Sikring af katteindhegning og Katie Melua i DR's koncertsal

Det er efterhånden snart to uger siden, jeg sidste bloggede, så nu må det være på tide igen. Vi har bare så travlt herhjemme for tiden med at få sikret katteindhegningen efter Ozzys springtur for ca. tre uger siden, og i hverdagene er vi helt færdige oven på weekender, der bliver brugt stort set 100% på at arbejde i haven. Så der er ikke særligt meget overskud til bloggen lige pt. Men jeg har indsamlet lidt billedbeviser, så I kan få lov at følge med herinde også :) Der er et godt stykke vej, til vi er færdige endnu, men det går da helt klart fremad. Vi mangler endnu at føre strømtråde, og det bliver lidt af en udfordring, da hegnet har nogle dumme, skæve hjørner. I søndags var vi til koncert med Katie Melua i DR's koncertsal. Den vil jeg vende tilbage til sidst i indlægget med lidt billeder.

Sidste weekend startede vi med at sætte volierenet op på den øverste del af hegnspælene og skråhegnet i katteindhegningen. Vi har "desværre" valgt at sætte et plastbelagt hegn op i haven, da vi lavede indhegningen i 2010, da det er pænere og holder bedre, men det betyder også, at der ingen jordforbindelse er. Derfor var vi nødt til at sørge for, at kattene ville have jordforbindelse og forbindelse til strømtrådene, hvilket er lidt af et logistisk mareridt. Nogle vælger at have jordtråde (metaltråde forbundet til jordspyd) i indhegningen også, men problemet er, at katten skal røre både jordtråd og strømtråd på samme tid. Ellers får den ikke stød.

I researchen til sikringen kom Christian forbi en hjemmeside, hvor nogle havde sikret deres katteindhegning af træhegn med metalnet, de satte op på hegnet og så satte til jordspyd. Det var faktisk lidt af en åbenbaring, for på den måde kunne kattene jo ikke undgå at have jordforbindelse, så det er også blevet vores løsning. Det er måske lidt overkill at sætte 90 cm volierenet på den øverste del af hegnet og udhænget, for mindre kunne måske gøre det, men nu er vi i hvert fald på den sikre side. Det var dog ikke uden problemer at komme i gang med det. Den første sektion omkring døren (en kort side) gik helt okay, men vi har en lidt dum have, der skråner meget, så det kunne ikke sættes på i ét stykke. Efter lang tids hovedbrud bestemte vi os for at klippe hegnet op sektionsvis og sætte det på. Det overlapper så og er krampet sammen sådan, så vi håber, det er nok til jordforbindelse. Det mente min far, som vi havde med på råd over telefonen (han er elektriker). Vi vil teste det med en hegnstester, når vi er færdige. Ellers må vi binde sektionerne sammen med metaltråd. Der skal heldigvis ikke så meget til.

Volierenettet sat op på langsiden og omkring døren. Det er mere tydeligt end det gamle hegn, men som det ses på døren
i baggrunden, kommer det også lidt an på, hvilken vinkel man ser det i. Det er tydeligst op ad hækken.

Den første weekend lavede jeg primært kramper. Det er sådan en lille bøjet metaldims, som man fæstner hegnet med. Men dem, vi fik købt, var med meget spredte ben, hvilket vi ved af erfaring, fra da vi lavede hegnet i 2010, at det gør det rigtig svært at slå dem i. Så jeg har siddet og lavet flere hundrede kramper (hamret dem lidt sammen, så de er nemmere at slå i). Christians far har været sød til at være her og hjælpe os. Han og Christian har arbejdet rigtig hårdt. Ja, jeg har nu også knoklet godt med. Lørdag i den første weekend kom der et ordentligt regnskyl, så vi måtte stoppe. Vi udnyttede den ekstra tid til at tage ud og spise. Det var nu rigtig dejligt.

Christian og hans far knokler med hegnet.

I denne weekend har vi fået afsluttet volierenettet og lavet en ekstra sikring omkring et vindue, hvor der var risiko for, at der kunne hoppes fra, hvis det var en lidt større kat. Det er rart, det er på plads nu. Jeg har hjulpet meget med hegnet den her weekend, og det kan godt mærkes i kroppen. Jeg tror, at vi alle tre er noget radbrækkede oven på de her weekender. Kattene har også fulgt godt med fra vinduerne, og Ozzy har siddet og været ret ked af det i vinduet. Han forstår ikke, hvorfor han ikke må komme ud til os. Han kan sikkert ikke huske, at han har været på springtur mere. Så han sad og græd, når jeg var ovre og snakke med ham ved vinduet, og tiggede med poten for at komme ud, som I kan se på billederne herunder. Phoebe accepterer mere tingenes tilstand, men hun savner helt sikkert også at komme ud.

Lad mig nu komme ud til jer, please! Jeg er bare en sød, lille artig kat, der aldrig kunne finde på
at hoppe over hegnet.

Luk mig så uuuuuud!

I mangel på have har jeg fået sået noget kattegræs til dem herinde, så de kan få lidt at gumle på. Det hjælper jo meget på fordøjelsen. Det er dog ikke noget, Phoebe har stiftet bekendtskab med før, og det var ret sjovt at se hende sidde og kigge på det og prøve at finde ud af, hvad man skulle gøre med det :D Men efter at have set Ozzy gnave i det mange gange, har hun efterhånden fundet ud af, at det skal spises, og nu gumler hun også glad afsted :)

Uhm, kattegræs!

Hvad har du der, Ozzy?

Er det noget, der kan spises? Jeg forstår det ikke.

Nu mangler vi "kun" at trække strømmen og sætte jordspyddene i. Det bliver dog en meget svær opgave pga. de dumme hjørner og forskellige højde i haven. Det er lidt af et mareridt og har efterladt mig liggende søvnløs flere gange den seneste tid af bekymring og tankemylder om det, senest i morges. Jeg håber, vi finder en ordentlig løsning. Vi er også lidt i tvivl om strømgiveren endnu, men det må vi teste, når vi kommer så langt.

Christian i gang med at krampe den øverste del af hegnet.

Mens kattene er lukket inde, er haven totalt overtaget af fuglene. Ikke mindst duerne, som nu tror, at de ejer kattenes klatretræ. De sidder også jævnligt og glor ind ad vinduerne for at tigge foder (de kan ikke være i fuglehuset). De får selvfølgelig lidt som de andre, men vi foretrækker, at de spiser på den anden side af huset, hvor vi lægger mad ud til dem. Det kommer vist til at koste en afvaskning af klatretræet, før kattene kan komme ud igen, for duerne især har totalt overklattet det :| Forhåbentlig kan kattene selv holde træet relativt fuglefrit, når de engang kommer ud igen.

Vi var til koncert med Katie Melua i DR's koncertsal i søndags. Heldigvis var vi relativt hurtigt færdige med hegnet den dag, så vi kunne nå det. Vi købte billetterne i november, lige efter vi mistede Putte, så de har ligget længe og ventet. Det er meget Christian, der er glad for Katie Melua, men jeg tager gerne med, for den oplevelse synes jeg, han skal have. Han tager også med til koncerter, som mere er noget for mig :) Det var en flot oplevelse at se hende i DR's koncertsal. Det er et helt specielt rum bygget 100% for at få den allerbedste lyd. Og det må man sige, der er. Jeg havde samme følelse efterfølgende, som da jeg kørte med Christians supergode støvsuger første gang: den vil jeg giftes med! For det er godt nok en fantastisk lyd, der er i det rum. Det er nærmest som at høre en cd eller være med i indspilningsstudiet, når man sidder der og lytter. Det var en ret stor oplevelse, også selvom jeg ikke er hendes største fan. Jeg kan tilføje, at støvsugeren i dag er almindeligt middelmådig-god, efter jeg er flyttet ind med kattene og al deres pels. Så forlovelsen er afbrudt ;)

Her er lidt billeder fra koncerten. Vi havde virkelig gode pladser. Vi sad på 3. række, så vi var meget tætte på scenen :)

Christian havde en fridag i går, hvilket var hårdt tiltrængt. Vi var begge virkeligt udmattede. Det har været et noget hårdt program for os den sidste tid. Og én fridag var slet ikke nok. Der går noget tid igen, før vi får tid til at holde fri. Næste weekend kommer i hvert fald helt sikkert til at gå med arbejdet med strømmen.

Jeg prøver at holde lidt sammen på mig selv. Det er jeg nødt til, for der er ikke tid til at have det dårligt pt. Ikke i weekenderne i hvert fald. For der skal arbejdes igennem. Faktum er dog, at jeg ikke har det ret godt. Har haft det rigtig dårligt, mens vi har været i gang med at lave det her arbejde og haft perioder også, hvor jeg har været rigtig ked af det af forskellige årsager. Det er der bare ikke rigtigt plads til, og det gør det ikke mindre svært. Jeg ser frem til, at vi er færdige med hele arbejdet, så der bliver mere tid og plads til at være samme og slappe af. Jeg tør ikke tro på, at vi er færdige næste weekend, men det går heldigvis i den rigtige retning, nu vi har volierenettet sat fast. Så mangler vi "kun" hovedbruddet med strømtrådene. Forhåbentlig har vi så Ford Cat (a la Ford Knox) - en supersikring, som kan holde kattene sikkert i haven.

Nu, hvor jeg er færdig med dette monsterlange indlæg, skal jeg så i gang med vores madplan. Der er heller ikke så stort overskud til at lave mad, købe ind eller i det hele taget planlægge, så jeg er ikke rigtigt kommet nogen vegne endnu. Ved faktisk ikke engang, hvad vi skal spise i aften. Håber at få det på plads i eftermiddag. Maden i weekenden er næsten sværest at planlægge, for den skal helst næsten lave sig selv, da der ikke er hverken tid eller overskud til de store udfoldelser. Desværre kan vi jo ikke bare bestille takeout, for det kan jeg ikke tåle. Så der er ingen smutveje. Må hellere komme i gang. Kan drømme om, at vi tager ud og fejrer, at vi er færdige, når den tid kommer. Så skal vi vist en tur på Bones. :)