Mis Tandløs

Det må være på tide med en opdatering omkring Ozzy, som har haft nogle problemer de sidste måneder, som nogle af jer måske ved. I sidste uge begyndte han så pludseligt at få problemer med at spise, og jeg har måttet håndfodre ham, knas for knas, for at han spiste noget. I fredags havde vi fat i dyrlægen i Skovlunde, hvor vi tidligere har fået lavet røntgenbilleder af hans bughule, fordi vi syntes, han trak vejret underligt. De var heldigvis fine, som jeg har skrevet herinde. I Skovlunde kunne han først få en tid den 3. september, hvilket vi syntes, var ret langt væk. Men det gik ok med håndfodringen, så vi tænkte, at vi gav det en chance.

I løbet af weekenden blev det så noget sværere at få mad i Ozzy. Der kunne vi se, at det var totalt uholdbart, hvis han skulle vente næsten 14 dage, før han kunne komme til at få kigget på tænderne. Derfor prøvede vi at lave en slagplan for, hvad vi ville gøre mandag morgen. Vores første valg var at prøve at ringe og høre Skovlunde, om de kunne give ham en akuttid, så det startede jeg med. Heldigvis kunne det godt lade sig gøre, og han kom til allerede tirsdag. Dyrlægen mente ikke, at det burde give ham så store problemer med at spise, ud fra hvad hun kunne se i munden på ham ved første øjekast. Men vi skulle jo have ordnet hans tænder. Han har været rød i mundhulen omkring de bagerste tænder i overmunden, så vi vidste, at de måske nok skulle ud for at se, om det kunne hjælpe på det.

Ozzy flasher sine tænder i et gab, før han blev opereret.

Vi var ærlig talt noget nervøse for at skulle have ham i narkose, fordi hans nyretal er steget over den sidste tid, og de sidste nye blodprøver, vi fik lavet samme dag, viser samme tendens, desværre. Endnu er de dog inden for grænseværdien. Derudover har der jo været issues omkring hans vejrtrækning, så det var noget nervepirrende at skulle have ham under narkose. Men der var jo ingen vej udenom, for han kunne jo ikke spise.

Operationen gik godt. Han fik taget røntgen af tænderne, som viste, at der var resorptioner (hvilket er en slags huller i tænderne hos katte) i to tænder, der sidder bag hugtænderne i undermunden i hver side. Derudover fandt dyrlægen paradentose i de to kindtænder bagerst i munden, hvor han er rød i mundhulen. Derfor røg alle fire tænder ud, og han fik syet sårene. Han fik også taget nye blodprøver, som jeg skrev, og fik lavet kontrolrønten af bughulen, hvilket heldigvis stadig var pænt. I blodprøverne var nyretallene steget igen. Ikke så meget som sidst, men dog steget. Derfor lavede dyrlægen også en test af urin for at se, om der er protein i, hvilket er et af de tidligste tegn på nyresvigt, man kan se. Den var heldigvis negativ, eller der var i hvert fald kun fragmenter i, sagde hun, så der var ikke tegn på begyndende nyresvigt. Så vi håber, at hans nyretal stiger pga. problemerne med munden. Og at den medicin, han har været på under narkose og skal være på her nu efterfølgende, ikke gør mere skade. Vi skal have ham til tjek og nye blodprøver hos vores egen dyrlæge i oktober, når Phoebe skal afsted til sit årlige sundhedstjek. Så håber vi, at blodprøverne ser pæne ud. Det er alt, vi kan gøre, for den her behandling af ham var jo nødvendig.

Om under to uger stopper han med antibiotika, og der skal vi have kigget ham i munden for at se, om det har hjulpet på mundhulen. Vi prøver først selv, men eller svinger vi forbi vores egen dyrlæge, der ligger noget tættere på. Så håber vi, at det har hjulpet. Der var betændelse nede i knoglen under de bagerste tænder, så forhåbentlig hjælper det på hans mund, at han har fået dem fjernet, og at han får antibiotika for det.

Men det er ikke lutter lagkage at skulle have ordnet tænder, puha. Han synes ikke, det er sjovt i hvert fald. Eller.. han var virkelig stenet, da han kom hjem. Han havde fået et skud morfin, inden vi hentede ham, og han sad og stenede totalt i kassen på vej hjem. Bare gloede ud i luften. Viste ikke tegn på stress over køreturen, som han plejer. Da vi var hjemme og bar ham op til huset, kunne han ligesom fornemme, at han var ved at være hjemme. Han begyndte at grynte, hvilket vi senere fandt ud af, var en et forsøg på at spinde. Han har kæmpet meget med slim i luftvejene efter operationen, så han lyder lidt sær til tider. Især første dag.
Da han var indenfor, var han totalt overstadig. Løb rundt totalt ukontrolleret og var så glad. Når man snakkede med ham og aede ham, lå han og rullede rundt på gulvet og spandt og var totalt oppe at køre. Det var ret sjovt at se. Han kunne endda køre sådan en portion udblødt, blendet tørkost ned, så han spiste hele skålen. Det gjorde han flere gange den aften.

Ozzy i sofaen i eftermiddag.

Maden er lidt et problem for Ozzy, fordi han er så allergisk over for fødevarer, han ikke tåler. Vi ved desværre ikke, hvad det præcist er, han ikke kan klare, men vi har prøvet allergifoder før, som han heller ikke kunne tåle. Så i første omgang prøvede vi at udbløde hans tørkost i kogende vand og blende det helt glat (hurra for Bamix! Den har virkelig reddet os mange gange, når det kommer til at blende kattemad efterhånden). Derudover prøvede vi at bestille noget Specifik allergy management FDW hjem, der er noget vådkost med meget få ingredienser, primært lam og ris. Lam er ikke en proteinkilde, som katte normalt stifter bekendtskab med, så det var vores håb, at han kunne tåle det. Men vi startede med den blendede tørkost.

Det gik også godt den første 1½ dag, men så var det bare ikke til at få i ham. Han kaster det ned, så snart han er i gang med at spise det, men det kræver virkelig meget overvindelse for ham at gå i gang. Derudover vil han nærmest kun spise maden, hvis han spiser det af min finger. Han skal spise mange gange i løbet af en dag, da han kun spiser lidt ad gangen, så det har været noget af et arbejde. I går kunne jeg så ikke få ret meget i ham af den blendede tørkost, så jeg måtte forsøge med den nye vådkost. Jeg har heldigvis fået noget probios-pulver hjem, som indeholder mange mælkesyrebakterier, så vi håber, at det hjælper med at holde hans mave i ro, når vi blander det i maden nogle gange om dagen. I første omgang fik han serveret det bare lidt most med en gaffel i går, hvilket han slikkede lidt rundt i. Han var vild med lugten, men kunne ikke rigtigt spise det sådan, så det måtte også blendes. Det var ret svært at få i ham den første tid i går, så jeg var ærlig talt noget ude i tovene til sidst. Det er virkelig stressende at gå og være nervøs for ham og så ikke rigtigt kan få ham til at spise, så det var ligesom bare den sidste dråbe :(

Senere på dagen gik det heldigvis bedre med maden. Han fik især spist en stor portion, lige inden vi gik i seng. Så det var dejligt. I nat har Christian givet ham ca. 1/3 af en portion (som måske er 3 spsk blendet vådkost), og da han stod op, fik Ozzy lidt mere. Ozzy spiste også godt, da jeg stod op, før han skulle have sin medicin. Vi prøver at sørge for, at han har noget mad i maven omkring den tid, hvor han får pillerne, så de ikke er så hårde ved maven. Derudover har han spist et par gange her i eftermiddag også, dog ikke så meget, men lidt har også ret. Endnu har han ikke fået dårlig mave, men vi tør ikke være for optimistiske, for vi ved, at sådan noget kan komme lige pludseligt. At han tåler det nogle gange, og så kan han pludseligt ikke tåle det mere. Så vi håber sådan, at han bliver ved med at kunne tåle det.

Han skal helst have vådkost i mindst 5 dage af den årsag, at hvis han tygger ned på et stykke tørkost, hvor han er syet, vil syningerne gå op, og det ønsker vi jo ikke. Derfor har han og Phoebe også stuearrest i den tid, hvor han ikke må spise hård foder, fordi han godt kan finde på at tage en græshoppe eller lignende ude i haven eller spise græs, og de ting kan også være med til at give problemer. Det er de bestemt ikke tilfredse med! Den første dag især var rigtig slem for Ozzy. Han var så ked af ikke at komme ud. Det var jeg også, fordi her blev 30 grader i stuen! Det er typisk, det skal være så godt vejr, når kattene ikke må komme ud. I går havde jeg dog lært lidt fra dagen før, så jeg gik ud i haven (uden om huset via lågerne til indhegningen, så kattene ikke skulle risikere at gå ud) og slog parasollerne op. Ved hjælp af dem blev her kun omkring 26-27 grader i går, så det kunne vi lige leve med. I dag er vejret helt anderledes. Regn og koldt, så det er lidt bedre i forhold til at have kattene inde. Ozzy plager heller ikke helt så meget for at komme ud, som han har gjort. De vænner sig lidt til det, selvom det er hårdt.

"Familieportræt" af Phoebe og Ozzy i haven for nogle uger siden.

Det er dog tydeligt, at Phoebe virkelig keder sig. Hun ligger bare ind imellem sådan fladt hen ad vindueskarmen og kigger tomt ud i luften og sukker meget højlydt. Stakkes mis. Hun nyder dog godt af, at Ozzy skal have våd mad, for hun skal jo ikke snydes, så hver gang han får noget, får hun også noget. Pt. får hun noget af den blendende tørkost, som jeg har stående i tilfælde af, at Ozzys mave pludseligt ikke vil have det andet mere. Og ellers får hun lov at smage hans vådkost også. Vi prøver at lege lidt ekstra med dem og give hende ekstra opmærksomhed, for det er hårdt for hende, at der er så meget fokus på ham, og at han skal have så meget lækkert. Vi håber, at Ozzy meget hurtigt kan komme til at spise tørkost, når de her 5-6 dage er gået. Det er jeg ærlig talt meget spændt på, når han ikke engang har mod på at slikke den blendede vådkost i sig, men helst skal spise det af min finger. Jeg håber virkelig, at han hurtigt kommer til at spise selv, for det er noget stressende at skulle sørge for at håndfodre ham så mange gange om dagen.

Phoebe i sit græshjørne af haven tidligere på ugen.

Men vi kan da se, at det går lidt fremad for ham. I går virkede han noget apatisk, da Christian kom hjem. Hvilket gjorde mig bange. Men i løbet af aftenen kom han lidt frem, og i nat har der været rigtig gang i ham. Han har gået og bræget for at blive lukket ud, rendt rundt og været vild op og ned ad kradsetræet og åbnet dørene til skabet i gangen. Tossemis. I dag har han selv bedt om mad nogle gange og spist nogenlunde pæne portioner næsten hver gang (af min/Christians finger). Han har også leget en smule, og i eftermiddag, efter han havde spist lidt mad, har han ligget på chaiselongen på sofaen ved siden af mig og snorket nogle timer. Mellem hans lure her på sofaen har han været vågen og vasket sig. Det er første gang siden operationen, at vi ser, han vasker sig så meget. Før har det kun lige været lidt om munden, efter han har spist, eller poterne. Men han har vasket sig rigtig meget i eftermiddag, og det, synes jeg, er en stor fremgang. Jeg håber, det bliver ved med at gå fremad med ham. Vi må bare tage én dag ad gangen. Nu er det heldigvis weekend og Christian har fri, så der har jeg lidt hjælp hjemme til at fodre ham eller holde øje med Phoebe, når Ozzy får mad.

Ozzy i gang med at vaske sig i sofaen i eftermiddag.

Vi håber det bedste for Ozzy. At han snart kan spise tørkost igen, at antibiotikabehandlingen hjælper på hans rødmen i mundhulen og at hans nyretal falder eller i det mindste ikke stiger i fremtiden, fordi det forhåbentligt har været pga. hans mundproblemer, at hans nyrer har været påvirkede. Så alle krydsede fingre for ham er yderst velkomne.

Nu vil jeg stoppe og finde maden frem igen, så han forhåbentlig kan spise lidt mere. Og så er det jo weekend, så jeg pønser på lidt god mad. Vi købte en lille culotte i Kvickly tidligere på ugen, som egentlig skulle have været smidt i fryseren, men det er den ikke blevet endnu, så jeg tror, den ryger i ovnen. Det er sikkert også en dejlig overraskelse for Christian, der tror, at vi skal have lasagne i aften. Det kan jeg nu godt undvære. Har spist det alt for meget, så det er ikke noget, jeg ligefrem længes efter. Men culotte kan godt glide ned ;)

Hans kælenavn er ikke Smukki (<småggi>) for ingenting, den dejlige dreng <3