Regnvejr

Det er en rigtig regnvejrsdag i dag. Igen i dag. Det er nu meget hyggeligt, synes jeg. At sidde og kigge ud på regnen. Lige nu holder vi siesta, kattene og jeg. Er sikker på, at de ligger og snorksover et eller andet sted, og jeg er på sofaen med dynen i dag, da jeg føler mig lidt sløj. Håber, det går i sig selv, for jeg gider ikke være syg lige nu.

I går regnede det også rigtig meget, hvilket resulterede i en meget våd og beskidt Putte. Han er simpelthen bare sådan en gris! Han elsker regnvejr, måske fordi han så bliver tørret, når han kommer ind, for det er han glad for. Man kan ofte se ham suse lige ud i regnen igen, når han lige er blevet tørret, for så hurtigt at komme ind igen til en ny tørring, skøre kat! Men i går havde han altså været nede og ligge i noget mudder, for hans ellers helt hvide mavepels var en stor mudderpøl. Så han endte med at få "stuearrest", til den værste regn var overstået. I dag er han da også helt ren og pæn igen; man passer vel på sin pels :)

Ozzy har taget det nye kradsetræ i brug. I går lå han på siden for foden af stammen og hev sig rundt om den i jagten på sin egen hale, haha! Han er virkelig ikke nogen klog kat, så det er godt, han er så nuttet ;)

Der er vist stadig noget vej, før jeg får det helt godt igen. Føler mig drænet oven på alle turene til Hvidovre og angsten for, at der var noget alvorligt galt med mig, når nu det i første omgang ikke så ud til at være pga. medicin, at min lever havde fået det skidt.
Nu ser det ud til, at det alligevel var medicin, der har gjort udslaget, da mine tal er i bedring, hvilket jo er en lettelse. Jeg får svar på nye blodprøver på fredag, så jeg håber, at de snart er normale igen.

Men det har været hårdt. Og det er jo heller ikke slut endnu, da jeg er henvist til en ny undersøgelse, og det skal afklares, om jeg kan tåle en eller anden form for behandling for mit problem. Men det er svært at sige endnu, hvornår den kommer til at ligge.


Mit stressniveau hænger helt oppe under loftet lige nu, ikke mindst pga. i mandags, hvor der bare skete alt for meget, så jeg har måttet trække stikket lidt ud. For hvis jeg ikke får ro på, bliver det også værre med min mave, og jeg magter ikke at få det værre nu. Derfor har jeg måttet melde fra til vores 10 års jubilæum med min gamle gymnasieklasse, selvom jeg rigtig gerne ville med. Jeg havde troet, jeg skulle med i år, og havde sådan glædet mig til at skulle se folk igen. Så det er jeg ret trist over :(

Det tager næsten 3 timer hver vej derover, og det kræver utrolig megen energi at tage turen og skulle være social, når jeg i forvejen ikke har det godt. Så jeg må desværre prioritere mit helbred. Hvis jeg ignorerer tegnene og bare knokler på, er der en stor sandsynlighed for, at jeg kan se frem til smerter og ubehag og at ryge i et sort hul i op til et par måneder efterfølgende, og jeg har bare ikke kræfterne til at komme igennem sådan et forløb lige nu.


Jeg ved ikke lige, hvor mange spændende nye køkkenprojekter, jeg har overskud til at gå i gang med i den nærmeste fremtid, men håber da at kunne smide lidt herind ind imellem. I den her uge har jeg prøvet at lave madplanen meget simpel; der er kun ting på, der ikke tager for lang tid at lave, og jeg ved, at hvis jeg ikke kan klare det, så tager Christian over. Det gør det lidt nemmere at overskue ugen, synes jeg.
Vi fik købt ind i går til det meste af ugen. Der er kun lige en enkelt dag, jeg ikke har fået planlagt, men det kommer forhåbentlig hen ad vejen. Det er lidt besværligt at planlægge mad efter, hvad jeg kan tåle at spise, da der er meget, min mave reagerer på efterhånden, og det også skal være forholdsvis hurtigt at forberede.

Jeg håber på at få bagt lidt. Der er flere brød, jeg gerne vil afprøve i en af mine nyerhvervede kogebøger, så jeg håber, der bliver lidt overskud til at få lavet lidt.

Ellers står den bare på nedtælling, til lillemissen flytter ind. Og til vi kan besøge hende igen. Vi ved endnu ikke, hvornår det kan blive, så det afventer vi også i spænding :) Det er rart med noget positivt at se frem til.