Sigtebrød

I går bagte jeg et sigtebrød, så vi endelig kunne få smagt den æblemarmelade, jeg lavede for nylig. Brødet er lavet ud fra Rikke Grybergs opskrift (fra Byens bedste brød og kager), men lige som sidst, jeg bagte brød efter hendes opskrifter, passer melmængderne ikke. Sidst var der for lidt mel i, så dejen slet ikke blev sammenhængende, og denne gang er der for meget. I hvert fald i forhold til hvordan jeg bager.

Brød har en tendens til at blive meget bastant og tørt, hvis man overmætter dejen med mel, og efter sidste gang med en opskrift på brød fra den her bog, så jeg mig lidt bedre for denne gang. Jeg lavede halv portion af opskriften, da vi kun skulle have ét brød, så til brødet skulle bruges 2 dl vand. Ud fra mine erfaringer med Meyers Bageri ved jeg, at der skal ca. 150 g mel i pr. dl væske i dejen. Derfor var de angivne 375 g mel i opskriften jo alt for meget. Jeg valgte derfor først at røre den angivne mængde sigtemel i (175g) og derefter 125 g hvedemel, for så var jeg ligesom oppe på de 300 g, som er det, der er en generel vejledning for 2 dl væske.

Dejen var stadig klistret, så jeg tilføjede 20 g ekstra mel, hvilket var rigeligt, så når du laver dit eget brød, så prøv først at tilføje 125 g hvedemel og derefter meget lidt adgangen, kun lige til dejen slipper.

Resultatet blev rigtig godt, faktisk. Krummen blev saftig og lækker og rigtig luftig, og smagen var også rigtig god. Jeg må indrømme, at jeg undrer mig noget over fremgangsmåden i hendes opskrift; at brødet skal hæve i tre timer, når der er så stor en mængde gær i (en dobbelt så stor mængde gær som i et tilsvarende brød fra Meyers Bageri), og så metoden om at varme ovnen op og så slukke for den og bage med damp for at løfte brødet. Jeg synes, det er lidt unødvendigt besværligt, for man kunne have gjort det nemmere for sig selv ved bare at have smidt brødet ind på en bagesten, for det ville nemt have gjort, at brødet ville rejse sig (brød splatter nemt lidt ud - eller flyder ud - når det skal hæve længe) og blev sprødt og lækkert.

Men metoden virkede jo, så der er ikke så meget mere at sige til det. Ud over at det altså virker unødvendigt besværligt. Men det er en ok måde at bage på, hvis man ikke har nogen bagesten.

Nåh, nok om alle tankerne omkring det her brød. Lækkert blev det i hvert fald, og det så sådan her ud :)

Sigtebrød (1 stk)
12 g gær
2 dl lunkent vand
1 tsk salt
½ spsk honning
175 g sigtemel
Ca. 145 g italiensk hvedemel (tipo 00 - eller brug almindeligt hvedemel, hvis du ikke har andet)

Rør gæren ud i vandet og rør sammen med salt og honning. Tilsæt sigtemelet og 125 g af det italienske hvedemel. Ælt det godt sammen. Tilsæt herefter lidt mere hvedemel meget lidt ad gangen, og kun lige til dejen slipper skålen (hvis du bruger en røremaskine - ellers til dejen ikke hænger alt for meget ved i fingrene).
Ælt dejen grundigt, til den er blank og modellervoksagtig.

Lad dejen forhæve lunt og tildækket i 30 minutter.

Slå luften ud af dejen og form den til et brød. Læg brødet på en bageplade med bagepapir, og lad den efterhæve tildækket til dobbeltstørrelse, ca. 3 timer.

Sæt en bradepande i bunden af ovnen og tænd på 250 grader. Når ovnen er varm, sættes brødet ind midt i ovnen. Hæld et glas koldt vand i bradepanden og luk ovnlågen med det samme, så dampen ikke lukkes ud. Sluk for ovnen i 5 minutter og tænd derefter på 200 grader. Bag brødet ca. 30 minutter i alt, til det er gyldent ovenpå. Er du i tvivl, om det er gennembagt, så prøv at tage det ud og bank det under bunden. Hvis det lyder hult, er det gennembagt :) Mit fik 30 minutter præcist.

Det er et godt brød, som jeg ret sikkert skal bage igen. :)

Det færdige brød køler af på en rist.

Den lækre krumme.

Nu er det snart ved at være tid til at få taget blodprøver igen, efter jeg har været på de nye piller i 14 dage. Jeg er noget spændt på resultatet. Synes, jeg har været lidt øm om leveren ind imellem, men det er jo svært at sige, om pillerne har påvirket den, før man ser prøvesvarene.

Det har virkelig holdt hårdt med at starte op på de her piller. De påvirker min almentilstand temmelig meget, nok især fordi de går ind og påvirker min epilepsimedicin. Men jeg tror, at den værste kvalme er overstået. Der er stadig lidt, men slet ikke så meget som i sidste uge, og det er heller ikke hver dag, jeg er bims og rundt på gulvet. Heldigvis! Men jeg regner alligevel med at bede sygeplejersken om at tjekke mængden af min epilepsimedicin i blodet og måske også mit blodtryk, for jeg vil gerne være sikker på, at alt er, som det skal være. Hvis jeg har for lidt epilepsimedicin i blodet, risikerer jeg nemlig epileptiske anfald, og dem vil jeg virkelig gerne undvære, især da jeg snart har været anfaldsfri i 13 år. Men nu må vi se, hvad prøverne siger. Er i hvert fald meget spændt.


Jeg fik en mail fra min far den anden dag. Hans kæreste, Marianne, har igen været faldet om (hun besvimede bag rattet, sidst de kørte hjem herfra, som nogle måske kan huske, jeg har fortalt om), denne gang dog hjemme i sit køkken. Det var da noget af et chok at få at vide. Og min far var naturligvis blevet noget bange. Hvilket man virkelig godt forstår. Men den her gang bliver hun undersøgt mere grundigt end sidst, og det er vi glade for. Hun skal vist have en scanning af hovedet i dag, så vi krydser fingre for, at alt er, som det skal være. Vi håber, at de snart kan finde årsagen til hendes falden om og hjælpe hende, så hun kan komme til at køre bil igen, for hun arbejder langt væk hjemmefra og bor på landet, så det er noget besværligt for hende at komme på arbejde. Og i det hele taget slippe for pludseligt at besvime. Så vi håber det bedste for hende.


I går var det slut med æblerne fra haven. Jeg har fået samlet de flere hundrede æbler sammen, der lå under æbletræet, og smidt dem i vores nedlagte højbed (hvor vi samler haveaffald i den ende, der ikke "tilhører" kattene). Græsplænen har ikke godt af, at de ligger der og går i forrådnelse, og jeg får ikke lige brugt så mange æbler. Jeg har taget lidt flere fra til mere marmelade (den smagte i øvrigt skønt på brødet i går!), og dem har jeg stående i en pose udenfor, så de kan holde sig. Så må vi se, om jeg får samlet energien til at få brugt dem.

I dag skal jeg vist have vasket noget tøj. Føler mig håbløst bagud med nogle af de huslige ting herhjemme, efter jeg var slået ud af min kvalme og svimmelhed i sidste uge, for jeg fik ikke lavet så meget, som jeg plejer. Så jeg må prøve at komme lidt efter det nu.