Chok

I dag skulle Phoebe have lavet den kikkertundersøgelse af halsen, så vi kan se, hvorfor hun bliver ved med at miste stemmen ind imellem. Så tidligt i morges kørte jeg afsted mod dyreklinikken sammen med Christians far. Vi havde aftalt, at jeg lige skulle snakke med dyrlægen, når jeg afleverede Phoebe, og vi ville have taget blodprøver på hende først, som skulle være klar, før hun måtte komme i narkose.

Jeg havde bestemt ikke forventet, at der ville være noget at se på dem, men oven på det med Putte tager vi ingen chancer :( Vi valgte at sidde og vente på prøverne, så jeg kunne sidde med Phoebe imens, bare for at være på den sikre side. Vi ventede ca. tre kvarter, før prøverne kom. Desværre var de slet ikke pæne :( Faktisk var hendes nyretal begge så forhøjede, at maskinen ikke kunne måle dem og det samme med et af levertallene!

Jeg er fuldstændig i chok over det, for vi havde ikke forventet, at der ville være noget. Og vi har lige været igennem forløbet med Putte, der døde af nyresvigt, hvilket har været ekstremt smertefuldt og er det stadig. Dyrlægen forstod ikke, hvorfor tallene så sådan ud, for Phoebe virker sund og rask. Det er også det indtryk vi har af hende herhjemme. Hun har en fin appetit (der har kun været få gange, hvor hun har haft problemer med at få spist op, men der har det virket som om, det har været, fordi hun havde ondt i mund eller hals), holder vægten og er ellers en glad kat. Hun løber og tumler med Ozzy og leger også selv. Der er ikke noget, vi kan genkende fra Puttes forløb med hende, synes vi. Hvis tallene var så høje, at de ikke kunne måles, må de jo i hvert fald være så høje, som hans var til sidst. Og hun er bare helt anderledes, end han var der.

Dyrlægen mente, at det nok måtte være en fejl og vi ikke bør være for bekymrede. Der bliver sendt en anden blodprøve til et andet sted, der laver en mere udførlig blodprofil på hende, og den vil der være svar på i morgen tidlig, så nu kan vi kun sidde og vente. Vi har aftalt med dyrlægen, at hun ikke får smertestillende i aften, og at jeg får et opkald i morgen fra dyrlægen, når hun har tallene.

Det bliver en forfærdelig ventetid :( Jeg kan godt se, at det kliniske billede slet ikke hænger sammen med blodprøvesvaret, men det er alligevel pudsigt, at det lige er de værdier, der er påvirkede, for blodprøven gav jo også svar på andre værdier, som godt kunne måles. Det er meget ubehageligt. Jeg er virkelig bange for, hvad prøven i morgen siger. Er så bange for, at vi også skal miste Phoebe :( Selvom dyrlægen mente, at vi ikke måtte være for bekymrede, til vi får svar i morgen, er det jo bare en umulig opgave for mig, fordi jeg har en angstlidelse. Så jeg er noget i panik over det her. Jeg er så bange for at få et forfærdeligt svar i morgen :( Måske er det også dumt at skrive om det, for jeg er bange for at komme til at jinx'e det, men jeg ved godt, at de tanker mest er noget, der foregår i hovedet på mig selv pga. min angst. Det gør nok ikke til eller fra. Men det er alligevel en ubehagelig tanke.

En træt Phoebe hviler sig på puffen.

Phoebe har fået en halv portion mad, da vi kom hjem, og har ellers ligget og hvilet her på puffen over for mig siden. Inden så længe skal jeg ud og lave hendes dagsration af kødsmoothies, så hun kan få lidt mere. Det er om at starte forsigtigt op, når hun har fastet. Det har også været hårdt, at hun skulle faste, for hun har været så sulten. Især i nat og i morges. Så jeg har ikke sovet meget i nat. Hun har ligget ved/på mine ben det meste af natten. Jeg har nu heller ikke haft ro til at sove, for hovedet er fyldt af tankemylder op til sådan en dag, og det bliver helt sikkert heller ikke bedre i nat :( Er virkelig træt og flad i dag, og jeg kan nok forvente, at det også bliver sådan i morgen, når jeg skal vente på opkaldet i morgen tidlig. Hvis prøverne er fine, hvilket jeg virkelig håber mere end noget andet, skal vi have en ny tid til hende for at blive kigget i halsen. Måske fredag, tænker jeg. Men vi må afvente og se, hvad blodprøverne siger. Men der er ikke udsigt til ro for mig sådan lige foreløbig :| Lige nu tænker jeg også mest på, hvad hun har brug for.

Vågen til lidt pelsvask.

Jeg havde egentlig også troet, at jeg skulle have fat i mit eget lægehus i dag, men tiden gik og jeg skal jo også op i morgen tidlig, så så kan jeg gøre det der. Jeg er nemlig kommet i gang med alle de piller, jeg skal have mod svær d-vitaminmangel, men min mave er desværre ikke glad for dem, surprise, surprise :( Efter at have kigget lidt på nettet kan jeg se, at det er, fordi jeg får så meget kalk. Mit system går helt i stå af det, og jeg får meget ondt i maven. Så jeg skal have snakket med lægehuset om at skifte til ren d-vitamin. Så kan vi måske senere måle mit kalkindhold i blodet og se, om jeg mangler noget, når d-vitaminet er, som det skal være. Kalken i blodet kan nemlig nemt blive falsk forhøjet, når man mangler d-vitamin, da kroppen så begynder at nedbryde knogler og tænder for at få det, så det alligevel vil se ud, som om man har nok i blodet. Men det burde man så kunne finde ud af, når først d-vitaminet er på plads. Håber jeg. Det er i hvert fald, hvad jeg skal snakke med lægehuset om.

Hvis jeg ikke får styr på medicinen, risikerer jeg at få endnu en fødselsdag, hvor jeg sidder og har det rigtig dårligt og ikke kan komme ud og spise. Sådan har mine to sidste fødselsdage været, den ene min 30-års, hvor jeg måtte sidde og spise havregryn til aftensmad. Sikke en festmiddag :| Så jeg håber, det må blive anderledes i år. Lige nu er det dog mest det med Phoebe, der bekymrer mig. Det bliver et helvedes døgn, før vi får svar på prøverne. Et meget langt døgn :( Men vi kan jo ikke gøre så meget andet end at vente...