Første møde med vores lille nye familiemedlem

Som lovet i går er jeg nu tilbage for at fortælle lidt mere om vores besøg hos en opdrætter i fredags. 

Vi udnyttede, at vi alligevel var ude at køre, fordi jeg jo var på Hvidovre hospital i fredags for at få lavet en ultralydsscanning af min lever, så vi kørte omkring opdrættet, da vi kørte hjemad.

Vi har brugt en del tid på at finde det rigtige opdræt, der har styr på det med de genetiske sygdomme, som ligger til maine coon'erne, og i det hele taget har en god holdning til, hvilke katte man bør avle på. Og en opdrætter, der behandler sine katte ordentligt.

Det var hurtigt tydeligt, at det var det rigtige sted, vi var kommet hen. Kattene var rigtig kælne og søde allesammen, og modsat et andet sted, vi har besøgt, så boede hankattene i huset. De havde deres egne værelser, som de delte med deres kattevenner, og med tilhørende løbegårde, hvor de kunne se de resterende katte i opdrættet. Så de ikke var helt udelukket fra familien og de andre katte, selvom de er fertile. 

Vi har set et sted, hvor hankattene boede i et lille skur i haven, og stod og græd højt, når man kom derover, fordi de var desperat for kontakt. Det kan vi simpelthen ikke klare!

Vi havde egentlig tænkt, at vi ville have en hankat, så vi tog ud for at kigge på hankattene i kuldet. Ham, vi havde kig på hjemmefra, var desværre reserveret allerede, så vi brugte tid med de andre killinger. Vi havde et godt øje til to stribemisser, en af hvert køn, men den lille pige charmerede sig hurtigt ind i hjertet på mig.

Lige efter vi var kommet derud og havde sat os på gulvet hos kattene, tog jeg hende op, og hun fandt sig i det og lagde sig faktisk ned på mit ben og begyndte at spinne og vaske mine fingre. Hvordan kan man da ikke blive blød om hjertet af det? Drengemissen var også rigtig sød, men havde havde for meget krudt i røven til at have tid til at snakke ret meget.

Efter at have været hos Lene (opdrætteren) i et par timer vendte vi næsen hjemad. Jeg var noget brændt sammen i hjernen over at have oplevet så meget siden tidligt på morgenen, hvor vi kørte mod Hvidovre, men det var dejligt, at der lå noget positivt for enden af den undersøgelse.

Vi snakkede om besøget, da vi kom hjem, og besluttede os for, at det er Phoebe (Buffay), som hun hedder lige nu (det er et Friends-kuld), skulle flytte ind hos os og drengene, hvis Lene og Peter syntes, vi var de rigtige ejere :) Så vi mailede Lene, og hun skrev heldigvis tilbage, at hun synes, vi skal have lov at købe hende. 

Det er jo superdejligt, og vi har betalt depositum for hende nu. Resten betaler vi, når vi får hende. Hun er lige nu kun 10 uger, så der går noget tid, før hun flytter ind, da hun skal neutraliseres først, og det er jo en større omgang for en hunkat. Så hun skal lige være stor nok til at klare operationen. Så hun er nok omkring 16 uger, før hun flytter ind. Det kommer an på, hvornår hun vurderes klar til at blive opereret. Vi ved lidt mere, efter killingerne har været hos dyrlægen om knap tre ugers tid.

Nu glæder vi os bare rigtig meget til, at hun flytter ind. Der er nogle forberedelser, vi skal have klar, inden hun flytter ind, så det er meget godt, der går nogle uger inden. Vi er ved at udskifte stribsene, der har holdt hegnet sammen med skråhegnet i haven, men solen har mørnet dem, så nu skrifter vi det ud med en plastbelagt metaltråd i stedet, der holder noget længere og bedre. Christian er i gang med det store arbejde. 

Vi skal også have lavet inddækning på terrassedøren, for den skal helst være helt færdig, når hun flytter ind. Christian har også snakket om, at vi måske skal skifte vinduerne inden, men nu må vi se, hvad vi når. Vi skal have skiftet i hvert fald tre vinduer, der vender ud mod haven, da de er utætte og ikke tager ret meget af støjen udefra.

Jeg skal have lokaliseret min kattesele, som ligger i en af mine flyttekasser, der ikke er pakket ud endnu, så vi har den klar, til hun skal flytte ind. Vi regner med, at hun skal være i snor de første mange gange, vi har hende i haven, så vi kan se, hvordan hun reagerer. Hun skal helst ikke være for interesseret i at klatre i hegnet.

Jeg kunne også godt undvære, at naboens kat klatrede ud og ind af haven, for hun skal ikke lære, at man kan komme over hegnet. Det er dog svært at holde nabokatten ude, for hun er ligeglad med kattetæsk (Mille havde forsøgt at sætte hende på plads mange gange), vand (hun kan ikke lide det, men det holder hende ikke fra at komme igen) eller andet, vi har prøvet for at holde hende ude, så jeg tror, den eneste løsning er, at naboen flytter. Det ville være en gevinst for alle parter, for vi vil gerne undvære ham, konen, deres fem børn og deres kæmpehund og katten. Den er supersød, men den skal altså holde sig ude af haven!

Og nu til det, I sikkert har siddet og ventet på: billeder! Jeg har fået lov af Lene at bruge de billeder, hun har taget af Phoebe, så her har I hende :)

Phoebe 7 uger.

Phoebe 8 uger.

Phoebe 9 uger.

Vi kan ikke vente, til hun flytter ind. Åh det er svært. Jeg er ikke jordens mest tålmodige person, og ventetid er rigtig svær. Heldigvis venter vi jo på noget godt, så der er meget at glæde sig til :) Vi har fået lov at besøge hende i mellemtiden, så vi skal nok arrangere et besøg en dag for at komme og se hende igen. Så kan hun også lære os lidt bedre at kende, hende lillemissen.

Nu, hvor vi har fundet den lille missepige, bliver den næste svære opgave at finde ud af, hvad hun skal hedde. Der er jo tonsvis af navne, man kan kalde sådan en lille dame, men hvad passer til hende? Man skal måske ikke kalde hende Mini eller Pixi eller sådan, da hun jo trods alt er en maine coon, og de er ikke ligefrem verdens mindste katte, haha ;)

Jeg har fået snakket med daghospitalet i dag om i fredags. De havde også fået at vide, at der ikke var noget at se på scanningen, heldigvis, og mine levertal var faldet meget siden sidste blodprøve, hvilket jo er fantastisk! De er dog stadig noget forhøjede, så jeg håber, de bliver ved med at falde.

Eftersom mine tal var pænere, skal jeg ikke ind igen i den her uge. Jeg skal ind i næste uge og have lavet den syremålingstest, hvor jeg skal have en slange gennem næsen ned i spiserøret og gå med den i et døgn (yrk! Føj, hvor jeg ikke glæder mig!), og efterfølgende skal jeg så op på daghospitalet og snakke med overlægen omkring den her situation med min lever. På det tidspunkt har de forhåbentlig svar på de sidste af de prøver, jeg fik taget i fredags. Og så må vi se, hvad der skal ske derfra. Dagen efter skal jeg ind og have fjernet slangen. Glæder mig, til det er overstået :-|