godt kan lide at ligge og slappe af der. Den næste aften var han helt umuligt at gå med i snor, da han konstant ville derind, så vi gav op og slap ham helt fri. Siden har han været en fri kat i haven og nyder det! Vi følger dog lidt med ham rundt, så vi kan sørge for, at han ikke pludseligt står med en bi i munden eller lignende farlig situation, men det går rigtig fint med at have ham gående frit :)

Julius hygger sig på klatretræets øverste platform, hvor han fik lov at ligge uden linen på.

Helt fri uden sele, og han nyder det!

Julius med hans elskede græsstrå, mums! Skøre dreng <3 Og lige på vej ud af buskadset.

Stor dreng i haven i sidste uge <3

Når vi nu ikke kunne lege med fiskestangen i haven pga. det hårde underlag, måtte vi finde på noget andet. Vi har et stort æbletræ i haven, som bugner af æbler lige nu. Helt anderledes end sidste år, hvor der måske kun var to æbler i alt at plukke! Der har været nogle blæsende dage den seneste måned, og derfor er der nogle af de umodne æbler, der er faldet af træet. De er vildt sjove at jage, når Christian kaster dem hen over græsplænen, synes Julius. På den måde får ham mulighed for at rende lidt krudt af, uden han leger så voldsomt, at han får hudafskrabninger :)

Desværre er æbletræet ikke kun til glæde pt., da Julius er begyndt at klatre i det, og han kan ikke komme ned igen! Så Christian må op efter ham og jeg skal prøve at lade være med at deltage for meget i det, for det giver mig seriøse smerter at stå og kigge op til ham og prøve at få ham ned. Forhåbentlig bliver han med tiden bedre til at klatre i det, så han selv kan komme ned.

Julius sidder på lur efter en fugl i æbletræet. Det gør bestemt ikke lysten til at klatre i træet mindre.

Det er næsten et år siden, vi begyndte at overveje igen at få kat nr. 3. Vi kiggede efter interessante opdræt i efteråret og fandt ret hurtigt Julius' opdræt, som lige er os. Vi snakkede med Dorte og Jesper om, hvad vi gerne ville have i en killing, sådan personlighedsmæssigt, fordi vi ønskede en ven til Phoebe. Ozzy giver selskab og ind imellem også lidt leg til Phoebe, men han er ikke en kat, der gider tæt kontakt, og det savnede Phoebe meget.
Vi besøgte Julius' kuld flere gange og lod os vejlede af Dorte og Jesper, der kendte killingerne bedst, og derfor har vi fået, præcis hvad vi ønskede. Julius er en supersocial killing, der elsker Phoebe! Hun er også glad for ham det meste af tiden, og jeg tror, det bliver endnu bedre, når hans bøllealder er overstået. For hun gider ikke de der slåskampe indenfor, som han så gerne vil. Så han må brænde den energi af på anden måde. Han tager dog nogle løbeture med Ozzy indenfor, så det er fint nok :)

Phoebe får også lidt fred i løbet af dagen, hvor hun er i haven som den eneste. Hun skal ikke holdes inde, bare fordi Ozzy ikke tåler solen. Når hun kommer ind, kommer han springene og gnider sig op ad hende og spinder <3 Han er på samme måde, når de skal fodres. Der kredser han om hende som en haj :D og får ofte en vasketur (og nogle gange skældud, fordi han også vil slås eller træder hende på halen mv.).

Phoebe har "været alene" med sit kontaktbehov i flere år, så hun skal lige vænne sig til, at han vil være så tæt på hende. Men heldigvis fortsætter han med at opsøge hende, så jeg tror, at hun med tiden nok skal vænne sig til det. Hun er ellers lidt fornærmet, når han lægger sig op til hende i sengen osv., men vi kan se, det bliver bedre og bedre. I går lå hun på øverste platform på klatretræet i haven, hvor der egentlig kun er plads til én kat. Der skulle Julius selvfølgelig med op, og det har før givet problemer. Denne gang gik det dog anderledes. Phoebe rykkede sig helt ud til siden, så han kunne få halvdelen af platformen <3 Det var så sødt og dejligt at se. Nåede næsten at få et godt billede af det. Phoebe kom dog ikke helt med på det, men man kan godt se, hvordan de ligger der.

 

De er også begyndt at lege i haven, efter han ikke længere har sele på. Både Phoebe og Ozzy lægger op til, at han skal jage dem, og nogle gange fatter han det :D Han gider dog ikke løbe ret langt efter dem, men de fræser selv videre og får en god løbetur sådan :) Den anden dag lå Phoebe og Julius på hver sin side af kævlen ved æbletræet og legede fiske-fangeleg :D Det endte med, at Phoebe hoppede over og mulede ham, haha! Herefter løb han efter hende. Fin leg :)

Fiskelegen ynder han også at lave med Ozzy. Det er dog farligt med sådan en fiske-fægteleg i blinde, når Ozzy kun har ét øje, så det er jeg ikke så vild med, at de leger. Men Ozzy er tydeligvis også glad for Julius' selskab. De er jo inde alene sammen og ligger ofte og sover sammen på værelset. Oftest begge på gulvet, men ind imellem også på sengen sammen :)

Julius har også fundet ud af, at katte spiser græs, efter vi har sat frisk kattegræs ud til kattene i haven, så nu er det oftest der, han gnasker.

Han elsker at grave i jorden i haven (se de kulsorte næsebor på billedet nedenfor :D). Ikke kun i deres eget bed derude men også i løs jord på plænen, og for nyligt fandt han et hul i græsplænen, som var vildt sjovt at grave i! Så nu er det nok fem gange så stort :| :D Han hjælper meget gerne til både i haven og i huset, både med at grave bakken, vande haven og hvad vi ellers lige foretager os.

Han har netop opdaget, hvad kattegræs er for noget :)

Sort i hele fjæset efter en gravetur i havebedet.

Julius graver huller i haven :D

Julius hjælper Christian med at vande i haven.

Og med at stramme skruerne i klatretræet :D

Som I nok efterhånden kan se, er hans navn blevet Julius, selvom vi overvejede at finde et andet. Vi kunne bare ikke finde noget, vi syntes, der passede bedre. Set i bakspejlet kunne han sagtens have heddet Jagger, for der er ingen, der strutt'er (spankulerer) rundt som ham :D Julius er nu også meget sødt til ham, og han er jo en lille julemand med sit hvide skæg og røde frakke (og så er han lavet i december), så det er nu også meget passende til ham <3 Jeg kalder ham oftest for Julli, men han forstår, at det er ham, vi snakker til, både når vi kalder ham det og Julius :)

Han er en utrolig sød og sjov dreng, som vi alle er meget glade for. Livet er bestemt ikke kedeligt med ham i huset. Han er efterhånden faldet så meget til ro, at han ikke er ved at splitte hele hytten ad, og han graver nu kun sjældent i planterne. Nu er det haven, der graves i, som I kan se ovenfor, og oftest kattegræs eller tørre græsstrå i haven, der tygges i :) Det går også så småt fremad med at føre ham over på tørkost. Det skal nok komme med tiden.

Han elsker at løbe og lege herinde også, heldigvis, for der er mange timer om dagen, han ikke kommer i haven. Hans favoritlegetøj er en pippende fjerbold, som har en frygtelig lyd, men han nyder at tæske den rundt og bære den frem og tilbage i huset :D Det er den, han leger med på billedet herunder. Han er heldigvis god til at underholde sig selv. Han leger næsten med hvad som helst og opsøger selv mig eller Ozzy i løbet af dagen, når han trænger til selskab (mens Phoebe og Christian er ude af huset).

Han er allerede en stor dreng, der vejer over 4 kg, selvom han kun er 5 måneder, og vi ved, at han bliver en kæmpekat, for det er hans far <3 Vi glæder os til at se, hvordan han udvikler sig både mht. størrelse og især personlighed, og er så taknemmelige for, at han har fået lov til at blive en del af vores og kattenes liv her i huset <3