Kold bearnaisedip - nem og hurtig!

Har du været forbi min fødselsdagsgiveaway? Den løber stadig nogle dage endnu, og du kan vinde den superlækre bog Chokolade af Claus Meyer. Til kattefansne er der som bekendt en lille sidegevinst til pelsdyrene, så tag et smut forbi og deltag :)

For et par måneder siden så jeg den her dip/sauce hos Piskeriset, som jeg bare måtte afprøve. Jeg er en stor fan af bearnaisesauce, men det er lidt besværligt at lave, så hvis man kunne få lidt bearnaisesmag på en hurtig og nem måde, var det jo et helt klart hit. Så jeg fik lyst til at prøve ad og gemte hendes indlæg, så jeg kunne få det afprøvet engang.

Det fik jeg faktisk hurtigt, og det var lige så nemt at lave, som jeg havde håbet. Og det smagte faktisk rigtig meget af bearnaise. Christian kunne også godt lide det, selvom han ikke er den store bearnaisefan. Jeg foretrækker nok stadig en "rigtig" bearnaise, men det her er et helt fint alternativ. Især til sommermaden, hvor den er god som dip til de grillede grøntsager eller andet tilbehør, man laver på grillen. Jeg kunne nu også godt finde på at lave den på andre tidspunkter, men der er lidt sommer over sådan en kold sauce/dip, synes jeg :)

Ravigottesaucen havde jeg faktisk ikke rigtigt set i nogen butik her, men det må være, fordi jeg ikke har kigget, for jeg fandt den i Føtex. Så den var ikke så svær at finde, som jeg havde frygtet. Alt i alt et godt og hurtigt alternativ, hvis du ikke lige orker at stå og piske en bearnaisesauce sammen.

Kold bearnaisedip (ca. 3 personer)

2½ dl creme fraice 18%
2½ spsk ravigottesauce
½ spsk bearnaiseessens
½ spsk frisk hakket estragon (eller mere/mindre efter din smag)
Salt og peber
Evt. lidt citronsaft (det undlod jeg)

Rør creme fraice og ravigottesauce sammen. Rør essens og estragon i (tilsæt estragonen lidt af gangen, da det smager meget igennem) og smag til med salt og peber og evt. et lille skvæt citronsaft. Jeg syntes ikke, den havde behov for mere syrlighed, så jeg undlod citronsaften. Voila! Superhurtigt.

Dippen rækker i hvert fald til 3 personer med den mængde, vi spiste. Det er ikke noget, man sidder og skovler ind i store skeer, da smagen er intens og fyldig.

Færdig bearnaisedip på 5 minutter, yay!

Nu er det vist på tide, at jeg kommer med en opdatering om Ozzy. Hvordan går det så med ham? Tjah. Det går op og ned. Vi havde ham afsted til Skovlunde dyreklinik på en akuttid i onsdags, fordi han ikke spiste supergodt, efter han var taget af den smertestillende medicin. Dyrlægen mente, at hun kunne se en forbedring i hans rødmen/betændelse i munden, selvom det langt fra var væk, så det var jo godt nok, trods alt. Men der var stadig blæner i det røde område bag i munden på ham, så det var ret sikkert pga. det, han har svært ved at spise. Dyrlægen kunne se, at antallet af blæner var blevet noget mindre end før operationen, så hun foreslog, at vi fortsatte på antibiotika i 16 dage yderligere. Og så nok henviste ham til tandklinikken efter de 16 dage, hvis det ikke var blevet bedre. Vi aftalte at få noget smertestillende hjem til ham, så vi kunne give ham, hvis det blev nødvendigt. Men fordi hans nyretal var steget igen, vil vi helst undgå at give ham det, hvis han kan undvære.

Da vi kom hjem, åd han, så det stod efter! Det var helt vildt, den appetit han havde! Men han havde så heller ikke spist noget i en del timer, for turen er lang. Så vi var lidt optimistiske, selvom vi godt vidste, at det måske var adrenalinen, det gjorde, at han pludseligt kunne spise en masse. I torsdags spiste han også ok, dog mindre end onsdag, og fredag gik det værre igen, så vi hentede den smertestillende medicin hjem, parat til at give ham den. Men i løbet af weekenden har han spist ret pænt, hvilket han bestemt også gjorde i mandags, hvor han bare kastede mad ned og spiste 15 g tørkost mere, end han skal for at opretholde sin vægt! 
Pga. de fremskridt har vi været ret optimistiske omkring, at antibiotikaen måske får slået den her betændelse ned, og i går var jeg endda så rolig, at jeg kunne gå en tur for at samle hyldebær til hyldebærsaft (opskriften kommer her på bloggen inden så længe). Jeg sidder ellers hjemme stort set 24/7 for at være klar til at give ham tørkost og måle af, hvad han spiser, når han kommer og vil have noget, og for at give ham vådkost, hvis han har problemer med at spise eller gå i haven og opfordre ham til/minde ham om at komme ind og spise. Men i går spiste han så ikke lige så meget. Han kan godt spise store portioner på én gang, men det gør han oftest om natten, når det er mange timer, siden han sidst spiste, og om aftenen, når han kommer ind fra haven, fordi han forbereder sig på at skulle sove hele aftenen og ikke spise i en del timer. 

Så det går noget op og ned. Jeg fik et kig i munden på ham i går, da han gabte i haven, og syntes, det så noget pænere ud derinde, så jeg var noget optimistisk, men da jeg så skulle give ham medicin i aftes og fik et ordentligt kig i munden på ham (dog i dårlig belysning), kunne jeg tydeligt se, at han stadig er ret rød derinde i munden :( Og måske også har blæner endnu. Det var virkelig totalt antiklimaks. For jeg havde håbet og troet, at det ville se meget bedre ud, nu han spiser noget pænere. Man frygter jo også lidt, at det bare er, fordi han har vænnet sig til smerten, at han spiser bedre... :| Og så spiste han heller ikke lige så godt i går, som han har gjort de andre forrige dage. Var simpelthen så nedtrykt, da jeg gik i seng og lå bare og kiggede op i loftet i en time, før jeg lagde mig til at sove. Det er svært at vide, hvordan det her forløb bliver fremover, men er noget bekymret.

Vi fik også taget blodprøver på Ozzy i onsdags, og de viste desværre, at hans nyretal stadig stiger :( Vi håber, at det er pga. betændelsen i munden, men det er jo ikke til at vide, og det er jo i behandling nu, så det burde ikke stige, synes jeg. Men ved ikke nok om den slags til at være sikker. Derudover er hans hvide blodlegemer helt nede og vende, og hans blodplader lå også meget lavt. Jeg har siddet og læst på tanddyreklinikkens hjemmeside i deres artikler om mundbetændelse, og der skriver de, at man via en blodprøve skal udelukke anden sygdom, som kan være skyld i mundbetændelsen, før man kan stille en diagnose og gå i gang med en behandling af munden, men det er jo svært. For hvordan finder man ud af, om det er mundbetændelsen, der påvirker nyrerne (og de hvide blodlegemer), eller om det er nyrerne og de andre skæve værdier, der tyder på anden sygdom, som påvirker munden? Ja, jeg ved det i hvert fald ikke.

Så vi er stadig lidt i limbo her med det videre forløb. Han skal have antibiotika i 10 dage endnu, og vi håber selvfølgelig, at det kan gøre en kæmpe forskel i betændelsen og rødmen, men tør efterhånden ikke tro på noget. I dag er dag 22, han er på antibiotika, så han har allerede fået det længe. Vi får det nok tjekket hos vores egen dyrlæge i slutningen af næste uge, for så slipper Ozzy med at skulle køre ½ time hver vej mod lidt over 1 time. Jeg ville egentlig nok helst have ham tjekket i Skovlunde, da det er dem, der står for det med munden, men der er simpelthen så langt, hvilket er ekstra hårdt for Ozzy og for os, og så skal Christian tage fri, hver gang vi skal derind. Det er lidt uholdbart i længden, for vi har været der mange gange den sidste halvanden måned. Måske får vi også taget blodprøver hos vores egen dyrlæge. Det er i hvert fald afgørende, hvordan hans tal ligger, hvis han skal igennem en behandling hos tanddyreklinikken, der måske vil foreslå at rykke resten af hans tænder ud, eller at give ham endnu en lang kur med antibiotika og smertestillende. Det skal hans nyrer jo helst kunne klare...

Vi må bare være glade for, at det virker til, at han har nemmere ved at spise nu og håbe, at det betyder, at han er i bedring. Og så håbe, at det bliver ved med at gå fremad.
Sidder stadig med en noget flad følelse i dag. Nedtrykt. Havde sådan håbet, at det så meget bedre ud nu, hvor han spiser pænere. Det føles bare så håbløst, på en måde. Måske især fordi vi kan se fremskridt, så vi havde håbet, at det faktisk var begyndt at se noget pænere ud. Så det er bare en ekstra skuffelse at se, at det stadig ser ret rødt ud i munden på ham. Vi kunne godt bruge noget held og fremgang med ham, så I må meget gerne krydse fingre for, at det når at blive pænt og heler, inden vi skal have ham tjekket i næste uge.