Uden titel

Dette indlæg kunne også hedde "fuldstændig fortvivlet" eller "magtesløs", men jeg synes, det er svært at finde én overskrift, der dækker, hvordan jeg har det lige nu. Ud over forfærdeligt.

Som jeg skrev i fredags, er Puttes appetit betydeligt nedsat, men fredag var en rigtig god dag for ham, og han spiste sin portion op for første gang, siden han tirsdag i sidste uge var under narkose for at få renset tænder. Men som jeg også skrev, går det meget op og ned med, hvor meget han spiser fra dag til dag, så jeg turde ikke være optimistisk af den grund. Desværre var i går en rigtig dårlig dag for Putte :( Han havde svært ved at komme i gang med at spise. Selv den nye nyrekost, som han ellers virker til at være glad for. Men når han fik én knas ned, gik det lidt bedre med de efterfølgende. Men han spiste meget lidt i løbet af i går.

Jeg havde ham også på vægten i går og kunne konstatere, at han havde tabt sig 300 g siden tandrensningen. Det slog mig ret meget ud, for det var en stor, fed streg under, hvor skidt det går med ham og maden :( Vi havde Christians forældre oppe til lidt eftermiddagshygge og aftensmad i går, og jeg var ærlig talt ikke ret meget værd efter den vejning (det må I undskylde). Var bare totalt slået ud af det.

Resten af dagen kunne vi heller ikke få ret meget mere i ham, og vi var begge ret.. ja slået ud over tingenes tilstand i går, så vi sad bare og gloede ud i luften nogle timer, nærmest apatiske. Jeg læste lidt på nettet om nyrelidelser, og det var ikke opløftende læsning. Når kattens appetit begynder at stoppe og de drikker meget, er de hårdt ramt af nyresvigt, lyder det til :( Bestemt ikke rar læsning.

I dag er hans appetit så helt væk. Vi kan ikke lokke noget i ham. Eller dvs. at jeg var oppe lidt over 7 efter 4 timers søvn og håndfodre ham med noget nyrekost. Da han først havde spist den første knas, gik det godt med en større mængde efterfølgende. Han er tydeligvis meget sulten. Men desværre endte han med at kaste det hele op og efterfølgende gemme sig under sengen :( Var helt til rotterne efter det og måtte kæmpe med flere angstanfald de næste timer. Endte med at sove 1-1½ time, hvilket jeg trods alt sætter pris på. Da jeg stod op, stod Putte klar og ventede på mig, men han ville ikke i køkkenet, hvor han normalt spiser. Jeg fik lokket 8 g tørkost i ham, hvilket ikke er meget ud af de 71 g, han skal have på en dag, og så gik han i haven. Jeg havde håbet, at han nu fik lidt mere appetit.

Men det gjorde han ikke. Da han kom ind igen, gik han til madskålen, men efter at have snuset lidt til det, opgav han hurtigt. Og vi kunne simpelthen ikke få noget i ham. Han slikkede lidt sovs fra en portionspose i sig, men det giver jo ingenting. Nu ligger han i sit kattetelt på værelset. Og vi sidder her, magtesløse :( Jeg har heldigvis kunnet lokke lidt maine coon-foder i ham, som han er glad for, for han skal spise noget. Det er dog ikke optimalt af hensyn til hans nyrer, men katte kan ikke tåle ikke at spise noget. Jeg vil prøve at give ham lidt mere senere. Han får i mindre portioner, så han ikke også kaster det op.

Jeg er fuldstændig fortvivlet over situationen. Putte er en kat, der ellers elsker mad og gerne kunne spise en del mere end sin (slankekost)ration, og nu vil han bare ikke spise noget. Det er tydeligt, at han har kvalme, og det er grunden. I morgen vil jeg ringe til dyrlægen, så snart de åbner, så vi kan få en tid til ham. Desværre er han jo så ikke nem at håndtere, og vi vil ikke have ham i narkose igen af hensyn til nyrerne. Han er blevet så syg, efter han var afsted sidst. Før tandrensningen spiste han stort set op, hver gang vi gav mad i skålen, og hans nyretal var heller ikke alarmerende høje, fik vi at vide, selvom de var forhøjede. Men der er tydeligvis sket noget, nok påvirkningen af narkosen, som har gjort ham meget syg, og jeg tror, at en ny blodprøve vil vise det. Jeg vil tro, at det er det, der skal gøres i morgen.

Desværre er Putte svær at håndtere for dyrlægerne. Han er meget genstridig og vild, og det er ikke til hans fordel i det her :( Det bliver svært at få taget en blodprøve på ham uden narkosen. Men det går bare ikke at udsætte hans nyrer for mere af den slags, når vi ser, hvor dårlig han er blevet af det sidst. Jeg håber, at det lykkes at få gjort det, der skal gøres.
Jeg har læst i min søgning omkring nyresvigt, at noget af den behandling, man kan give til katte, der er ret syge, fordrer, at katten er lidt samarbejdsvillig, og at man bør overveje at aflive en usamarbejdsvillig kat. Det sendte mig ind i en kæmpe tudetur, for jeg ved jo, at Putte er svær at håndtere :( Men det skal bare lykkes at behandle ham på en eller anden måde! Jeg vil bare ikke miste ham! Og jeg nægter at aflive ham, fordi han er vanskelig. Hvis de ikke vil behandle ham, fordi han er besværlig, må jeg finde en dyrlæge, der vil!

Samtidig flyver der også en masse tanker i hovedet på mig omkring det forløb med tandrensningen. I sommers fik han konstateret meget lidt forhøjede nyretal, men der fik vi at vide, at det ikke rigtigt betød noget, så vi skulle ikke gøre noget. Alligevel vil dyrlægen lægge ham under narkose og rense tænder på ham. Som han har det nu pga. narkosen, er det jo svært at forstå, hvorfor de har taget det valg. Hans nyretal var blevet mere forhøjede, dog stadig inden for en grænse, hvor han ikke burde have symptomer af det, konstateret i de blodprøver, han fik taget ved tandrensningen. Problemet med Putte er jo håndteringen, så jeg kan godt forstå, at han skulle være under narkose, for at de kunne tage blodprøven, for han skulle jo have ordnet tænderne. Og de kunne nok ikke have gjort det anderledes. Men alligevel sidder jeg her og ved, at grunden til, at han er så syg nu, er, fordi de har haft ham gennem den narkose, som han ikke kunne tåle. Og at han ikke burde have fået lavet den tandrensning :( Det var et forkert valg. Nu er jeg bare frygteligt bange for, at han aldrig kommer sig igen :( Men de har påført ham den her tilstand ved at udsætte ham for narkose, så de må gøre deres yderste til, at han får det godt igen!

Under alle omstændigheder er det her en nervepirrende og frygtelig tid, der går, før dyrlægen åbner i morgen tidlig. Det er en ulidelig ventetid. Og der er ikke meget, vi kan gøre i mellemtiden. Ud over at prøve at få noget mad i ham. Jeg er så bange, forfærdeligt bange :(
Ozzy kan mærke, at der er noget galt, for han har ligget i rummet med Putte noget tid her i eftermiddag. I en papkasse, mens Putte lå en meter væk i sit telt. De plejer ellers ikke at være så sociale med hinanden. Putte lå også meget sammen med Ozzy, efter han fik fjernet øjet for et par år siden. Så tror, det er en måde, hvor de kan give hinanden tryghed på.

Det bliver et lortedøgn, det næste. Ventetiden er forfærdelig, og jeg er selv i en tilstand af totalt håbløshed og har ikke lyst til at spise noget. Christian fik mig dog til at spise en lille portion havregryn, men jeg har bare ikke lyst til noget som helst. Og føler mig totalt i stykker indeni :( Håber sådan, at der er noget, dyrlægerne kan gøre for ham i morgen. Jeg er ikke villig til at opgive kampen for ham! Han er mit kattebarn. Og en meget særlig kat. Så hengiven og klog, og så fik jeg ham kun et par måneder efter, jeg mistede min mor. Han er faktisk født 2 dage, efter hun døde. Så vi to er meget knyttet til hinanden. Jeg nægter at give op. Det skal bare blive godt igen! Kan ikke klare at tænke på alternativet :(