The Big Meowski i Hendes Verden

Som nogle måske kan huske, fik bloggen i august en virkelig flot omtale i det store dameblad Hendes Verden. Jeg skrev et indlæg om det her.

Desværre var gået kludder i linkadressen, som var gengivet forkert i bladet, og derfor blev jeg tilbudt at få en ny omtale i bladet på et senere tidspunkt. Den dag er nu kommet, da The Big Meowski er ugens blog i Hendes Verden, som udkom mandag :) Herunder kan du se den superfine omtale og de billeder, der er valgt ud til at repræsentere bloggen:

Jeg er meget tilfreds med de billeder, der er blevet valgt ud til omtalen, og hvis nogen sidder og ønsker sig en opskrift på lækkerierne, kan de findes via disse links :)

Solbærmacarons

De bedste hjemmebagte pebernødder

Dooley's-mousse med karamelliseret nøddeknas

Som jeg skrev, sidst bloggen blev omtalt i Hendes Verden, er det en kæmpestor ting for mig, at bloggen får sådan en omtale, da bloggen er mit hjertebarn, og jeg har kæmpet virkelig hårdt for at holde den i live, siden jeg pådrog mig handicaps på mine arme. Så det er bare rigtig stort for mig at blive udvalgt til sådan en fin ære. <3

På trods af mine udfordringer elsker jeg stadig at lave mad og at skrive om den herinde. Jeg har altid elsket at lave mad, lige siden jeg var en lille pige, der gik med min mor i køkkenet. Min mors helt store passion var mad, både at lave den, spise den og læse om den, hvilket jeg syntes, var lidt skørt, da jeg var barn, men i dag forstår jeg hende, da jeg har arvet den passion. Forskellen på os er bare, at jeg især elsker at bage og lave søde ting, mens min mor primært elskede "almindelig" madlavning :) Men det er en dejlig arv at have fået med fra hende, for jeg kan mærke hende, hver gang jeg er i køkkenet. <3 Jeg ville ønske, at hun kunne have nået at opleve mit arbejde med bloggen.

Der er sket meget med bloggen, siden jeg startede den for 7 år siden, og jeg er glad for og stolt over, hvad den har udviklet sig til. De seneste år har mit arbejde med bloggen været noget besværliggjort pga. mine smerter, så jeg er utrolig taknemmelig for, at der stadig er så mange, der besøger min blog hver dag og bruger mine opskrifter. I gør virkelig hele arbejdet værd. Tak!

Chokolademacarons

Den her opskrift har været lang tid undervejs, for det var faktisk noget, jeg bagte i foråret. Christians far havde fødselsdag, og hans forældre var oppe til en kop kaffe, eftersom jeg ikke kunne deltage i hans fødselsdag, da arrangementet var en tur ud at spise. Det går desværre ikke altid med min mave, så jeg måtte melde fra.

Men de kom som sagt op til en kop kaffe, og jeg havde bagt lidt lækkerier for at forkæle fødselsdagsbarnet lidt. Nu er det som sagt længe siden, men jeg er ret sikker på, at jeg bagte hindbærsnitter. For det elsker han. Men da han også elsker chokolade, og jeg havde lyst til at udfolde mig lidt mere i køkkenet, lavede jeg de her chokolademacarons med chokoladeganash. Det var et forsøg, for jeg havde ikke prøvet det før. Jeg tilpassede opskriften ud fra mine tidligere forsøg med macarons, og det gik faktisk rigtig godt. De blev rigtig fine og lækre og bragte glæde :)

Ganashen var dog lidt anderledes i konsistensen, end jeg husker det fra sidste omgang chokoladeganash, så den blev smurt på i stedet for sprøjtet. Men det fungerede også rigtig fint. Måske vil den blive mere glat og nemmere at arbejde med, hvis man bruger piskefløde (jeg havde kun 18% fløde hjemme, så det er det, jeg har brugt). Det kan du jo eksperimentere med, hvis du kaster dig over disse lækkerbiskener.

Chokolademacarons med chokoladeganash (ca. 9 samlede macarons)

43 g mandelmel (købt eller lav din egen)
75 g flormelis
7 g kakao
1 stor æggehvide
25 g sukker

Chokoladeganash
60 g mørk chokolade
½ dl fløde

Blend mandelmel, flormelis og kakao i en blender, til det er et fint pulver. Si pulveret over i en skål for at få evt. klumper siet fra.

Bland herefter æggehviden med sukker. Pisk ved lav hastighed 1 minut, til sukkeret er optaget i æggehviden. Pisk herefter et par minutter ved høj hastighed, til marengsen er stiv og danner bløde toppe, der falder over, når du trækker piskeriset op af skålen.

Put mandelmelblandingen ned i marengsen. Vend det meget forsigtigt sammen ved at presse dejen mod siden af skålen med en ske eller dejskraber. Stop, når melet er optaget i marengsen. Det er meget vigtigt, at man ikke får rørt for meget i marengsen, da man ellers får slået al luften ud af den. Det tager ca. 35 vendinger mod siden af skålen med en dejskraber, før det hele er optaget. Du kan teste, om dejen er færdig ved at tage en klat af dejen op og lade den falde ned i resten af dejen. Der skal den helst smelte sammen med resten i løbet af dejen i løbet af 20-30 sekunder.

Put dejen i en sprøjtepose ned en rund tyl (ca. 1 cm i diameter) og sprøjt den ud til små runde cirkler på en bageplade med bagepapir. Lav dem ikke for tæt, da de flyder lidt ud under bagningen (ikke meget, bare en smule). Jeg fik vist omkring 18 cirkler ud af ovenstående dej. De flyder også lidt ud, efter de er sprøjtet ud før bagningen, så lav dem ikke for store. Hvor mange man får ud af portionen, kommer naturligvis an på, hvor store cirkler man sprøjter ud.

Hold bagepladen vandret og bank den mod bordkanten for at få eventuelle luftbobler ud af dejen. Lad herefter de ubagte macarons stå og tørre i ½ time et sted uden for meget træk.
  
Bag macaronsne i ovnen ved 160 grader i ca. 9 minutter.

Før bagepapiret med de færdige macarons over på en rist og lad dem stå, til de er kølet helt af. Løsn derefter forsigtigt macaronsne fra papiret. Opbevar i en lufttæt dåse (ikke i køleskabet), til de skal lægges sammen og spises. 

Til ganashen hakkes chokoladen fint og lægges i en skål. Bring fløden i kog og hæld den over den hakkede chokolade. Lad det stå lidt, før du rører i det. Rør, til chokoladen er smeltet helt ind i fløden. Sæt ganashen på køl i kort tid for at lade den sætte sig. Den må ikke blive alt for stiv i det. Den her ganash er som sagt lidt anderledes at arbejde med i forhold til dem, jeg før har lavet, så jeg vil anbefale, at man smører den færdige ganash på macaronbundene, idet den er lidt svær at sprøjte ud. Måske skyldtes det, at jeg brugte 18% fløde, da det lige var, hvad jeg havde hjemme, hvor jeg tidligere har brugt piskefløde. Men man kan altså sagtens smøre det på bundene med et okay pænt resultat alligevel :) 

De færdigbagte bunde køler af.

Så blev macaronsne samlede :)

Jeg syntes, det måtte være på tide med en opskrift, selvom der overhovedet ikke er fokus på madlavning og bagning herhjemme for tiden. Det er også grunden til, at der går så længe mellem, at jeg blogger. Jeg har simpelthen ikke overskuddet til det, og mad fylder meget lidt herhjemme pt.

I, der har læst mit sidste indlæg, ved, at Ozzy fik fjernet tænder, fordi han pludseligt ikke ville spise. Jeg var ret optimistisk i mit sidste indlæg, for det så ud til at gå fremad. Men den optimisme blev hurtigt slået ned, desværre. I weekenden, efter jeg skrev mit sidste indlæg, havde vi svært ved at få nok mad i Ozzy. Samtidig opdagede jeg, at han lå og rystede. Det gjorde mig utrolig bange, for jeg havde set det samme hos Putte, da han blev rigtig dårlig af nyresvigt. Og som I måske ved, er Ozzys nyretal også på vej op. Så jeg var bange for, at han var ved at dø for os :( Vi så det både lørdag og søndag. Søndag tog vi chancen og tilbød ham lidt tørkost, selvom det stadig var lidt tidligt med det, og det tog han pænt imod, selvom det var svært for ham at spise. Han blev bedre og bedre til at spise det de næste dage, men så stadig ud til at have ondt, så jeg fik lidt ekstra smertestillende hjem til ham. Det har været minimalt, hvad han har rystet siden sidste weekenden, heldigvis, så vi går ud fra, at det har været pga. en blanding af udmattelse, fordi han ikke har spist nok, smerter og angst. Det er lidt mindre stressende for ham at spise, når han selv får lov at spise de fleste af hans måltider. Jeg giver ham stadig vådkost nogle gange om dagen til hans medicin.

I onsdags stoppede vi så med at give ham smertestillende. Der havde han fået det en ekstra dag, end det var beregnet til, og vi var optimistiske, for vi syntes, det gik nogenlunde med hans spisning. Onsdag gik også ok. Han spiste dog ikke helt så meget som dagen før, men det var jo forståeligt. Det skulle forhåbentlig blive bedre. Det gjorde det dog ikke :( Torsdag nat og morgen havde han kun spist en tredjedel af den tørkost, han havde de andre nætter og morgener, og omkring kl 11, hvor han plejede at komme ind og spise tørkost, kom han da også, men han opgav at spise stort set med det samme :( Han fik lidt vådkost til sin medicin (antibiotika), men selv det var svært at få i ham. Og han kom ikke ind og prøvede at spise de næste timer hellere.

Jeg gik ind på værelset, hvor han lå og hvilede, nogle timer efter og tilbød ham tørkost. Det spiste han faktisk og en ok portion af det. Derudover så det ikke så meget mere besværligt ud end dagene før, så det virkede, som om det nærmere var lysten til mad, det kneb med. Det er jo lidt af en bekymring, for vi havde jo satset på, at det var munden, der drillede. Men nu vidste vi ingenting. 
Jeg havde fat i dyrlægen samme eftermiddag, der mente, at vi skulle starte ham op på smertestillende igen. Det var ikke rart at skulle, for vi er bekymrede for hans nyrer, men han kunne jo heller ikke gå ikke at spise. Så det har vi så gjort siden torsdag..

Ozzy (og Phoebe) på terrassen, da han fik lov at komme i haven igen i sidste uge efter at have været i stuearrest efter operationen.

Vi har bestilt en tid til ham i slutningen af næste uge i Skovlunde, der ordnede hans tænder. I dag får han den sidste smertestillende pille i den her omgang, og så er det lidt nervepirrende, hvordan det går med hans spisning de næste dage. Vi forventer at se en reaktion, hvis han stadig har svært ved at spise. 
Vi er ret bekymrede for, hvad grunden er til, at han ikke vil spise, når han ikke er på smertestillende. Især sammenstillet med hans opadgående nyretal. Vi vil snakke med dyrlægen omkring det, når vi skal derover. Vi har overvejet at få ham ultralydsscannet for cystenyrer (PKD, som det også hedder), da det er en hyppigt forekommende sygdom hos perserkatte og katte, der nedstammer fra persere. Ozzys mor var en skovkat/perserblanding, så det er jo desværre ret tæt på på den måde, kan man sige. 

Det er også muligt, at det rent faktisk er hans mund, der driller, for rødmen bagerst i munden på ham er ikke gået væk, selvom han har været på antibiotika siden operationen for 12 dage siden. Han skal være på det til og med på torsdag, men når det ikke har afhjulpet problemet nu, tvivler jeg på, at det kan gøre den store forskel med 4 dage yderligere. Hvis det er hans mund, der stadig er problemet, vil vi nok have ham henvist til tanddyreklinikken i Måløv. De er eksperter i tand- og mundproblemer. Men vi skal først have klarlagt, om der er en anden årsag til hans mundproblemer, og hvad der er med hans nyrer. Ellers kan det jo være omsonst at behandle munden, hvis det ikke er den i sig selv, der er skyld i problemerne i mundhulen. Ved yderligere behandling skal han ret sikkert under narkose og i det mindste måske have smertestillende igen, så vi skal være sikre på, at hans nyrer kan klare det.

Det er så der, vi står nu. Men det er mere factsene om, hvad der er sket den sidste tid. Det fortæller ikke noget om, hvordan det har været at stå i det. Det har været forfærdeligt, mildest talt. Jeg går nærmest i et konstant angstanfald, fordi jeg er bange for, hvad der er med ham, og om han nu spiser nok. Efter hvad vi var igennem sidste år, er det vel ikke så sært. Det er hårdt og frustrerende for os begge, at vi ikke ved, hvad der er med ham. Vi har ingen diagnose at forholde os til, og vi ved ikke, hvad der skal ske med ham. Det er virkelig skræmmende. Vi kan kun vente og se, om han spiser okay, når han kommer af den smertestillende medicin, og hvad dyrlægen mener, der skal gøres, når vi kommer ind til hende i næste uge. Jeg er bare så bange for, hvad der skal ske. At vi kommer til at miste ham eller ikke får klarlagt årsagen til hans spiseproblemer, så han ikke kommer til at spise ordentligt igen. Der er en masse andre skrækscenarier i mit hoved, som jeg virkelig godt kunne undvære. Håber, det går meget bedre med ham, når han stopper smertestillende denne gang, eller at vi får klarlagt årsagen til hans spiseproblemer og afhjulpet den, så han kan komme til at spise godt igen. Jeg tør næsten ikke tro på, at han af sig selv bare spiser pænt, når vi stopper med de smertestillende, for han er stadig ret rød i munden. Men man har jo lov til at håbe.

Som I nok kan se, går livet stort set kun op i én ting herhjemme for tiden. Jeg kommer heller ikke meget hjemmefra, fordi Ozzy som regel kommer og spiser ca. hver anden time, og så skal jeg være klar til at lægge kuglen frem til ham. Han har en kugle med tørkost i, som han spiser fra. På den måde kan vi holde øje med, hvor meget han spiser. Han spiser ellers helst af et aktivitetsbræt, han også har, men når han spiser af det, kan vi ikke se, hvor meget han spiser. Så det må han vente med.  

Vi håber, tingene snart begynder at vende for os til noget positivt. Synes, at livet er uretfærdigt hårdt lige nu i hvert fald. Vi havde Christians forældre oppe til en kop kaffe og kage i fredags, da det var endnu en hård mindedag i deres familie. Så vi ville gerne ses. Jeg bagte en triple chocolate brownie med valnødder, hvilket var det første, jeg har bagt i en måned. Det er lidt vildt, for jeg plejer at bage brød eller kage eller bare et eller andet flere gange om måneden. Der kommer forhåbentlig overskud til den slags igen inden alt for længe. Vi håber i hvert fald, alt hvad vi kan, at Ozzy snart får det godt igen.

Solbærmacarons

Så er det tid til den sidste opskrift på lækkerierne, jeg serverede, da vi holdt min fødselsdag i sidste måned. Jeg har en forkærlighed for de lækre macarons, der kan varieres i det uendelige, smagsmæssigt. For lang tid siden købte jeg noget frysetørret solbærpulver, som jeg gerne ville bruge i macarons, og nu skulle det altså være. Resultatet blev virkelig godt. Det er nogle af de lækreste macarons, jeg endnu har bagt. Måske også fordi jeg brugte en ganash, der også fremhævede solbærsmagen. I hvert fald syntes jeg, at de smagte supergodt.

Jeg bagte dem 4 dage, før de skulle lægges sammen, og jeg ved ikke, om det er derfor, eller fordi de fik et par minutter længere, end jeg plejer at give mine macarons, men bundene var i hvert fald ret hårde, da jeg skulle lægge dem sammen. Så næste gang skal de kun have ca. 9 minutter i ovnen. Heldigvis sugede de lidt fugt til sig fra ganashen, så de blev meget lækre i konsistensen alligevel. Men næste gang får de kortere tid i ovnen.

Jeg havde egentlig lidt frygtet, at de ville blive for syrlige og skarpe i smagen, da jeg smagte på solbærpulveret, men den hvide chokolade i ganashen og sukkeret i selve bundene gjorde en stor forskel. Den lille smule syrlighed, som den får, afbalancerer perfekt sødmen og fedmen i bunde og fyld. Det er macarons, som jeg helt klart vil bage igen engang. De var virkelig lækre, og så er macarons jo også nogle af de smukkeste kager, man kan bage, efter min mening :)

Solbærmacarons (16 bunde, 8 samlede macarons)

43 g mandelmel
75 g flormelis
3½ tsk frysetørret solbær (pulver)

1 stor æggehvide
25 g sukker
Evt. pastafarve (jeg brugte en rosa og violet fra Wilton)


Solbærganache med hvid chokolade
90 g hvid chokolade
40 g piskefløde
2 tsk solbærsaft
4-5 tsk tørret solbær (pulver)
Evt. lidt rosa pastafarve


Blend mandelmel med flormelis og solbærpulver, til det er helt fint. Sigt det over i en skål.

Pisk æggehviden med sukker ved langsom hastighed ca. 1 minut, til sukkeret er optaget i hviden. Pisk derefter ved højeste hastighed i et par minutter, til hviden danner toppe, der falder over, når du trækker piskeriset op af skålen. Prøv efter ca. 1½ minut, da hviden ikke må blive for stiv.

Hvis du vil have farve i dine macarons, er det nu, det skal tilsættes. Tilsæt meget lidt pastafarve ad gangen. Vend det meget forsigtigt ind i æggehviden, så du undgår at slå luften ud af den! Farven behøver ikke være vendt helt ind i hviden, da den vil blive optaget helt, når mandelmelblandingen vendes i til sidst. Jeg blandede som sagt to farver for at få farven på disse macarons, da jeg synes, at den violette har et for koldt skær i sig selv.

Vend mandelmelblandingen i æggehviden meget forsigtigt ved at presse æggenmassen ud mod kanten af skålen ca. 35 gange. Dejen skal være glat og ikke klumpet i det. Jeg vendte den lidt ekstra gange. Test ved at lade en klat dej falde fra skeen ned i den resterende dej. Efter 20-30 sekunder skal klatten være optaget i dejen. Er den ikke det, skal du vende lidt mere rundt i dejen.

Put dejen i en sprøjtepose med en stor rund tyl. Sprøjt 16 små cirkler ud på en bagepladen med bagepapir, ca. på størrelse med en 5-krone. Dejen flyder lidt ud, når den står, så lav dem ikke for store.

Bank bagepladen hårdt mod bordkanten for at få evt. luftbobler ud af macaronsne. Hold bagepladen lige, så dejen ikke flyder ud ved det. Lad derefter macaronsne stå og tørre et sted uden for megen træk i ½ time.

Bag macaronsne ved 160 grader midt i ovnen. De her macarons fik længere, end jeg plejer at bage dem. Jeg tjekker altid efter 6-7 minutter, hvordan de ser ud. Normalt får mine macarons 9 minutter sådan ca, og det er vigtigt at holde øje med, at de ikke bliver brunlige på toppen. Gør de det, skal du skynde dig at tage dem ud. Disse macarons, vil jeg skyde på, fik et sted mellem 10-12 minutter og endte med at blive lidt hårde (i hvert fald efter at have ligget i en dåse i 4 dage), så jeg ville umiddelbart højst give dem 10 minutter næste gang. Bagetiden afhænger naturligvis af ovnen, da de kan varme lidt forskelligt, så hold også øje.

Flyt bagepapiret med macaronbundene over på en rist. Lad dem stå og køle helt ned, før du meget forsigtigt løsner bundene fra papiret. Opbevar dem i en lufttæt dåse, til de skal samles med ganashen. På trods af at mine bunde blev lidt hårde i det, hjalp det en del at lægge dem sammen med ganashen. Det blødte dem lidt op, heldigvis. Men næste gang får det max 10 minutter i ovnen, tror jeg.


Solbærganash med hvid chokolade
Hak den hvide chokolade så fint, som du kan. Varm fløden op til kogepunktet og hæld den over chokoladen. Lad det stå lidt, før du rører i det. Nu skulle chokoladen gerne smelte helt. Gør den ikke det, kan du zappe den meget kort tid i mikroovnen, lade den hvile lidt og så røre igen. Undgå at give den for meget i mikroovnen, for den kan skille, hvis den bliver for varm.

Smag den fingervarme ganash til med solbærsaft og tørret solbærpulver. Du kan sagtens nøjes med bare at bruge solbærpulveret. Gør du det, kan du også nøjes med 80 g hvid chokolade til ganashen, hvis du vil. Rør til sidst lidt pastafarve i, hvis du synes. Jeg brugte en lille smule rosa pastafarve fra Wilton.

Sæt den færdige ganash i køleskabet for at sætte sig. Den må ikke blive for hård, så kig til den af og til og rør lidt i den. Den skal være flydende, men ikke sådan at den flyder ud over det hele. Put den i en sprøjtepose med en stor, rund tyl og sprøjt en klat ud på halvdelen af bundene, ikke helt ud til kanten, da det flyder ud, når du samler macaronsne. Saml med toppene og klem en smule, til fyldet når knapt ud til kanten. Opbevar på køl, til de skal spises. Tag dem ud i lidt god tid, så de lige kan nå at blive tempererede, før de skal spises.

De færdige bunde, fine violette.

Samlede macarons med den lækre ganash.

Det går langsomt fremad med "projekt strøm-i-hegnet". Vi har brugt hele weekenden på at planlægge, hvordan det skal være og hvad der skal købes ind. Vi er ikke helt færdige med det endnu, og har ikke fået købt så meget, men vi håber på at komme til at banke galvaniseret volierenet op den øverste del af hegnet senere i denne uge, i hvert fald i weekenden. Det er noget, der kommer til at tage tid at lave, må vi vist indse, så vi må være lidt tålmodige. Det er ikke nemt, for kattene vil så gerne ud og går og er ret så deprimerede herinde og keder sig. Men det skal jo laves ordentligt.

Det har næsten taget al vores tid siden i lørdags, så der har ikke været meget tid til at holde weekend i, og mandag forsvandt også. Det har været noget hårdt, og det provokerer min stress meget, så jeg efterhånden ikke kan hænge sammen :( Havde det rigtig skidt i går, og må vist indse, at det er bedre, at det går lidt langsommere med at få det lavet, så vi ikke ender med at blive syge af det. Det er nemmere sagt end gjort, dog. Men vi må passe på. Christian kan heller ikke tåle for meget stress efter at have været så presset på arbejdet, så vi må lade det tage den tid, det tager, og huske at få slappet af ind imellem.

Så jeg prøver at få noget ro herhjemme i de her dage. Jeg har overladt detaljerne til Christian med hegnet nu, for jeg kan ikke klare at bruge så megen energi på at tænke over det, og jeg har alligevel ikke nok forståelse for, hvordan det med strømmen fungere og det skal sættes sammen, så jeg tror ikke, jeg er en særlig hjælp. Men jeg vil jo så gerne hjælpe. I stedet prøver jeg at holde sammen på mig selv og ordne det herhjemme, jeg kan holde til pt., hvilket primært er at sørge for, at vi får noget at spise. I dag skal jeg dog vist også have kigget på lidt vasketøj. Så der er ikke så meget spændende at fortælle om fra min hverdag lige nu.

Fuglene får lidt mere ro i haven, nu kattene ikke kommer ud. Det nyder de vist, for haven er godt besøgt. Jeg bør vist gå ud med lidt flere frø senere, for der bliver spist godt. Så må Phoebe nøjes med at sidde og "pippe" til dem herindefra, og Ozzy nøjes med at stalke duerne, klemt flad i vindueskarmen ;) Forhåbentlig er det udenfor igen i næste måned engang.

Musvit i sommerfuglebusken, før den blev beskåret.

Jeg har set dig!

Smuk fugl :)

Jordbærmacarons med hvid chokoladeganache

Nu er det efterhånden ved at være nogle uger siden, vores ferie sluttede, så jeg tænkte, at jeg hellere må få samlet op på mit sidste hængeparti derfra, nemlig de jordbærmacarons, jeg har lovet jer opskriften på. Derudover kan I sidst i indlægget se vores store køb fra ferien. Vi glæder os sådan til at få dem hjem!

Vi havde Christians forældre oppe til kaffe en af de sidste dage i ferien, hvor jeg som bekendt bagte citronmånen, men også disse små lækkerier. De var virkelig skønne, både i konsistens og smag. Dog er jordbærsmagen noget diskret i forhold til, når man bruger frysetørrede hindbær, da de ikke har lige så kraftig en smag. Så det er ikke en intens smag af jordbær, disse macarons har, selvom jeg puttede dobbelt mængde jordbær i i forhold til hindbær i mine sidste macarons. Men den diskrete smag er alligevel lækker, ikke mindst sammen med ganachen.

Macaronsne gjorde da også stor glæde, og Christian mente, at disse var endnu bedre end mine sidste macarons. Ikke mindst pga. konsistensen. Og han syntes, at ganachen minder om smagen af den hvide chokolade i Kinderæg :D Sjovt, hvordan man kan huske sådan noget. Der var også Kinderæg til vores lørdagsslik, da jeg var barn, og jeg elskede dem! Og det var endda ret lødig chokolade, selvom det var til børn. Det synes jeg tit, man ser, det ikke er i børneprodukter, f.eks. de billige chokoladejulekalendere, der stadig kan fås.

Anyway... Jeg tænker, at macaronsne måske har godt af at sætte sig lidt med ganachen, hvilket de ikke helt nåede sidst, og måske også af turen i køleskabet. De stod der nogle timer i en bøtte, før vi fik gæster. Man kan jo nå at tage dem ud og lade dem stå og temperere lidt, før de serveres :) Alt i alt var det en stor succes, og det er jo altid dejligt, når noget lykkes. Så kan helt sikkert anbefale nedenstående :)

Jordbærmacarons med hvid chokoladeganache (ca. 9 samlede macarons)

43 g mandelmel (købt eller lav din egen)
75 g flormelis
4 spsk frysetørrede jordbær
1 stor æggehvide
25 g sukker
Evt. lidt pastafarve (jeg brugte en rosa fra Wilton - Rose Icing Color)

Hvid chokoladeganache
80 g hvid chokolade
40 g piskefløde
½ tsk vanillesukker

Blend mandelmel, flormelis og frysetørrede jordbær i en blender, til det er et fint pulver. Si pulveret over i en skål for at få evt. klumper og frø siet fra.

Bland herefter æggehviden med sukker. Pisk ved lav hastighed 1 minut, til sukkeret er optaget i æggehviden. Pisk herefter et par minutter ved høj hastighed, til marengsen er stiv og danner bløde toppe, der falder over, når du trækker piskeriset op af skålen.

Hvis du vil tilsætte farve, er det nu. Brug spidsen af en tandstik til at tilføje farven, da der ikke skal meget til for at farve kraftigt! Brug en ren tandstik, hvis du skal tilføje mere. Farven skal være lidt kraftigere, end du ønsker det færdige resultat, da den bliver lidt mindre intens efter bagning. Vend farven meget forsigtigt ind i den luftige æggehvide, bare et par gange. Det behøver ikke være helt optaget fra starten. Det vil blandes færdigt ind i massen, når mandelmelblandingen vendes ind efterfølgende.

Put mandelmelblandingen ned i marengsen. Vend det meget forsigtigt sammen ved at presse dejen mod siden af skålen med en ske eller dejskraber. Stop, når melet er optaget i marengsen. Det er meget vigtigt, at man ikke får rørt for meget i marengsen, da man ellers får slået al luften ud af den. Det tager ca. 35 vendinger mod siden af skålen med en dejskraber, før det hele er optaget. Du kan teste, om dejen er færdig ved at tage en klat af dejen op og lade den falde ned i resten af dejen. Der skal den helst smelte sammen med resten i løbet af dejen i løbet af 20-30 sekunder.

Put dejen i en sprøjtepose ned en rund tyl (ca. 1 cm i diameter) og sprøjt den ud til små runde cirkler på en bageplade med bagepapir. Lav dem ikke for tæt, da de flyder lidt ud under bagningen (ikke meget, bare en smule). Jeg fik 18 cirkler ud af ovenstående dej, lidt flere end sidst jeg lavede macarons. Ville gerne have dem lidt mindre denne gang. Hvor mange man får ud af portionen, kommer naturligvis an på, hvor store cirkler man sprøjter ud.

Hold bagepladen vandret og bank den mod bordkanten for at få eventuelle luftbobler ud af dejen. Lad herefter de ubagte macarons stå og tørre i ½ time et sted uden for meget træk.

Bag macaronsne i ovnen ved 160 grader. Efter ca. 6-7 minutter er det en god ide at holde øje med macaronsne. De skal have nogle minutter yderligere, men skal ud af ovnen, før de begynder at blive brune/gyldne ovenpå. Ovnlågen kan godt snyde lidt med farven, så åbn lågen og kig ind i ovnen. Mine fik måske et sted omkring 9 minutter, og da ovne oftest varmer forskelligt, er det en rigtig god ide at holde øje. 
 
Før bagepapiret med de færdige macarons over på en rist og lad dem stå, til de er kølet helt af. Løsn derefter forsigtigt macaronsne fra papiret. Opbevar i en lufttæt dåse (ikke i køleskabet), til de skal lægges sammen og spises. 

Hvid chokoladeganache
Hak den hvide chokolade fint og læg den i en bøtte eller varmefast skål. Giv fløden et opkog og hæld den over chokoladen. Lad det stå lidt, før du rører i det. Rør herefter roligt, til fløden har smeltet chokoladen, og massen er ensartet. Herefter røres ½ tsk vanillesukker i.

Sæt ganachen kortvarigt i køleskabet uden låg (vi snakker minutter, måske 10, hold øje) og sætte sig, til den er tyknet en smule og til at sprøjte ud. Den må ikke blive for hård, for så er den svær at arbejde med. Men den er for flydende før afkølingen.

Put ganachen i en sprøjtepose med en 1 cm rund tyl og sprøjt den ud på halvdelen af bundene (ikke helt ud til kanten, de det flyder ud, når toppen af macaronsne lægges på og trykkes lidt ned). Læg toppene på, og tryk lidt ned, så ganachen flyder ud og fylder knap ud til siderne.

Opbevar macaronsne i en tætsluttende bøtte i køleskabet, til de skal spises. 

Nogle af de færdige, samlede macarons.

Den her weekend er fløjet noget forbi. I lørdags var vi til 40 års fødselsdag hos Christians fætter. Det var en rigtig hyggelig aften. Desværre har jeg jo problemer med at spise rigtig mange ting, så det var noget nervepirrende at spise ude. Maden var rigtig lækker, en buffet, og jeg prøvede at spise af det, jeg bedst kunne tåle. 

Jeg har desværre fået et tilbagefald med problemer med mavesyren/irritation af mavesækken op til fødselsdagen, hvilket var rigtig frustrerende, eftersom jeg har passet meget på med maden, og i øvrigt også som bekendt har problemer med smerter fra tarmene for tiden. Jeg er ret sikker på, at problemerne med mavesækken skyldes, at jeg har været meget stresset og udkørt den sidste uge. Primært fordi jeg ikke har fået sovet ret meget. Og fredag blev jeg terroriseret af naboens larm (de spiller næsten stadionhøj musik, og det var meget stressende med den larm. Jeg kunne næsten ikke have havedøren stående åben, og selv da den var lukket, kunne jeg høre hvert ord, der blev sunget i de sange, de hørte). Det stressede mig virkelig meget, og de blev ved hele dagen fra kl. tidligt (det vækkede mig efter alt for få timers søvn) og til sent på aftenen. Det gjorde faktisk, at vi ikke engang kunne koncentrere os om at sidde og se en film :( Øv. 

Al den stress har provokeret min sygdom, så jeg bare har haft det rigtigt ringe. Og det var også ret hårdt at skulle afsted til den fest i weekenden, men vi havde glædet os, så vi ville gerne afsted. Det gik også okay. Dog var maden hård for min mave, så måtte døje med lidt smerter undervejs. Det hjalp sikkert heller ikke, at jeg bare måtte smage æblekagen med den skønneste vanilleis og spise lidt snacks, der kom på bordet senere på aftenen. Min viljestyrke er ikke altid så stærk. Men det er også svært at undlade at spise af noget, der bliver sat lige foran en, som man elsker. Især når jeg altid skal undvære pga. mit dumme fordøjelsessystem. Men jeg nød det :)

I går måtte jeg så døje noget med smerter og ubehag, og maven er stadig træls i dag. Men det er jo konsekvensen, hvilket jeg godt ved. I nat har jeg fået op imod 10 timers søvn, hvilket har været hårdt tiltrængt. Jeg håber, at jeg kan blive ved med at sove så længe de næste dage, så jeg kan få det lidt bedre.
Mere ro hjælper forhåbentlig også på mine nakkesmerter. Mit piskesmæld er provokeret pga. stressen i sidste uge, og jeg døjer meget med de smerter for tiden. Det fører også til migræneagtig hovedpine, hvilket jeg har lige nu og har haft, siden jeg lagde mig til at sove. Håber, det damper lidt af i løbet af dagen. Ellers må jeg prøve med noget medicin, når jeg har fået lidt mad i maven.


Det er jo mandag, så jeg skal i gang med at lave ugens madplan. Ikke nemt, når mave og tarme driller, men vi skal jo spise noget. 

Jeg kan ikke huske, om jeg har vist jer, hvad det er for nogle sofaer, vi har købt? Det har jeg vist ikke. Vi købte nye sofaer i ferien, som vi gerne skulle få leveret inden for den næste måneds tid. Vi glæder os super meget til at få dem hjem. Man sidder bare så godt i dem! Det er en 3-personers med chaiselong, en 2-personers og en puf (så vi begge kan sidde med benene oppe), samt 2 armpuder (som vist i sofaen) og 3 nakkestøtter (det er supersmart! De sidder fast på nogle bøjler og kan flyttes rundt efter behov). Jeg var ærlig talt noget betænkelig over at skulle have ny sofa, da de nyere og pæne modeller er meget lave og ingen nakkestøtte giver (af hensyn til mit piskesmældssmadrede nakke - vores sofaer står frit i rummet, altså ikke op af en væg). Så det var en lettelse at se, at man kan få løse nakkestøtter til sofaerne, for det hjælper meget. 

Og så er de blå! Sofaerne altså. Vi var i Idemøbler og kigge i ferien og prøve en masse sofaer, og kom til sidst til en ret så blå sofa, men da vi havde prøvet alle de andre, tænkte vi, at vi nok også lige måtte prøve den blå, selvom den altså var blå. Og det var klart den bedste sofa, vi havde siddet i den dag. Åh, hvor var den skøn! Den fås en masse forskellige farver og stoffer, men efterhånden groede den blå farve på os, og vi kunne da heller ikke finde nogen anden farve eller noget andet stof, vi syntes, der passede til "vores" nye sofa. Ikke mindst fordi strukturen i stoffet er lækker og lige rigtig. Og farven er ikke bare én farve men har et farvespil i sig. Så det endte altså med at blive blå sofaer :D Vi var endda så heldige, at der var 30% rabat på det hele, da vi vendte tilbage til butikken, så vi endte med at spare en masse :D

Vi skulle gerne få dem hjem omkring 1. oktober, hvor de så lige skal behandles med noget smudsafvisende, før de kommer ind, men Christian vil vist ringe og høre om en mere præcis leveringsdato inden så længe.
Nu bliver næste udfordring at finde et sofabord, der passer til. Det er straks meget værre ;) Vi har kigget på nogle bønneborde, men har ikke besluttet noget endnu. Vi har heldigvis også lidt tid at løbe på endnu :) 

Christian tog et par billeder af sofaen, da vi var der, så vi kunne se dem, når vi kom hjem, hvor den skal stå :)

Hindbærmacarons med mørk chokoladeganache

Sidste fredag havde Christian fødselsdag, og vi plejer at få hans forældre op til en kop kaffe om eftermiddagen, så de lige kan sige tillykke til ham. Denne fødselsdag var ingen undtagelse, så jeg ville lave lidt lækkert til ham og hans forældre. Han fik selv lov at bestemme, hvilken kage jeg skulle bage og valgte den gode gulerodskage med cream cheese frosting. Den er også suveræn, og blev også nydt i fulde drag. Derudover bagte jeg mine lækre lynboller, der er bløde og luftige (og hurtige, hvilket er rigtig dejligt).

Jeg har længe haft lyst til at prøve kræfter med macarons, og har haft købt noget mandelmel hjem til anledningen (jeg har ikke energien til at stå og lave det selv), men har bare ikke haft mod på at lave nogen indtil nu. Jeg fik så lyst til at prøve i sidste uge, og så kunne jeg jo servere dem for Christian og hans forældre på hans fødselsdag. Jeg havde haft mareridt om at kikse totalt, når jeg skulle lave dem, fordi de har ry for at være meget svære at lave, men det gik over al forventning. Jeg fandt en opskrift hos Chocolat, da jeg ledte efter, hvor meget frysetørret hindbær jeg skulle regne med at putte i dejen, og det er jeg glad for. Hun har beskrevet arbejdsgangen rigtig godt, og ja, så lykkedes de også! :)

Første batch blev dog lidt mørkere, end jeg havde håbet på, da bagetiden ikke rigtigt passede til vores ovn, så de blev ikke helt så lyserøde, som jeg havde håbet, men de smagte fantastisk, og så var der jo også lidt smagsprøver ;) Fordi de smagte så godt, turde jeg godt prøve igen, og andet batch blev også pænere, da jeg havde øvet mig. Anden gang holdt jeg skarpt øje hele tiden, så macaronsne ikke fik for meget. Begge omgange fik fødder, hurra! Der er ikke angivet i hendes opskrift, hvor meget frysetørret hindbær der er i, men jeg bruge 2 store spsk til portionen, og det blev rigtig godt, så det kan anbefales. Derudover lavede jeg dem med noget andet fyld, nemlig en simpel mørk chokoladeganache, hvilket passede godt til dem i smagen.

Jeg skal helt sikkert prøve kræfter med andre varianter af macarons i fremtiden! De er også bare så supersmukke :) Jeg regner med at bruge Majas (fra Chocolat) grundopskrift og udvikle videre på, for den fungerer bare rigtig godt. Så jeg håber at kunne bidrage med andre slags macarons i fremtiden :) Så smukke blev de:

Hindbærmacarons med mørk chokoladeganache (6 samlede macarons)

43 g mandelmel (købt eller lav din egen)
75 g flormelis
2 store spsk tørrede hindbær
1 stor æggehvide
25 g sukker

Mørk chokoladeganache
1 dl piskefløde
100 g god, mørk chokolade (jeg brugte Toms guldbarre)

Bland mandelmel med flormelis og frysetørrede hindbær i en blender. Blend det hele godt sammen, så det er helt klumpfrit. Si blandingen over i en skål, så hindbærkerner og evt. mandelskaller bliver siet fra.

Bland æggehviden med sukker. Pisk ved lav hastighed 1 minut, til sukkeret er optaget i æggehviden. Pisk herefter et par minutter ved høj hastighed, til marengsen er stiv og danner bløde toppe, der falder over, når du trækker piskeriset op af skålen.

Put mandelmelblandingen ned i marengsen. Vend det meget forsigtigt sammen ved at presse dejen mod siden af skålen med en ske eller dejskraber. Stop, når melet er optaget i marengsen. Det er meget vigtigt, at man ikke får rørt for meget i marengsen, da man ellers får slået al luften ud af den. Maja fra chocolat skriver, at det tager ca. 35 vendinger mod kanten med en dejskraber, før det hele er optaget, og jeg synes, det har passet meget godt. Dejen vil være lidt glat i det men stadig luftig. Du kan teste, om dejen er færdig ved at tage en klat af dejen op og lade den falde ned i resten af dejen. Der skal den helst smelte sammen med resten i løbet af dejen i løbet af 20-30 sekunder (tak til lofoloko for tippet).

Put dejen i en sprøjtepose ned en rund tyl (min var ca. 1 cm i diameter) og sprøjt den ud til små runde cirkler på størrelse med en femkrone, sådan ca., på en bageplade med bagepapir. Lav dem ikke for tæt, da de flyder lidt ud under bagningen (ikke meget, bare en smule). Jeg fik 12 cirkler ud af ovenstående dej. Man kan lave dem lidt mindre, så får man (naturligvis) flere macarons :)

Hold bagepladen vandret og bank den mod bordkanten for at få eventuelle luftbobler ud af dejen. Drys dem evt. med lidt finhakket frysetørret hindbær. Lad herefter de ubagte macarons stå og tørre i ½ time.

Bag macaronsne i ovnen ved 160 grader. I den originale opskrift står der 12 minutter, men det var alt for lang tid i vores ovn. Min første gang macarons med hindbær blev gyldenbrune ovenpå, og det skal de altså ikke være. Anden gang satte jeg uret på ca. 7 minutter og stod der efter og holdt konstant øje med dem, til de var færdige. De må ikke blive brune! Hvis de får antydningen af et gyldent skær, så hiv dem fluks ud af ovnen. Så er de rigeligt færdige! Ovnlågen kan i øvrigt godt snyde lidt med farven, så åbn lågen og kig ind i ovnen. Mine fik måske et sted omkring 8-9 minutter, og da ovne oftest varmer forskelligt, er det en rigtig god ide at holde øje.

Før bagepapiret med de færdige macarons over på en rist og lad dem stå, til de er kølet helt af. Løsn derefter forsigtigt macaronsne fra papiret. Opbevar i en lufttæt dåse, til de skal lægges sammen og spises.

Chokoladeganache
Hak chokoladen fint og læg den i i varmefast skål eller bøtte. Varm fløden op til kogepunktet og hæld den over chokoladen i etaper, hvor du rører godt i chokoladen med en ske for at få den til at smelte sammen med fløden. Rør, til chokoladen er helt optaget i fløden. Det bliver en tyk creme. Lad ganachen stå og køle af. Derefter kan den opbevares i køleskabet eller fyldes i dine macarons med det samme (efter afkøling).

Når du skal bruge ganachen, kan den godt være blevet lidt stiv i det, hvis den har stået i køleskab noget tid. I så fald zapper du den kortvarigt i mikroovnen ved ikke for høj varme, til lidt af chokoladen er smeltet og lun. Herefter kan du røre i ganachen, til resten er "tøet op". Du skal ikke zappe den, til den er helt flydende.

Fyld ganachen i en sprøjtepose med en rund tyl og sprøjt en klat ud midt på halvdelen af macaronbundene. Undlad at fylde det helt ud til kanten af macaronbunden, da ganachen flyder lidt ud, når man trykker bundene sammen. Læg en anden bund (uden ganache) ovenpå, og klem dem let sammen.

Du kan lade dine samlede macarons stå lidt og sætte sig, så bliver ganachen lidt mere fast. Efterfølgende kan de opbevares i køleskabet i en lufttæt dåse/bøtte.

Macarondejen sprøjtes ud til cirkler og lægges til tørre.

De færdigbagte macacons med de fine fødder.

Og så blev de samlet :)

Vi fik som sagt også noget andet. Gulerodskagen er altid et hit. Jeg er helt vild med dens saftighed og smagen af kanel i en skøn blanding med den lidt syrlige cream cheese frosting, uhm. Min mave kan desværre ikke tåle den, men jeg måtte alligevel lige smage den.

Vi fik jo også lynbollerne, der altid er et hit. Også som bagemester, for de er superhurtige at pære sammen, og så er de bare lækre, fordi de er så bløde og luftige. Hapsede lige et enkelt billede af Christians tallerken (efter han havde spist gulerodskagen, kan man se ;)), da han lige måtte have en halv bolle til :)

Han arbejdede hjemme den dag, så vi kunne køre ud og spise om aftenen (han arbejder jo langt væk, så det ville blive en stresset dag med for megen køren frem og tilbage ellers). Om morgenen fik han gaven fra mig i en stor kurv. Han er svær at købe gave til, så han fik lidt blandet, jeg vidste, han kunne bruge. Han fik en step-up-ring til kameraet, så han kan bruge sine filtre til flere forskellige objektiver, en creme, en parfume og så lidt lækkerier. Han fik et glas nutella og derudover nogle amerikanske lækkerier, jeg havde købt hos AMERICANFOOD4U.de (jeg kan stærkt anbefale dem. Fik pakken superhurtigt og portoen er billig. Og så har de meget at vælge imellem). Christian elsker USA og drømmer om at komme til New York igen, men pga. mit helbred er det desværre lidt op ad bakke at komme nogen steder endnu. Så jeg tænkte, at jeg ville bringe New York lidt tættere på ham med lidt amerikanske varer. Herunder på billedet kan I se, hvad jeg købte:

M&M's med mørk chokolade. Hvid Hershey-bar med oreoagtige cookiestykker i, Hershey-bar i mælkechokolade med mandler,
jalapeño-popkorn og to sirupper (en chokolade- og en jordbærsirup til hans pandekager).

Han havde en god dag, tror jeg, og nød at være ude og spise om aftenen :) Vi var på Bones efter hans valg, og smovsede i deres lækre salat (og alt det andet, men salaten er hovedmåltidet for os, når vi er på Bones. Den elsker vi begge to).

Nu er jeg så ved at gøre klar til fødselsdag nr. 2. I morgen får vi ryk-ind af hans fætter og kæreste og hans forældre til endnu en fejring. Min far og Marianne kunne desværre ikke komme med, da der er en familiedag på lørdag i min familie. Den har vi desværre måttet melde fra, da jeg ikke kan klare mere end ét socialt arrangement på en weekend, og alle vores weekender i maj er fyldt op, så jeg er i forvejen meget presset.

Christians familie kommer til spisning i morgen og senere kage til kaffen. Christian laver sin egen fantastiske lagkage, og jeg bager en cheesecake-brownie med hindbær, da den var nem at gå til og smager skønt. Jeg putter lidt mere cheesecakefyld på denne gang. Jeg håber, vi kan hygge og spille lidt i løbet af aftenen.

Jeg kan godt mærke, at der er pres på den her måned, og især de sidste uger. Jeg sover elendigt og alt for lidt, så jeg er skidt tilpas om dagen, og er plaget af mareridt næsten hver nat :( Jeg er så bange for at have det rigtig dårligt i morgen, når vi skal have en hyggelig dag, fordi jeg bare ikke kan holde til det hele. Men sådan er det oftest. Det er bare så unfair, at det altid skal være sådan for mig. Jeg kan sjældent nyde sådan et arrangement, fordi jeg bare er for træt og stresset :( Jeg ønsker mig mere end alt andet at få en god nattesøvn i nat, men det er vist et utopisk ønske, da jeg ikke har fået det i flere uger, og jeg tvivler på, at det er muligt lige op ad selve dagen, hvor det meste skal ske på. Øv altså! :(

I dag skal jeg koge creme til Christians lagkage, selv have bagt cheesecake-brownien, og have forberedt noget af maden til i morgen. Derudover skal der måske ryddes en smule op, men Christian svinger støvsugeren senere, så jeg ikke skal tænke på det. Håber, jeg undgår for meget stress. Ellers hedder det vist angstmedicin igen. Måtte tage det tidligere på ugen, fordi min krop stod totalt af med stress og medfølgende angstanfald. Jeg ville ønske, at det var lidt nemmere med sociale arrangementer og at have gæster for mig.
Det bliver nok rart, når jeg har besøget på Holbæk sygehus overstået i starten af juni (skal til allergolog), for så har vi ikke planlagt noget. Jeg trænger til fred og ro og ingen planer. Men det varer lidt endnu, før det sker.

Jeg håber bare, vi får en god dag i morgen. Jeg glæder mig i hvert fald til at se folk og hygge, selvom det nok også bliver en hård dag for mig.