The Big Meowski: Free at last - og en lille katteupdate

Puha, de sidste to dage har været hårde. Men nu er jeg endelig fri for slangen. I tirsdags skulle jeg ind og have lagt en måleslange ned i spiserøret, som jeg skulle gå med i 24 timer for at måle syreniveauet og hvad der ellers måtte irritere mit spiserør.

Det var med ret mange nerver på, at vi kørte mod Hvidovre i tirsdags, og det var ca. lige så ubehageligt, som jeg havde frygtet. Først skulle jeg have en tykkere slange med målekugler på helt ned i mavesækken for at måle, hvordan lukkemusklen der fungerer. Virkelig ubehageligt. Den skulle jo ned gennem næsen, og mine næsebor er åbenbart meget smalle, så hun måtte prøve flere gange i begge næsebor, før det lykkedes :-| Slangen skulle også sluges, og jeg skulle igennem nogle synkeøvelser, før hun kunne hive den op igen.

Derefter skulle den egentlige måleslange ned. Den var heldigvis tyndere, men det var stadig rigtig ubehageligt. Den blev så klistret fast på næsen og ansigtet med kæmpestore plastre. Jeg måtte lige kigge mig i spejlet, før vi gik mod daghospitalet, hvor jeg skulle have en samtale med overlægen omkring de sidste blodprøver, for der var blevet fældet nogle tårer under undersøgelsen, så jeg havde mascara i hele ansigtet. Sygeplejersken bemærkede, at der nok alligevel ikke var nogen, der kiggede på mine øjne, hvilket hun må have haft ret i, for jeg ved virkelig ikke, hvad jeg lignede med den slange og kæmpe plastre der.

Samtalen med overlægen gik godt. Eller. Jeg kunne ikke rigtigt sige ret meget, for det var meget smertefuldt at tale pga. slangen. Men prøverne viste som sagt tidligere, at mine tal er i bedring, og de sidste blodprøver viste heller ikke noget på, at jeg skulle have en kobberophobning i kroppen, så det er jo dejligt. Hun bestilte flere blodprøver til mig, men jeg foretrak at få taget dem, når vi kom igen i går, så jeg kunne undlade at skulle sidde og have det dårligt imens. Og det var også helt okay.

Det døgn med slangen nede var et helvede, rent ud sagt. Jeg vil tro, at jeg har fået en rift i næsen pga. den første slange, for det var ekstremt smertefuldt at synke og når slangen i det hele taget bevægede sig i næsen. Så jeg talte stort set ikke i et døgn der. Måtte kommunikere med Christian på skrift. Det er utroligt, så mange gange man har behov for at synke i løbet af et døgn. Det var i hvert fald noget, jeg oplevede hver eneste gang, jeg måtte gøre det.

Det var svært at spise pga. slangen, der hang halvt foran munden og pga. smerterne, men jeg fik da lidt ned. Næste morgen måtte jeg dog opgive med tårer i øjnene at få ret meget morgenmad, fordi det simpelthen gjorde for ondt.

Men afsted til Hvidovre i går formiddags for at få fjernet slangen. Jeg var ret nervøs for, hvor ondt det skulle gøre, da jeg havde utroligt ondt i næse og svælg, men det gik heldigvis ret nemt, og gjorde ikke så ondt. Følte mig så utroligt lettet og fri bagefter, kan slet ikke beskrive følelsen til fulde. Det var virkelig skønt at være fri for de smerter. Sygeplejersken, der stod for undersøgelsen, var heldigvis supersød, så det hjalp rigtig meget på det, synes jeg. Uden hende havde det været så meget værre.

Vi fik taget blodprøverne, og så kørte vi ud for at shoppe lidt på Ros Torv i Roskilde. Jeg fandt lidt tøj og vi købte et par andre småting, før vi kørte hjemad. Vi var begge meget kvæstede, da vi kom hjem, men det lykkedes da at få lavet lidt mad, som jeg nu kunne spise uden problemer. Superrart.

Men al ubehaget og anspændtheden ved at gå med slangen og så kræfterne, der var brugt på at tulle rundt i Roskilde efterfølgende, havde efterladt en massiv smerter i min nakke og mit hoved. Det er rigtig frustrerende, at jeg så ikke bare kan tage noget smertestillende for det (pga. mine leverproblemer jo), så det endte med, at Christian sad og masserede min nakke og hovedbund et par timer, før vi lagde os til at sove. Det hjalp heldigvis en del, så jeg kunne falde i søvn.

I dag er jeg helt smadret. Det har også været nogle intense dage for os begge to. Er utrolig træt i hovedet og kroppen, og min mave sender mig signaler om, at den ikke har været glad for, hvordan jeg har måttet spise i går pga. den manglende morgenmad. Forhåbentlig går det i sig selv igen i løbet af en dag eller to.

Skal vist bare slappe så meget af som muligt i dag. Det trænger jeg til.

Noget positivt, der også hørte med til i går, var, at vi fik aftalt et nyt besøg til at komme ud og besøge vores kommende lille mis. Vi skal ud og besøge hende i weekenden, og glæder os helt vildt. Vi fik tilsendt billeder af hende i sidste uge, og hvor er hun bare blevet stor. Det er helt vildt, som hun vokser. Hun ender med at blive næsten lige så stor, som Mille var, før hun flytter ind, tror jeg. Hun virker til at være blevet lidt mere fluffy i det, siden de forrige billeder, og når vi ser hende igen, er der jo gået en uge yderligere, så hun er allerede meget større nu.

Men vi kan slet ikke vente med at besøge hende. Vi havde lyst til at besøge hende allerede få dage efter sidste besøg, men man må jo lige være lidt tålmodig ;) Og heller ikke rende opdrætter over ende. Men nu er det snart to uger siden, vi sidst besøgte hende, så nu måtte vi lige aftale et besøg. Det bliver bare så spændende!

Slutter lige af med lidt af de billeder, vi fik tilsendt i sidste uge :)