Hjælp Nemo med at finde sit for evigt-hjem

Her er Nemo. Han er en skøn rød og hvid huskat, som har brug for et nyt hjem. Han er lidt nervøs, da han har været på egen pote en periode, men lærer hurtigt at vise tillid og kærlighed til de mennesker, han knytter sig til. Han er virkelig kælen og hengiven, og han vil med glæde følge med i alt, man foretager sig. Han kom til os af nød, og vi har påtaget os opgaven med at sørge for, at han får et nyt, godt hjem. 

Han ønsker sig et hjem, hvor han kan komme ud, men også få lov at komme ind og få en masse nus og putte i sofaen eller agere fodvarmer. 💓 Han er en lidt forsigtig dreng og er ikke så glad for børn, så han skal ud i et hjem med store børn eller uden børn. 

Vi ved ikke præcis, hvor gammel Nemo er, men minimum et par år. Han er kastreret og øremærket. Han befinder sig i Kalundborg (Vestsjælland).

Her kan du se et par billeder af ham, og nedenfor i og efter historien om ham vil du kunne se flere billeder og videoer af den skønne dreng.

Her får du Nemos historie:

Som den faste læser af bloggen ved, banker mit hjerte for kattene. Vi har selv tre, og jeg er gift med en decideret "kattemand", der er lige så kattetosset, som jeg selv er. Herhjemme bor vores katte i en indhegnet have, men uden for indhegningen kommer der jævnligt andre katte forbi. Og her starter vores historie.

Vores grund uden for haveindhegningen er flittigt besøgt af andre katte på forbifart eller katte, der jager mus og fugle. Det går for det meste fint, og alle passer sig selv, både katte, vilde fugle og vi mennesker, og der hersker relativ harmoni. Men engang imellem sker der noget, som ændrer alt, og det er sket her nu. 

Vi har gennem en periode observeret en rød og hvid hankat, som kommer og går på vores grund uden for indhegningen. Intet underligt eller bekymrende i det. Julius har meget underholdning ud af at følge ham langs alle vinduerne på den side af huset, når han går forbi. Det begyndte dog at blive bekymrende, da vi opdagede, at han hver aften kom og spiste af korn og nødder i fuglefoderhuset, hvor vi fodrer vores vilde fugle. Det er ikke sundt for en kat, og kun en desperat kat ville gøre sådan. Så vi gik og fik lidt ondt i maven over, at han havde det svært. 

Han virkede ret sky, for han blev bange, når han så os i vinduet kigge ud på ham, men vi bestemte os for, at vi ikke ville acceptere, at han skulle gå derude og lide. Så vi begyndte at sætte mad ud til ham med intentionen om på sigt at kunne komme til ham og socialisere ham, så han kunne få et nyt hjem. Han fandt hurtigt ud af, hvor maden stod, og efter nogle dage fik vi ham op at spise foran hoveddøren, hvor han kan stå i tørvejr og spise sin mad. 

Da jeg en aften skulle ud og fodre ham der, efter vi havde set ham dukke op, fik jeg lokket ham hen til mig med maden, tørknas for tørknas på Hans og Grethe-metoden. 😄 Og da han var helt henne ved madskålen, hvor jeg sad, kunne jeg efter en lille tid få lov at røre ved ham. Han kunne faktisk godt lide det, utroligt nok. For vi havde jo kun kendt ham som den bangemis, vi havde set. Han nød simpelthen at blive aet og nusset! Han havde bare ikke turdet kontakten.

Over de næste dage steg hans tillid dag for dag, og der gik ikke ret længe, før han sad forventningsfuld og ventede på os ved hoveddøren det meste af døgnet. I første omgang for at få noget at spise, men hurtigt fandt vi ud af, at han faktisk havde lige så meget brug for kontakt som mad. For nu var hans mave fuld, og han kunne virkelig mærke sit behov for menneskekontakt. Det var faktisk så stort, at han sad og kaldte på os, når vi gik ind i huset igen. Det er ret hjerteskærende at være vidne til, for det er tydeligt, at han trænger til et hjem, hvor han kan komme ind og være kælekat også. Det kan vi desværre ikke give ham her, da vi har tre i forvejen og flere af dem har problemer med helbredet, så vi håber sådan, at vi kan finde et godt sted, der passer lige til ham.

Hans tillid til os var også tydelig blot et par dage efter første kælekontakt, for der kom han til os, efter han havde været i en slåskamp. Han kom haltende og med blødende sår på halsen. Vi skyndte os at tilse ham, og han lod mig rense sine sår, hvilket jeg har gjort de seneste dage også. I dag er det kun tre dage siden, det skete. Men han håndterer det så fint at få renset sårene af. Det er i det hele taget gået meget stærkt, som I  måske kan fornemme.

I forbindelse med at jeg kom tæt på ham, opdagede jeg til min store overraskelse, at han var både øremærket og kastreret. Det havde vi virkelig ikke forventet, for han virkede nærmest som en vildkat, så vi havde også forventet, at arbejdet med at socialisere ham ville tage længere tid. Men øremærket var heldigvis meget tydeligt, og jeg kunne slå op, at han er registreret til en kvinde to veje fra vores. Det var jo glædeligt, for måske var han bare stukket af, så jeg skrev en besked til hende om hans besøg hos os. Desværre er han ikke hendes kælekat men en kat, som hun er fodervært for, efter hun sidste år fandt ham med et kæmpe sår på brystet. Dyrenes Beskyttelse ville aflive ham, men det kunne hun ikke bære, så hun lovede at blive hans fodervært, og han blev behandlet og herunder kastreret og mærket til hende. Hun havde dog ikke set ham i et stykke tid, så jeg ved ikke, hvad der har været sket med ham i mellemtiden. Ud over at han er kommet her hos os. Men vi har aftalt, at han skal have et ordentligt hjem, hvilket Christian og jeg har foreslået at stå for, så i går omregistrerede vi hans øremærke, så han nu tilhører mig. Og nu starter opgaven med at finde et godt hjem til ham.

Nemo er utrolig kælen og elsker kontakt. Han vil gerne kærlighedsnappe, så selvom han præsenterer mave og gerne vil kløes der, skal man lige passe lidt på fingrene 😄 Han går nærmest zig zag mellem ens ben, når vi er ude hos ham, og han agerer gerne fodvarmer, som I kan se på billedet ovenfor. 😍 Han vil meget gerne deltage i det, vi laver uden for huset, så han går meget gerne med Christian ned til skraldespanden og tilbage igen, når den skal tømmes. 

Når vi ikke er hos ham, kalder han tit på os. Og ikke kun for at få mad. Lige så tit er det, fordi vi skal komme og nusse med ham. Når vi er i bad, går han hen foran badeværelsesvinduet for at være tæt på os. Han ligger det meste af dagen helt op ad hoveddøren som en vagthund, helt klar til nus og mad, så snart vi nærmer os døren. Jeg er faktisk slet ikke sikker på, at han forlader grunden, for han er her, når vi går i seng (hvor han selvfølgelig får et måltid at sove på ligesom vores egne katte) og så snart vi står op. Så I kan nok se, at han har brug for et sted, hvor han kan komme ind og få den kontakt, han virkelig fortjener og trænger så meget til. 

Han er i øvrigt også meget legesyg, så der er stadig masser af killing i ham, selvom han er en voksen herre. Christian legede med ham udenfor den anden aften, og det var bare lige sagen. 💓

Han havde faktisk ikke noget navn, og det skal enhver elsket kat da have, så vi har døbt ham Nemo. Synes bare, han ligner en Nemo, og ligesom i tegnefilmen savner han sit hjem. 


Hjælp Nemo:
Nemo og jeg har brug for jeres hjælp. Hjælp Nemo med at finde sit for evigt-hjem ved at dele blogopslaget på de sociale medier (der er et link til dette i bunden af indlægget her, f.eks. trykker du blot på f-ikonet for at dele på facebook. Indlægget kan også deles fra bloggens facebookside (jeg lægger link ind til opslaget senere i dag).

Måske sidder du derude og synes, at Nemo lige er katten for dig? I så fald kan du kontakte mig på følgende måder: på min mail (tryk på linket), ved at lægge en kommentar til indlægget her med kontaktinfo eller ved at sende mig en messengerbesked via bloggens facebookside.