Men de kom som sagt op til en kop kaffe, og jeg havde bagt lidt lækkerier for at forkæle fødselsdagsbarnet lidt. Nu er det som sagt længe siden, men jeg er ret sikker på, at jeg bagte hindbærsnitter. For det elsker han. Men da han også elsker chokolade, og jeg havde lyst til at udfolde mig lidt mere i køkkenet, lavede jeg de her chokolademacarons med chokoladeganash. Det var et forsøg, for jeg havde ikke prøvet det før. Jeg tilpassede opskriften ud fra mine tidligere forsøg med macarons, og det gik faktisk rigtig godt. De blev rigtig fine og lækre og bragte glæde :)
Ganashen var dog lidt anderledes i konsistensen, end jeg husker det fra sidste omgang chokoladeganash, så den blev smurt på i stedet for sprøjtet. Men det fungerede også rigtig fint. Måske vil den blive mere glat og nemmere at arbejde med, hvis man bruger piskefløde (jeg havde kun 18% fløde hjemme, så det er det, jeg har brugt). Det kan du jo eksperimentere med, hvis du kaster dig over disse lækkerbiskener.
Chokolademacarons med chokoladeganash (ca. 9 samlede macarons)
43 g mandelmel (købt eller lav din egen)
75 g flormelis
7 g kakao
1 stor æggehvide
25 g sukker
Chokoladeganash
60 g mørk chokolade
½ dl fløde
Blend mandelmel, flormelis og kakao i en blender, til det er et fint pulver. Si pulveret over i en skål for at få evt. klumper siet fra.
Bland herefter æggehviden med sukker. Pisk ved lav hastighed 1 minut, til sukkeret er optaget i æggehviden. Pisk herefter et par minutter ved høj hastighed, til marengsen er stiv og danner bløde toppe, der falder over, når du trækker piskeriset op af skålen.
Put mandelmelblandingen ned i marengsen. Vend det meget forsigtigt sammen ved at presse dejen mod siden af skålen med en ske eller dejskraber. Stop, når melet er optaget i marengsen. Det er meget vigtigt, at man ikke får rørt for meget i marengsen, da man ellers får slået al luften ud af den. Det tager ca. 35 vendinger mod siden af skålen med en dejskraber, før det hele er optaget. Du kan teste, om dejen er færdig ved at tage en klat af dejen op og lade den falde ned i resten af dejen. Der skal den helst smelte sammen med resten i løbet af dejen i løbet af 20-30 sekunder.
Put dejen i en sprøjtepose ned en rund tyl (ca. 1 cm i diameter) og sprøjt den ud til små runde cirkler på en bageplade med bagepapir. Lav dem ikke for tæt, da de flyder lidt ud under bagningen (ikke meget, bare en smule). Jeg fik vist omkring 18 cirkler ud af ovenstående dej. De flyder også lidt ud, efter de er sprøjtet ud før bagningen, så lav dem ikke for store. Hvor mange man får ud af portionen, kommer naturligvis an på, hvor store cirkler man sprøjter ud.
Hold bagepladen vandret og bank den mod bordkanten for at få eventuelle luftbobler ud af dejen. Lad herefter de ubagte macarons stå og tørre i ½ time et sted uden for meget træk.
Bag macaronsne i ovnen ved 160 grader i ca. 9 minutter.
Før bagepapiret med de færdige macarons over på en rist og lad dem stå, til de er kølet helt af. Løsn derefter forsigtigt macaronsne fra papiret. Opbevar i en lufttæt dåse (ikke i køleskabet), til de skal lægges sammen og spises.
Til ganashen hakkes chokoladen fint og lægges i en skål. Bring fløden i kog og hæld den over den hakkede chokolade. Lad det stå lidt, før du rører i det. Rør, til chokoladen er smeltet helt ind i fløden. Sæt ganashen på køl i kort tid for at lade den sætte sig. Den må ikke blive alt for stiv i det. Den her ganash er som sagt lidt anderledes at arbejde med i forhold til dem, jeg før har lavet, så jeg vil anbefale, at man smører den færdige ganash på macaronbundene, idet den er lidt svær at sprøjte ud. Måske skyldtes det, at jeg brugte 18% fløde, da det lige var, hvad jeg havde hjemme, hvor jeg tidligere har brugt piskefløde. Men man kan altså sagtens smøre det på bundene med et okay pænt resultat alligevel :)
 |
| De færdigbagte bunde køler af. |
|
| Så blev macaronsne samlede :) |
Jeg syntes, det måtte være på tide med en opskrift, selvom der overhovedet ikke er fokus på madlavning og bagning herhjemme for tiden. Det er også grunden til, at der går så længe mellem, at jeg blogger. Jeg har simpelthen ikke overskuddet til det, og mad fylder meget lidt herhjemme pt.
I, der har læst mit sidste indlæg, ved, at Ozzy fik fjernet tænder, fordi han pludseligt ikke ville spise. Jeg var ret optimistisk i mit sidste indlæg, for det så ud til at gå fremad. Men den optimisme blev hurtigt slået ned, desværre. I weekenden, efter jeg skrev mit sidste indlæg, havde vi svært ved at få nok mad i Ozzy. Samtidig opdagede jeg, at han lå og rystede. Det gjorde mig utrolig bange, for jeg havde set det samme hos Putte, da han blev rigtig dårlig af nyresvigt. Og som I måske ved, er Ozzys nyretal også på vej op. Så jeg var bange for, at han var ved at dø for os :( Vi så det både lørdag og søndag. Søndag tog vi chancen og tilbød ham lidt tørkost, selvom det stadig var lidt tidligt med det, og det tog han pænt imod, selvom det var svært for ham at spise. Han blev bedre og bedre til at spise det de næste dage, men så stadig ud til at have ondt, så jeg fik lidt ekstra smertestillende hjem til ham. Det har været minimalt, hvad han har rystet siden sidste weekenden, heldigvis, så vi går ud fra, at det har været pga. en blanding af udmattelse, fordi han ikke har spist nok, smerter og angst. Det er lidt mindre stressende for ham at spise, når han selv får lov at spise de fleste af hans måltider. Jeg giver ham stadig vådkost nogle gange om dagen til hans medicin.
I onsdags stoppede vi så med at give ham smertestillende. Der havde han fået det en ekstra dag, end det var beregnet til, og vi var optimistiske, for vi syntes, det gik nogenlunde med hans spisning. Onsdag gik også ok. Han spiste dog ikke helt så meget som dagen før, men det var jo forståeligt. Det skulle forhåbentlig blive bedre. Det gjorde det dog ikke :( Torsdag nat og morgen havde han kun spist en tredjedel af den tørkost, han havde de andre nætter og morgener, og omkring kl 11, hvor han plejede at komme ind og spise tørkost, kom han da også, men han opgav at spise stort set med det samme :( Han fik lidt vådkost til sin medicin (antibiotika), men selv det var svært at få i ham. Og han kom ikke ind og prøvede at spise de næste timer hellere.
Jeg gik ind på værelset, hvor han lå og hvilede, nogle timer efter og tilbød ham tørkost. Det spiste han faktisk og en ok portion af det. Derudover så det ikke så meget mere besværligt ud end dagene før, så det virkede, som om det nærmere var lysten til mad, det kneb med. Det er jo lidt af en bekymring, for vi havde jo satset på, at det var munden, der drillede. Men nu vidste vi ingenting.
Jeg havde fat i dyrlægen samme eftermiddag, der mente, at vi skulle starte ham op på smertestillende igen. Det var ikke rart at skulle, for vi er bekymrede for hans nyrer, men han kunne jo heller ikke gå ikke at spise. Så det har vi så gjort siden torsdag..
 |
| Ozzy (og Phoebe) på terrassen, da han fik lov at komme i haven igen i sidste uge efter at have været i stuearrest efter operationen. |
Vi har bestilt en tid til ham i slutningen af næste uge i Skovlunde, der ordnede hans tænder. I dag får han den sidste smertestillende pille i den her omgang, og så er det lidt nervepirrende, hvordan det går med hans spisning de næste dage. Vi forventer at se en reaktion, hvis han stadig har svært ved at spise.
Vi er ret bekymrede for, hvad grunden er til, at han ikke vil spise, når han ikke er på smertestillende. Især sammenstillet med hans opadgående nyretal. Vi vil snakke med dyrlægen omkring det, når vi skal derover. Vi har overvejet at få ham ultralydsscannet for cystenyrer (PKD, som det også hedder), da det er en hyppigt forekommende sygdom hos perserkatte og katte, der nedstammer fra persere. Ozzys mor var en skovkat/perserblanding, så det er jo desværre ret tæt på på den måde, kan man sige.
Det er også muligt, at det rent faktisk er hans mund, der driller, for rødmen bagerst i munden på ham er ikke gået væk, selvom han har været på antibiotika siden operationen for 12 dage siden. Han skal være på det til og med på torsdag, men når det ikke har afhjulpet problemet nu, tvivler jeg på, at det kan gøre den store forskel med 4 dage yderligere. Hvis det er hans mund, der stadig er problemet, vil vi nok have ham henvist til tanddyreklinikken i Måløv. De er eksperter i tand- og mundproblemer. Men vi skal først have klarlagt, om der er en anden årsag til hans mundproblemer, og hvad der er med hans nyrer. Ellers kan det jo være omsonst at behandle munden, hvis det ikke er den i sig selv, der er skyld i problemerne i mundhulen. Ved yderligere behandling skal han ret sikkert under narkose og i det mindste måske have smertestillende igen, så vi skal være sikre på, at hans nyrer kan klare det.
Det er så der, vi står nu. Men det er mere factsene om, hvad der er sket den sidste tid. Det fortæller ikke noget om, hvordan det har været at stå i det. Det har været forfærdeligt, mildest talt. Jeg går nærmest i et konstant angstanfald, fordi jeg er bange for, hvad der er med ham, og om han nu spiser nok. Efter hvad vi var igennem sidste år, er det vel ikke så sært. Det er hårdt og frustrerende for os begge, at vi ikke ved, hvad der er med ham. Vi har ingen diagnose at forholde os til, og vi ved ikke, hvad der skal ske med ham. Det er virkelig skræmmende. Vi kan kun vente og se, om han spiser okay, når han kommer af den smertestillende medicin, og hvad dyrlægen mener, der skal gøres, når vi kommer ind til hende i næste uge. Jeg er bare så bange for, hvad der skal ske. At vi kommer til at miste ham eller ikke får klarlagt årsagen til hans spiseproblemer, så han ikke kommer til at spise ordentligt igen. Der er en masse andre skrækscenarier i mit hoved, som jeg virkelig godt kunne undvære. Håber, det går meget bedre med ham, når han stopper smertestillende denne gang, eller at vi får klarlagt årsagen til hans spiseproblemer og afhjulpet den, så han kan komme til at spise godt igen. Jeg tør næsten ikke tro på, at han af sig selv bare spiser pænt, når vi stopper med de smertestillende, for han er stadig ret rød i munden. Men man har jo lov til at håbe.
Som I nok kan se, går livet stort set kun op i én ting herhjemme for tiden. Jeg kommer heller ikke meget hjemmefra, fordi Ozzy som regel kommer og spiser ca. hver anden time, og så skal jeg være klar til at lægge kuglen frem til ham. Han har en kugle med tørkost i, som han spiser fra. På den måde kan vi holde øje med, hvor meget han spiser. Han spiser ellers helst af et aktivitetsbræt, han også har, men når han spiser af det, kan vi ikke se, hvor meget han spiser. Så det må han vente med.
Vi håber, tingene snart begynder at vende for os til noget positivt. Synes, at livet er uretfærdigt hårdt lige nu i hvert fald. Vi havde Christians forældre oppe til en kop kaffe og kage i fredags, da det var endnu en hård mindedag i deres familie. Så vi ville gerne ses. Jeg bagte en triple chocolate brownie med valnødder, hvilket var det første, jeg har bagt i en måned. Det er lidt vildt, for jeg plejer at bage brød eller kage eller bare et eller andet flere gange om måneden. Der kommer forhåbentlig overskud til den slags igen inden alt for længe. Vi håber i hvert fald, alt hvad vi kan, at Ozzy snart får det godt igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar