Viser opslag med etiketten Pink. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Pink. Vis alle opslag

torsdag den 19. september 2019

Chilistykker - hjemmebagte sandwichboller

Bloggen har holdt sommerferie, men der har ellers været rigeligt gang i køkkenet. I ferien har vi nemlig været med til et sammenskudsgilde, en familiefest i Christians familie, hvor jeg bagte brød og kage, og den seneste måned har også været travl med flere hold gæster herhjemme, så jeg har været en del i køkkenet de seneste måneder :) Det er rart at mærke, at jeg stadig kan en del, selvom det koster mange hårde dage efterfølgende med en smertende krop.

Jeg har også bagt lidt for vores egen fornøjelses skyld over de seneste måneder. Jeg kan godt lide at udvikle nye opskrifter, især på nye typer brød og ind imellem også kager, og jeg har senest lavet en opskrift på nogle helt fantastiske sandwichboller. De er min udgave af de chilistykker, man kan få på diverse sandwichbarer, i supermarkedernes delikatesseafdeling mv, og de er mine absolutte favoritsandwichboller, når jeg selv skal købe en sandwich ude i byen. Derfor har jeg længe gået og tænkt over, hvordan jeg mon kunne lave mine egne. Det prøvede jeg for nyligt, og det blev en kæmpe succes, så de skal snart bages igen! :D

Chilistykkerne er - trods navnet - ikke stærke overhovedet. Der er lidt chili i krydderiblandingen (barbequekrydderiet), som bruges som drys, uden det på nogen måde gør smagen stærk, men ellers kommer den helt rigtige smag fra grøn og rød peberfrugt samt nogle tørrede krydderier, der både blandes i dejen og drysses ovenpå, inden bollerne kommer i ovnen. Chilistykkerne indeholder havregryn for at gøre dem en smule mere grove og sunde, uden det går ud over den gode smag. Det fungerer rigtig godt, og gør også bollerne mere mættende :)

Jeg bruger enzymer for at få nogle lidt større og mere luftige sandwichboller, så det kan jeg varmt anbefale. Det kan godt undlades, hvis du vil. Så bliver bollerne bare knap så høje og flotte. Bageenzymer kan efterhånden købes mange steder på nettet, så det er nemt at få hjem, hvis man får lyst til at prøve at bage med enzymer. Jeg bruger dem ikke til alt, men visse former for brød bliver ekstra godt med enzymer, f.eks. de her sandwichboller.

Jeg havde egentlig tænkt, man måske kunne få 8 boller ud over opskriften her, men efter at have arbejdet med dejen synes jeg, at 6 boller er et mere passende antal, da man ellers risikerer meget små eller for flade sandwichboller. Undlad at mase bollerne for flade før efterhævningen, for det færdige chilistykke skal helst have en vis højde, for at det er til at holde på den, når man får fyld i :)

Vi spiste chilistykkerne som flæskestegssandwicher, som du kan se på billedet her. Sandwicherne består af salatmayonnaise i top og bund, hakket icebergsalat, skiver af steg med sprød svær, rødkål og syltede agurker. Meget lækkert! Boller i overskud kan fint fryses ned til en anden god gang. Når de skal bruges, tages de op og lægges på en tallerken eller lignende (tag dem ud af posen), til de er tøet op, ca. 45-60 minutter alt efter temperaturen i rummet. Herefter kan de skæres over og laves til sandwicher, uden du behøver gøre mere ved dem :)






Chilistykker (ca. 6 stk.)

25 g gær
3 dl lunkent vand
1½ spsk olie
8 g havsalt
1 tsk sukker
2 tsk tørret basilikum
1½ dl finthakket rød og grøn peberfrugt
100 g havregryn
350 g hvedemel (+ lidt til at samle dejen med og lidt til at forme bollerne med)
8 g bageenzymer

Drys:
1 spsk tørret barbequekrydderi (jeg brugte en fra Santa Maria)
1½ tsk tørret oregano
1/4 tsk hvidløgspulver


Start med at forberede peberfrugterne. Skyl og rens den røde og grønne peberfrugt. Skær dem i tern a højst ½ x ½ cm, gerne mindre. Du skal i alt bruge ca. 1½ dl tern, og jeg brugte ca. 50/50 af rød og grøn peber til bollerne. Har du peberfrugttern i overskud, kan de bruges i en salat eller gryderet.

Rør gæren ud i lunkent vand og tilsat olie, salt og sukker. Rør, til salt og sukker er lidt opløst en smule. Rør basilikum og peberfrugt i.

Tilsæt havregryn. Bland melet med bageenzymer og rør det i dejen. Ælt dejen godt sammen, til den er blank og smidig. Den må godt klistre lidt. Saml den evt. til sidst i hånden med lidt ekstra mel, så den ikke er klistret helt fast i skål eller dejfad, når den lægges til forhævning.

Lad dejen forhæve tildækket et lunt sted i 45 minutter.

Slå luften ud af dejen og del den i 6 lige store stykker. Rul hver stykke til en bolle, der klemmes flad. Undlad at lave bollerne for flade, da den færdige sandwichsbolle ellers risikerer at blive til den flade side og svær at holde på, når den er fyldt med pålæg.
Læg bollerne på en bageplade med bagepapir. På min bageplade kan alle 6 boller være. Det gør ikke noget, at de ligger lidt tæt, for de flyder ikke meget ud under efterhævning og bagning, men hæver mest opad. Vil du have firkantede sandwichboller, kan du skære bollerne let til i kanterne.

Dæk de formede boller med et viskestykke og lad dem hæve lunt i 30 minutter.

Bland ingredienserne til drysset. Har du en morter, kan du evt. støde dem en smule, så oreganoen findeles lidt, men det er ikke strengt nødvendigt. Jeg har et brugt lille krydderiglas (fra Santa Maria med "strø-huller" i toppen), som jeg putter min blanding i. Det gør det nemt at fordele det jævnt på bollerne.

Pensl bollerne med vand og fordel drysset på bollerne. Bag bollerne ca. 10-12 minutter ved 225 grader. De er færdige, når de lyder hule, når du banker på dem. Tjek evt. også, om de har fået farve under bunden.

Lad chilistykkerne køle af lidt, før de bruges til sandwicher. Bollerne er meget fryseegnede og kan fryses ned, når de er kølet af. Optø dem som anført ovenfor, når de skal bruges :)








Det har været en sommerferie med masser af gode oplevelser. Vi havde egentlig tænkt, at en stor del af ferien skulle bruges på at lave noget herhjemme, for vi er stadig i gang med at lave nyt soveværelse, men vi trængte også til at holde lidt reel ferie, så vi har også været lidt væk hjemmefra. Vi startede ferien med at tage en tur til Faaborg nogle dage på hotel. Herfra kørte vi nogle dejlige ture ud. Første dag kiggede vi lidt rundt i Faaborg, der er en virkelig smuk, gammel by, og slappede helt af på hotelværelset. Sidst på aftenen gik vi en tur ned til vandet, der ligger tæt på hotellet. Skønt med lidt frisk luft, da vi desværre havde fået et værelset uden aircondition på en af sommerens varmeste dage.

Nogle af de smukke gamle bygninger i Faaborg.




Vi brugte en del tid i Svendborg, mens vi var på ferie på Fyn. Det er en god shoppingby, og vi besøgte også Naturama, som er en slags naturhistorisk museum med masser af udstoppede dyr, skelletter mv.. Vi elsker begge dyr og synes, den slags museer er spændende, så det var meget fint at finde sådan en oplevelse i Svendborg. Jeg synes især, at deres samling af udstoppede danske fugle var interessant. Museet er bygget ret genialt op med havets dyr nederst, herefter landdyr og øverst fugle osv. Derudover var der denne gang en udstilling af smykker inspireret af dyreverdenen, hvilket var meget spændende at se. Det var dog en meget stor udfordring for mig at komme rundt på museet, trods man ind imellem kunne tage en elevator, da mine ben virkelig giver mig problemer, når jeg er ude. Smerterne er stadig slemme, og nogle dage helt gak. Så jeg fik ikke så meget ud af besøget på museet, som jeg gerne havde villet.

Måske var det også lidt optimistisk at lægge turen der lige efter vi havde været en tur på Danmarks måske sjoveste minigolfbane, der ligger på Thurø. Man kommer til Thurø via en dæmning fra Svendborg, og da dagen lovede regn, ville vi nå derud, før bygerne for alvor kom. Så kunne vi tage museet senere. Det var en god plan, for regnen øsede ned, mens vi var på museet senere.
Men det var en virkelig god oplevelse med turen til Thurø Minigolf, der ligger i forbindelse med en campingplads dernede. Det var Christians gamle kollega, Henrik, der havde anbefalet stedet, da han kommer fra egnen, og det skuffede bestemt ikke! Det er de sjoveste baner, jeg nogensiden har spillet, og hvis du kommer til Thurø eller har mulighed for at tage en omvej, så kig forbi Thurø Minigolf. Det var en kæmpe oplevelse. Vi sluttede turen af med en is på stranden, inden vi kørte ind til Svendborg igen for at besøge Naturama.

Besøg på Naturama.

Et af de mange smukke smykker inspireret af dyreverdenen.

Thurø Minigold har mange sjove baner, fx. denne, hvor man skal ramme ind i næbbet på Anders And, som sluger bolden, hvorefter den triller ud af hans mås og rammer i hul :D Blot en af de mange rigtig sjove baner hos Thurø Minigolf.


Inden vi forlod Faaborg for at køre hjem, besøgte vi Kaleko Møllesom ligger i udkanten af Faaborg og helt klart er et besøg værd, når man elsker julekalendere. Kaleko Mølle er nemlig møllen, hvor nisserne bor i den originale Nissebanden <3 Den var nemt genkendelig, da vi kom frem, og det var så sjovt at se. Til optagelserne inde i møllen brugte man dog et studie dengang, så det er kun møllen set udefra, der er med i julekalenderen. Til gengæld kan man i en af de tilstødende bygninger se en udstilling om netop Nissebanden, og det var så hyggeligt og sjovt. Det er tilmed gratis at besøge, så det er superfint. Vi gav dog et lille beløb i bøssen til indsamling til vedligeholdelse af møllen, som man så fint kunne gøre, hvis man havde lyst.


Fra udstillingen i forbindelse med møllen - en original tegning af de oprindelige medlemmer af Nissebanden.


På vejen hjem kørte vi forbi Damestenen, som ligger syd for Nyborg. Det er Danmarks største sten, og selvom det måske lyder lidt kedelig at køre efter at se en sten, var det faktisk en fin oplevelse. Den var virkelig gigantisk, som I kan se på billedet, og endnu en gratis oplevelse, som man fint kan nyde, hvis man alligevel er i rimelig nærhed :)

Damestenen. Det er Christian, der står oven på den, bare lige til sammenligning. Han er 180 cm høj.



Vi fik også lavet lidt hjemme i ferien. Christian er kommet lidt videre med soveværelset og har fået fjernet en masse haveaffald, jord og andet, hvor vi inden længe skal opsætte et haveskur. Så der sker også noget på den praktiske front. Herudover var vi til et par koncerter i ferien. Først var vi til Pink i Horsens, hvor vi heldigvis havde siddepladser. Halvanden måned tidligere havde vi været til Foo Fighters, også i Horsens, og der var kun mulighed for at stå op. Selvom vi kom lige op til koncerten, blev jeg så ødelagt af at stå op, at jeg havde så frygteligt mange smerter i benene og ikke kunne gå ture og måtte sidde meget ned over en måned efterfølgende :( Så jeg var glad for, at vi havde siddepladser til Pink. De var også købt, før det gik galt med mine ben, så det var lidt af et tilfælde, at vi havde valgt siddepladser. Men det var en fantastisk koncert. Hun leverer altid et helt vildt show, og denne gang var ingen undtagelse. Det var også tilpas længe nok siden, hun havde været i Danmark sidst, til at der var masser af nye kæmpehits, vi ikke tidligere havde hørt live. Så det var vildt fedt!








Desværre lå koncertdagen lige op til, at vi også skulle til koncert herhjemme i vores egen by, der har sin egen lille festival. Vi måtte dog springe over den første dag, men hyggede os de sidste dage. Den største koncertoplevelse var Gnags, som virkelig forstår at give den gas, og senere den aften Magtens Korridorer, som i den grad blæste os igennem med lækker, dansk rock.

Peter A. G. fra Gnags danser med robotten, som var med på tour.


Ferien blev sluttet af med familiefesten, jeg nævnte i starten af indlægget, der altid er et kæmpe arbejde, men også rigtig hyggelig :) Her efter ferien har vi også haft et par sociale arrangementer, hvor vi har haft besøg af Julius' opdrættere til kaffe og kage og ugen efter besøg af noget familie til god mad og spilaften. Så der har virkelig været knald på de seneste måneder.

Det kan jeg faktisk godt mærke. Det påvirker min krop, så jeg i perioder skal leve med mange flere smerter, også selvom det er ting, jeg selv har bestemt at ville og som jeg nyder at gøre. Sådan er det bare at leve med kroniske smerter.
Psyken spiller dog også ind i forbindelse med smerterne, og det har jeg virkelig mærket den seneste måned. Jeg er efterhånden nået dertil, hvor jeg gerne vil vide, om der egentlig er betændelse i mine skinneben, dvs. noget, man kan behandle, eller om de smerter, jeg har haft i benene siden april, er blevet til kroniske nervesmerter, ligesom jeg har i armene. Så jeg bestilte en tid til lægen for at få en henvisning til reumatolog igen. Det påvirkede mig meget mere, end jeg egentlig havde tænkt, det ville, måske fordi jeg nu skulle have svar på, om jeg skal leve med de her ekstra begrænsninger og smerter resten af livet :( Det tog lige noget tid at sluge kamelen, må jeg indrømme.

Det har dog været en knudret vej til henvisningen. Lægen, jeg var hos, ville først køre en masse blodprøver, så dem har jeg ventet på i over en uge nu. Mangler stadig en enkelt, og svarene på nogle af de andre er bestemt ikke opløftende. Min læge kørte nogle prøver, som jeg tidligere har fået lavet hos reumatologen. Dengang var der en smule forhøjelse i et par antistoffer, der peger på, at jeg vil udvikle leddegigt (måske en særlig aggressiv udgave pga. denne forhøjelse). Nu er svaret så, at det ene antistof ligger som tidligere (dvs. forhøjet), mens det andet, som tidligere lå kun lidt højere end grænseværdien, nu er tidoblet på tre år :( Så det ser ud til, at det måske er det næste, jeg skal kæmpe med. Det påvirker mig en del psykisk, selvom jeg prøver at holde fast i, at det endnu ikke er brudt ud. Men det er ærlig talt rigtig ubehageligt at gå med sådan en dom hængende over hovedet :( Mangler stadig henvisningen, fordi lægen først ville se på prøverne, så endnu aner jeg ikke, hvornår jeg får svar på, hvad der foregår med mine ben.

Den seneste uge har dog budt på andre bekymringer, da min svigermor havde en positiv test i den tilbudte screening for tarmkræft, så vi har alle gået og været noget anspændte. I går var jeg med mine svigerforældre på sygehuset, hvor hun skulle undersøges nærmere, og det var gudskelov falsk alarm! Hun er heldigvis helt rask. Vi er bare alle ret mærkede af at have mistet tre familiemedlemmer til kræft det seneste år, og jeg har jo også mistet min mor til sygdommen, så det har været noget af en forskrækkelse. Er bare så glad for, at hun er rask, for Christians forældre er nærmest mine reserveforældre/bonusforældre mere end svigerforældre, så det betyder alt for mig, at de har det godt.

Med denne gode nyhed nærmer vi os også tiden, hvor der ikke længere er så meget på programmet herhjemme, så kroppen kan få lidt ro og jeg forhåbentlig kan få lidt mere styr på smerterne. Det ser jeg frem til, selvom jeg også har nydt alle de sociale ting, vi har lavet over de seneste måneder.






Det blev et virkelig langt indlæg, men der er også sket meget, siden jeg skrev her på bloggen sidst. Tak til dig, der har orket at læse med så langt :) Det går i øvrigt rigtig fint med kattene. Julius er nu blevet fuglejæger, efter han har haft snuppet et par småfugle i haven den seneste måned. Og er nu en stor dreng på over 8 kg. Det holder dog ikke Phoebe fra at styre ham med hård pote, selvom han nu er både større og tungere end hende :D Ozzy er bare nem og en god katteven, der accepterer, at Julius og Phoebe elsker at lægge sig tæt på ham, selvom han egentlig ikke gider nærkontakt. Men de får lov til meget med ham, så det er rigtig dejligt <3 Ovenfor er et par nye billeder af Phoebe og Julius. Vi nærmer os heldigvis tiden på året, hvor Ozzy igen tåler solen, så vi tæller dagene pt. :)


Nu vil jeg slutte for i dag og gå i gang med aftensmaden. Rigtig god aften til jer :)

torsdag den 6. juni 2013

Jyllandstur i maj - Pink-koncert og besøg i Løveparken

Nu må jeg vist hellere få sat mig ned og få fortalt jer om vores dejlige tur til Jylland i sidste uge. Vi tog afsted for at komme til Pink-koncerten i Herning, men da turen hjem vel tager omkring 3½ time, valgte vi at overnatte i Jylland til fredag, hvor Christian tog en fridag. Da vi havde den ekstra tid, ville vi opleve lidt, mens vi var der og nå et par andre ting, så dagen efter tog vi en tur i Løveparken (eller Givskud Zoo, som den jo også hedder). Det er et sted, hvor man kan gå stille og roligt, og man behøver jo kun at se det, man lige orker. Derudover kan man jo køre lidt rundt derinde, hvilket er godt for mig, for min energi var forsvindende lille efter to dage næsten uden søvn. Jeg er en klovn til at sove, når jeg skal noget, og folk starter med at larme tidligt på et vandrerhjem, så jeg fik ikke sovet så meget natten op til turen i Løveparken heller.

Men det var dejligt at kunne gå og få lidt frisk luft og se dyrene og tage lidt billeder. Lige, hvad jeg havde brug for :)
Jeg vil dog starte med at fortælle lidt om koncerten, før jeg når til vores videre tur i Jylland :) Vi havde for længst købt billetterne, og havde nogle ret okay siddepladser. Vi har valgt at bestille siddepladser til de sidste koncerter, vi har været til, fordi jeg besvimede under den Pink-koncert, vi var til i Parken i 2010 og måtte bæres ud over hegnet, lige før hun gik på (hun skulle afslutte en række af bands den dag). Vi stod helt oppe foran, så det var virkelig ærgerligt at skulle gå glip af den oplevelse, og det var skræmmende at besvime. Vi måtte forlade parken ret hurtigt derefter, da jeg fik det skidt igen. Totalt antiklimaks. Så jeg glædede mig til at få revanche med en ny Pink-koncert i denne omgang :)

Det var en god koncert, og hun var fantastisk som sædvanlig, og showet var virkelig underholdende og godt lavet. Jeg havde dog forventet mere af lyden, når vi nu var i Boxen, da vi tidligere har oplevet fænomenal lyd der til en George Michael-koncert, men de havde vist ikke helt fået lydprøven ordentligt lavet. Alligevel synes jeg, det var en skøn oplevelse, og hendes nye album er virkelig godt, så det kan jeg godt anbefale. Det vinder også ekstra ved flere gennemlytninger, så det er bare om at komme i gang med det :)

Hun havde i øvrigt både sin lille datter, Willow, og sin mand med den aften, og der var et bunny-cam (en kameramand med kaninører på) til at filme Willow under koncerten. Hun var bag scenen med kæmpestore hovedtelefoner på. Vi fik hende at se nogle gange under showet :)

Jeg fik til min fødselsdag en ny telefon af Christian, så jeg sad og legede med kamera og video under koncerten (man må jo ikke tage kameraer og professionelt fotoudstyr med til koncerter, desværre), da det jo var første gang, jeg havde muligheden. Det var dog ikke helt nemt at få noget godt, for der er jo langt op til et ordentligt kamera fra sådan en telefon, så jeg tror ikke, det er noget, jeg gider gøre så meget ud af til fremtidige koncerter, men jeg fik da et par nogenlunde billeder, som I kan få lov til at se :)




På vejen hjem til vandrerhjemmet i Givskud endte vi i endnu en af dagens kø-kørsler. Vi kørte mod Jylland midt på eftermiddagen den dag, men turen tog over en time ekstra, fordi vi sad i kø konstant mellem Odense og til efter Vejle. Måske skulle de overveje deres "her er vejarbejde"-skilte, for der var en stor, fed smiley på den. Det var lidt provokerende, ærligt talt ;) Det er dog en ordning, tror jeg, for da det sluttede var der en grøn smiley, hvor de andre var gule... Men alligevel. Det var noget frustrerende og stressende, men vi nåede heldigvis det hele. På vej hjem fra koncerten måtte vores tålmodighed også sættes på prøve, for alle skulle åbenbart samme vej som os:



Men vi nåede da omsider hjem til vandrerhjemmet og kunne lægge os til at sove. Dagen efter skulle vi være tjekket ud kl 10, men kunne få lov at sidde og spise vores medbragte morgenmad i køkkenet efterfølgende, så det ikke skulle være så stressende, og derefter gik turen så til Løveparken, der ligger lige ved siden af vandrerhjemmet. Det var en dejlig stille og rolig tur derind, hvor vi fik gået og fik lidt frisk luft, hvilket var hårdt tiltrængt efter at have siddet ned rigtig meget i løbet af torsdagen (turen til Jylland, sidde ned under koncerten og så i bilen hjem til vandrerhjemmet igen).

På trods af at det hedder Løveparken, har jeg altså ikke lavet nogen løvebilleder til jer. De var for langt væk fra bilen til, at jeg fik ordentlige billeder af dem. Jeg fotograferer stadig med min 100 mm, der jo er en fast optik og ikke kan zoome, men man kommer alligevel ok tæt på. Men jeg har lavet en bunke billeder af mange andre dejlige dyr, vi så den dag, og dem kan I se her (husk, at billederne kan ses i større format, hvis I trykker på dem):

Man kan trænge til at trutte lidt afkølende mudder på kroppen på sådan en varm dag :)

Ulv. Billederne af ulvene er taget gennem en (plexi?)glasrude, derfor er de ikke lige
så skarpe, som de fleste andre billeder den dag. Men I får dem lige alligevel :)

Hæ-hæ-hæ! - i virkeligheden gabte den vist ;) Men det ser ud, som om den griner :D

Bison-kalv.

Bongo hedder denne slags farverige antilope.

Giraf, der rækker (sin blå) tunge.

Er det mig, I glor på?

Giraf i skyerne.

Halløj!


Lemur helt tæt på. De var ret imødekommende. Vi var også de eneste, der var inde hos dem på det tidspunkt.
Der var dejligt få mennesker i Løveparken den dag :)


Mor og barn - zebramanguster. Der stod et skilt uden for indhegningen, at det var livsfarlige dyr.
Det er svært at forestille sig, for de så ret søde ud. Men skindet bedrager nok ;)

Gabende berberabe.

Gråpapegøje strækker vingerne. Var i øvrigt meget snakkesalig og nysgerrig over for, hvad vi var for nogle :)

Snadrende flamingo.

Nu havde jeg jo makro-objektivet på kameraet, så jeg kunne ikke nære mig for lige at skyde et par makrobilleder også :)


Mælkebøtte.

Turen blev sluttet af med en is (til Christian) og en flaske vand til mig. Rimelig hårdt tiltrængt, for det var en varm dag.
Jeg fik også en fin ny magnet til samlingen af en løve af Christian, som snart skal få sin plads på køleskabet :)


Det var som sagt en ret så varm dag, så vi var glade for klimaanlægget i bilen, ah! Efter Løveparken kørte vi til Horsens for at finde lidt blomster til min mors gravsted, hvorefter turen gik mod As Kirke, hvor hun er begravet. Kirken ligger lige ned til vandet, og min mors gravsted ligger med udsigt over havet, så der er smukt på en solskinsdag (og uendeligt koldt om vinteren).

Jeg har ventet længe på at kunne komme og besøge min mors grav, for den ligger langt væk herfra, så det var rart at have muligheden igen. Jeg fik sat lidt blomster og fjernet lidt ukrudt på gravstedet, der jo desværre har det med at komme ret hurtigt. På hendes grav er der også en fin lille kat. Vi har altid været glade for katte i vores familie, og der var ikke den store tvivl om, at den også skulle med, da vi i sin tid bestilte gravstenen. Siden er der kommet en lille mus til også. Jeg har taget billedet herunder med telefonen, så I må lige leve med kvaliteten. Men syntes, I skulle have lov at se den:



På vej ud til graven fik vi et kæmpe chok!! En pludselig høj lyd som en ballon, der sprænger, men det var det naturligvis ikke. Det var heldigvis heller ikke en punktering, men et gigantisk stenslag på forruden. Vi så det slet ikke komme! Så nu skal Christian have skiftet forruden på bilen i næste uge. Han har heldigvis en glasforsikring, så det ikke bliver så dyrt, men det er jo ærgerligt alligevel. Men sikke et chok.

Stenslaget set indefra. Billedet er taget på vej hjem.


Da vi havde været ved gravstedet, kørte vi tilbage mod Horsens. Vi havde bestilt bord på Restaurant Oksen, vores absolut favoritsted at spise, så det havde vi glædet os meget til. Det var dog ikke nemt at finde parkering i byen den dag, for der var flere arrangementer på én gang, bl.a. en Rasmus Seebach-koncert, fik vi fortalt, men jeg er jo heldigvis ret stedkendt, da jeg har boet i midtbyen, så vi fandt en parkering.
Maden var helt fantastisk, som den plejede at være, og til Christians store glæde var dagens suppe gullaschsuppen, han elsker så højt. Så vi nød det i fulde drag, inden vi igen vendte næsen hjemad til misserne. De havde været passet af Christians forældre, der endda også havde sovet heroppe, mens vi var væk. Det var rigtig dejligt og en god tryghed for mig, der ikke er glad for, at de skal være alene.

Det var rart, at det kun var fredag, da vi kom hjem, for så kunne vi nå at slappe lidt af i weekenden. Så meget som vi nu kunne sidde stille til. Lørdag fik vi som sagt Christians forældre op til grill, og søndag var vi lidt i haven.

Det var en rigtig dejlig tur. Lige som man kan ønske sig den - på nær vejarbejdet, naturligvis. Og ude godt, men hjemme bedst. Det var rigtig rart at komme hjem igen, ikke mindst til sin egen seng. Og kattene. De var også glade for at se os igen :) Især måske fordi de så kunne komme ud igen. De får ikke lov at gå i haven, når vi ikke er hjemme, så de nåede lige ud og køle pelsen lidt ned, mens vi prøvede at lufte lidt ud, før vi skulle sove (her bliver meget varmt, når solen står på, så det er nødvendigt). Kattene nød det virkelig og spurtede rundt som killinger i haven :) En god afslutning på et par dejlige dage.