Puh, jeg er træt i dag, men det er nu ikke så sært. I går var en ekstremt intens dag, og nu, hvor jeg sidder og tænker tilbage på den, forstår jeg slet ikke, at jeg kunne slæbe mig selv igennem den.
I går skulle jeg på Hvidovre for at have svar på syremålingstesten. Kl. tidligt. Jeg stresser nemt rigtig meget, når jeg skal afsted til noget, så jeg havde sovet elendigt natten op til. Kunne ikke sove, og fik angstanfald på angstanfald, som jeg lå der og prøvede, fordi jeg bare vidste, at det ville betyde, at jeg ville have det rigtig elendigt, når jeg stod op. Sov nogle timer, men kun ca. halvdelen af, hvad jeg har behov for.
Så jeg vågnede med smerter i maven pga. stress og et hoved, der bare sejlede.
Men afsted skulle vi jo. Og svaret på testen var, som jeg havde forventet. Den gav intet rigtigt svar på, hvad der er galt. Eller. Det er jo ret sandsynligt syre, der giver mig problemer, men eftersom der jo et lang ventetid på at komme til sådan en test, og det svinger med, hvordan jeg har det, fik jeg den jo ikke lavet, hvor min mave var allermest slem. Naturligvis... Overlægen kunne dog se, at min lukkemuskel ved spiserøret/mavesækken ikke lukkede helt, som den burde.
Problemet er, at jeg ikke kan tåle at blive opereret pga. mine øvrige maveproblemer, og det er heller ikke noget, der er oplagt efter den test. Men jeg har jo stadig problemer, og det ville måske kunne afhjælpes i en vis grad af medicin (lige tage toppen af problemerne måske. Jeg kunne dog langt fra spise normalt selv på maksimum dosis af den medicin, jeg har været på). Problemet i det er bare, at alle slags medicin mod for megen mavesyre (syrepumpehæmmere) giver leverpåvirkning, så det er ikke engang sikkert, at det er noget, jeg kan få. Så der er en vis sandsynlighed for, at jeg er nødt til at leve med det her problem resten af mit liv :(
Næste skridt mht. udredning er en røntgentest med kontrastvæske, som skal vise, om der er tilbageløb i spiserøret, f.eks. når jeg ligger ned osv. Den får jeg en indkaldelse til i fremtiden, hvornår ved jeg ikke. Men den kan jo ligesom også kun understrege problemet.. Det afhjælper det ikke, og giver ikke flere muligheder for behandling. Lægen snakkede også om en udredning for, om det er noget, jeg ikke kan tåle, det gør udslaget for mig. Men det er nu ret usandsynligt, at det skulle være en allergi, da der er så utroligt meget, jeg reagerer på. Men vi må jo være open minded.
Jeg fik også taget blodprøver for at se, om levertallet snart er normaliseret. Når det er det, skal jeg prøve at starte på p-pillerne igen og følges med blodprøver, så vi kan se, om det er dem, der giver leverpåvirkningen. Når de er kørt ind, hvis de ikke har givet leverproblemer, skal jeg snakke med overlægen om syremedicin, og måske prøve at starte på noget under observation af leveren, så den ikke når at få det så skidt, som den fik det på de andre piller. Håber, der er et præparat, der kan hjælpe mig, som ikke giver udslag i en nedbrydning af leveren, også selvom en leverpåvirkning er en bivirkning ved alle de forskellige slags medicin, der fines. Men man er jo nødt til at bevare håbet.
Da vi var færdige på hospitalet, havde vi planer om, at Christian skulle ud og flyve. Eller sagt med andre ord: at han skulle bruge sin fødselsdagsgave fra mig, hvilket var et gavekort til flyvning i en luftturbine. Det ligger i Taastrup, så det var jo lige i nabolaget. Men da der var lidt tid endnu, smuttede vi en hurtig tur i Zoozity, der ligger nærmest lige rundt om hjørnet fra hospitalet. Der har jeg brugt en del tid, da jeg boede i Albertslund og gik i skole på Amager, da det er sådan et rart sted og med deres kæmpe akvarium.
Vi endte med at få lidt legetøj og en stor kradsestamme fra Kattens no. 1 med hjem. Vi har kigget efter en stamme noget tid, og den her var lige den rigtige i kvalitet, højde og tyngde (nogle katte kan nemlig godt lide at sidde oven på stammen. Utroligt nok, at det kan lade sig gøre).
Så var det afsted til flyvningen. Jeg havde taget kamera med, så jeg fik lidt billeder af Christian, mens han fløj. Det så ud til, at han syntes, det var sjovt. Og han var også god til det, fik han at vide af flyveinstruktøren :) Så jeg tror, han var glad for gaven. Her er et enkelt billede af ham fra i går:
Nu var det jo så overstået, men det var jo ikke blevet så sent, så vi kørte en tur i Ikea for at kigge på klædeskabe. Vi skal lave soveværelse i et af de værelser, vi ikke bruger pt., i fremtiden, og vi vil gerne have et lækkert skab til det. Men en tur i Ikea er altid en udfordring. Jeg ender simpelthen med at blive så træt, før vi er halvvejs igennem, og så står man der midt i varehuset og der er en kilometer, til man er ved udgangen 0.o Vi fik dog lidt småting med hjem; en fin lille lampe til ingen penge, en sigte-dims til køkkenet (virkelig smart! Får altid mel/flormelis, og hvad der ellers skal sigtes i kager, ud over bordet, fordi det er lidt besværligt, så jeg glæder mig til at afprøve den) og lidt servietter og sådan.
Men så var jeg også godt brugt. Og dødsulten. Vi kiggede i deres restaurant i Ikea, om der ikke var noget, jeg kunne tåle at spise, men det var der ikke :( Endte med en banan, og den mætter ikke særligt længe. Vi endte med at køre til Roskilde for at få en salat med hjem fra Bones, som vi kunne spise til resterne af den skinkesteg, jeg lavede i søndags. Men der var lidt ventetid, til take awayen åbnede, så vi ville gå i Kvickly for at købe lidt godt brød til. Men det havde de naturligvis ikke. Og lige der crashede jeg totalt.
Kunne bare ikke mere, og var lige ved at sætte mig ned og tude. Lige i det øjeblik kom en hjemløs/alkoholiker/seriøst et eller andet galt mentalt også hen mod mig. Jeg havde regnet med, at han bare gik forbi, men han stoppede op og gloede mig lige ind i ansigtet og sagde: har du sure tæer??!
Normalt er det sådan noget, jeg ville have trukket på smilebåndet af, for det var virkelig skørt, men som jeg stod der, kunne jeg bare ikke se noget sjovt i det. Blev angst og skidt tilpas, og stod bare totalt paralyseret. Det må have været ret tydeligt, for da jeg kom ud af min "koma" igen, opdagede jeg en kvinde, der stod et par meter væk, der kiggede på mig og bare så helt vildt bekymret ud.
Jeg fik samlet mig lidt sammen, og vi gik ned og fik købt salaten. Og så var det hjemad. Maden var rigtig god, og supernem at smide på bordet, da vi kom hjem, hvilket var virkelig rart. Det havde været en forfærdelig hård dag for mig.
Når jeg ser tilbage på det, jeg har skrevet her, er det ret tydeligt, hvorfor jeg er så ødelagt i dag. Det var en ekstrem hård dag i går, hvor jeg flere gange i løbet af dagen havde måttet kæmpe med angst. Det er virkelig noget, der dræner mig. Så i dag står den bare absolut minimum af ting, der skal laves.
Jeg skal have lavet en madplan, hvilket er det vigtigste. Og noget aftensmad, men det sidste er mere eller mindre på plads. Jeg ved ikke, om jeg selv kommer afsted og handler, men ellers kan Christian jo nok klare det. Nu skal jeg vist bare have lidt ro.
I går skulle jeg på Hvidovre for at have svar på syremålingstesten. Kl. tidligt. Jeg stresser nemt rigtig meget, når jeg skal afsted til noget, så jeg havde sovet elendigt natten op til. Kunne ikke sove, og fik angstanfald på angstanfald, som jeg lå der og prøvede, fordi jeg bare vidste, at det ville betyde, at jeg ville have det rigtig elendigt, når jeg stod op. Sov nogle timer, men kun ca. halvdelen af, hvad jeg har behov for.
Så jeg vågnede med smerter i maven pga. stress og et hoved, der bare sejlede.
Men afsted skulle vi jo. Og svaret på testen var, som jeg havde forventet. Den gav intet rigtigt svar på, hvad der er galt. Eller. Det er jo ret sandsynligt syre, der giver mig problemer, men eftersom der jo et lang ventetid på at komme til sådan en test, og det svinger med, hvordan jeg har det, fik jeg den jo ikke lavet, hvor min mave var allermest slem. Naturligvis... Overlægen kunne dog se, at min lukkemuskel ved spiserøret/mavesækken ikke lukkede helt, som den burde.
Problemet er, at jeg ikke kan tåle at blive opereret pga. mine øvrige maveproblemer, og det er heller ikke noget, der er oplagt efter den test. Men jeg har jo stadig problemer, og det ville måske kunne afhjælpes i en vis grad af medicin (lige tage toppen af problemerne måske. Jeg kunne dog langt fra spise normalt selv på maksimum dosis af den medicin, jeg har været på). Problemet i det er bare, at alle slags medicin mod for megen mavesyre (syrepumpehæmmere) giver leverpåvirkning, så det er ikke engang sikkert, at det er noget, jeg kan få. Så der er en vis sandsynlighed for, at jeg er nødt til at leve med det her problem resten af mit liv :(
Næste skridt mht. udredning er en røntgentest med kontrastvæske, som skal vise, om der er tilbageløb i spiserøret, f.eks. når jeg ligger ned osv. Den får jeg en indkaldelse til i fremtiden, hvornår ved jeg ikke. Men den kan jo ligesom også kun understrege problemet.. Det afhjælper det ikke, og giver ikke flere muligheder for behandling. Lægen snakkede også om en udredning for, om det er noget, jeg ikke kan tåle, det gør udslaget for mig. Men det er nu ret usandsynligt, at det skulle være en allergi, da der er så utroligt meget, jeg reagerer på. Men vi må jo være open minded.
Jeg fik også taget blodprøver for at se, om levertallet snart er normaliseret. Når det er det, skal jeg prøve at starte på p-pillerne igen og følges med blodprøver, så vi kan se, om det er dem, der giver leverpåvirkningen. Når de er kørt ind, hvis de ikke har givet leverproblemer, skal jeg snakke med overlægen om syremedicin, og måske prøve at starte på noget under observation af leveren, så den ikke når at få det så skidt, som den fik det på de andre piller. Håber, der er et præparat, der kan hjælpe mig, som ikke giver udslag i en nedbrydning af leveren, også selvom en leverpåvirkning er en bivirkning ved alle de forskellige slags medicin, der fines. Men man er jo nødt til at bevare håbet.
Da vi var færdige på hospitalet, havde vi planer om, at Christian skulle ud og flyve. Eller sagt med andre ord: at han skulle bruge sin fødselsdagsgave fra mig, hvilket var et gavekort til flyvning i en luftturbine. Det ligger i Taastrup, så det var jo lige i nabolaget. Men da der var lidt tid endnu, smuttede vi en hurtig tur i Zoozity, der ligger nærmest lige rundt om hjørnet fra hospitalet. Der har jeg brugt en del tid, da jeg boede i Albertslund og gik i skole på Amager, da det er sådan et rart sted og med deres kæmpe akvarium.
Vi endte med at få lidt legetøj og en stor kradsestamme fra Kattens no. 1 med hjem. Vi har kigget efter en stamme noget tid, og den her var lige den rigtige i kvalitet, højde og tyngde (nogle katte kan nemlig godt lide at sidde oven på stammen. Utroligt nok, at det kan lade sig gøre).
Så var det afsted til flyvningen. Jeg havde taget kamera med, så jeg fik lidt billeder af Christian, mens han fløj. Det så ud til, at han syntes, det var sjovt. Og han var også god til det, fik han at vide af flyveinstruktøren :) Så jeg tror, han var glad for gaven. Her er et enkelt billede af ham fra i går:
Nu var det jo så overstået, men det var jo ikke blevet så sent, så vi kørte en tur i Ikea for at kigge på klædeskabe. Vi skal lave soveværelse i et af de værelser, vi ikke bruger pt., i fremtiden, og vi vil gerne have et lækkert skab til det. Men en tur i Ikea er altid en udfordring. Jeg ender simpelthen med at blive så træt, før vi er halvvejs igennem, og så står man der midt i varehuset og der er en kilometer, til man er ved udgangen 0.o Vi fik dog lidt småting med hjem; en fin lille lampe til ingen penge, en sigte-dims til køkkenet (virkelig smart! Får altid mel/flormelis, og hvad der ellers skal sigtes i kager, ud over bordet, fordi det er lidt besværligt, så jeg glæder mig til at afprøve den) og lidt servietter og sådan.
Men så var jeg også godt brugt. Og dødsulten. Vi kiggede i deres restaurant i Ikea, om der ikke var noget, jeg kunne tåle at spise, men det var der ikke :( Endte med en banan, og den mætter ikke særligt længe. Vi endte med at køre til Roskilde for at få en salat med hjem fra Bones, som vi kunne spise til resterne af den skinkesteg, jeg lavede i søndags. Men der var lidt ventetid, til take awayen åbnede, så vi ville gå i Kvickly for at købe lidt godt brød til. Men det havde de naturligvis ikke. Og lige der crashede jeg totalt.
Kunne bare ikke mere, og var lige ved at sætte mig ned og tude. Lige i det øjeblik kom en hjemløs/alkoholiker/seriøst et eller andet galt mentalt også hen mod mig. Jeg havde regnet med, at han bare gik forbi, men han stoppede op og gloede mig lige ind i ansigtet og sagde: har du sure tæer??!
Normalt er det sådan noget, jeg ville have trukket på smilebåndet af, for det var virkelig skørt, men som jeg stod der, kunne jeg bare ikke se noget sjovt i det. Blev angst og skidt tilpas, og stod bare totalt paralyseret. Det må have været ret tydeligt, for da jeg kom ud af min "koma" igen, opdagede jeg en kvinde, der stod et par meter væk, der kiggede på mig og bare så helt vildt bekymret ud.
Jeg fik samlet mig lidt sammen, og vi gik ned og fik købt salaten. Og så var det hjemad. Maden var rigtig god, og supernem at smide på bordet, da vi kom hjem, hvilket var virkelig rart. Det havde været en forfærdelig hård dag for mig.
Når jeg ser tilbage på det, jeg har skrevet her, er det ret tydeligt, hvorfor jeg er så ødelagt i dag. Det var en ekstrem hård dag i går, hvor jeg flere gange i løbet af dagen havde måttet kæmpe med angst. Det er virkelig noget, der dræner mig. Så i dag står den bare absolut minimum af ting, der skal laves.
Jeg skal have lavet en madplan, hvilket er det vigtigste. Og noget aftensmad, men det sidste er mere eller mindre på plads. Jeg ved ikke, om jeg selv kommer afsted og handler, men ellers kan Christian jo nok klare det. Nu skal jeg vist bare have lidt ro.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar