 |
| Phoebe, der putter med mig under dyne med en trøstende pote på min arm. |
Jeg har også virkelig brug for den slags trøst i dag. Det har været et helvedes døgn. Angsten flyder nærmest igennem årerne på mig og knuger min mave sammen, og den tilstand er jeg stadig i, for der er ingen afklaring på Putte. Som forventet var han svær at tage blodprøve på, så efter han havde revet dyrlægen og bidt mig, blevet det besluttet, at de bestiller en taske hjem, han skal fikseres i, så de kan tage blodprøven. Forhåbentlig får de den i morgen, så jeg kan komme afsted med ham der, men de vil ringe, når de har den hjemme. Så nu kan jeg sidde her og vente.
Det var også ret meget spildt, at Christian skulle arbejde hjemme. Ikke mindst fordi han jo gerne vil være med, når Putte er afsted, og nu skal han altså afsted igen, måske i morgen. Så jeg sendte ham ind på arbejde, da vi var færdige hos dyrlægen i formiddag. Så er det måske også lidt mere "lovligt" at køre hjem, når Putte skal afsted igen, hvis han da kan nå det. Det håber vi, at han kan. Jeg har ærlig talt heller ikke lyst til at undvære ham der. Egentlig ville man nok bedøve så vild en kat (han er kun rigtig vild ved dyrlægen), men fordi hans system er gået helt ned efter den narkose, nægter vi at lade ham bedøve igen! Så vi håber, det går med tasken. Og at blodprøven i det hele taget kan sige et eller andet opløftende. Jeg er frygteligt bange for at miste ham, så der skal bare være mulighed for, at han kan få det godt igen. Vi blev tilbudt at starte på noget kvalmestillende og andet medicin til ham i dag, men da det påvirker blodprøven, vil vi gerne vente og se. Det kan jo også være, at det er noget helt andet end nyrerne. Leveren f.eks. Det må prøven vise, såfremt det er muligt at få ham i den taske :-|
Putte er hjemme igen og har været en tur i haven. Adrenalinen pumpede i kroppen på ham efter turen til dyrlægen, hvor han desværre måtte af med sin morgenmad pga. stress (hvilket ærgrede os, for det var det første, vi havde fået ham til at spise selv i et helt døgn). Derfor overskyggede den også lidt kvalmen, så han faktisk kunne spise lidt. Den er dog vendt tilbage nu, og jeg tror, jeg igen må tvangsfodre ham senere, ligesom jeg gjorde i går. Heldigvis arbejder han en smule sammen og kan spise lidt af foderet fra sprøjten, men det tager lang tid og er hårdt for både ham og mig.
Lige nu er han udstationeret på et af værelserne med mad og vand og en bakke fyldt med testmateriale, fordi dyrlægen gerne ville have en urinprøve på ham også. Så vi venter på, at han får tisset, så der kan opsamles en prøve, som jeg skal have med i morgen. Jeg håber, han snart får det overstået, for det er ikke rart at have ham lukket inde der, og han savner også selskab, naturligvis. Jeg er dog jævnligt inde hos ham, så han ikke føler sig alt for ensom.
Jeg har ikke sovet ret meget de sidste døgn, så jeg har svært ved at hænge sammen efterhånden. Christian har det på samme måde. Vi fik heller ikke spist meget i går pga. hele situationen. Jeg har prøvet at hvile mig lidt på sofaen i eftermiddag, men har ikke rigtigt ro til at sove. Fik på et tidspunkt besøg af Phoebe, der gravede sig ind under dynen og op til min arm, hvor hun puttede sig. Rigtig hyggeligt. Hun lå rigtigt og krammede min arm og spandt. Det er en god trøst at ligge og nusse hende. Jeg har hende også jævnligt oppe i sengen om natten til en kæletur, når jeg ikke har det så godt. Hun sover altid for fodenden af min seng på gulvet, og vil gerne op, hvis jeg inviterer. Så kaster hun sig ind til mig og pipper, til jeg nusser hende nok. Jeg havde telefonen ved siden af os i dag, da vi lå på sofaen og fangede billeder her i indlægget. Desværre blev hun ikke liggende så længe, for der var for varmt under dynen. Men måske har hun tid til mig igen senere :)
 |
| Der ligges i arm med kæmpekatten. |
 |
| Kattekram. |
Masser af tanker til jer ven. Håber virkelig at det hjælper med tasken så I kan få taget den blodprøve og finde ud af hvordan i hjælper Putte bedst....
SvarSletTak skal du have. Vi fik taget prøven herhjemme i dag, og den var ikke god, desværre :( Vi har egentlig indstillet os på, at han nok skal herfra, men vi forsøger med lidt medicin for at dulme hans kvalme, at øge hans appetit og øge blodgennemstrømningen af hans nyrer. Det er det sidste, vi kan gøre for ham, så han skal selvfølgelig have chancen. Men det er tvivlsomt, om det har nogen ordentlig effekt, og skaden på nyrerne kan ikke fjernes. Vi må se, hvordan han reagerer på medicinen.
SletKæreste Christina.
SvarSletMan siger, at intet nyt er godt nyt, men jeg frygter det værste... jeg håber sådan Putte klarer den. Det værste er at miste - og at miste før tid er det allerværste. Vi bliver aldrig klar til at vores kære misser skal herfra, men de har så korte liv i forhold til os. Til gengæld giver de total og 100% hengiven kærlighed uden bagtanke den tid, de er hos os. Men åh hold op, hvor jeg savner dem, jeg har mistet.
Under alle omstændigheder sender jeg dig et kæmpe virtuelt knus og håber sådan at de Ozzy og Phoebe kan aflede dine tanker...
Håber i alle er ok
SvarSletTak for jeres beskeder. Det luner. Livet er utrolig hårdt herhjemme for tiden. Torsdag aften var Putte meget dårlig, og vi snakkede om, at vi måske skulle have ham aflivet fredag :( Fredag morgen var han dog lidt bedre, så vi ville se tiden an weekenden over. Han er ude i haven lidt i løbet af dagen og sover ellers meget, helst for sig selv på sit værelse. Fredag aften oven på alle de fodringer og tvangsvandgivninger virkede han helt slap, så jeg frygtede, at vi havde taget en dum beslutning at se weekenden an, men sidst på aftenen stod han op og gik ud og spiste tørknas helt selv. Uden særlig megen opfordring. Så vi blev ret glade for at se det. Selvom vi ved, at hans tilstand svinger meget i løbet af en dag, og han vil se mere syg ud på andre tidspunkter.
SvarSletDet svinger meget i løbet af en dag, hvordan han har det. Han vil gerne ud i haven, når han står op, hvilket han er et par timer, og bagefter vil han ind og sove. Det gør han så det meste af resten af dagen, hvor jeg så fodrer ham med blendet vådkost og sprøjter med vand ca. hver anden time. Det er hårdt for ham, og tager på hans kræfter. Men det er nødvendigt. Egentlig bør nyresyge katte i krise (hvor de ikke vil spise og drikker for lidt især pga. forhøjede nyretal) i væskebehandling med drop hos dyrlægen, men Putte er som bekendt ikke særlig nem at håndtere, og det vil være for stressende for ham at skulle igennem, for så skulle han fikseres imens. Det kan man ikke byde ham. Så vi giver ham så meget væske, som vi nu kan tvinge i ham og håber, at det er godt nok til at skylle nogle af giftstofferne ud af blodet.
Jeg tror, det har gjort en lille forskel, selvom det er hårdt for både ham og mig. Det er hårdt for mig at tvinge ham til det, og det udmatter ham meget, og han har det dårligt med situationen. Men finder sig i det. Han får ca. hver anden time, mindst 5 gange om dagen, så det er et hårdt arbejde. Jeg har efterhånden også meget svært ved at hænge sammen. Det er rart, nu Christian er hjemme i weekenden, for så har jeg lidt moralsk opbakning, og han kan kigge til Putte, så jeg ikke skal hele tiden, men weekenden er snart overstået, og så er jeg alene med ham igen det meste af dagen.
Der har været nogle små fremskridt med Putte, heldigvis, men vi tør ikke sætte vores forhåbninger op. Vi glæder os over de gode ting, for det kan ingen tage fra os og Putte. Han er begyndt at spise lidt tørknas selv med en smule opfordring nogle gange, hvor han selv opsøger maden i køkkenet eller kalder om natten for at få noget at spise, især i starten af dagen. Når vi begynder på give ham mad og vand (med sprøjte og mad, som han spiser af en ske), stopper indtaget af tørkost, for så er han træt. Men han er nødt til at få godt med væske, så det kan han ikke undvære endnu.
Han sitrede også mindre i går, end han har gjort de andre dage. Sitren kommer bl.a. pga. giftstofferne i blodet, fordi nyrerne ikke renser blodet godt nok. Så blodet skal skylles godt igennem med rigelig væske. Vi håber, det er et tegn på, at det går bedre, og han heller ikke sitrer for meget i dag. Inden så længe skal jeg i gang med at give væske og foder igen. Han får kun hjertemedicinen nu, der sørger for lavere blodtryk og bedre blodgennemstrømning af nyrerne. Vi stoppede med de to andre slags medicin, for han skal helst have så lidt som muligt pga. nyrerne, og de gjorde alligevel ingen rigtig effekt. Ud over at han fik bivirkninger af den kvalmestillende.
Vi tager en dag ad gangen for tiden og glæder os over de gode ting, men er også realistiske nok til at vide, at det måske alligevel ender med, at han ikke klarer den. Men han fortjener alle de chancer, vi kan give ham, så længe han har det godt nok til at være her, så det får han.
Jeg burde nok have skrevet det her som et indlæg i stedet for en kommentar, men jeg orker bare ikke at blogge for tiden. Der er ingen kræfter til noget. Knap nok til at spise for nogen af os. Men jeg vender tilbage engang, når energien vender tilbage.
Håber alt det bedste for jer alle fem <3
SvarSletTak skal du have, vi håber også.
Slet