Agerhøns med græskarmos og stegte kantareller

For ikke så længe siden var jeg så heldig at få Claus Meyers Almanak af Christians forældre. Jeg har ikke haft så meget overskud til at kigge i kogebøger de sidste måneder, men fordi det har gået bedre med Ozzy, begyndte der også at blive overskud til at sætte lidt nye ting på madplanen. Derfor sad jeg i sidste uge og kiggede i almanakken under ugerne her i efteråret og faldt over en opskrift, jeg syntes, lød rigtig lækker. Det var en opskrift på agerhøns med græskarmos og stegte kantareller. Dog tænkte jeg, at jeg nok primært ville få afprøvet tilbehøret, for jeg har aldrig set agerhøns noget sted her i byen. Ej heller kantareller faktisk, så jeg tænkte, at det måske nok blev med en anden slags svampe. Men i Rema1000s nye avis var der faktisk både agerhøns og kantareller, så da jeg var nede og handle i søndags, kom de med i kurven.

Jeg lavede retten i går, og det var med blandet succes. Jeg er ellers frygteligt glad for Claus Meyer, når det kommer til bagning, som I ved, men mødet med hans madopskrift blev ikke starten på et nyt kærlighedsforhold. Det var faktisk en ret nem opskrift at gå til, som det plejer at være med ham, men i opskriften var angivet, at agerhønsene skulle brunes godt af og derefter steges færdigt i ovnen i 8-10 minutter og så trække 4-5 minutter efterfølgende. Så det gjorde jeg. Da de var stegt færdigt i ovnen, tjekkede jeg med et stegetermometer, og temperaturen sagde 45 grader 0.o Jeg tjekker altid fjerkræ, fordi jeg har en frygteligt sart mave, og det var jeg sørme glad for denne gang! Så hvis du kaster dig ud i den her opskrift, så vil jeg anbefale, at du bruger et stegetermometer til fuglene.

Maden var den første, jeg har spist, hvori der var brugt æblecidereddike, for jeg holder mig ellers fra det sure pga. maven, men det var faktisk slet ikke så syrligt, som jeg havde frygtet. Så det gik okay med at tolerere det. Alt, vi spiste i det måltid, var faktisk helt nyt for os begge, for ingen af os havde før spist stegt græskar eller kantareller. Eller agerhøns. Agerhønsene havde en vild smag med en snert af and. Laver jeg dem igen, vil jeg nok fylde noget i dem til et komplementere den smag, f.eks. æbler og svesker som juleanden, for det giver en skøn smag til kødet. Eller andre sødmefulde grøntsager eller frugter.

Det var lidt af en udfordring for vores smagsløg, må jeg sige. Æbleeddiken og siruppen komplementerede græskaret (butternutsquash) godt, synes jeg, for det har en ret neutral smag i sig selv. Christian brød sig dog ikke om græskaret på den måde, men mente, at det hører sig bedre til i kager. Eller i mosen, som smagte virkelig godt. Jeg synes, det smagte okay. Jeg var dog ikke vild med kantarellerne. Så laver jeg noget lignende igen, bliver det med champignon. Det overraskede mig ellers, for jeg kan rigtig godt lide svampe. Men de her faldt altså ikke i min smag. Som sagt var mosen virkelig lækker. Dog mødte jeg her igen en af de der ups'ere i opskriften, for der stod, at der skulle 1½ dl mælk i. Der stod godt nok, at det var blød græskarmos, men alligevel. Når man koger mindre stivelsesholdige grøntsager sammen med kartofler til mos, vil udgangspunktet være ret blødt, allerede før den piskes og tilsættes smør og mælk. Så man skal holde lidt tilbage med mælken, hvis man ikke skal sidde og have brug for en ske til at spise det med. Jeg puttede højst 1 dl mælk i, lidt ad gangen. Det kan du jo også prøve dig frem med.

Jeg lavede i øvrigt fuld portion (til 4 personer) af tilbehøret (stegt græskar, svampe og mos), og det var ikke for meget. Opskriften er en del af en treretters menu, og eftersom vi kun skulle have den ene i går, måtte jeg lave lidt ekstra af tilbehøret.
Selvom kantarellerne ikke var noget for mig, har jeg fået det ud af opskriften, at jeg i hvert fald i fremtiden rigtig godt kunne tænke mig at spise stegte svampe til kartoffelmos. Det smagte faktisk rigtig dejligt sammen. Det stegte græskar kan evt. skiftes ud med glaserede gulerødder, som jeg ved, at Christian godt kan lide. Kan være, der kommer en opskrift her på bloggen på et tidspunkt, men det er simpelt at have, så Google' evt. en opskrift, hvis du ikke kan vente. Både de stegte svampe og græskaret, er jeg ret sikker på, sagtens kan bruges som tilbehør til and. Så hvis du rigtig godt kan lide græskar og kantareller, ville jeg klart afprøve det til andebryst eller steg :)

Agerhøns med græskarmos og stegte kantareller (2 personer)

2 agerhøns
200 g kantareller
1 butternutsquash (eller andet græskar)
½ dl æblecidereddike
1 spsk honning eller sirup
Salt og peber

Græskarmos:
500 g kartofler
300 g butternutsquash eller andet græskar
Smør
Mælk
Salt og peber

Rens svampene, så de er fri for jord. De kan evt. skylles, hvis de er meget beskidte. Del dem i mindre stykker og stil dem til side.

Skræl butternutsquashen. Flæk den og fjern kernerne. Skær den i 2 cm brede stykker. Tag 300 g fra til mosen. Til resten af retten skal bruges 200 g.

Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Skær de 300 g græskar i tilsvarende stykker. Kog kartofler og græskar i 25-30 minutter, til de er godt møre. Hæld vandet fra og lad grøntsagerne stå og dampe lidt, til det meste væde er dampet af. Tilsæt derefter en god klat smør, måske 25 g, og lad det smelte. Pisk derefter grøntsagerne til mos med en håndmikser. Tilsæt mælk lidt ad gangen, til mosen har den konsistens, du ønsker. Jeg tror, jeg tilsatte et sted mellem ½-1 dl mælk. Smag til med salt og peber. Mosen kan lunes under omrøring, når resten er færdigt.

Klargør agerhønsene ved lige at kigge dem efter og fjerne evt. fjer og indvolde, der måtte være efterladt i fuglene. Brun dem godt af på en pande, krydr med salt og peber og steg dem derefter færdigt i ovnen ved 180 grader. Claus Meyer skriver 8-10 minutter ved 180 grader, men efter den tid var mine fugle kun 45 grader indeni 0.o Så jeg lod stegetermometret sidde i og stegte dem, til de var gennemstegte, 79 grader. Har ikke helt styr på tiden, men det tog i hvert fald tre kvarter. Brug et stegetermometer, så kan du selv holde øje med temperaturen. Jeg tænker, at hvis de skulle have så kort tid i ovnen, må de have skullet brunes/steges virkelig længe på panden først.

Varm en pande op med olivenolie. Steg dine skiver af butternutsquash kort tid på hver side, jeg gav dem 1-2 minutter. Hæld herefter æblecidereddiken og honningen på og lad det koge ind, så squashen bliver flot blank. Krydr med salt og peber. Du kan holde den færdige squash varm på panden ved helt lav temperatur.

Når agerhønsene er ved at være færdige, skal kantarellerne steges. Varm en pande op og smid en klat smør på. Steg kantarellerne en 4-5 minutter, til de falder lidt sammen. Hvis du har skyllet dem, skal de måske have lidt længere, da væden lige skal fordampe fra dem, før de rent faktisk steger. Krydr med salt og peber.

Server agerhønsene parteret i to sammen med græskarmosen, det stegte butternutsquash og kantarellerne. Drys gerne med lidt grønt. Jeg brugte lidt persille.

Den færdige ret. Farverne står smukt til hinanden, synes jeg.

Det er efterhånden mørkt ret tidligt, så jeg prøver at lave maden, så vi kan spise tidligt, for at jeg har lys nok til at få taget et ordentligt billede. Det ville jeg da også have nået i går, hvis ikke det var, fordi opskriften drillede, da fuglene skulle have betydeligt længere, end opskriften angav. Så jeg var noget glad for, at Christian gik og ryddede op efter mig løbende i køkkenet og smed kameraet på stativ, så jeg var klar til at kunne skyde mit billede i næsten helt mørke med de sidste lysstråler, inden solen gik helt ned. Heldigvis har jeg udstyret til at tage billeder med lang lukketid, så lyset blev faktisk helt okay på billedet. Det var jeg ret glad for.

 
I går var ellers noget af en kaotisk dag. Som I måske ved, er Ozzy pt. af antibiotika, fordi hans mundbetændelse var blevet så meget bedre, og han spiste så pænt igen og var superglad. Hen over weekenden har det dog ændret sig lidt. Han har virket til at være lidt mere besværet af at spise, men vi tænkte, at det måske bare var sådan, når han skulle holde det nede selv. I går syntes jeg så, at det var blevet noget værre, selvom han havde spist okay om natten og morgen, samt i starten af eftermiddagen, så jeg nåede lige at fange hans munddyrlæge, før hun fra i dag skulle på kongres og ikke var til at komme i kontakt med resten af ugen. Hun mente, at vi skulle starte ham op på en lang kur med antibiotika igen, hvilket jeg gav hende ret i. Jeg så ham i munden, før jeg snakkede med hende, og han ser mere rød ud derinde og ser ud til at have fået en ny blæne, så det er nok den, der især irriterer ham.

I løbet af dagen spiste han mindre og mindre, for til sidste næsten ikke engang at kunne lokkes selv vådkost i :( Det var noget bekymrende. Vi gav ham første antibiotikapille, inden vi gik i seng, fordi han skal have hver 12. time, så det skal jo helst passe med, at vi er vågne og hjemme. Og vi havde heldigvis også smertestillende hjemme, hvis det skulle blive nødvendigt. Her til morgen kunne Christian ikke få selv vådkost i ham, selvom han var så sulten :( Så jeg stod op og fik lokket lidt i ham. Ikke meget dog. Sov så et par timer, og her for en time siden fik han så igen en smule mad og sin medicin. Vi har startet ham op på smertestillende også nu, for når han næsten ikke engang kan spise vådkost eller vil i hvert fald, er det ret grelt. Nu afventer jeg, at pillen virker, så han kan få lidt mere at spise.

Det er simpelthen så nedslående. Det gik så godt med ham. Han var så glad og godt tilpas, og så bare en uge uden antibiotika, så er vi helt tilbage til omkring operationen i forhold til, at han slet ikke kan spise eller noget som helst :( Der går nok et stykke tid, før det er bedre med hans mund og han kan spise selv igen. Indtil da skal jeg give ham vådkost fodret på min finger hver til hver anden time. Det har lidt lange udsigter, virker det til. Her, en time efter han fik smertestillende, ville han så gerne have sin kugle med tørkost, men han har prøvet med én knas, som han har haft kørt rundt i munden så mange gange og tabt flere gange, så det er vist begrænset, hvor meget den pille hjælper, desværre. Og han vil heller ikke have vådkost her nu. Det er vildt frustrerende, fordi jeg ved, at han er virkelig sulten. Men han vil ikke spise det :( Håber, han får lidt mere mod på det, når han bliver endnu mere sulten. Er godt nok bekymret for ham. Han skal bare helst i gang med at spise igen. Håber virkelig, at den antibiotika kan få slået betændelsen ned hurtigt. Den smertestillende, som han er startet på i dag, virker antiinflammatorisk, så jeg håber, at det også kan være med til at slå betændelsen ned. Vi kan helt sikkert bruge jeres krydsede fingre og poter derude igen nu, for han skal bare ovenpå igen hurtigt.