Napoleonshatte

Jeg har stadig en enkelt opskrift at følge op på, fra da vi holdt Christians fødselsdag i sidste måned, så den får I her. Forsøger at afprøve lidt nyt ind imellem, når vi har gæster, fordi det er en god mulighed for at få afsat det, jeg bager, og selvfølgelig for at få lov at prøve nye opskrifter. Da jeg sad og kiggede mine bøger igennem for opskrifter, jeg har på ventelisten, faldt jeg over napoleonshatte, som Christian gennem længere tid har snakket om. Så det var en fin mulighed for at få afprøvet at lave sådan nogle. Han er utroligt glad for marcipan, så den slags lækkerier passede jo fint til en fødselsdag :)

Der findes utroligt mange opskrifter på napoleonshatte, men jeg valgte at tage udgangspunkt i en fra Claus Meyer, fundet i bogen Meyers Kager (super anbefalelsesværdig bog i øvrigt). Jeg har bare rettet den lidt til, fordi jeg gerne ville have dem i en plain udgave uden alle de nødder, der ellers skal i ifølge opskriften. Derfor oppede jeg også mængden af kransekagemasse, så mængden passede til bunden, selvom der ikke var nødder i. Resultatet blev fuldstændigt fantastisk! Hold nu op, hvor smager de bare godt!

Christian og jeg delte en den aften, de blev lavet, og den smagte himmelsk! Jeg frøs dem ned efter afkøling, hvilket fungerer rigtig godt. Så får kransekagekuglen lov at sætte sig. Når de er tøet op, kan man så overtrække bunden i chokolade. Jeg dyppede bunden og en smule af fødderne i chokolade. Jeg havde planer om at gemme en uovertrukken til mig selv, så jeg kunne få lov at smage en hel på selve dagen, men det glemte jeg! Det var lige før, der blev fældet en tåre, da jeg opdagede det. Blev så skuffet. Så glæder mig til at få bagt igen, for der bliver helt sikkert en anden, tredje, fjerde og femte gang, de skal bages. De er så fantastiske!

Bunden er lavet med mandelmel for en mere delikat smag. Den er superlækker. Jeg har egentlig haft lyst til at bage napoleonshatte længe, men jeg har ikke turdet, for det virkede svært. Men det var faktisk utroligt nemt. Meget nemmere end jeg havde troet. Det mest besværlige var at opløse sukkeret i kransekagemassen, men jeg har givet en beskrivelse af, hvordan jeg gjorde, og en alternativ mulighed (som jeg dog ikke har afprøvet), så lad det endelig ikke holde dig tilbage. Og det er faktisk også ret nemt at samle kagen omkring kransekagekuglen, når man lige har fået taget på det, og det gør man ret hurtigt, synes jeg. Det er bare tre sider, der skal samles omkring kransekagemassen, så de er ligeligt fordelt. Giv det en chance. Du vil elske de her kager!

Napoleonshatte (ca. 19 mindre hatte)

Bund:
120 g blødt smør (eller margarine)
80 g flormelis
30 g mandelmel
1 æg
Korn af 1/4 vanillestang
235 g hvedemel
½ tsk salt

Fyld:
370 g marcipan (mindst 60% mandler f.eks. Odense eller Anthon Berg)
155 g sukker
0.6 dl æggehvide (lidt mindre end to hvider fra mindre æg - brug et decilitermål)

Derudover:
Mørk chokolade til overtræk.

Sukkeret skal opløses. Meyer foreslår, at det skal foregå over vandbad, hvor hviderne ikke må blive mere end 40 grader, for ellers stivner de. Jeg kunne se, at Mette Blomsterberg foreslår, at man hælder hviden over sukkeret og lader det stå i 30 minutter, og det skulle åbenbart kunne opløse det. Jeg startede med at piske sukker og æggehvide sammen, for det plejer at kunne opløse en del sukker. Det var dog langt fra nok, måtte jeg desværre indse. Havde håbet, at det gik i opløsning, hvis jeg piskede længe nok. Det gjorde det ikke.

Jeg valgte derfor at stille skålen med blandingen i mikroovnen og zappe den, til den var ca. fingervarm. Så piske et stykke tid. Så zappe igen. Sådan fik jeg opløst størstedelen af sukkeret. Jeg zappede ved 450 W i mikroovnen og tjekkede med lillefingeren, hvor varm massen blev. Du kan selv se hvilket metode, du foretrækker. Jeg synes, det var lidt besværligt med zapperiet, så jeg satser nok på næste gang først at afprøve Blomsterbergs metode, og hvis det ikke opløser sukkeret, så bruge samme metode, som jeg har brugt den her gang, da der ikke var noget sukkerknas i kransekagemassen efter bagning.

Tilsæt marcipanen delt i små stykker til sukkermassen. Pisk, til det hele er ensartet. Put kransekagemassen i en beholder eller pose og sæt den i køleskabet nogle timer, så den får sat sig lidt og kan trilles til kugler. Her lå den 2-3 timer, men lad den ligge så længe, du har tid til (ville dog ikke lade den ligge mange døgn. Skal du ikke bruge den samme dag, kan den fryses ned. Tag den bare op i god tid, før den skal bruges og optø den i køleskabet).

Til bundene røres smør sammen med flormelis, mandelmel, æg, vanillekorn og 60 g af hvedemelet. Når det er samlet og ensartet, røres/æltes det resterende 175 g mel og saltet i.

Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir til 3 mm's tykkelse. Du kan opbevare den i køleskabet på en bakke, til den skal bruges. Bare tag den ud i god tid, så den kan blive lidt blød. Skal du bruge den med det samme, vil jeg anbefale, at du alligevel lige lægger den i køleskabet lidt, så den bliver bare en smule mere fast, for så er den nemmere at arbejde med. Men den skal ikke blive så fast som en almindelig tærtedej. Den skal stadig være ret blød i det.

Løsn bagepapiret på overfladen forsigtigt. Læg det hen over igen og vend hurtigt dejen rundt, så bunden nu vender opad. Løsn det andet stykke bagepapir og tag det af. Udstik cirkler med en kop eller udstikker. Min kop var ca. 7.5 cm i indvendig diameter, hvilket gav lidt mindre napoleonshatte, men det passede fint til formålet, da der er så meget andet at spise på en fødselsdag. Meyer skriver 10 cm i diameter, og der skal blive ca. 10 napoleonshatte på den måde. Jeg fik 19 napoleonshatte ud af denne portion dej og fyld. Der var en smule fyld i overskud, men det må man også tro, der har været med Meyers grundportion, for den samlede vægt af fyldet er over 500 g, og alligevel skrives der, at kransekagemassekuglerne til hattene skal være på 40 g pr. stk. Det giver ikke rigtigt mening. Jeg lavede en større portion almindelig kransekagemasse, da jeg ikke puttede nødder i min masse, og det passede næsten med antallet af hatte. Der var lidt i overskud. Mine hatte var også ret gavmildt fyldt, men det passede fint til kagen. Vil man have mere fod, kan man rulle mindre kugler kransekagemasse.

Rul en kugle af den nu kolde og mere faste kransekagemasse til hver mørdejscirkel. Det er lidt forskelligt hvor meget fyld, man ønsker i en napoleonshat. Mine var pænt fyldt, men havde dog fødder :) Jeg sørgede for, at kuglen ikke var større, end der var en ok afstand ud til kanten af mørdejscirklen, når kuglen lå midtpå. Siderne skal jo klemmes ind til kransekagemassekuglen, og må gerne gå noget af ad siden på den uden at nå helt op til toppen. Så prøv dig frem med at lave en enkelt napoleonshat først. Så får du en ide om hvor store kugler, du skal lave til resten.

Når de skal samles, presses først forsigtigt en side ind mod kuglen. Undlad at presse på bagsiden af kuglen, for så bliver hatten skæv. Hold med pegefingeren, hvor du har samlet den første side, og brug nu den anden hånds pegefinder til at samle endnu en side med. Drej hatten en tredjedel omgang og brug nu en pegefinger til at samle sidste side ind mod kuglen. "Fødderne" skal have samme form og størrelse. Det er faktisk ret nemt, når man først lige har fået taget på det.

Sæt hattene på en bageplade med bagepapir og bag dem midt i ovnen ved 210 grader, til de er gyldne i kanterne på fødderne og ovenpå. Pas på, de ikke bliver for mørke ovenpå. Min størrelse napoleonshat fik ca. 10 minutter. Meyer skriver 15 minutter ved 200 grader varmluft, men det er forskelligt fra ovn til ovn og også i forhold til, hvor store hattene er, tror jeg. Varmluften dur ikke i vores ovn mere, så jeg gav dem bare 210 grader, hvilket passede fint her. Lad de bagte hatte køle af på en rist. De kan fryses, hvilket jeg gjorde. Dog skal du vente med at overtrække dem med chokolade, til efter de er tøet op.

Smelt mørk chokolade over vandbad. Hak chokoladen fint og smelt 2/3 over vandbad. Læg den sidste 1/3 i en skål og hæld den smeltede chokolade over. Lad det smelte sammen et øjeblik, før du rører i det. Overtræk bundene og lad chokoladen størkne. De færdige napoleonshatte skal opbevares på køl i en lufttæt dåse eller pose. Tag dem ud i god tid, før de skal spises, så de lige kan nå at få lidt temperatur.

Bundene er stukket ud og der lægges en kugle kransekagemasse på hver
bund. Lad der være lidt afstand ud til kanten af bunden, så den kan samles
om kuglen. De her var lige til den store side, men prøv dig frem.

Sådan så en af de færdige hatte ud. De skal være gyldne på toppen og i
kanterne på fødderne.

Kagerne overtrækkes med mørk chokolade og serveres.

Puh, jeg hænger noget i bremsen i dag. I lørdags var vi afsted hele dagen til en familiekomsammen i Jylland i min familie. Det var superhyggeligt. Det er mange år siden, jeg sidst har set folk, så det var sjovt at se dem igen. Vi sluttede af med at spise i Horsens sammen med min far, inden vi vendte næsen hjemad. Inden da havde vi været på kirkegården og tænde et lys for min mor. Det er snart 10 år siden, vi mistede hende, og jeg ville bare rigtigt gerne forbi, selvom det tog en times transport dertil fra Kolding, hvor vi ellers mødtes med de andre, og jeg var virkelig ristet mentalt, da vi kørte derfra. Det er udmattende at være sammen med så mange mennesker og skulle snakke så meget, selvom det er selvvalgt og er noget, jeg sætter pris på.

Men det var en rigtig god dag. Søndag prøvede vi at slappe af, men det er svært rigtigt at finde ro for tiden, synes jeg. I går burde jeg så også have gjort det, men faldt over et køkkenprojekt, jeg gerne ville i gang med, så det har slået mig noget ud, når jeg ikke havde så mange kræfter. I dag prøver jeg at "holde mig på måtten" og lave så lidt som muligt. Har monster ondt i nakken oven på de sidste dage, så jeg springer akvarierengøringen over i dag. Det må Christian stå for, eller vi må vente nogle dage. Jeg har indset, at jeg må tage det seriøst, for jeg har haft stresssymptomer med hjertebanken og svimmelhed siden vores tur i lørdags, og i går hjalp ikke på det. Vi skal have besøg af min veninde den kommende weekend, hvor hun er her fra fredag til søndag, så jeg er nødt til at få det lidt bedre, inden hun kommer. Så i dag står primært på planlægning af madplan. Har det heller ikke godt i maven, så aftensmaden er relativt nem med lasagne fra fryseren og rester fra gårsdagens rugbrødsdag til Christian.

Heldigvis kender jeg min veninde som en, der sagtens kan tåle at se lidt rod, så jeg føler ikke noget kæmpe pres for, at her skal se spotless ud. Men skal da have lavet en smule inden weekenden. Men i dag og de næste dage tager jeg den helt med ro. Og så håber jeg, at det hjælper. Jeg havde foretrukket at have mindst en weekend mellem at skulle noget, men hun kunne kun den her weekend i denne måned, og vi havde sagt ja til familiekomsammenen, så sådan måtte det blive. Jeg må bare gøre mit bedste for at få kræfter igen inden weekenden.

Jeg læste for nyligt et sted på nettet omkring det der med sygdom og at kæmpe for at holde sig oprejst, holde sig i gang, at tage sig sammen, hvor en, der lider af et psykisk handicap beskrev ret præcist, hvordan jeg også oplever det med at kæmpe. Vi kæmper for ikke at gøre vores ypperste, fordi hun (og jeg) oplever, at når vi gør alt det, vi gerne vil, og yder alt det, vi kan, så skader det vores funktionsevne. Så vi må gøre os store anstrengelser for ikke at brænde al energien af, så der er energi til at kunne klare at få et bad hver dag, at få lavet mad og alle de basale ting. Det er faktisk en rigtig svær og frustrerende opgave, kan jeg hilse at sige. Der er så meget, jeg gerne ville, og nogle gange gør jeg det bare, selvom jeg ved, at det hævner sig. Det kan jeg mærke i dag, hvor jeg bare intet kan oven på weekenden og min dag i køkkenet i går. Man skulle synes, man blev klogere med tiden, men jeg synes stadig, det er svært, selvom jeg har været kronisk syg i mange år.

For at snakke om noget helt andet så er det jo igen blevet højsæson for makrofotografi, nu alt blomstrer i haven og insekterne er kommet tilbage (når det er ens motivpræference mht. makro). Jeg synes lidt, at jeg hvert år skal starte forfra, for jeg får ikke skudt så meget makro om vinteren, så jeg skal lige lære objektivet at kende igen. Så da jeg i går greb kameraet og tog lidt billeder af bier i vores nyindkøbte lavendel, som vi har stående på terrassen, var jeg da positivt overrasket over, at jeg ikke har mistet taget endnu :) Har været lidt i gang, men syntes, at det drillede lidt, så det var dejligt at se, at jeg stadig kan. Vil slutte af med at vise jer billederne fra i går. Dejligt skarpe. Jeg elsker virkelig det objektiv. Har været en af mine bedste investeringer :) Følg i øvrigt gerne med på fotobloggen, som opdateres jævnligt med nye billeder, især her i sommersæsonen.

Bi i lavendel. Dens lille "næb" kan anes her :)

Bi med "snablen" ude.