lørdag den 12. september 2015

Fødselsdags-giveaway: Bloggen fylder 4 år!

Meget snart fylder bloggen 4 år, og det skal fejres! Derfor har jeg lavet en lille giveaway til jer :)

I år kan I vinde Lykken Er Chokolade, som er begået af de dejlige damer, Maja Ambeck Vase (Chocolat) og Anne au Chocolat (Anne au Chocolat).

Bogen indeholder alt, hvad hjertet begærer, når det kommer til chokolade, lige fra skærekager og småkager over snacks, is og andre desserter, alle med chokolade som en af hovedingredienserne. Derudover er den illustreret med smukke billeder, hvilket altid er et stort plus for mig, når jeg forelsker mig i en kogebog.

Se nedenfor, hvordan du vinder den lækre kogebog :)






Sådan deltager du:

1. Du skal følge bloggen offentligt (altså skal jeg kunne se, du følger), enten via bloggens Facebookside, Bloglovin eller som fast læser her på bloggen (du finder tilmeldingsmuligheder ude i højre side af bloggen). Du må også meget gerne følge via flere af de nævnte muligheder.

2. Skriv en kommentar til indlægget her, hvor du fortæller mig hvilket bagværk, der absolut ikke må mangle på dit fødselsdagsbord (boller, speciel lagkage osv.).


Opfylder du begge kriterier, er du med i lodtrækningen. Konkurrencen løber frem til bloggens fødselsdag, tirsdag 22. september kl. 12, hvorefter vinderen vil blive udtrukket og offentliggjort her på bloggen.
Vinderen skal sende mig en mail med sin adresse senest tirsdag 29. september. Melder vinderen sig ikke, vil der blive trukket en ny.

Du må også meget gerne dele konkurrencen her med dine venner og bekendte, men det er ikke et krav. Bare noget, som vil glæde mig, så konkurrencen når ud til flere. Du finder knapper nederst i indlægget her til hurtig deling af indlægget via Facebook, Twitter, mail mv.


Ligesom mine tidligere giveaways er denne heller ikke på nogen måde sponseret. Synes bare, det er så hyggeligt med sådan en giveaway :) Jeg håber, at I har lyst til at deltage i konkurrencen og være med til at fejre bloggen :)

16 kommentarer:

  1. Først tillykke med de 4 års fødselsdag .
    Hold da op hvor tiden render, jeg følger dig alle tre steder ;-)
    Hos os skal folk ikke ha spist hjemmefra når de kommer til fødselsdagskaffe..
    Først starter vi med boller( gerne 3-4 slags) en eller anden form for kage, så skal der være lagkage..kan være Othello,gerne med hindbærmousse, måske en kagemand af vandbakkelse og så kan det være der osse er bagt lidt småkager... Og alt er lavet fra bunden her :-)
    Jeg ville elske den bog, den ejer jeg ikke, selv om der er mange på hylden ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :) Ja, tiden løber virkelig. Forstår slet ikke, at det er 4 år efterhånden.
      Det lyder til, at man virkelig kan trille hjem efter fødselsdag hos jer. I love it! :D

      Slet
  2. Stort tillykke med bloggens 4 års fødselsdag!

    Mums, sikken fantastisk giveaway (følger på facebook). Åh, hvad må ikke mangle på mit fødselsdagsbord.. Boller! Boller er et absolut must, præcis som kage. Jeg "eksperimenterer" lidt hvert år, så jeg er faktisk gået væk fra den traditionelle lagkage. I år lavede jeg en fantastisk chokoladekage med rabarberskum på toppen. Selvom jeg er sommerbarn, så s-k-a-l der simpelthen også være varm kakao med flødeskum. Altid, altid, altid!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have :) Vi skal også altid have boller. Og så skifter vi ligesom jer lidt mellem, hvilken slags lagkage vi vil have på bordet. Og lidt andet forskellig kage. Vi får også altid varm kakao med flødeskum. Det SKAL der bare være :)

      Slet
  3. Kære søde dig hjertelig tillykke med bloggens fødselsdag.

    Jeg følger dig på både Fb og GFC og elsker dine opskrifter. Har, som du ved allerede bagt æbletærten og har planer om af afprøve mange flere.

    Hvad der bliver serveret af bagværk til min fødselsdag er meget forskelligt fra år til år. Det kommer an på om det er til boller & kakao arrangement, så får vi boller (self :-D ) og lagkage, men i år kom folk til aftensmad hvor vi grillede. Der havde jeg bagt en drømmekage som vi fik til kaffen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Takker :) Ja, jeg ved, at du afprøvede æbletærten for nyligt. Er glad for, at du kunne lide den :)

      Vi skifter også lidt. Jeg fylder år om vinteren, så det er næsten altid boller og kakao-arrangement, når det er. Men det er jo også dejligt nok.

      Slet
  4. Følger dig så meget det lader sig gøre. Bla. her på bloggen og på FB.

    Til min fødselsdag skal vi gerne have serveret sønderjysk rugbrødslagkage med chokladekrymmel på toppen.

    Bogen vil passe perfekt hos os, eftersom jeg nok har Danmarks mest chokolade elskende familie

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er store forskelle mellem landsdelene mht. kager. Lagkage er også næsten et must ved fødselsdage. Christian er lidt skuffet over, at familien er gået væk fra den sædvanlige lagkage og laver andre ting, f.eks. mere mad-agtigt. Det er så sjældent, man ellers får lagkage.

      Slet
  5. Ih, hvor vildt. 4 år allerede?

    Her i huset er der kun én ting, der SKAL stå gå fødselsdagsbordet, nemlig kagemand. Og som alle og enhver ved, består en RIGTIG kagemand af brunsviger med flødeskum og slik.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, tiden flyver virkelig! Synes, det lyder af vildt mange år. Men der er også efterhånden godt fyldt op i opskriftindekset :)
      Ja, jeg tænkte nok, at du ville sige brunsviger. Lyder lækkert, selvom jeg nok ville udelade flødeskummen. Men det vil I nordjyder jo gerne have :)

      Slet
  6. Tillykke med "fødselsdagen" - altid dejligt med god inspiration :-) Her i huset er det kun "rigtig" fødselsdag, hvis der bliver serveret hjemmebagte boller og lagkage (helt almindelig med creme, syltetøj og flødeskum)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :) Ja, det skal være de helt rigtige traditioner, så man føler, det er fødselsdag. Det er ret forskelligt, hvad folk serverer, men vi vil også altid gerne have boller, lagkage og varm kakao på bordet. Det er nu rigtig fødselsdagslækkeri :)

      Slet
  7. Tillykke manner, hvor er det lang tid! :D Sejt gået :-) Nr. 1 er ikke svær, jeg har efterhånden fulgt med to års tid :O Bagværk derimod er svære at vælge. Der SKAL være boller, og de skal være smurt, så man bare lige kan kaste noget syltetøj eller sukker på. Udover det tror jeg, at det må blive enten noget brunsviger eller en god chokoladekage? Dog til min sidste fødselsdag lavede jeg en lagkage, som jeg kunne tåle (jeg har IBS, så tåler ikke laktose + en masse frugter) og den blev faktisk god! En anden klassiker er rutebilslagkage ;) .... Se bare, elendig til at vælge!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, ja det er det virkelig :) Smart, at man kan lave sådan en mavevenlig lagkage. Så dejligt, at det kan lade sig gøre. Som du nok har læst, har jeg også problemer med maven, så jeg spiser ikke ret meget af den slags. Men jeg elsker at lave det :)

      Slet
  8. Tillykke med de 4 :) Her er der altid mulighed for mavepine til en fødselsdag. Der bliver bagt boller, lagkage og brunsviger...MED flødeskum.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :) Hehe, der er mere end en her i konkurrencen med brunsviger-flødeskums-kombinationen. Sjovt :) Vi stiller også masser af bagværk frem, og folk får med hjem, fordi der altid er alt for meget. Tror nu alligevel, at folk kan trille hjem herfra, og det er jo også dejligt med at stykke lagkage dagen derpå, når man sidder hjemme under tæppet i sofaen og slapper af :)

      Slet