Mindedage

Det går lidt sløvt med indlæggene her for tiden, men der sker heller ikke så meget nyt i køkkenet. Jeg har haft travlt med at forberede kagebord til Christians fødselsdag, men derudover sker der ikke rigtigt noget spændende på madfronten. Faktisk er det ret kedeligt for tiden, fordi vi prøver at få formen tilbage efter vores ferie, hvor vi har gået lidt hårdt til den med snacksene, og der blev spist en del rugbrød. Nu er alt brød og snacks skåret fra i en periode, men jeg må indrømme, at jeg glæder mig voldsomt til at kunne spise en rugbrødsmad igen. Drømmer om store rejemadder og æggekage med pølser. Det skal der på bordet, når vi har fået formen tilbage :)

Det er blevet forår for alvor herhjemme nu, hvor hækken og buskadset springer ud, og alt er lysegrønt. Det er en af mine favoritårstider. Elsker den frodighed, der vælter frem. Det gør ukrudtet desværre også, så vi har været i gang med at ordne lidt i haven i weekenden. I dag har jeg ordnet bedene ved opgaven til huset. De trængte virkelig.

I dag er det 4. maj, Danmarks befrielsesdag. Jeg er vokset op som så mange med bedsteforældre, der levede under anden verdenskrig, og jeg var meget bevidst om krigen, da jeg var barn. Tænkte tit på, hvordan det må have været at leve under den og måtte gemme sig under bombealarm osv. Samtidig har jeg nok været et lidt ængsteligt barn, så alarmer som f.eks. sirenevarslingen, der var meget hyppig, da jeg var barn, har altid efterladt en ubehagelig følelse hos mig. Jeg gruer også hvert år for testen, der i år sker på onsdag. Den sætter seriøst gang i min angst, og jeg hader det virkelig. Men det er jo trods alt godt, at vi har den, hvis der skulle ske noget. Forestiller mig ikke, at vi bliver advaret om krig i Danmark sådan i den nærmeste fremtid, men sirenerne kan jo også advare om f.eks. udslip af noget giftigt eller andet, der gør, at man bør gå ind og lukke døre og vinduer.

4. maj er også vores gamle Milles fødselsdag. I år er det tre år siden, vi mistede hende. Hun var en fantastisk dejlig kat og er savnet. I dag har jeg lavet en lille dekoration til hendes gravsted i anledning af hendes fødselsdag. Den er lavet i et lille stenhjerte med oasis og pyntet med blomster og grønt fra haven. Synes selv, at den blev helt fin. Christian synes også, at den er fin, men sagde, at hun sikkert hellere ville have haft en pose rejer. Mille elskede rejer højere end livet, og levede generelt for at spise :) Ville ønske, at vi stadig kunne forkæle hende, men det er desværre den smertefulde del af at være katteejer og -elsker, at vores elskede dyr ikke lever for evigt. Men hun var en skøn kat, som jeg fik 15 år med, hvoraf hun de sidste 7-8 år boede hos mig, efter jeg var blevet voksen.

Her kan du se dekorationen, jeg har lavet til hendes lille gravplads. Billederne er taget med telefonen, så kvaliteten kunne være bedre, men det giver alligevel er meget fint billede af, hvordan den kom til at se ud.

I weekenden var vi også ude og kigge efter en bil til mig. For første gang fik vi prøvekørt lidt, men måtte køre forgæves til en anden forhandler, der ikke hverken på hjemmeside eller over telefon (som gik på svarer, hver gang man ringede til dem) havde fortalt, at de holdt lukket den dag (selvom de stod til at skulle have åbent). Det var temmelig irriterende, men vi fik kørt i en hel ny udgave af den bil, som vi gerne ville kigge på, hos en anden forhandler, og det var en fin oplevelse. Det er dog ikke ny bil, vi kigger efter til mig, men det var bare for at få en fornemmelse af størrelsen og motorkraften i sådan en lille bil. Der er nemlig ingen forskel på den måde på de ældre og den nye model. Selvom vi ikke kom hjem med en bil, er vi da blevet klogere på, hvad vi leder efter. Derudover har Christians forældre fortalt, at de giver et tilskud, og det hjælper også en del i forhold til at finde den rigtige bil. De forkæler mig. Har i dag også fået en fin lille buket blomster af dem, da de kom med oasis til min dekoration til Milles gravsted (havde opbrugt alt det, jeg havde hjemme). Nu står den så fin og pynter på spisebordet <3

Den her uge har vi ikke tid til at køre mere ud og kigge på bil, for jeg skal spare på kræfterne, så jeg kan holde til at fejre Christians fødselsdag i weekenden, og jeg har nogle ting, jeg skal have forberedt i den anledning. Derudover skal jeg også til frisøren, så min uge er rigeligt fyldt op. Men glæder mig til at få bilen. Det gør livet noget nemmere og mere frit for mig, når jeg kan komme hjemmefra, når jeg har lyst. Det bliver dejligt.
Det bliver i øvrigt også dejligt at blive klippet. Har ikke haft det store overskud til at skulle så meget hjemmefra, mens Ozzy har været syg, så er faktisk ikke blevet klippet siden sensommeren. Det er alt for lang tid, og jeg har kæmpet noget med håret på det sidste. Længden er lidt irriterende, men det værste er faktisk vægten af det. Jeg lider jo desværre af kronisk piskesmæld, og det er virkelig svært at vaske mit hår for tiden, når det er så langt. Lige så snart det bliver vådt, bliver det så tungt, at jeg næsten ikke kan holde mit eget hoved :( Derudover er det, uanset om det er før eller efter klipning af mit lange hår, svært at have det sat op i f.eks. hestehale eller høj fletning, da det så også bliver meget tungt og jeg får ondt af det. Så oftest hænger det eller sidder i en meget løs knold. Det er nok ikke noget, jeg tror, nogen kan forestille sig at være et problem, men sådan er det altså for mig. Jeg har været korthåret tidligere, men jeg er glad for mit lange hår, og det er også nemmere at holde. Så jeg glæder mig til at få lettet det noget, når jeg skal klippes senere på ugen :)


På søndag er det mors dag. Derfor har det sidste lange stykke tid været fyldt med annoncer om mors dag i tilbudsaviser, blade, Facebook og på tv ikke mindst. Det er en af de værste mindedage for mig i løbet af året. Hverken hendes fødselsdag eller dødsdag er særligt gode dage heller, men her på mors dag får man konstant smidt i fjæset og bliver mindet om, at det er mors dag, dagen, hvor man skal forkæle sin mor og vise hende, hvor højt man elsker hende. Der er intet, jeg hellere ville, men det kan jeg ikke, for min mor døde for 11 år siden, da jeg var 22. Hvert eneste år siden er mors dag et helvede, fordi det føles som at få gnedet salt rundt i såret, når man ikke har nogen at fejre. Boede vi tættere på, kunne vi køre på kirkegården, men der er næsten 3 timers kørsel hver vej, så det gør vi ikke. Vi var dog på kirkegården med en flot dekoration, da vi var i Jylland i sidste måned, så det er da en lille trøst. Ville bare ønske, at hun stadig var her, så jeg havde muligheden for at forkæle hende, som "alle" andre kan gøre med deres mor.

Min mor på vores årlige skovtur, et par år før vi mistede hende til kræften.

Som sædvanligt, når jeg fortæller om, hvor godt det går med Ozzy, skal det gå galt. Han har jo desværre skåret sig på en knas i sit meget følsomme område, hvor der stadig er mundbetændelse, for nogle uger siden. For nogle dage siden opdagede jeg, at han lavede et lille smerte-ryk med hovedet, da han fik gabt for højt, og den anden dag hvæsede han også i et gab :( Det har han ellers ikke gjort siden januar, så det er ikke et godt tegn. Vi håber, at interferonen kan hjælpe ham til at slippe af med den betændelse helt. Heldigvis spiser han endnu pænt, og vi håber, han bliver ved med det. Han er stadig en glad dreng, og det er vi glade for. Fangede lidt billeder af ham i sofaen for et par uger siden. Den er en supergod baggrund til kattebilleder :) Min smukke dreng:

Splat-kat med knurhår foran øjet. Han tager ikke hensyn til knurhårene, når han ligger og sover, og så får de
den sære facon, hvor de drejer ind med næsen og munde, skøre kat.

Nu vil jeg stoppe igen, for der ligger en kæmpekat ved siden af mig og venter på sin eftermiddagskrammer <3 Endnu har hun, Phoebe, dog slået sig ned i sofaen til storvask. Men må jo hellere lukke computeren, så hun kan overtage pladsen på mine ben :)